Teledildoer og sexrobotter

3D printede kønsorganer og virtuelle kærester… Den oppustelige Lolita dukke skiftes ud med sex-robotten Roxxxy, hvis personlighed og humør man selv kan indstille, og telefonsex udvides med teledildoer. Læs Louises 5 bud på  sex i fremtiden  her.

Skræddersyet sundhed

Med et armbånd der måler, hvad du spiser, og en gentest, der kan fortælle dig, hvad der er bedst for dit helbred, er sundhed i dag skræddersyet til den enkelte. Læs om Liselotte Lyngsøs bud på 2016s sundhedstrends her, på Metroexpress.

Besiddelse er lig med lidelse

Citatuddrag fra fremtidsforsker Liselotte Lyngsø: »Før var lagre på loft og i kældre lig med rigdom. Nu er besiddelse lig med lidelse. At skille sig af med ting er en renselsesproces, for vi har behov for ro omkring os for at få ro i sindet«.

Læs hele artiklen om tendensen simple living her: Vi gider ikke at have så mange ting

 

Fremtidens konference skal være en sanseoplevelse

Den klassiske konference med informationstunge foredrag og netværk med visitkort og kaffe i pausen har for længst passeret sin holdbarhedsdato. I stedet efterspørger danskerne skræddersyede kurser med ekstraordinære oplevelser og indtryk, der pirrer sanserne og efterlader deltagerne inspireret.

Ligesom på så mange andre planer i danskernes liv anno 2016 handler det også om oplevelser og autenticitet, når der skal vælges et kursus eller en konference i fremtiden. Sådan lyder det fra fremtidsforsker Mette Sillesen, når hun kigger i krystalkuglen for at se, hvilke tendenser som danskerne vil møde inden for området i de kommende år.

»Deltagere stiller endnu højere krav til oplevelsen af kurset eller konferencen. De vil forvente mere af oplevelserne – både før, under og efter arrangementet. Det gør de allerede i dag, men kravene bliver endnu højere i fremtiden,« spår hun.

Den klassiske opbygning af en konference med en foredragsholder og efterfølgende netværk er ifølge fremtidsforskeren forældet. I fremtiden skal konferencen ses som en helhedsoplevelse, hvor alle kontaktpunkter er nøje udtænkt.

»Oplevelsen starter allerede inden konferencen, når deltagerne ved, at de skal med. Før en konference, kan du spørge ind til deltagerne med spørgsmål som f.eks.: Er du vegetar? Har du nogle krav til teknologien? Eller er der noget, du har brug for i forhold til konferencen? På den måde føler den enkelte sig hørt og føler ikke, at konferencen er en standardpakke, men derimod et skræddersyet arrangement med hensyn til unikke behov og præferencer,« forklarer Mette Sillesen.

Ikke information, men inspiration

Hvor mange før i tiden samledes på kursus eller konference for at få ny viden, kan alle i dag gå online og blive opdateret med dugfrisk viden inden for deres arbejdsområde. Og da en stor del af hverdagen allerede bliver brugt på nettet, både rent arbejdsmæssigt, men også i fritiden, har danskerne store forventninger til de arrangementer, som de vælger at bruge deres dyrebare offlinetid på.

»Det betyder, at der er større krav end nogensinde før til det fysiske møde, og hvad konferencen skal kunne. Når man vælger at afsætte tid til et kursus eller en konference, så skal det være noget ekstraordinært, som man får ud af det.

Hvis man ligeså godt kunne have siddet ved computeren og lære det, som man lærer på konferencen, så er det bare ikke godt nok.

Når man vælger at bruge tid og energi på at komme til en konference, så skal den transformere dig på en eller anden måde og give dig noget, som du ikke kan få andre steder,« forklarer Mette Sillesen.

Det er altså ikke information, som danskerne hungrer efter, når de tager på kursus og konference i 2016, men derimod inspiration og transformation, mener hun.

»Når man vælger at være der fysisk, kommer man for oplevelsen og for at netværke. I dag er netværk en væsentlig del af det at tage på konference eller kursus, og noget som man som udbyder også kan skabe en oplevelse omkring. At netværke skal ikke bare være at drikke kaffe og dele visitkort ud, men det at dele en oplevelse. Der er mange måder, hvorpå man kan gøre det sociale element til en oplevelse, f.eks. kan man servere noget særligt mad, som larver eller myrer. Det kan også være sanseoplevelser med lys, lyd eller dufte. Det grundlæggende er, at det skal være noget overraskende og noget, som man ikke har set før.«

Hent artiklen “Fremtidens konference skal være en sanseoplevelse” af Christina Hasselbalch Langpap fra Jyllands-posten som pdf her

 

Vis mig dit hotel – og jeg skal sige dig, hvem du er

Et hotel er ikke bare et sted, du sover. I dag vælger flere hotel efter, hvem de er, og hvilken historie som de gerne vil fortælle om sig selv.

Danske hoteller oplever en markant fremgang i hele landet. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Og det er især danskerne, som bidrager til fremgangen. Fremtidsforsker Mette Sillesen nikker genkendende til tendensen.

»Helt generelt ser vi, at vi begynder at bruge både tid og penge på oplevelser frem for at sætte vores penge i vores hus og boligindretning. Vi rejser mere og kommer mere ud af vores hjem. Vi vil væk fra materialisme – og vores sociale status bliver målt i, hvad vi gør og bruger vores tid på, frem for hvad vi ejer,« forklarer hun.

Bevidst valg af hotel

Som en følge af det vælger mange at overnatte på hotel i jagten på oplevelser og autenticitet. Men et hotel er ikke bare et sted, man sover. I dag er valget af hotel meget mere bevidst end nogensinde før, lyder det fra fremtidsforskeren.

»Når vi vælger vores hotel, er vi meget reflekterede over vores identitet. Det hotel, som vi vælger, skal være i tråd med den måde, som vi ser os selv på. Mange baserer deres valg af hotel på, om stedet er værdigt til at dele online, og om det er et sted, som man har lyst til at fortælle om. Vi spejler os i oplevelser, og når oplevelsen inkluderer et hotelophold, går mange ofte hele vejen og vælger et hotel, hvor de kan se sig selv i øjnene.«

Ifølge Mette Sillesen handler det i dag om at få en unik oplevelse, og om at hotellet er særpræget.

»Det kan f.eks. være et designerhotel med designermøbler, der signalerer, at her er en person, som går op i god design.

Men mange vælger også hoteller efter pris, men det skal være et lavprishotel, som stadig er forholdsvis trendy, og hvor det hele fungerer som f.eks., at internettet og teknikken på værelset virker,« forklarer hun.

Trækker stikket

Ud over oplevelser og selviscenesættelse er hotellerne også danskernes foretrukne måde at trække stikket fra en hektisk hverdag.

»Mange vælger hotel, fordi man så bliver serviceret og kan læne sig tilbage og ikke skal tænke på noget,« forklarer hun og fortæller, at især spahoteller er eftertragtede.

»Der er flere end tidligere, som foretrækker et ophold på et spahotel. Det hænger sammen med, at vi i dag lever en ret hektisk hverdag med højt tempo, og hvor vi er meget online både i arbejdstiden og fritiden. Vi har derfor brug for små afbræk en gang imellem, hvor vi kan få lov til bare at være og ikke yde noget.

På spørgsmålet om hotellerne er populære hos danskerne i fremtiden, svarer Mette Sillesen prompte.

»Ja, oplevelseshotellerne er stadig populære. Buzzwordet siden starten af 2003 har været autenticitet – den er sikker hvert år, og det bliver det ved med at være i fremtiden,« siger hun.

Hent artiklen “Vis mig dit hotel – og jeg skal sige dig, hvem du er” af Christina Hasselbalch Langpap fra Jyllands-posten som pdf her

 

Fremtidens Danmark byder på:

Selvkørende biler, robotter til det sure arbejde og maskiner som sensorer.

Hvad skal vi lave når robotterne tager over? Lyt med, når fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fortæller hvad fremtidens danske befolkning skal give sig til, når robotterne overtager deres jobs, og om hvordan fremtidens teknologi vil ende med at gøre den nye generation til den klogeste.

 

Hør interviewet med Liselotte Lyngsø på Nova her på soundcloud.

 

 

 

 

Fremtidens tandlæge: “De lækre mundes klub”

Teknologien ændrer sig hurtigt og konstant. I fremtiden vil langt mere kunne klares hjemmefra og tandlægebesøgene vil derved formindskes. På side 14 I bladet Dental , kan du læse fremtidsforsker Liselotte Lyngsø’s bud på, hvordan man vil kunne vedligeholde tandlægebehovet og endda gøre det mere attraktivt ved hjælp af klubber i stedet for klinikker og gavekort til tandrens.

 

Citatuddrag fra Liselotte Lyngsø: »I fremtiden vil vores hjem reelt fungere som et minihospital. Vi vil kunne trække sundhedsdata via en chip i huden, vi vil kunne skype med tandlægen, lægen og hospitalet, og med tiden vil teknologien utvivlsomt kunne reformere os om et hul i tanden, længe inden vi selv opdager det.«

Fremtidens medieplatform

Spillereglerne for journalistik og kommunikation har ændret sig markant i takt med at folk går fra at være passive forbrugere, til  medskabere af indholdet.

“Det handler ikke længere om at være først med nyheden, […] man skal kunne fortælle sin egen historie oven på en allerede eksisterende historie, flette tingene sammen og skabe nye perspektiver. ”  – Anne Skare Nielsen

Se DKF’s  interview med Anne Skare Nielsen om fremtidens journalister, i  artiklen Co-creation på fremtidens medieplatform her.

Kollektivet på retur

Flipperkollektivets storhedstid, som Thomas Vinterberg dokumenterer i filmen »Kollektivet«, er måske nok forbi, men i dag lever vi alle i et altomfattende kollektiv i en famlende søgen efter nærvær. Det skriver Rasmus Karkov i denne arktikel på Berlingske.

Liselotte Lyngsø udtaler sig om hvordan vi er gået fra kollektiv-tanken, hvor man måtte tage det som det var, til selvvalgte netværk, der hurtigt kan erstattes.

Citatuddrag fra Liselotte Lyngsø: »Der opstår en nypuritanisme, hvor vi holder os selv i spændetrøje for at være præsentable og se godt ud på Google. Men det er i det uperfekte og i sprækkerne, vi for alvor bliver de mennesker, vi er,«

 

Svar på de svære skilsmissespørgsmål som en del af fødselforberedelsen

Danske par bliver skilt som aldrig før, men det er ikke længere tabubelagt, men har fået nye og mere positivtladet mærkater, så som “Happy de-coupling”, “det lykkelige brud” og “luksusskilsmisser”.

I fjor blev næsten 20.000 ægteskaber opløst, og det er en stigning på 23 pct. i forhold til året før. Dertil kommer de mange samlevende par, som gik hver til sit. Samtidig tegner Danmark sig for den næsthøjeste skilsmisserate i EU, viser Eurostattal.

Hvorvidt denne udvikling er godt eller skidt, forkælet eller fordrende, er der delte meninger om blandt eksperterne.

Læs dem her i artiklen “Skilsmisser er ved at blive det nye sorte” af Tea Krogh Sørensen

Uddrag fra artiklen af Liselotte Lyngsø:

»Forelskelsen, følelserne og et blomstrende sexliv er blevet et drug, som mange jagter. Og hvis det er væk i parforholdet, opfattes relationen i stedet som et venskab, og man tager konsekvensen og bliver skilt. Efter fortidens målestok, hvor skilsmisser var mere usædvanlige og stigmatiserende, fremstår nutidens skilsmisser måske nok som luksusskilsmisser, men hvis man fungerer bedre uden den anden og i øvrigt er en bedre forældre, hvis man bor alene, kan man godt forklare sig selv, at det er bedre med en luksusskilsmisse end et fattigt parforhold,« siger Liselotte Lyngsø.

Hun er stødt på udsagn som: »Vi valgte at fremskynde skilsmissen, inden vi kørte så sur i det, at vi ikke kunne tale sammen bagefter.«

»Man skynder sig med andre ord at blive skilt, mens man stadig har følelser for hinanden, så man kan blive gode skilsmisseforældre. Det er da interessant.«

Samtidig peger Liselotte Lyngsø på det tabu, at mange oplever, at skilsmissen medfører en lettelse i den praktiske arbejdsbyrde.

»Singlelivet er blevet mere attraktivt. Hvis man er skilt, er der klare linjer omkring arbejdsfordelingen, og man kan være megasingle hver anden uge, når børnene er hos den anden forælder. De andre uger er man hårdt spændt for på familiefronten og går all in i forhold til børnene. For en del kvinder, som har trukket det største læs på hjemmefronten, er skilsmissen en meget effektiv måde at få manden på banen,« siger Liselotte Lyngsø.

Hun mener, at de tårnhøje skilsmissetal nødvendiggør indførelsen af et obligatorisk skilsmisseforberedende kursus til alle nybagte forældre.