Økologi misser den rigtige teknologiske platform

Er konstruktive eller konfrontatoriske nyheder bedst? Hvor frembrusende må man være, når man vil promovere emner som økologi i bladform? Hvilke illustrationer passer bedst til memer på de sociale medier og hvilke kan tåle at stå til skue og pragt på en bladhylde?

Dagligvaremastodonten Coop, som brødføder over 40 procent af befolkningen, fik en voldsom start på “økotober” kampagnen i sit medlemsblad Samvirke. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening udsendte de en skræmmende forside. Forsiden henviste til en artikel med folk der sad omkring måltidet iklædt gasmasker, der skulle værne dem mod pesticider og Roundup. Var budskabet rigtigt men indpakningen forkert?

»Når vi som forbrugere støder på, hvad jeg kalder øko-ekstremisme, reagerer mange negativt, for det er ikke rart at føle, man er i gang med at forgifte sine børn, fordi man ikke har råd til at købe alt i øko-udgave. Det tvinger forbrugere til at være enten eller i stedet for både og, som de fleste er« – Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Vi kæmper hårdt for udbredelsen af økologi i samfundet, og vi vil gerne have, at alle lever økologisk, men hvor går grænsen?

Læs artiklen fra Politiken den 13. oktober 2017, der kommenterer på Coops brutale magasin-cover her.

Genbrug betyder sund fornuft

Hvad gør genbrug for miljøet? Hvilke trends slår igennem ift. genbrug? Og hvor er gen-forbrugernes adfærd på vej hen? 

Den Blå Avis er og bliver et Mekka for genbrug og igen i år er der blevet set nærmere på danskernes genbrugsadfærd i DBA’s genbrugsindeks 2017.

Et af de nye og spændende temaer i dette års Genbrugsindeks, er næste generations genbrugere. Hele 81 procent af de danske forældre mener nemlig, at det er vigtigt, at deres børn lærer om værdien af brugte ting, og næsten halvdelen gør en aktiv indsats for at lære den næste generation at handle brugt frem for nyt.

I indekset er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen blevet hevet ind som en af eksperterne, der kommenterer på de spændende data. Her påpeges der både gamle, nutidige og fremtidige trends inden for danskernes sans for genbrug og hvorfor der i dag ligger en helt anden stemning omkring det, at sælge og købe gamle ting og sager.

 

“Vi danskere er nogle købmænd og krejlere. Vi kan godt lide at gøre en god handel og spare på tingene, og derfor går genbrug godt i spænd med den danske kultur.” – Citat fra Anne Skare Nielsen.

 

Genbrug er en væsentlig og vigtig del af opdragelsen. Det sætter en stopper for et usundt, materialistisk overforbrug, og gavner på samme tid det miljøvenlige samfund, som så mange stræber efter at leve i, i dag. Hvis vi indfører genbrug i vores børns daglige rutiner kan vi sikre, at de vil føre det videre og gøre det til en almindelig del af hverdagen. I lang tid har det været en normal ting, at genanvende og videregive babytøj, fordi det selvfølgelig er en skam at smide noget ud, som kun har været brugt i få måneder og “Vigga” er et firma, hvor du kan abonnere på børne- og ventetøj og sende det tilbage når du ikke bruger det mere. På den måde sparer du både tid, penge og ressourcer og det er i høj grad det,  vi danskere stræber efter at opnå med mange ting.

Så hvorfor kan det ikke være sådan med alt? Før i tiden har det, at tage i mod noget brugt og aflagt sinaleret, at vi har manglet ressourcer eller ikke har haft råd til at købe nyt. Men efter flere og flere er begyndt at gå ind for genbrug, er det blevet hipt og sejt, og medbragt mange goder. Det er også noget, som Anne Skare Nielsen kommer ind på, i indlægget.

Vi sætter stor pris på økonomiske og miljøvenlige goder, og det kommer til at have stor indflydelse i fremtiden. Anne Skare nævner for eksempel det populære mærke Adidas’ nye metode til at skabe nyt fra gammelt. Du kan læse om måden genbrug vil have indflydelse på vores måder at producere nyt, i DBA’s genbrugsindeks.

 

Hvordan vil vi genbruge i fremtiden, og hvilken påvirkning vil det have på vores miljø, økonomi, velfærd og samvær? Dyk ned i undersøgelsen og læs blandt andet om, at der ikke længere er en social slagside forbundet med genbrug, og hvorfor de unge stadig køber den dyre barnevogn – det skyldes nemlig noget helt andet end 90’ernes og 00’ernes behov for at flashe de rigtige mærkevarer. Læs artiklen her.

The road to self-driving cars

How do we prepare for a future with self-driving cars? Panel discussion on June 23. 2017 with reporter Ian Telfer.

Futurist Liselotte Lyngsø attended a panel discussion broadcasted on Radio New Zealand RNZ where the main focus was what a world with driverless cars is going to look like.

How will companies and countries prepare for the future, which is just around the corner? Self-driving cars will be a significant changing factor for our view on technology. We have to be ready for achieving its full potential, by figuring out every detail that comes with it.

What opportunities will it bring us, and how will our society greet it? Can we redesign the vehicles in order to give the consumer the same feeling of control as if they were driving the car themselves? How will it affect people, that they won’t be able to, or won’t have to drive the car themselves?

Liselotte addresses co-driving as a possible scenario that is worth fighting for. Spontaneous co-driving in cars will allow os to expand our social lives. Suddenly, we’ll be able to make use of the time that we would normally use on driving alone from A to B. Driverless cars will allow us to catch up with friends, finish our last work meeting or connect with our families whilst being driven to our destinations. It will also create opportunity to socialize and network with a used-to-be stranger from our neighborhood.

Quote from the Associate Professor James Maclaurin about the self-driving car: “They don’t get road rage. They’re uniform and measured in their moral response. Maybe they’ll be better than we are.”

Futurist Liselotte Lyngsø speaks about how we are going to make driving an online marketplace, like we’ve done with Airbnb. People will collect cars as a hobby. The public interest in nice designs, usability and the interest for the sexiness of the cars will continue to rise. People will expect to rent a car according to situation-based personal needs. Private car-ownership might be essential in order to ensure a continued flowering diversity within mobility.

The urgent and most important question to solve, is the question of who will be in control of mobility. As the driverless cars will be connected to the internet of things IOT – it could be at the national level, at the car manufactoring level or at the personal level. Listen to the broadcast and find out why we should integrate the driverless cars, and make up systems so that people will share and make it possible to reduce the numbers of cars on the road and eliminate the need for most of our current public transportation. You will also hear about how  the driver-less future might be a target for new ways of hacking and terrorism that needs to be dealt with.

Listen to the panel discussion here, and imagine the road to driverless cars with motoring journalist David Thomson, Ass. Professor James Maclaurin, CEO of the Ministry of Transport Andrew Jackson and  Futurist, Liselotte Lyngsø. On this link you can also read about the speakers on the panel.

Who owns the future?

Who will dominate the future?

Will “the big five” create a digital society with more widespread democracy making it easier for the world to come together – including those 3 billion who are still not online? Or will they create an uneven monopolistic division of powers?

 

Andreas Ekström is a journalist at Syd Svenska Dagblad, and a revolutionary, who wants to fight for equal access to the internet in the future. He is extremely worried about leaving the control over the internet to the “big five:” Apple, Amazon, Microsoft, Google and facebook. In September 2017, Andreas spoke at the IT Summit 2017 – Sustainable Societies, hosted by InfinIT with Liselotte Lyngsø as moderator. During his speech, the audience was able to send questions that are included in the following interview.

Five big companies dominate our digital world today – and as everything material is sucked into the virtual world – their power is likely to increase even further in the future. This development forces everybody else to be compatible – developing and thinking “inside the box”. This will will be lethal to our ability to truly innovate, our privacy and punish small countries and companies.

Or will it? Liselotte asks Andreas whether the big 5 may indeed have helped the global democratization process? Whether new technologies like the BlockChain will counter-act this development? And finally, they discuss how we might counteract theist monopoly both as people and as nation states.

 

Watch futurist Liselotte Lyngsø’s interview with Andreas Ekström below, or at this link

Fremtidens livsform: de tre aldre

Fremtidens livsform bestemmes ud fra de tre aldre i livet.

Menneskers valg af bolig og måde at bo på, kan let betegnes ud fra deres aldersgruppe. Unge vil bo i byen, familier vil bo i forstaderne og de ældre vil bo billigt og praktisk.

Men hvorfor er det egentlig, at boligfordelingen ser sådan ud? Hvad drager unge ind mod byerne, og hvorfor vil de ældre spare flest penge på deres bolig, som muligt? I artiklen ‘Tre aldre – tre boligvalg’, forsøger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, at give et overblik over typiske boligvalg i de tre forskellige faser af livet.

I artiklen kan du også læse om, hvad der kommer til at kendetegne fremtidens livsform, ifølge Anne Skare Nielsen. Der er nemlig visse krav, et boligområde skal opfylde, for at vi gerne vil bosætte os der. Samfundende i Danmark og rundt i verden er bygget op om disse principper, og det vil de også blive i fremtiden. Læs om fremtidens livsform i artiklen ‘Tre aldre – tre boligvalg’.

“Vi vil fortsat blive mere mobile, og mennesker vil højst sandsynligt komme til at flytte mere i fremtiden.” – citat fra Anne.

 

Artiklen, byder på fremtidsforsker Anne Skare Nielsens boligscenarier for de tre aldre – nu og i fremtiden.

Læs artiklen ‘Tre aldre – tre boligvalg’ fra Nybolig Entre her

Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på

Dine madvaner løfter sløret for din personlighed.

Vores fokus på den politisk korrekte livsstil er gået amok og vi taler om hvordan man kan være vegetar på tusind forskellige måder.

I en verden med snart 9 mia. mennesker, vil begrebet “sundhed” komme til at dække over mange forskellige perspektiver. Det er ikke længere kun “mig” men også pladsen til “os” det handler om. Dyrevelfærd, natur, transportvej, menneskerettigheder og vandforbrug er faktorer, som der alle skal tages højde for, i fortællingerne om hvad vi spiser.

Restauranter og caféers salgsmetoder er gået fra “bedst og billigst” til “grønt og glutenfrit”, og de traditionelle madvaner bliver, af dem der har økonomisk og psykologisk overskud, langsomt skiftet ud med fine finesser lavet af grønne, økologiske, vegetariske og bæredygtige råvarer.

De “rigtige” madvaner er blevet til en identitetsmarkør. Hvilken type er du, hvis du kun spiser insektkød, og hvem er du hvis du aldrig gør? Drengen der engang var “smækker” eller en “lækkerbisken” omtales i dag med slangudtryk som “glutenfri”.

Netop fordi alt andet i den fysiske verden er blevet slugt af smart phones er mad blevet en af de eneste ting vi kan røre, smage, lugte og blære os med. Det er blevet sejt og hipt at kunne fortælle en historie om hvorfor du spiser, som du gør.

Læs Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø’s betragtninger i artiklen “Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på”, i Berlingske, 3. sektion fra fredag d. 25. august 2017 eller på linket her.

Så flyt dog!

En undersøgelse fra Bolius viser, at de fleste mennesker bliver boende i deres bolig i længere tid end de har behov for og oprindeligt havde planlagt. Både i forhold til plads når børnene er flyttet hjemmefra og med hensyn til alderdom. Det går ud over dem selv men også unge familier, som ikke kan komme ud på boligmarkedet. Ikke fordi der ikke er plads, men fordi pladsen er ulige fordelt.

 

I Artiklen Skal vi flytte? fra ugebladet Søndag, diskuteres der forskellige holdninger til flyttevaner. En opstilt statistik viser blandt andet, at størstedelen af boligejere vælger at blive boende det samme sted i lang tid fordi de er trygge ved boligen og nærområdet. Deruover viser den, at over halvdelen af de over 65-årige har boet mindst 15 år i samme bolig, og at to ud af tre 50-64 årige har boet i den samme bolig i over 10 år. Tendensen til at blive boende det samme sted bunder i behovet for tryghed.

“Vi ved hvad vi har – ikke hvad vi får”. Undersøgelserne viser også, at det typisk er mennesker på 50+ som sidder på flest kvadratmeter og i artiklen giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på, hvorfor:

“Når man har boet et sted i mange år, er det svært at finde noget, der er både bedre og billigere, sådan som boligpriserne har udviklet sig. Vi vil gerne opgradere til noget bedre, så når vi ikke kan det, bliver vi, hvor vi er.”

Læs mere om Liselotte Lyngsøs bud på tendenser i fremtidens flyttevaner i den 30. udgave af ugebladet Søndag.

Køb dig til lykken

Den næste digitale bølge ruller ind over os og den tager bøvl, plejer og fordyrende mellemled med sig. Fremtidens firmaer skaber værdi og magi og gør det nemt for den brede befolkning at kunne bruge max tid på det der gør dem glade og lykkelige.

Citat fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen: “Det her er nogle goder, som før har været forbeholdt mennesker, der har været godt ved muffen, men sådan er det ikke længere. I dag er det et spørgs- mål om prioritering, fordi for at få råd til sund og økologisk mad og at få le- veret friske blomster hver uge er der nogle, der dropper at have en bil.”

Læs hele artiklen fra Børsen med Anne Skare Nielsen her

Udforsk fremtiden til morgenkaffe med Master Fatman

I fremtiden vil menneskeligheden komme i fokus. I takt med at maskiner overtager de gamle arbejdsopgaver, og at fortidens umuligheder bliver mulige, får vi langt mere frirum og desuden grund til at overveje hvordan vi bruger den nye teknologi. Fremtidens menneske skal være lige så godt som fremtidens robot skal være effektiv. Her er vores etiske sans og følelser centrale for hvordan vi  udvikler os selv og verden. Vi har brug for dagligdagens irritationsmomenter, og vreden over hvad der sker omkring os, til at skubbe os – til at ændre verden.

Som fremtidsforsker er det dog lige så vigtigt ikke at tage parti når det kommer til den etiske diskussion om fremtiden. Vi skal naturligvis være kritiske overfor hvad der kommer, men vi skal også se på hvilke fordele fremtidens teknologi bærer med sig. Vi behøver ikke nødvendigvis med dystopiske øjne, fokusere på hvordan den hiver os længere og længere væk fra hinanden og menneskeligheden. Vi skal også se på de virtual reality film, som forsøger at fremme menneskeheden. Her kan vi (nærmest) på egen krop opleve hvordan det er, at leve i krig og fattigdom, og dermed hjælpe os til at identificere os bedre med mennesker i krigszoner. Vi kan opleve livet på samme sanselige niveau som et barn i dets første måneder, og dermed få forståelse for vigtigheden af kommunikation og nærhed for et barns senere udvikling. Vi må altså undersøge hvordan selv de mest skræmmende fremtidsfænomener, kan vendes til det bedre. Vi skal vende vores irritation til innovation.

Morten Lindberg interviewer Liselottet Lyngsø om hvad det vil sige at være fremtidsforsker i sit program “Croque Monsieu” på Radio24syv.

Link:

http://www.radio24syv.dk/programmer/croque-monsieur/16786691/fremtidsforsker-liselotte-lyngso-cafe-krilo-af?start=0

Morkroppen vinder frem

Lidt flæsk på sidebenene og tunge bryster viser at du står fast, tør nyde livet og har dine prioriteter i orden – for nu kommer forandringerne alligevel så hurtigt at det ikke giver mening at fortsætte ræset.

Læs artiklen Mor Kend Din Krop fra bladet Vores Børn, med Liselotte Lyngsø.