Fremtidens landsby

Er du en af dem, som har et brændende ønske om at bo på landet, men som bor i storbyen fordi det er tættere på arbejde, mere praktisk og meget nemmere? Så glæd dig til fremtidens landsby, som måske vil lade din drøm gå i opfyldelse, helt uden bøvl og besvær.

Er du gamer, så er du vandt til at bygge dit eget virtuelle samfund. Har du disciplinen til at arbejde hjemme, så kan du lige så godt bo på landet med de andre digitale nomader, som i storbyen. Bliver biler førerløse, så bliver det nemmere end nogensinde før, at bo langt væk fra centrum med børn. Og så har du måske en drøm om at være selvforsynende? Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, skal vi til at ændre vores forestilling om, at vokseværk er noget, storbyerne har patent på. I stedet skal vi komme ensomhedstrenden til livs selv ved at skabe landsbyer der kan få os længere på literen.

 

Fra luksus til nærvær

Vi prioriterer ikke længere ejerskab af den dyre bil eller lejlighed, men vil langt hellere have adgang til forpligtende fællesskaber og nærvær med naboer, som vi selv har valgt. Fremfor at flytte alene bliver forhindringerne for at flytte i flok gradvist fjerne så vi kan bo, arbejde og holde os sunde sammen med dem vi holder af.
Rasmus Johnsen tog i 2006 skridtet, og rykkede hele sin familie fra storbyen til Klitmøller, og den lille by på kanten af Vesterhavet er et af de områder, som har undergået en stor forandring på grund af øget tilflytning. Der er nemlig efterhånden mange danskere, som søger at bo et sted, hvor de kan slappe af og koble af, hvilket kan være svært at give sig selv lov til, når man bor i storbyen.
Liselotte opfordrer kommunerne til at droppe den nuværende forestilling om, hvad der skal til for at skabe vækst i landdistrikterne og begynde at tænke i fællesskab fremfor individ:
“Forestillingen om, at man skal gøre sig attraktiv for den enkelte børnefamilie er helt forfejlet, man skal tænke meget større og være sig bevidst om, at man henvender sig til en kritisk masse. Vi flytter ikke kun for at få et billigt hus, men også for at leve et sted, der passer til vores værdier.”

Læs hvad Liselotte Lyngsø mener, at fremtidens landsby kommer til at byde på, og samtidigt hvad kritikpunkterne kommer til at være, i artiklen fra Aoh.dk her.

 

Læs desuden artiklen Det tager en landsby at opdrage et barn,  med Liselotte Lyngsø.

Digitale trends skaber modtrends

De digitale trends og muligheder rykker forbrugerne og deres forventninger til indkøbs- og spisesituationer. Det stiller særlige krav til leverandører og detailhandlen og deres samarbejde. Men til de digitale trends er der ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø også modtrends, som branchen samtidig skal have for øje.

 

Hvordan ser fremtiden ud for detailhandlen og leverandørerne? Hvor og hvordan skal vi møde forbrugerne? Hvordan kan vi engagere kunderne og fremme salget? Hvilken spisekultur er det, vi skal imødekomme i fremtiden? Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener, at hele branchen skal disruptes og at dette vil ske ved forskellige metoder – blandt andet ved at dyrke empatien, spotte tabuer og genfinde nærværet.

Liselotte Lyngsøs pointe er for eksempel, at der skal genfindes en balance mellem det fysiske og det teknologiske. At vi, i takt med at alt bliver digitaliseret, får mere og mere brug for at røre og fornemme.

En anden pointe fra Liselotte Lyngsø er, at selvom det er blevet nemmere end nogensinde før at gøre alle de ting, som tidligere krævede meget af os, så er vi blevet mindre produktive fordi vi konstant bliver forstyrret og bombaderet med indtryk. I artiklen kan du læse hvordan vi opnår convenience på den overskudsagtige måde.

I fremtiden vil vi have robotter, som skal overtage alt det kedelige og systematiske arbejde. Du har måske hørt om gourmet-robbotten, som laver et måltid til dig, der måler sig med den allerfineste gourmet mad? I artiklen kan du læse om, hvordan dette rent faktisk kommer til at begrænse os på nogle punkter. Hvordan kan vi sikre os, at sjælen følger med?

 

Det bliver fedt at være forbruger i fremtiden. De allermest tech firmaer er nemlig allerede begyndt at “diagnosticere” deres forbrugere gennem mønstergenkendelse, sådan at de ved præcist hvornår de falder for deres produkter. Dette vil give mulighed for nye prismodeller.

Fra forbrug til BRUG FOR

Skal vi blive ved med at lave buffeter, når ingens livret er buffet? Skal vi tilbyde flere reparationer frem for brug og smid væk? Kan borgere, detailhandel og leverandører arbejde sammen om at skabe nogle sunde, nærværende og inspirerende lokalområder?

De begyndende digitale trends skaber også modtrends, og dem kan du læse om i artiklen fra Mærkevareleverandørerne, med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø  her.

 

Se desuden artiklen Fremtidens fysiske onlineshopping hvor Liselotte Lyngsø også snakker om fremtidens forbruger, detailhandel og leverandør.

5 hacks til at blive en digital nomade

Vil du være en digital nomade? Så læs Liselotte Lyngsøs 5 hacks til at opnå drømmen om at bo i udlandet.

Mulighederne for at bo og arbejde i udlandet er bedre end nogensinde før. Det gælder bare om at finde de fedeste steder og nogle fællesskaber, som du har lyst til at være en del af. I dag kan langt mere arbejde klares på distancen uden hensyn til tid og sted.

At rykke hele børnefamilien til udlandet og opnå eventyret uden for vante rammer er for mange mennesker drømmen, men den er ikke uden bekymringer. Derfor har Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø 5 gode råd, som måske kan hjælpe.

 

I artiklen Drømmen om udlandet, 5 gode råd i magasinet Vores Børn, minder Liselotte Lyngsø dig om hvorfor der i dag ikke er grund til bekymringer omkring det, at flytte til udlandet med familien. Hun giver børnefamilier fem fif, som kan give dig svar på spørgsmål som hvornår det er bedst at flytte til udlandet, hvor i skal flytte end og hvordan det skal gøres.

Læs artiklen nedenfor og bliv klar på dit næste store eventyr.

Ud med det traditionelle julekort – eller kan det noget særligt?

Hvordan kommer fremtidens julekort til at se ud?

 

Undersøgelser viser, at vi i dag sender markant færre breve end vi har gjort tidligere og det går især udover det klassiske julekort – måske kan du huske stakkene af kort med den glade julehilsen der bare skulle signeres og evt tilføjes en lille personlig hilsen? Den digitale tidsalder er slået igennem overalt og det fysiske julekort er ved at være en sjældenhed, som måske vil være helt forsvundet om nogle få år.

Digitaliseringen gør det nemmere for os at kommunikere hurtigt og ofte med vores nærmeste. Bagsiden af medaljen er dog en overfladisk ligegyldighed fra både afsender og modtagers side. Vi drukner i information men tørster efter tid, nærvær og at blive set. Måske vil “nemheden”  gøre det, at gå den tunge omvej med at finde pen, papir, tid og postkasse til din nærmeste endnu mere værdifuldt.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er enig med livstilsekspert og kommunikationsrådgiver Henrik Byager i, at vores lyst og behov for at sende kærlige hilsner omkring jul og nytår vil blive ved med at være der. I artiklen på TV2 kan du læse om hvordan den 174 år gamle juletradition kæmper for sin overlevelse.

 

Læs hele artiklen på TV2.

Førerløs transport gør fremtidens pendlertid useful fremfor useless

Interview om førerløs transport med partner Johannes Grove Nielsen, infrastrukturspecialist Louise Heilberg og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø (Future Navigator). 

Der er fuld fart på udviklingen inden for den førerløse transport, som kommer til at påvirke alle brancher. Teknologien spås til fuldstændigt at revolutionere måden, vi bruger transport på. Udfordringen bliver at turde satse og være med.

I nyhedsbrevet fra Bech-Bruun byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med flere bud og forudsigelser på hvordan førerløs transport i fremtiden vil have stor indflydelse i både det offentlige og i privaten.


”Mennesket er dovent. Vi gider ikke vente på en bus i lang tid. Med førerløs transport får vi en langt større fleksibilitet, der på sigt kan udkonkurrere offentlig transport.” – siger Liselotte Lyngsø.

Ifølge Liselotte, vil den øgede fleksibilitet passe perfekt til nutidens, lidt magelige individer. Infrastrukturspecialist Louise Heilberg mener, at vores tilgang til offentlig transport vil ændre sig: ”Fordelen ved de selvkørende busser er, at de ikke behøver følge en særlig rute. På den måde kan busserne køre alle passagerer hjem fra fx sidste metrostop.”

I dag bosætter vi os så tæt på arbejdet som muligt. På den måde undgår vi at bruge lang tid på enten offentlig transport eller køen på motorvejen hver morgen. Fremtidens førerløse biler vil ændre måden vi bosætter os på og gøre dagligdagens pendlertid “useful” fremfor “useless”. Det, at du ikke selv behøver at køre, vil gøre at du kan bruge den ekstra transporttid til at få lavet det sidste arbejde, eller socialisere med familie og venner. Derudover behøver du ikke bekymre dig om at køre børn og ældre til forskellige aktiviteter – det klarer de helt selv.

Det er ikke kun den private person, som kommer til at blive påvirket af førerløs transport.  Virksomheder og brancher skal være hurtige til at tænke teknologien ind i deres strategi, og også jura vil blive påvirket af den teknologiske udvikling. Sælger du for eksempel sodavand på en tankstation, skal du allerede nu til at forberede dig på en ny forretningsmodel, for i fremtiden vil bilerne ikke have mennesker med når der tankes.

Udviklingen af den førerløse transport kommer til at ske i gradvise ryk i takt med at software og sensorer opgraderes. Det er ikke længere et spørgsmål om – men hvornår vi kan slippe rattet og derfor skal virksomhederne til at rykke på udviklingen allerede nu, hvis fremtiden skal gribes mener Partner i Bech-Bruun Johannes Grove Nielsen. Læs de gode råd fra Liselotte Lyngsø  om hvordan man skal spotte tendenserne før det er for sent.

Læs artiklen

Hvis kvinder skal have hjælp til at få børn alene, skal mænd så ikke også?

Se med i Vil du føde mit barn? på DR2 med Liselotte Lyngsø ved at klikke på linket.

 

Who owns the future?

Will we let the future be lead by “the big five”?

Google, Apple, Microsoft, Facebook and Amazon. These are the five big companies, that dominates the digital and virtual world today. Futurist Liselotte Lyngsø interviews Swedish Andreas Ekström about how this will affect our society. Will we let them dominate, or should everybody have that chance?

Will “the big five” create a society with more widespread democracy and make it easier for the world to come together? Or will it turn the other way and create an uneven devision of powers?

Liselotte Lyngsø interviews Andreas Ekström on what the main critical points of a world lead by “the big five” will be. Andreas Ekström talks about starting to shape our world view after the digital dominators and how much of our privacy we will be willing to show in the future.

Should we start creating more diversity, or should we stick to “the big five”?

Watch futurist Liselotte Lyngsø’s interview with Andreas Ekström below, or at this link.

 

Køkkentrends og fremtidens badeværelse

Tendenserne inden for køkkentrends tegner til, at vi vil få funktioner, der vil hjælpe os til at cope med en travl hverdag, samtidigt med at vi vil få lov til at holde fast i de glæder, køkkenet giver os.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø byder på udseendet af fremtidens hjem hvor og pop-up og automatisering vil være i fokus. Også badeværelserne får lige så stille smag for automatisering, og de vil være spækket med features, der vil efterkomme vores behov for afkobling og energisk optankning.

 

Liselotte Lyngsø påpeger, at badeværelset er det sted hvor vi virkelig kan koble fra og gå offline. »Det bliver et rum i boligen, hvor vi kan gå ind i en renselsesproces og hente ny energi.« Med nye tekniker, som allerede viser sit ansigt i lande som Japan, vil det blive lettere for os at få opfyldt kravet om afkobling på badeværelset. Badeværelset bliver fortsat, og med flere gode grunde, det rum i huset vi søger til, når vi har brug for en pause.

Også køkkenet vil vise sig at rumme nye og spændende muligheder. Liselotte Lyngsø fremhæver “pop-up køkkener”, der vil give et økonomisk og tidsmæssigt bonus i fremtiden. Vi ser, at 40 procent danskere bor alene og spiser alene. Det vil pop-up køkkener ændre på, da de vil give os et større socialt samvær og overskud i fremtiden, og ændre på vores måde at benytte køkkenet på.

Med fremtiden kommer robotterne også, og de vil blive en stor og vigtig del af fremtidens køkkentrends. Deres potentiale vil give os en hjælpende hånd i hverdagen, og mulighed for at fokusere på det, som ikke er grundlæggende. Dog pointerer Liselotte Lyngsø, at mange har en stor glæde i, at røre, dufte og producere vores måltider selv – så hvordan vil vi gøre det muligt, at balancere automatisering og manuelle opgaver i fremtiden? Læs om robotternes rolle i køkkenet og om pop-up køkkenets muligheder, i Jyllands Posten.

»Det handler ikke længere om at have det rigtige, italienske langbord, men om at vi dels er på vej væk fra ‘produkt-bulimien’, så vi faktisk nu begynder at bruge den morter til krydderur- ter, som vi har i skabet, og dels at vi iscenesætter modulære universer, hvor lyd og lys integreres i f.eks. tema-køkkener inspireret af rejser.« -Liselotte Lyngsø

 

Læs artiklen Der må gerne komme mere drama i køkkenet fra Jyllandsposten, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø udforsker fremtidens badeværelse- og køkkentrends. Her kan du blandt andet finde ud af hvad et pop-up køkken er, og hvordan du vil komme til at få serveret din mad i ægte Michelinklasse, uden at flytte en finger selv.

Økologi misser den rigtige teknologiske platform

Er konstruktive eller konfrontatoriske nyheder bedst? Hvor frembrusende må man være, når man vil promovere emner som økologi i bladform? Hvilke illustrationer passer bedst til memer på de sociale medier og hvilke kan tåle at stå til skue og pragt på en bladhylde?

Dagligvaremastodonten Coop, som brødføder over 40 procent af befolkningen, fik en voldsom start på “økotober” kampagnen i sit medlemsblad Samvirke. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening udsendte de en skræmmende forside. Forsiden henviste til en artikel med folk der sad omkring måltidet iklædt gasmasker, der skulle værne dem mod pesticider og Roundup. Var budskabet rigtigt men indpakningen forkert?

»Når vi som forbrugere støder på, hvad jeg kalder øko-ekstremisme, reagerer mange negativt, for det er ikke rart at føle, man er i gang med at forgifte sine børn, fordi man ikke har råd til at købe alt i øko-udgave. Det tvinger forbrugere til at være enten eller i stedet for både og, som de fleste er« – Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Vi kæmper hårdt for udbredelsen af økologi i samfundet, og vi vil gerne have, at alle lever økologisk, men hvor går grænsen?

Læs artiklen fra Politiken den 13. oktober 2017, der kommenterer på Coops brutale magasin-cover her.

Genbrug betyder sund fornuft

Hvad gør genbrug for miljøet? Hvilke trends slår igennem ift. genbrug? Og hvor er gen-forbrugernes adfærd på vej hen? 

Den Blå Avis er og bliver et Mekka for genbrug og igen i år er der blevet set nærmere på danskernes genbrugsadfærd i DBA’s genbrugsindeks 2017.

Et af de nye og spændende temaer i dette års Genbrugsindeks, er næste generations genbrugere. Hele 81 procent af de danske forældre mener nemlig, at det er vigtigt, at deres børn lærer om værdien af brugte ting, og næsten halvdelen gør en aktiv indsats for at lære den næste generation at handle brugt frem for nyt.

I indekset er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen blevet hevet ind som en af eksperterne, der kommenterer på de spændende data. Her påpeges der både gamle, nutidige og fremtidige trends inden for danskernes sans for genbrug og hvorfor der i dag ligger en helt anden stemning omkring det, at sælge og købe gamle ting og sager.

 

“Vi danskere er nogle købmænd og krejlere. Vi kan godt lide at gøre en god handel og spare på tingene, og derfor går genbrug godt i spænd med den danske kultur.” – Citat fra Anne Skare Nielsen.

 

Genbrug er en væsentlig og vigtig del af opdragelsen. Det sætter en stopper for et usundt, materialistisk overforbrug, og gavner på samme tid det miljøvenlige samfund, som så mange stræber efter at leve i, i dag. Hvis vi indfører genbrug i vores børns daglige rutiner kan vi sikre, at de vil føre det videre og gøre det til en almindelig del af hverdagen. I lang tid har det været en normal ting, at genanvende og videregive babytøj, fordi det selvfølgelig er en skam at smide noget ud, som kun har været brugt i få måneder og “Vigga” er et firma, hvor du kan abonnere på børne- og ventetøj og sende det tilbage når du ikke bruger det mere. På den måde sparer du både tid, penge og ressourcer og det er i høj grad det,  vi danskere stræber efter at opnå med mange ting.

Så hvorfor kan det ikke være sådan med alt? Før i tiden har det, at tage i mod noget brugt og aflagt sinaleret, at vi har manglet ressourcer eller ikke har haft råd til at købe nyt. Men efter flere og flere er begyndt at gå ind for genbrug, er det blevet hipt og sejt, og medbragt mange goder. Det er også noget, som Anne Skare Nielsen kommer ind på, i indlægget.

Vi sætter stor pris på økonomiske og miljøvenlige goder, og det kommer til at have stor indflydelse i fremtiden. Anne Skare nævner for eksempel det populære mærke Adidas’ nye metode til at skabe nyt fra gammelt. Du kan læse om måden genbrug vil have indflydelse på vores måder at producere nyt, i DBA’s genbrugsindeks.

 

Hvordan vil vi genbruge i fremtiden, og hvilken påvirkning vil det have på vores miljø, økonomi, velfærd og samvær? Dyk ned i undersøgelsen og læs blandt andet om, at der ikke længere er en social slagside forbundet med genbrug, og hvorfor de unge stadig køber den dyre barnevogn – det skyldes nemlig noget helt andet end 90’ernes og 00’ernes behov for at flashe de rigtige mærkevarer. Læs artiklen her.