Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på

Dine madvaner løfter sløret for din personlighed.

Vores fokus på den politisk korrekte livsstil er gået amok og vi taler om hvordan man kan være vegetar på tusind forskellige måder.

I en verden med snart 9 mia. mennesker, vil begrebet “sundhed” komme til at dække over mange forskellige perspektiver. Det er ikke længere kun “mig” men også pladsen til “os” det handler om. Dyrevelfærd, natur, transportvej, menneskerettigheder og vandforbrug er faktorer, som der alle skal tages højde for, i fortællingerne om hvad vi spiser.

Restauranter og caféers salgsmetoder er gået fra “bedst og billigst” til “grønt og glutenfrit”, og de traditionelle madvaner bliver, af dem der har økonomisk og psykologisk overskud, langsomt skiftet ud med fine finesser lavet af grønne, økologiske, vegetariske og bæredygtige råvarer.

De “rigtige” madvaner er blevet til en identitetsmarkør. Hvilken type er du, hvis du kun spiser insektkød, og hvem er du hvis du aldrig gør? Drengen der engang var “smækker” eller en “lækkerbisken” omtales i dag med slangudtryk som “glutenfri”.

Netop fordi alt andet i den fysiske verden er blevet slugt af smart phones er mad blevet en af de eneste ting vi kan røre, smage, lugte og blære os med. Det er blevet sejt og hipt at kunne fortælle en historie om hvorfor du spiser, som du gør.

Læs Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø’s betragtninger i artiklen “Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på”, i Berlingske, 3. sektion fra fredag d. 25. august 2017 eller på linket her.

Så flyt dog!

En undersøgelse fra Bolius viser, at de fleste mennesker bliver boende i deres bolig i længere tid end de har behov for og oprindeligt havde planlagt. Både i forhold til plads når børnene er flyttet hjemmefra og med hensyn til alderdom. Det går ud over dem selv men også unge familier, som ikke kan komme ud på boligmarkedet. Ikke fordi der ikke er plads, men fordi pladsen er ulige fordelt.

 

I Artiklen Skal vi flytte? fra ugebladet Søndag, diskuteres der forskellige holdninger til flyttevaner. En opstilt statistik viser blandt andet, at størstedelen af boligejere vælger at blive boende det samme sted i lang tid fordi de er trygge ved boligen og nærområdet. Deruover viser den, at over halvdelen af de over 65-årige har boet mindst 15 år i samme bolig, og at to ud af tre 50-64 årige har boet i den samme bolig i over 10 år. Tendensen til at blive boende det samme sted bunder i behovet for tryghed.

“Vi ved hvad vi har – ikke hvad vi får”. Undersøgelserne viser også, at det typisk er mennesker på 50+ som sidder på flest kvadratmeter og i artiklen giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på, hvorfor:

“Når man har boet et sted i mange år, er det svært at finde noget, der er både bedre og billigere, sådan som boligpriserne har udviklet sig. Vi vil gerne opgradere til noget bedre, så når vi ikke kan det, bliver vi, hvor vi er.”

Læs mere om Liselotte Lyngsøs bud på tendenser i fremtidens flyttevaner i den 30. udgave af ugebladet Søndag.

Køb dig til lykken

Den næste digitale bølge ruller ind over os og den tager bøvl, plejer og fordyrende mellemled med sig. Fremtidens firmaer skaber værdi og magi og gør det nemt for den brede befolkning at kunne bruge max tid på det der gør dem glade og lykkelige.

Citat fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen: “Det her er nogle goder, som før har været forbeholdt mennesker, der har været godt ved muffen, men sådan er det ikke længere. I dag er det et spørgs- mål om prioritering, fordi for at få råd til sund og økologisk mad og at få le- veret friske blomster hver uge er der nogle, der dropper at have en bil.”

Læs hele artiklen fra Børsen med Anne Skare Nielsen her

Udforsk fremtiden til morgenkaffe med Master Fatman

I fremtiden vil menneskeligheden komme i fokus. I takt med at maskiner overtager de gamle arbejdsopgaver, og at fortidens umuligheder bliver mulige, får vi langt mere frirum og desuden grund til at overveje hvordan vi bruger den nye teknologi. Fremtidens menneske skal være lige så godt som fremtidens robot skal være effektiv. Her er vores etiske sans og følelser centrale for hvordan vi  udvikler os selv og verden. Vi har brug for dagligdagens irritationsmomenter, og vreden over hvad der sker omkring os, til at skubbe os – til at ændre verden.

Som fremtidsforsker er det dog lige så vigtigt ikke at tage parti når det kommer til den etiske diskussion om fremtiden. Vi skal naturligvis være kritiske overfor hvad der kommer, men vi skal også se på hvilke fordele fremtidens teknologi bærer med sig. Vi behøver ikke nødvendigvis med dystopiske øjne, fokusere på hvordan den hiver os længere og længere væk fra hinanden og menneskeligheden. Vi skal også se på de virtual reality film, som forsøger at fremme menneskeheden. Her kan vi (nærmest) på egen krop opleve hvordan det er, at leve i krig og fattigdom, og dermed hjælpe os til at identificere os bedre med mennesker i krigszoner. Vi kan opleve livet på samme sanselige niveau som et barn i dets første måneder, og dermed få forståelse for vigtigheden af kommunikation og nærhed for et barns senere udvikling. Vi må altså undersøge hvordan selv de mest skræmmende fremtidsfænomener, kan vendes til det bedre. Vi skal vende vores irritation til innovation.

Morten Lindberg interviewer Liselottet Lyngsø om hvad det vil sige at være fremtidsforsker i sit program “Croque Monsieu” på Radio24syv.

Link:

http://www.radio24syv.dk/programmer/croque-monsieur/16786691/fremtidsforsker-liselotte-lyngso-cafe-krilo-af?start=0

fremtidens ferie – en transformation

I fremtiden vil ferie ikke bare betyde en flugt fra hverdagens stress og jag. Vi vil ikke serviceres, men aktiveres. Det handler ikke om at få en på opleveren, da vi i vores virtuelle hverdag allerede har muligheden for at se og lære om nye ting. Vi går fra inspiration til transformation. Den visuelle oplevelse har vi allerede haft, nu vil vi vil rystes, røres og ændres.

 

I artiklen “Sådan bliver din rejse i fremtiden” fra Børsen.dk interviewes Liselotte Lyngsø om fremtidens rejser. Den kan læses som pdf via linket her Sådan-rejser-du, eller nedenfor i tekstform.

 

 

 

 

Sådan bliver din rejse i fremtiden

Af Hanne Høiberg

 

“At rejse bliver en modreaktion til den virtuelle hverdag. Efterhånden som vi får mere og mere smart data, kan være på overalt og bevæge os rundt i Parthenon-templet via Tripadvisor, stiger behovet for autentiske rejseoplevelser ”

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, Future Navigator, ser utallige tegn på, vi fremover søger mod mere ægte oplevelser. Blandt andet fordi en virtuel rundtur på et rejsemål nok giver masser af detaljer, men ikke kan mærkes på egen krop.

”Det kan også godt være, du har været rundt i alle kroge af et silent retreat i Østen med en video på nettet. Men igen: Du har ikke selv gennemlevet fem dage med total tavshed… ”

Vi vil også have andre, dybere lag, når vi rejser. Smag, berøring, nye fællesskaber. Ifølge Liselotte Lyngsø går vi fra inspiration til transformation – vi vil have noget nyt med hjem. Noget vi ikke vidste, vi gerne ville have.

”Det har været utrolig populært at tage på ayurvedisk retreat hos dr. Unni i Sydindien. Men når man så opdager, at massøren har et tomt blik i øjnene – ikke brænder for dét, hun laver… ja så kigger man sig om efter ildsjælene næste gang.”

Det kan være en cykeltur i Bangkok, hvor man selv navigerer frem for at betragte metropolen fra indersiden af en bus. Man kan også cykle gennem rismarkerne langt ude på landet i Vietnam. Eller løbe over Karlsbroen i Prag med en lokal guide så tidligt om morgenen, at den 660 år gamle bro med helgenfigurerne endnu ikke er indhyllet i plattenslagere og turister. For begrebet løbende sightseeing er et faktum, der findes i langt de fleste storbyer.

”Man kan også vælge at droppe ind hos Yoga to the People i New York eller San Francisco, hvor man så donerer de foreslåede 10 dollars efter en times livgivende stræk på måtten. Hovedsagen er, at man får oplevelsen af at blive del af the local hood,” siger Liselotte Lyngsø.

 

Fællesskab
Fællesskabet med andre, der deler samme interesser, er blandt de stærke trends på rejsemarkedet. Liselotte Lyngsøe henviser f.eks. til de allestedsnærværende mamils, midaldrende mænd i lycra, der tager på træningstur til Mallorca på deres carboncykler. Eller til trekket med lokale guider i Marokkos Atlasbjerge, det nordlige Thailand eller den norske ødemark.

”I dag er det vigtigt, at man klarer nogle hurdler undervejs, gør noget,” siger hun og nævner amerikanske Burning Man som et – omend ret ekstremt – eksempel på et fællesskab. Eventen finder sted over en uge i august-september i en fiktiv by, Black Rock City i Nevadaørkenen . Fordi det hele foregår i ørkenen, skal hver af de over 55.000 deltagere selv have mad, vand og telt med sig. Her handler det ikke om penge, men om basale oplevelser (burningman.org).

 

Gør det enkelt
Selv om vi sagtens selv kan planlægge rejsen ved hjælp af stadigt mere effektive rejsesøgemaskiner og bookingsites, gør vi det ikke nødvendigvis.

”Tid er vor tids store mangelvare, og det kræver både tid at planlægge rejsen og at gennemføre den. Derfor vil der fortsat være behov for rejsearrangøren, der kan give en særlig rådgivning. Har man kun tre dage, har man ikke tid til fejltagelser. I fremtiden rejser vi oftere og i kortere perioder – måske for at tage en pause og finde os selv. Så skal rejsen også være godt tænkt,” siger Liselotte Lyngsøe.

 

Mød ildsjælene
Ifølge Liselotte Lyngsøe er vi trætte af at blive set som forbrugere. Vi vil rejse som mennesker – ikke bare være passive tilskuere, men medaktører. Hvilket passer som hånd i handske med, at rejsen er blevet mere demokratiseret – almindelige ildsjæle der kommer på banen med pop up-tilbud. Det kan være Ida Chams Yadbouy Cooking School i Gambia, hvor man begynder med indkøb på markedet i Tajni, hvorefter dagens måltid tilberedes i Idas gårdhave (facebook.com/ida.cham.52). Luisa Weiss onsdags-blog, hvor den kokkeuddannede Berlin-fødte skribent anbefaler caféer, restauranter, barer (thewednesdaychef.com). Eller den moderne kunst-tur i Prag med en ung jurastuderende som Ales Pitin, der guider til fods for Think Prague, (thinkprague.com).

Liselotte Lyngsøe peger videre på, at vi er trætte af at butikker, restauranter og hoteller verden over ligner hinanden. Vi vil ud over mainstream, søger autentiske steder at bo hvad enten vi finder det via Airbnb eller booker os ind på et lille, familieejet hotel med stor personlighed. Det kan være Drakamöllan Gårdshotell i Österlen, drevet af den tidligere headhunter Ingalill Thorsell, der har udviklet sig til en unik perle med stor gastronomi og masser af kultur-events (drakamollan.com). Tutka Bay Lodge i Alaska, etableret af den prisbelønnede Cordon Bleu-uddannede kok og madskribent Kirsten Dixon og hendes mand Carl Dixon (withinthewild.com). Eller måske Ging Oya Lodge ved Ging-floden i på Sri Lankas vestkyst. Et lille stykke bæredygtigt paradis drevet af det belgiske ægtepar Myrjam Heylen og Leo Claes (gingoya.com).

 

Bæredygtighed
Den internationale turismeorganisation UNWTO under FN har udnævnt 2017 til internationalt år for bæredygtig turismeudvikling. Målet er at mindske det aftryk, som følger med, når turisterne udforsker stadig fjernere hjørner af vores klode. Derfor er der god chance for, at bæredygtighed bliver et af årets buzzwords.

Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, bifalder initiativet, men siger også:

”Vi har arbejdet med bæredygtighed siden 2004, alligevel er der ikke den store efterspørgsel. Mit bedste bud er, at max fem procent af kunderne efterspørger bæredygtige rejser.”

Lars Thykier peger på, at mange operatører gør en masse for at minimere madspild, tager ansvar for miljøet, betaler deres ansatte en fair løn og bliver bæredygtighedscertificerede gennem det internationale initiativ Travelife. Og han håber, at det går med bæredygtighed, som det er gået med økologi.

”Da det begyndte at komme frem for omkring 20 år siden, havde det ingen synderlig grobund. I dag vinder økologiske varer stadig større markedsandel og har virkelig stor betydning.”

Del og iværksæt din virksomhed

Står du og overvejer, om du skal blive selvstændig, behøver det ikke at være så dyrt og uoverskueligt som det lyder. Virksomheder som Tryg og Danske Bank har f.eks. i deres liga lukket iværksættere ind for en billig husleje og skabt partnerskaber siden 2015-17. Som noget forholdsvis nyt er etablerede mindre virksomheder nu også begyndt at udlåne tomme kontorpladser, helt gratis. Virksomhederne kalder det et win-win, da den manglende husleje udlignes med det innovative mind-set, som de unge  start-up firmaer tager med sig.

Det nye gratis set-up mellem Daily Social og Holmgaard Management er et eksempel på det paradigmeskifte, der er i gang. Fremtiden vil byde på virksomheder, der skaber overskud og udvikling ved at åbne op. Dem, der tør tage skridtet og som tror på, at man bliver rigere af at dele, vil opleve, at de ikke bare løfter andre. De løfter også sig selv og deres virksomhed.

Læs hele artiklen “Lån et skrivebord og skab dit eget job” hvor Pernille Marott interviewer Liselotte Lyngsø her på Jobfisk.dk

Morkroppen vinder frem

Lidt flæsk på sidebenene og tunge bryster viser at du står fast, tør nyde livet og har dine prioriteter i orden – for nu kommer forandringerne alligevel så hurtigt at det ikke giver mening at fortsætte ræset.

Læs artiklen Mor Kend Din Krop fra bladet Vores Børn, med Liselotte Lyngsø.

Insekter er det nye ingefær

Brugen af insekter i den daglige kost er blevet moderne de seneste år og forskere er enige om, at trenden på længere sigt kan skabe arbejdspladser. Vi ser den allerede i blandt andet Holland og Belgien, som er frontløbere inden for brug af insekter i mad.

“Der er en masse nyt, der skal udvikles i forhold til insekter som fødevarer, og det kan skabe jobs” siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø blandt andet i artiklen på Avisen.dk.

Læs artiklen her

Vi skal have drengene med fagligt

Pigerne udskiller sig fra drengene i kapløbet om de høje karakterer og vinder adgang til de videregående uddannelser og jobs det medfører. Det skaber en ubalance både på uddannelserne og arbejdsmarkedet som ikke er sund for fornyelsesevnen i samfundet.

I artiklen fra Tv2 forklarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor kønnede arbejdspladser er noget skidt.

Læs artiklen på Tv2

Det tager en landsby at opdrage et barn

De kommende forældre er – igennem computerspil og sociale medier – så vant til at sammensætte fællesskaber og virtuelle landsbyer, at det bliver naturligt for dem også at bestemme, hvem de vil bo med i den fysiske verden, når de bliver voksne.

 

Læs artiklen med Liselotte Lyngsø i MetroExpress herunder:

Det tager en landsby at opdrage et barn

Det tager en landsby at opdrage et barn