Mave, balle, lår er ikke længere nok i vintersæsonen

Motionister dropper fitnesscentret, når formen skal holdes ved lige i vintermånederne. I stedet trodser de mørke, kulde og blæst for at deltage i ekstremløb. Det handler om at få oplevelser og mærke sig selv fysisk i en ellers digital verden.

Læs artiklen “Mave, balle, lår er ikke længere nok i vintersæsonen” af Christina Hasselbalch Langpap i Jyllands-posten her

Uddrag fra artiklen:

High tech, high touch

Fremtidsforsker, Mette Sillesen ser tendensen, som er en del af den såkaldte ”High tech, high touch”-tendens, som ifølge hende er sigende for mange udviklinger i det moderne samfund, hvor en stor del af livet leves digitalt og foran computerskærmen.

»Når vi endelig giver slip på den virtuelle verden, så har vi brug for at mærke os selv fysisk. Det kan vi ved for eksempel at give os i kast med løb i naturen, hvor vi udforsker vores egen natur for at se, hvor langt vi kan drive vores krop. Mave, balle og lår eller spinning er ved at blive for kedeligt – der skal mere til. Men det behøver ikke at være ekstremsport. Folk, der ikke er til en Ironman, begynder at trekke, og andre eksperimenterer for eksempel med Chakra yoga og meditation. Det handler om forskellige situationer, hvor man udfordrer sig selv,« forklarer hun.

Mange af de ting, som tidligere krævede et menneske for at blive udført, er i dag erstattet af teknologien for eksempel robotten, der klarer støvsugningen og i fremtiden den førerløse bil, som fragter mennesker fra et sted til et andet, uden at de skal tænke over at køre bilen.

»Videnskaben og teknologien har taget over på mange af de ting, som mennesket før har skullet kunne, og det betyder, at vi i dag i mindre grad skal præstere fysisk i vores hverdag. Men vi føler stadig en trang til at skulle bruge kroppen og har stadig behov for et adrenalinkick. På et mere biologisk plan har vi også et behov for, at der er brug for os, og derfor prøver vi at skabe det behov – en falsk virkelighed – selv ved for eksempel at melde os til forskellige løb, hvor vi skal udfordres, « siger Mette Sillesen.

 

Hvad er fremtidsforskning egentlig?

Kan man forske i noget, der ikke findes endnu? Kan man på videnskabelig vis forudsige, hvordan verden ser ud om 20, 50 eller 100 år? Hvad vil det egentlig sige at være fremtidsforsker?

Find svarene i artiklen Her er vi – og vi overskuer lige hele virkeligheden, hvor Chris Hansen møder fremtidsforskerne Anne Skare Nielsen og Klaus Mogensen til en undersøgende snak om, hvad fremtidsforskning egentlig er for noget.

Citatudklip fra artiklen:

“Styrken ved fremtidsforskning er også, at man er mindre interesseret i at forstå et problem og mere optaget af at forstå forskellige løsninger.« Skare Nielsen mener, at fremtidsforskningen åbner en dør til det ukendte, at det handler om at være nysgerrig og kunne koble forskellige perspektiver og om at være god til at opsøge irritation.

Fremtidsforskning er samtidig en eklektisk videnskab, der med andre ord samler forskellige forskningsretninger. »Fremtidsforskere er meget opportunistiske i forhold til hvad for noget materiale, man bruger. Så snart det er produceret, bruger vi det hjertens gerne til at skabe nye perspektiver,« siger Skare Nielsen.

Læs hele artiklen her

 

Dit hjem fortæller historien om dig selv

Boligen er vores trygge base og udstillingsvindue. Og vi vil vide, hvordan de andre bor! Derfor er boligprogrammer- og magasiner så populære.

“Boligen er sindssygt vigtig for det moderne menneske. Det er her, vi iscenesætter vores inderste drømme og længsler. Nogle gange iscenesætter vi også en drøm, som vi ikke lever ud. Vi køber måske et stort langbord i håbet om, at de voksne børn stadig kommer hjem og spiser, de kommer bare aldrig”, siger Liselotte Lyngsø i denne artikel af Ulla Hinge Thomsen på DR.dk

Bogværk trodser digital tidsalder

(…)
Spørger man en fremtidsforsker, om det giver mening fem år ind i fremtiden at udgive et stort bogværk over Danmark, bliver der trukket på smilebåndet. At Trap Danmark udgiver bøgerne først og undervejs udbygger hjemmeside og app er helt omvendt, mener Liselotte Lyngsø, partner i Future Navigator og tidligere forskningsdirektør ved Instituttet for Fremtidsforskning.
»Det lyder meget vildt. De perfekte udgivelsers tid er ovre. Man er vant til, at der hele tiden kommer ny viden og information, og derfor skal man løbende kunne opdatere det, og man skal hele tiden kunne forny og bygge på. Indsamlingen af viden er en digital proces, og jeg ville tænke på det digitale først og så se, om det er interessant nok til, at det også skal være på tryk,« siger hun.
»Når det så er sagt – hvis det kan bruges som pynt og en form for lysisolering af hjemmet, så er det nok den fine mandelgave. Kogebøger er jo heller ikke forsvundet.« 
(…)

En chip under huden vil forbinde os

”Der er rigtig mange mennesker, som virkelig er tiltrukket af den her spirituelle tanke om, at vi er forbundet; at mennesker hænger sammen med naturen, at vi kan telepatere m.m. Teknologien kommer så bare til at muliggøre den vision”, lyder det modigt fra Mette Sillesen i denne artikel af Christian Lang Jensen.

I fremtiden vil din printer gøre dig glad

Anne Skare Nielsen serverer videnskab gennem din tv-skærm!

Så skal der dælme laves fremtids-videnskabs-tv! – og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er klar til at gribe science-nyhederne, når de falder ned fra himmelen. Hun skal nemlig være vært på det nye ugentlige magasin ‘NewScience’ på tv2 NEWS.

For hvor i alverden er vi på vej hen? Innovationen og videnskaben rykker sig hele tiden og det går rigtig stærkt. Vi skal konstant være omstillingsparate så vi følger med tiden, og det kan godt være stressende.  Nu bliver der heldigvis taget hånd om det, og vi får nu videnskaben serveret gennem vores tv-skærme! Arrrg… nu kan vi læne os tilbage i sofaen med en god kop kaffe og bare suge til os.

“Som fremtidsforsker oplever jeg, at mange er nervøse for fremtiden – de er bange for det ukendte og for ting, de ikke forstår. Omvendt sker det også, at man kan blive helt skyllet væk i det seneste nye gejl eller smide al fornuft overbord, fordi man bliver forført at “det store gennembrud”. Videnskab er den saglige, kritisk-konstruktive tilgang til verden, og videnskab er væsentlig i forhold til at give folk et mere trygt og velfunderet billede af, hvordan fremtiden ser ud. Videnskab har en spændvidde helt fra magi til høj saglighed, og jeg synes, det er vigtigt og vildt spændende at være med til at formidle dette”, siger Anne Skare Nielsen.

’NewScience’ har premiere onsdag 30. september kl. 18.10

Læs hele artiklen her

Det er fedt at være en god nabo

“En af tidens stærkeste tendenser handler om at række ud efter hinanden i lokalsamfundet og vise åbenhed over for mennesker, der er anderledes end os selv”
Mette Sillesen

Forpligtende fællesskaber er blevet en kæmpe trend. Men det handler ikke om, at vi er på vej tilbage til hippietidens kollektivisme, hvor egoet blev lagt i baglommen på trompetbukserne.

Vi er stadig meget individualistiske og har brug for at udvikle os selv. Det, der kendetegner de nye fællesskaber, er, at de ses som en vej til personlig udvikling og mening.

Læs artiklen Det er fedt at være en god nabo fra Femina/34 som pdf .

 

Vi vil deles om vores ting

“Deleøkonomi er en global trend i kraftig vækst. Vi er snart ni milliarder mennesker på planeten, så det handler meget og miljø og en ny måde at blive rig på. Derfor vil vi deles om vores ting og skabe win-win, som har en positiv påvirkning på fællesskabet” – Liselotte Lyngsø

Rigdom handler om livskvalitet, for du kan ikke for penge købe en lækker skål suppe, som en privat dame har brugt en hel dag på at lave, på en restaurant.

Vi er langt mere ansvarlige når vi låner eller lejer personligt af hinanden. Hvis en kommune stiller biler til rådighed, så passer folk ikke godt nok på dem. Det er det personlige der tæller.

Hent artiklen fra Femina 2015/33 Vi vil deles om vores ting som pdf

Hvis jeg har det godt med min blævrende mås, så… (DR P4)

… vil jeg også have lov til at poste den på Instagram!

Siden Facebook for alvor slog igennem i Danmark i 2007-2008, har fokus hovedsagligt været på at fremstå ih og åh så perfekte på de sociale medier, med speltboller, trutmundsselfier, og vilde feriebilleder. Men vi ser nu en modtrend til den (lidt selvfede) “perfekthed”. For nu tør vi så småt godt fremstå mere uperfekte, menneskelige og vise vores blævrende mås  – og også på Facebook.

Af Mette Sillesen og Louise Fredbo-Nielsen, fremtidsforskere i Future Navigator

Læs hele artiklen her >>