10 politiske dagsordener, der former fremtidens Danmark

10 politiske dagsordner, der former fremtidens Danmark

Danmark var ét af de lande, der tog det hårdeste slag under krisen. Vores BNP faldt med knap 7 ptc. og arbejdsløsheden steg fra godt 3 ptc. til 6 ptc. fra indgangen af 2008 og starten af 2009. Siden kom der økonomisk vækst på den politiske dagsorden og i dag kan vi atter plukke af pengetræet igen.

Hvordan ser dette post-krise landskab så ud? Hvad afgør det næste folketingsvalg? Hvilke dagsordner vil vi måle vores politikere på, i de kommende år? Og hvordan håndterer vi de emner, som blev skubbet til side fordi økonomien skulle fikses, men som nu kræver vores opmærksomhed?

Læs Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og politisk kommentator og rådgiver Noa Redingtons artikel “Ti politiske dagsordner, der former fremtidens Danmark” fra magasinet Ræson, marts 2018

De 10 bud er ikke udtryk for prioriteringer af, hvad den politiske dagsorden burde handle om og heller ikke hvad der vil være bedst for landet. De er alene et bud på hvad, der vil præge den politiske dagsorden i post-krise Danmark.

En pointe  er, at der bag udlændingeballaden findes en ny konsensus. Flygtningekrisen får nemlig værdipolitikken til at blomstre og vi vil fortsat se udlændingepolitikken som en af de kommende års absolut mest potente politiske konfliktzoner.

Noget andet, som skal forme fremtidens Danmark er, at befolkningen vælger velfærd. Hvilke partier tør  indtage en strategisk skepsis over for den forstærkede velfærdskoalition?

Hvad tror du vil forme  den politiske dagsorden  og er du enig i at blandt andet emnerne ligestilling og klima er noget, der vil forme fremtidens Danmark?

Vi står foran de næste 10 år, som bliver en højdramatisk og uforudsigelig periode, hvor nye skilleliner og dagsordner definitivt ændrer det politiske landskab.

Læs om de 1o politiske dagsordner i artiklen skrevet af Liselotte Lyngsø og Noa Reddington og hør om hvorfor blandt andet emnerne ligestilling og klima er noget, der vil forme fremtidens Danmark.

 

Læs artiklen i magasinet Ræson eller på de vedhæftede billeder under.