Betal med en chip i armen

I fremtiden kan du betale dine varer med en lillebitte chip i armen, en tatovering, dit tøj eller et armbånd, spår Liselotte Lyngsø.

Læs artikel ‘Betal med fingerringen, jakken eller tatoveringen’ af Julie Schoen på Metroexpress her

Eller hent den i kort udgave som pdf

 

Balance fremfor konkurrence

Sundhedsbegrebet er i rivende udvikling. I fremtiden vil fokus være på det hele menneske i stedet for præstationer. Vi vil ikke se op til fx ironman på samme måde, som vi gør i dag. Vi kommer til at bestræbe helhed og balance fremfor resultater og udholdenhed. Med andre ord kommer det til at handle mere om at være end at gøre.

Læs artiklen ‘Balance frem for konkurrence’ af Melea Wallenius, journaliststuderende, her

 

 

Elever skal lære at spotte fremtiden

Der er masser af jobs til fremtidens unge, hvis bare de holder op med at tænke som robotter, siger Liselotte Lyngsø til Gymnasieskolen.

Læs artiklen her på side 18-19 

Fremtidens velgørenhed handler om DIG!

Fremtidens velgørenhed byder på en bred vifte af muligheder at støtte på. Fra small til x-large afhængig af hvor aktiv DU vil være. For mange er den traditionelle indsamling i gaden og på TV rigeligt og tilfredsstillende, mens fremtiden viser vej for meget mere engagement og selvbestemmelse blandt den danske befolkning. Støttes skal der i hvert fald!

Støtte og velgørenhed bliver i stigende grad en forlængelse af vores selvfortælling og identitet. Så hvis du gerne vil være med på noderne, spørger du din sidemand ved næste middagsselskab: “Hvis du var en velgørenhedsorganisation, hvem var du så”?

Hør indslaget om fremtidens velgørenhed i p4 med Liselotte Lyngsø 

 

Derfor fravælger flere handicappede børn

Vi fravælger handicappede børn, fordi vi ikke vil belaste velfærdsstaten og vores resterende familie – og vi ønsker ikke at påføre os mere smerte end højest nødvendigt. I fremtiden bliver det endnu sværere for fostrene at nå igennem nåleøjet. Vi sætter større og større krav og stræber intelligente, sunde og smukke børn.

Hør indslaget om emnet med Liselotte Lyngsø på Radio Nova her

Der har aldrig været flere singler – nye fællesskaber vokser frem

Der har aldrig været flere singler, end der er nu. Ifølge Danmarks Statistik er mere end hver tredje voksne dansker single. Og det betyder, at der har aldrig har været flere singler og nye fællesskaber vinder frem.

“Når vi ikke er i kernefamilien, så er vi nødt til at indgå i andre fællesskaber. For det er så vigtigt for os mennesker, at vi ikke sidder alene, men er en del af dedikerede og forpligtende fællesskaber. Så vi vil helt klart se en stigning i, at folk søger sammen på andre måder,” siger Louise Fredbo Nielsen, der er fremtidsforsker i Future Navigator.

Se hele udsendelsen fra TV2 Nyhederne her

 

Singler buldrer frem

I dag bor hele 37 procent af den voksne befolkning i Danmark alene. Det skyldes at singler buldrer frem! Det er det højeste tal nogensinde, og Liselotte Lyngsø forudser, at tallet kun vil stige i fremtiden. Hun forklarer det med en ny single – status, patchwork-familier og nye fællesskaber, som fx madgrupper og låne-bedstemødre. Kernefamilien, som vi kender den i dag, er under voldsomt opbrud, og der er intet, der peger på, at vi kommer til leve sammen med “den eneste ene” igennem hele vores lange liv.

Hør indslaget med Liselotte fra P4 her.

Ryk verden! Håndbog i konstruktiv journalistik

Hvad sker der når man mikser 2 dedikerede gymnasielærere med en flok fremtidsforskere og tilsætter en hel gymnasieklasse?

Med Elvis’ ord “a little less conversation, a little more action”.

Sammen med Anne Müller og Astrid Lakjer fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole har vi designet en digitalt undervisningsforløb i fremtidens journalistik.

Med Astrids ord “vi underviser ikke bare i et fag, vi underviser i en sag!” Og suppleret af Anne “tænk at vi står og klæder vores elever på til en verden, der ikke eksisterer endnu”.

Nemlig ja – fremtiden er her allerede. Kender du en dansklærer, der gerne vil helt frem i skoene ift. at lære eleverne at navigere i den nye medieverden, så besøg Ryk verden! Håndbog i konstruktiv journalistik.

Vil du købe adgang selv til 80 kr, så klik ind i shoppen.

10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære

Fremtidens børn skal være dygtige og klædt på til fremtiden. Men dygtige til hvad og hvordan ser den fremtid ud.

Hele artiklen (som er delt over 13.000 gange) ligger online her: 10 egenskaber børn ikke kan undvære.

En gratis magasin-udgave kan du hente her  – hvis du skal arbejde videre med, hvad de 10 egenskaber betyder for din skole eller dine børn.

5 fremmede men ret fede fremtidsbegreber, du lige står og mangler

Hvad er din favorit? Stem på det begreb den danske sprog mangler mest lige nu

Dukkha

Dukkha er den smerte man oplever, når man ikke kan finde ud af at give slip på det, der ikke er mere. Dukkha er et flere tusinde år gammelt buddhistisk nøglebegreb, der kan oversættes til fejlagtig bestræbelse. Livet er foranderligt og hele tiden i bevægelse og transformation. Der er nul, nix og minus stabilitet man kan klynge sig til. Den dårlige nyhed er at vi alle er i frit fald; den gode nyhed er at der ikke er nogen bund. Først når man indser denne sandhed, bliver livet frit og trygt og godt.

Det er sågu interessant, at inderne også sad for tusindvis af år siden og krampede fast til deres materielle goder / skriveborde / de nuttede børnesko og andre symboler. Når man står på livets 10 meter vippe, kan der opstå et ekstremt begær efter at holde fast. Og så hænger man der, og det bliver bare mere og mere pinligt. Det er så nemt at se på andre, når de har svært ved at give slip: lærerne lige efter reformen, bankfolk lige efter finanskrisen, den forsmåede lige efter skilsmissen. Men måske lider du også selv af dukkha?

I så fald skal du være glad – dit liv bliver så meget bedre lige om lidt, hvis bare du tør give slip på det, der var engang, men nu ikke er mere.

Ex: “Nåååh, du har da vist fået dukkha”.

Sisu

Sisu er et begreb, der stammer helt dybt inde fra den finske folkesjæl. Sisu er robusthed. Stamina! Modstandskraft! Det er når russerne har smadret hele din gård, dræbt din familie og efterladt dig med hovedet trådt ned i mudderet. Når du vågner, rejser du dig og arbejder videre. Du er sur, men det er ikke undskyldning for at blive liggende.

Kender du nogle stykker, der godt kunne bruge en dosis sisu, så skal du stemme på dette stærke, stolte, indebrændte ord. Glem ikke at udholdenhed var den vigtigste menneskelige kompetence indtil for ganske nyligt. Hvis man kunne udholde: sult, nød, sygdom, pest, bylder, krig, uretfærdighed, overgreb, mord, brand, lidelser og fattigdom – ja, så overlevede man. Indtil man døde. Mennesket er bygget til at kunne klare store mængder af modgang og smerte.

Ex: “Ej, det var en grim hudafskrabning lille ven. Du må hellere bruge noget sisu”.

Rebound

Rebound – det ord kender vi alle. Sig det højt. Det lyder fantastisk. Og det er umuligt at oversætte til dansk: bokseren-blev-slået-til-tælling-men-så-skedejdede-han-op-igen. Barndommens tumling er rebound-eksperten. Den der runde dukke uden ben, som man ikke kan få til at ligge ned. “She’s on the rebound”, siger amerikanerne, når en virksomhedsleder er gået konkurs, men naturligvis vender stærkt tilbage lige om lidt.

“Intet fantastisk kommer ind i menneskets liv uden en forbandelse”, sagde Sofokles. Og det kender alle med små børn og søvnløse nætter godt. Eller dem med det store talent. Eller den fantastiske karriere eller den stormende forelskelse. Højt at flyve dybt at falde, men ved vi at vi rebounder når vi rammer jorden – så tør vi jo godt. Igen og igen og igen.

Ex: “Jeg kan godt se, du ikke er helt på toppen for tiden, så er det ok vi først ses igen, når du er på rebound?” Eller “superfed rebound, du lavede der. Godt kommet igen efter din eklatante fiasko”.

Paskram

Paskram stammer fra det vilde og eksotiske Jylland. Kram er godt. Det er når noget objektivt fungerer som det skal, men det har også liiige det der ekstra sjønø se kua. Problemet er, at der er masser af kram i verden i dag (og masser af bras), og derfor er kram ikke så attraktivt som det har været.

Paskram derimod. Det er der fremtid i. Paskram er når kram passer sammen med andet kram. Når kuglelejet svupper ind i sit led, eller man kan få 4 børnesæder ind i bilen. Børnesæder er kram, bil er kram men hvis ikke det paskrammer, så der det ligemeget.

Hvis du vil lave paskram, så er det slut med at pumpe en ti meter længere medisterpølse ud i verden. Så skal du i stedet lytte, sammenføje, forbinde og koble. Paskram tilfører verden lige det, den mangler mest – forløsning, originalitet, samarbejde, disciplin, umage, fordybelse, flid, omtanke, omsorg og ro.

Ex: “Jeg er så glad for min bankrådgiver. Han gi’r mig bare så meget paskram”.