Ud med det traditionelle julekort – eller kan det noget særligt?

Hvordan kommer fremtidens julekort til at se ud?

 

Undersøgelser viser, at vi i dag sender markant færre breve end vi har gjort tidligere og det går især udover det klassiske julekort – måske kan du huske stakkene af kort med den glade julehilsen der bare skulle signeres og evt tilføjes en lille personlig hilsen? Den digitale tidsalder er slået igennem overalt og det fysiske julekort er ved at være en sjældenhed, som måske vil være helt forsvundet om nogle få år.

Digitaliseringen gør det nemmere for os at kommunikere hurtigt og ofte med vores nærmeste. Bagsiden af medaljen er dog en overfladisk ligegyldighed fra både afsender og modtagers side. Vi drukner i information men tørster efter tid, nærvær og at blive set. Måske vil “nemheden”  gøre det, at gå den tunge omvej med at finde pen, papir, tid og postkasse til din nærmeste endnu mere værdifuldt.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er enig med livstilsekspert og kommunikationsrådgiver Henrik Byager i, at vores lyst og behov for at sende kærlige hilsner omkring jul og nytår vil blive ved med at være der. I artiklen på TV2 kan du læse om hvordan den 174 år gamle juletradition kæmper for sin overlevelse.

 

Læs hele artiklen på TV2.

Førerløs transport gør fremtidens pendlertid useful fremfor useless

Interview om førerløs transport med partner Johannes Grove Nielsen, infrastrukturspecialist Louise Heilberg og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø (Future Navigator). 

Der er fuld fart på udviklingen inden for den førerløse transport, som kommer til at påvirke alle brancher. Teknologien spås til fuldstændigt at revolutionere måden, vi bruger transport på. Udfordringen bliver at turde satse og være med.

I nyhedsbrevet fra Bech-Bruun byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med flere bud og forudsigelser på hvordan førerløs transport i fremtiden vil have stor indflydelse i både det offentlige og i privaten.


”Mennesket er dovent. Vi gider ikke vente på en bus i lang tid. Med førerløs transport får vi en langt større fleksibilitet, der på sigt kan udkonkurrere offentlig transport.” – siger Liselotte Lyngsø.

Ifølge Liselotte, vil den øgede fleksibilitet passe perfekt til nutidens, lidt magelige individer. Infrastrukturspecialist Louise Heilberg mener, at vores tilgang til offentlig transport vil ændre sig: ”Fordelen ved de selvkørende busser er, at de ikke behøver følge en særlig rute. På den måde kan busserne køre alle passagerer hjem fra fx sidste metrostop.”

I dag bosætter vi os så tæt på arbejdet som muligt. På den måde undgår vi at bruge lang tid på enten offentlig transport eller køen på motorvejen hver morgen. Fremtidens førerløse biler vil ændre måden vi bosætter os på og gøre dagligdagens pendlertid “useful” fremfor “useless”. Det, at du ikke selv behøver at køre, vil gøre at du kan bruge den ekstra transporttid til at få lavet det sidste arbejde, eller socialisere med familie og venner. Derudover behøver du ikke bekymre dig om at køre børn og ældre til forskellige aktiviteter – det klarer de helt selv.

Det er ikke kun den private person, som kommer til at blive påvirket af førerløs transport.  Virksomheder og brancher skal være hurtige til at tænke teknologien ind i deres strategi, og også jura vil blive påvirket af den teknologiske udvikling. Sælger du for eksempel sodavand på en tankstation, skal du allerede nu til at forberede dig på en ny forretningsmodel, for i fremtiden vil bilerne ikke have mennesker med når der tankes.

Udviklingen af den førerløse transport kommer til at ske i gradvise ryk i takt med at software og sensorer opgraderes. Det er ikke længere et spørgsmål om – men hvornår vi kan slippe rattet og derfor skal virksomhederne til at rykke på udviklingen allerede nu, hvis fremtiden skal gribes mener Partner i Bech-Bruun Johannes Grove Nielsen. Læs de gode råd fra Liselotte Lyngsø  om hvordan man skal spotte tendenserne før det er for sent.

Læs artiklen

Podcast: Fremtidens arbejdsmarked

Hvordan bliver du uundværlig på fremtidens arbejdsmarked? Det har fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen snakket med Krifa om og du kan høre podcasten her:

Hvis kvinder skal have hjælp til at få børn alene, skal mænd så ikke også?

Se med i Vil du føde mit barn? på DR2 med Liselotte Lyngsø ved at klikke på linket.

 

Who owns the future?

Will we let the future be lead by “the big five”?

Google, Apple, Microsoft, Facebook and Amazon. These are the five big companies, that dominates the digital and virtual world today. Futurist Liselotte Lyngsø interviews Swedish Andreas Ekström about how this will affect our society. Will we let them dominate, or should everybody have that chance?

Will “the big five” create a society with more widespread democracy and make it easier for the world to come together? Or will it turn the other way and create an uneven devision of powers?

Liselotte Lyngsø interviews Andreas Ekström on what the main critical points of a world lead by “the big five” will be. Andreas Ekström talks about starting to shape our world view after the digital dominators and how much of our privacy we will be willing to show in the future.

Should we start creating more diversity, or should we stick to “the big five”?

Watch futurist Liselotte Lyngsø’s interview with Andreas Ekström below, or at this link.

 

Køkkentrends og fremtidens badeværelse

Tendenserne inden for køkkentrends tegner til, at vi vil få funktioner, der vil hjælpe os til at cope med en travl hverdag, samtidigt med at vi vil få lov til at holde fast i de glæder, køkkenet giver os.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø byder på udseendet af fremtidens hjem hvor og pop-up og automatisering vil være i fokus. Også badeværelserne får lige så stille smag for automatisering, og de vil være spækket med features, der vil efterkomme vores behov for afkobling og energisk optankning.

 

Liselotte Lyngsø påpeger, at badeværelset er det sted hvor vi virkelig kan koble fra og gå offline. »Det bliver et rum i boligen, hvor vi kan gå ind i en renselsesproces og hente ny energi.« Med nye tekniker, som allerede viser sit ansigt i lande som Japan, vil det blive lettere for os at få opfyldt kravet om afkobling på badeværelset. Badeværelset bliver fortsat, og med flere gode grunde, det rum i huset vi søger til, når vi har brug for en pause.

Også køkkenet vil vise sig at rumme nye og spændende muligheder. Liselotte Lyngsø fremhæver “pop-up køkkener”, der vil give et økonomisk og tidsmæssigt bonus i fremtiden. Vi ser, at 40 procent danskere bor alene og spiser alene. Det vil pop-up køkkener ændre på, da de vil give os et større socialt samvær og overskud i fremtiden, og ændre på vores måde at benytte køkkenet på.

Med fremtiden kommer robotterne også, og de vil blive en stor og vigtig del af fremtidens køkkentrends. Deres potentiale vil give os en hjælpende hånd i hverdagen, og mulighed for at fokusere på det, som ikke er grundlæggende. Dog pointerer Liselotte Lyngsø, at mange har en stor glæde i, at røre, dufte og producere vores måltider selv – så hvordan vil vi gøre det muligt, at balancere automatisering og manuelle opgaver i fremtiden? Læs om robotternes rolle i køkkenet og om pop-up køkkenets muligheder, i Jyllands Posten.

»Det handler ikke længere om at have det rigtige, italienske langbord, men om at vi dels er på vej væk fra ‘produkt-bulimien’, så vi faktisk nu begynder at bruge den morter til krydderur- ter, som vi har i skabet, og dels at vi iscenesætter modulære universer, hvor lyd og lys integreres i f.eks. tema-køkkener inspireret af rejser.« -Liselotte Lyngsø

 

Læs artiklen Der må gerne komme mere drama i køkkenet fra Jyllandsposten, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø udforsker fremtidens badeværelse- og køkkentrends. Her kan du blandt andet finde ud af hvad et pop-up køkken er, og hvordan du vil komme til at få serveret din mad i ægte Michelinklasse, uden at flytte en finger selv.

Intelligent Tøj

Hvem har ikke drømt om pletfri skjorter eller lugtfrit sportstøj? En T-shirts der kan give dig et kram eller skifter farve? Strømper med sensorer, der kan informere dig om din løbestil? Løsningerne findes allerede, så hvordan kan det være der ikke finde mere intelligent tøj? Det spørgsmål besvarer blandt andre fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

»Producenternes udfordring består først og fremmest i at få opfindelsen gjort så populær, at investeringen beta- ler sig. Det er relativt dyrt at udvikle smart textiles, så produktet skal sælge i ret store mængder«

Derudover kommer Liselotte ind på hvilke former for teknologisk tøj der kunne gå gennem forbrugernes nåleøje i den nærmeste fremtid.

Du kan læse Annemette Grundtvigs artikel “Fremtiden invaderer dit tøj” gennem politikken.dk her  eller som pdf her side 1 og .

 

Økologi misser den rigtige teknologiske platform

Er konstruktive eller konfrontatoriske nyheder bedst? Hvor frembrusende må man være, når man vil promovere emner som økologi i bladform? Hvilke illustrationer passer bedst til memer på de sociale medier og hvilke kan tåle at stå til skue og pragt på en bladhylde?

Dagligvaremastodonten Coop, som brødføder over 40 procent af befolkningen, fik en voldsom start på “økotober” kampagnen i sit medlemsblad Samvirke. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening udsendte de en skræmmende forside. Forsiden henviste til en artikel med folk der sad omkring måltidet iklædt gasmasker, der skulle værne dem mod pesticider og Roundup. Var budskabet rigtigt men indpakningen forkert?

»Når vi som forbrugere støder på, hvad jeg kalder øko-ekstremisme, reagerer mange negativt, for det er ikke rart at føle, man er i gang med at forgifte sine børn, fordi man ikke har råd til at købe alt i øko-udgave. Det tvinger forbrugere til at være enten eller i stedet for både og, som de fleste er« – Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Vi kæmper hårdt for udbredelsen af økologi i samfundet, og vi vil gerne have, at alle lever økologisk, men hvor går grænsen?

Læs artiklen fra Politiken den 13. oktober 2017, der kommenterer på Coops brutale magasin-cover her.

Genbrug betyder sund fornuft

Hvad gør genbrug for miljøet? Hvilke trends slår igennem ift. genbrug? Og hvor er gen-forbrugernes adfærd på vej hen? 

Den Blå Avis er og bliver et Mekka for genbrug og igen i år er der blevet set nærmere på danskernes genbrugsadfærd i DBA’s genbrugsindeks 2017.

Et af de nye og spændende temaer i dette års Genbrugsindeks, er næste generations genbrugere. Hele 81 procent af de danske forældre mener nemlig, at det er vigtigt, at deres børn lærer om værdien af brugte ting, og næsten halvdelen gør en aktiv indsats for at lære den næste generation at handle brugt frem for nyt.

I indekset er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen blevet hevet ind som en af eksperterne, der kommenterer på de spændende data. Her påpeges der både gamle, nutidige og fremtidige trends inden for danskernes sans for genbrug og hvorfor der i dag ligger en helt anden stemning omkring det, at sælge og købe gamle ting og sager.

 

“Vi danskere er nogle købmænd og krejlere. Vi kan godt lide at gøre en god handel og spare på tingene, og derfor går genbrug godt i spænd med den danske kultur.” – Citat fra Anne Skare Nielsen.

 

Genbrug er en væsentlig og vigtig del af opdragelsen. Det sætter en stopper for et usundt, materialistisk overforbrug, og gavner på samme tid det miljøvenlige samfund, som så mange stræber efter at leve i, i dag. Hvis vi indfører genbrug i vores børns daglige rutiner kan vi sikre, at de vil føre det videre og gøre det til en almindelig del af hverdagen. I lang tid har det været en normal ting, at genanvende og videregive babytøj, fordi det selvfølgelig er en skam at smide noget ud, som kun har været brugt i få måneder og “Vigga” er et firma, hvor du kan abonnere på børne- og ventetøj og sende det tilbage når du ikke bruger det mere. På den måde sparer du både tid, penge og ressourcer og det er i høj grad det,  vi danskere stræber efter at opnå med mange ting.

Så hvorfor kan det ikke være sådan med alt? Før i tiden har det, at tage i mod noget brugt og aflagt sinaleret, at vi har manglet ressourcer eller ikke har haft råd til at købe nyt. Men efter flere og flere er begyndt at gå ind for genbrug, er det blevet hipt og sejt, og medbragt mange goder. Det er også noget, som Anne Skare Nielsen kommer ind på, i indlægget.

Vi sætter stor pris på økonomiske og miljøvenlige goder, og det kommer til at have stor indflydelse i fremtiden. Anne Skare nævner for eksempel det populære mærke Adidas’ nye metode til at skabe nyt fra gammelt. Du kan læse om måden genbrug vil have indflydelse på vores måder at producere nyt, i DBA’s genbrugsindeks.

 

Hvordan vil vi genbruge i fremtiden, og hvilken påvirkning vil det have på vores miljø, økonomi, velfærd og samvær? Dyk ned i undersøgelsen og læs blandt andet om, at der ikke længere er en social slagside forbundet med genbrug, og hvorfor de unge stadig køber den dyre barnevogn – det skyldes nemlig noget helt andet end 90’ernes og 00’ernes behov for at flashe de rigtige mærkevarer. Læs artiklen her.

The road to self-driving cars

How do we prepare for a future with self-driving cars? Panel discussion on June 23. 2017 with reporter Ian Telfer.

Futurist Liselotte Lyngsø attended a panel discussion broadcasted on Radio New Zealand RNZ where the main focus was what a world with driverless cars is going to look like.

How will companies and countries prepare for the future, which is just around the corner? Self-driving cars will be a significant changing factor for our view on technology. We have to be ready for achieving its full potential, by figuring out every detail that comes with it.

What opportunities will it bring us, and how will our society greet it? Can we redesign the vehicles in order to give the consumer the same feeling of control as if they were driving the car themselves? How will it affect people, that they won’t be able to, or won’t have to drive the car themselves?

Liselotte addresses co-driving as a possible scenario that is worth fighting for. Spontaneous co-driving in cars will allow os to expand our social lives. Suddenly, we’ll be able to make use of the time that we would normally use on driving alone from A to B. Driverless cars will allow us to catch up with friends, finish our last work meeting or connect with our families whilst being driven to our destinations. It will also create opportunity to socialize and network with a used-to-be stranger from our neighborhood.

Quote from the Associate Professor James Maclaurin about the self-driving car: “They don’t get road rage. They’re uniform and measured in their moral response. Maybe they’ll be better than we are.”

Futurist Liselotte Lyngsø speaks about how we are going to make driving an online marketplace, like we’ve done with Airbnb. People will collect cars as a hobby. The public interest in nice designs, usability and the interest for the sexiness of the cars will continue to rise. People will expect to rent a car according to situation-based personal needs. Private car-ownership might be essential in order to ensure a continued flowering diversity within mobility.

The urgent and most important question to solve, is the question of who will be in control of mobility. As the driverless cars will be connected to the internet of things IOT – it could be at the national level, at the car manufactoring level or at the personal level. Listen to the broadcast and find out why we should integrate the driverless cars, and make up systems so that people will share and make it possible to reduce the numbers of cars on the road and eliminate the need for most of our current public transportation. You will also hear about how  the driver-less future might be a target for new ways of hacking and terrorism that needs to be dealt with.

Listen to the panel discussion here, and imagine the road to driverless cars with motoring journalist David Thomson, Ass. Professor James Maclaurin, CEO of the Ministry of Transport Andrew Jackson and  Futurist, Liselotte Lyngsø. On this link you can also read about the speakers on the panel.