Artikler Archives - Page 4 of 23

Er du praktisk eller romantisk, når du vælger bolig?

April 28, 2020/in Artikler, Forsiden, Frontpage, Interviews, Liselotte /by Cirkeline

Er du typen, der elsker at reparere, fikse og pusle om din bolig? Eller er tanken om vedligeholdelse og malerprojekter noget, der hænger dig langt ud af halsen? Vi må erkende, at fingerfærdighed ikke just er alles spidskompetence, og derfor fortrækker næsten 3 ud af 4 boligejere et vedligeholdsfrit hus.

I en artikel fra Bolius, beskriver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor det at ønske sig en vedligeholdelsesfri sin bolig er en voksende tendens.

De ældre vil have egen – og egnet – bolig

For nogen kan det at reparere et tag, male en væg eller lakere et gulv, føles terapeutiske – meditativt. Især hvis det er i en lang sommerferie, hvor man har tiden til det. Eller her i corona-krisen, hvor vi pludselig ikke har andet end tid! Men for mange virker vedligeholdelsesopgaver som et stort stresselement i deres liv. De vil langt hellere bruge deres fritid på at slænge sig i haven end at skulle lappe det samme hul i taget, som de lappede for få år siden. Handy-work ligger fjernt for mange af os. Hvor det at være god med sine hænder var essentelt dengang vores forfædre levede, er det ikke noget, vi nødvendigvis behøver at mestre længere. I dag er det i langt højere grad vores hjerner, der skal være i top.

“Vedligeholdelse er ikke nær så glædesskabende som at se noget spire frem i din nye køkkenhave. Vi vil hellere investere i noget nyt end gå og vedligeholde noget gammelt og blive mindet om det forfald, der ligger bag.”

-Liselotte Lyngsø.

Rigtig mange af os ønsker sig altså en vedligeholdsfri bolig. Og det gælder for flere generationer. Flere og flere ældre bliver boligejere og de vil gerne investere i materialer, der ikke kræver meget vedligeholdelse. På den måde kan de nemlig have et hus, de kan blive boende i længe og som ikke kræver noget af dem.

Lang levetid = mere bæredygtigt

Der er gået sport i den, når de kommer til boligkøb og investering. Og den vedligeholdsfri bolig er klart en investering, der taler til nutidens generation af boliginvestorer.

“Vi kan mærke en stigende interesse for det vedligeholdelsesfrie, fordi folk prioriterer deres tid, og fordi der er fokus på miljøet. Og så oplever vi, at folk ser et vedligeholdelsesfrit hus som en investering.”

-Uffe Leth, arkitektfirmaet Leth & Gori.

Vi vil gerne investere i noget, der holder længe. Så vi jagter den gode, holdbare kvalitet i stedet for at bruge pengene på dyr hjælp udefra.

Vores prioriteringer har ændret sig markant, efter vi har fået øjnene op for den klimakrise, vi står i. Derfor går vi også op i, at de materialer vi bruger, er bæredygtige. Og jo længere levetid det har, desto mere bæredygtigt er det.

Der skal være balance mellem det praktiske og romantiske

Vi er vilde med den vedligeholdelsesfrie bolig. Men der er dog grænser for, hvor langt vi vil gå. Det skal stadigvæk se pænt ud, være hyggeligt og give god stemning. Heldigvis formår producenterne af de vedligeholdelsesfrie materialer at få det praktiske og det pæne til at stemme overens. På den måde ender vi hverken med en tagterrasse af stål og plastik, eller et rodet villa Villekulla.

“Det kan godt se hyggeligt og sødt ud med sådan en Villa Villekulla, men hvis den skal males og vedligeholdes konstant, betakker vi os. På det punkt er vi mere praktiske end romantiske.”

-Liselotte Lyngsø.

Vores travle hverdag og konstante tidsunderskud har ædt vores lyst til at nusle om vores bolig. Nu står vi midt i en tid, hvor vi ikke har andet end tid. Og mange bruger tiden på småprojekter derhjemme. De maler vægge og giver stuen en makeover. Mon corona-krisen får gentændt vores lyst til håndarbejde?

Læs artiklen fra Bolius med Liselotte Lyngsø her.

LÆS OGSÅ: “Downsizing på dagsordenen”, med Liselotte Lyngsø.

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

April 11, 2020/in Artikler, Forsiden, Frontpage, Liselotte /by Cirkeline

”Meget er kastet op i luften. Men en ting er jeg ikke i tvivl om. Corona-krisen vil skærpe vores sans for at navigere i fremtiden!”

Af LISELOTTE LYNGSØ, fremtidsforsker, direktør og stifter af Future Navigator.

Aldrig i nyere historie har så mange mennesker ændret deres adfærd i så stort et omfang på så kort tid, som vi ser i disse uger. Som fremtidsforsker gennem mere end 20 år har jeg ikke oplevet en situation, der var så radikal og dybtgående. Corona-krisen har kastet os ud på det helt mørke vand. Der er blevet sat en ekstra skub i trends, der allerede lå i tiden. Altså udviklinger og brudflader vi godt vidste var vigtige, men hvis betydning og potentiale, vi havde svært ved at se udmøntet, fordi meget var som ”det plejede”. Vi har fået serveret fremtiden under en kæmpe lup. Se bare på din egen familie, hvor vi pludselig skal være sammen på en ny måde. Se på din arbejdsplads, hvor vi skal lære at samarbejde uden at være sammen. Nye regler gælder. Verden er ufrivilligt blevet omdannet til et gigantisk laboratorium. Det giver os en enestående mulighed for allerede i dag at øve os i at håndtere morgendagens samfund. Men det kræver at vi kigger de rigtige steder. Jeg vil pege på 10 konkrete nedslag, som vil sætte deres præg på verden på den anden side af COVID-19 krisen.

1. Vi genopfinder vores tro på eksperter

Efter en lang periode med begreber som fake news, alternative sandheder og det post-faktuelle samfund, hvor alt var ligegyldigt, så står vi nu som kollektiv i en situation, hvor viden er afgørende. Altså ægte viden. Adgangen til at mene noget og bidrage er baseret på faglige kundskaber og ikke antallet af likes, følgere på Instagram eller evne til at råbe højt. Alvor og viden klæder hinanden. Og det vil gælde i årene efter, at COVID-19 har lagt sig.

Eksperter er mennesker med en særlig dyb indsigt vi alle kan nyde gavn af. Vi vidste det godt. Men havde bare glemt det i de sociale mediers malmstrøm af holdninger og råberi. Det vil få afgørende betydning for vores mulighed for eksempelvis at løse klimakrisen, at vi forstår, at der er forskel på rigtigt og forkert.

2. Vi lærer at reagerer på farer som ikke er synlige

Corona var længe noget man havde i Wuhan, Kina. Kun de færreste havde fantasi til at forestille sig, at det ville komme til Europa, endsige Danmark. Vi kunne ikke se sygdommen. Ikke forstå den. Ikke mærke kinesernes skæbne i vores eget liv. Mange af fremtidens udfordringer bliver dem som ikke står tindrende klart – før de banker på vores dør.

Vi har gennem i årevis talt om eksponentialitet uden helt at forstå den som andet end matematiske formler. I denne tid begynder vi – på den hårde måde – at forstå princippet i en udvikling, der følger en eksponentiel kurve. Det bliver en fordel når den teknologiske revolution for alvor stempler ind. Eller når isen smelter med accelererende hast. Vi har fået en kollektiv lektie i hvorfor, det er vigtigt at handle i tide– og ikke vente til vi når tipping-point – og det er for sent!

3. Vi skal blive bedre til at forebygge en feedbackkrise

Vores hjem er blevet omskabt til små digitale hubs. Møder afvikles online. Der bliver skåret ind til benet, mange vil opleve det som voldsomt effektivt. Hvor spildte vi dog meget tid på møder og ligegyldig snak! Distancearbejde var en trend, der allerede lå i kortene.

Det store amerikanske erhvervsmagasin Forbes Magazine pegede i februar på distancearbejde som det afgørende parameter for at tiltrække og fastholde unge talenter. Nu vil det buldre afsted. Men det fungerer kun, hvis vi også bliver bedre til at give og modtage feedback. Vi bliver godt nok konstant bedt om at ranke og rate. På TripAdvisor, TrustPilot, ja vi kan dårligt handle i en bager uden at skulle tage stilling til om servicen var god nok. Vores relationer bliver gjort til algoritmer i online-samfundet. Distancearbejde forstærker den udvikling. Men den forstærker også den feedbackkrise vi allerede står i.

For når vi gør feedback til anonyme tal, risikerer vi at gå glip af svarene på det vi ikke har spurgt om, men som er vigtige. Hvordan skal vi som mennesker reagerer på, at vi fik 5 i stedet for 6 på en skala fra et til 10? Og hvad med de tabuer, der kræver tillid og nærvær for at blive forløst? Der er en reel risiko for, at vi bliver afstumpede af hele tiden at kommunikere med maskiner og bots – digitale robotter, der svarer på vores spørgsmål – og som er designet til at give os ret. Skal vi forløse distancearbejdets enorme potentiale er det ekstremt vigtigt, at vi gør noget ved hudsult, træner vores evne til at lytte højt, er nærværende, konstruktive, nysgerrige og empatiske, når vi endelig kan mødes igen hinanden.

4. Vi insisterer på at spille hovedrollen i vores eget liv ved aktivt at slukke

Netflix, HBO og alle de andre streamingtjenester har kronede dage. Gør din borgerpligt: Bliv på sofaen. For Danmark. Det er et kig ind i en fremtid, hvor flere og flere risikerer at blive passive tilskuere. Godt nok på et meget højt underholdningsniveau med konstant nye og endnu bedre tilbud. Men det er binging. Infotainment bulimi. I disse dage skal vi hver især vælge, hvordan vi aktivt forholder os til en situation, der opfordrer til passivitet. Lærer vi nye sprog? Bygger vi om? Melder vi os aktivt til at hjælpe i nærområdet – hvis man må? Har vi styrken til at sige nej til at lade nyhedsflowet overvælde os, og i stedet tage kontrol selv indenfor en meget begrænset ramme. Coronakrisen kan være det som udløser, at vi for alvor får trænet vores evne til aktiv fordybelse. Selv om omverden lokker, er usikker, bimler og bamler.

5. Vi dropper indlæggelse og satser på hjemlæggelse

I løbet af ultrakort tid er vi blevet sat i en situation, hvor vi skal tage ansvar for egen sundhed. Er jeg syg? Har jeg lidt feber? Ingen tør hoste mere – undtagen i smug. I det omfang vi overhovedet kan, bliver vi hjemme. Sygehuse er kun for de sygeste! Steder du for en hver pris bør undgå.

Det kræver at vi øger vores viden om egen sundhed. Vi skal monitorere vores temperatur, vores vejrtrækning, vores almen tilstand. Det rejser en række etiske spørgsmål. Er den viden vi indsamler fælles eller privat? Skal vi dele med vores arbejdsgiver, hvis vi kan måle, at vi er ved at udvikle en forkølelse? Kan vores arbejdsgivere i fremtiden forlange, at medarbejderne bruger nye teknologiske muligheder for at følge eget helbred? Men vigtigst vi kommer til at se en eksplosion i frivillig selv-overvågning og diagnosticering, så vi sammen med chefen kan tage stress og forkølelser i opløbet.

6. Vi finder nye læringsstier til både børn og voksne

I uddannelsessektoren har man længe talt om mulighederne for fjernundervisning. Men det har været halvhjertet og mange har set det som et forsøg på at spare. Nu er der ingen vej uden om. Alt undervisning er flyttet over på onlineplatforme. Min søn skal registrere sin puls og løbeturene som en del af fjerngymnastiktimen. Han nyder at det sædvanlige hierarki med stræberne, der rækker hånden op på første række og altid bliver hørt, er blevet brudt. I stedet skriver de allesammen svaret i kommentarfeltet. Kunstig intelligens måler præcist på netop dine huller og finder adaptive øvelser, der passer præcist til dit niveau.

Alle undervisere bliver kastet ud på digitalt vand – vi slipper for diskussioner om med eller uden skærmtid. Undervisere og elever er tvunget til at blive meget bedre til at udnytte potentialet i forskellige læringsformer så one size erstattes af my size. Min oplevelse er, at entusiasme hos både elever og undervisere er stor. Alle føler en forpligtigelse til at gøre det så godt som muligt i nødens stund. Det helt afgørende bliver en systematisk evaluering af erfaringerne fra det store digitale klasserum. Hvordan reagerer eleverne? Hvordan reagerer underviserne? Og hvordan kan det hjælpe os med livslang læring? Vi får aldrig en bedre mulighed for at blive klogere.

7. Vi stopper op og bliver bevidst nøjsomme

I disse dage stiller vi knivskarpt på vores forbrug – ikke mindst vores overforbrug. Jeg er næppe den eneste dansker, der har måtte afbestille påskeferien. Eller fået aflyst en fest eller udskudt en biograftur. Krisen har mindet os om, at alt har en ende og at den vigtigste ressource i vores liv er et godt helbred for os selv og vores nærmeste. Vi vidste det godt i forvejen. Vi havde bare glemt det.

Men nu er mulighederne for overforbrug skåret dramatisk ned og mange danskere – ja i hele den rige verden – vil sidde tilbage med en følelse af, at det egentligt var ok. Vi talte i forvejen om staycation (ferie i Danmark) og undersøgelser viser igen og igen, at en stor gruppe danskere drømmer om at geare ned. Det sker nu. Mange vil opleve, at det faktisk ikke er så tosset at arbejde smartere og forbruge mindre. Så er det hellere ikke vigtigere at komme til Rom.

8.Vi får styr på rammerne

37 familieformer har længe skulle passe ind i et boligmarked skabt til en kernefamilie med villa og vovhund. Corona-krisen kommer til at sætte sine spor i vores hjem. Når hele familien skal være hjemme så længe og børnene skal gå i skole og forældrene skal arbejde i hjemmet, så finder vi virkelig ud af hvad, der fungerer og hvad, der ikke fungerer. Den ultimative test.

Vi får multifunktionelle hjem, vi bygger huler, smider ud og ommøblerer på livet løs derhjemme: Så er stuen et mødelokale. Så er det fitnesscenter. Så er det workshop for børn, der skal lave kreative malerier. Vores hjem har fået en ny opgave: Det skal være mere situationstilpasset i forhold til hvad vi har behov for – fremfor, at beboerne skal passe til stuerne.

9. Time-out for hvor ender det?

Bliver jeg eller mine kære syge i denne COVID-19 bølge eller den næste. Mister jeg mit job? Hvad skal jeg leve af? Hvem har brug for mig? Hele oplevelsessektoren, der har levet trygt og ombejlet står pludselig med håret i postkassen og alle planer aflyst. Ikke underligt stresser det os helt vildt når vi pludselig selv skal finde på noget at lave og hverken kender de nye spilleregler eller kan gennemskue spillet. Usikkerheden virkede meget abstrakt og diffus i snakken om disruption og robotter, der ville tage vores arbejde.

Nu forstår alle, undtagen samfundets allervigtigste, hvad det vil sige at blive ”slået hjem”. Vi har fået et eksistentielt wake-up-call. Hverdagen som vi kender den kan faktisk slutte fra det ene pressemøde i Statsministeriet til det næste. Mange vil begynde at tage pension med pauser. Hvor vi tager timeout og forlader de daglige rutiner, for at overveje, hvad det er for en værdi, som vi kan og vil bidrage til samfundet med.

10. Vi bliver nysgerrige på andre lande

I årevis har vi talt om den globale landsby. Månelanding og begivenheder som de Olympiske Lege har gjort verden mindre og skabt et imaginært fællesskab af at være verdensborger. Nu får vi i fællesskab konkrete erfaringer med at være isolerede og kæmpe mod Corona. Vi har længe været offer i en politisk og ideologisk handelskrig mellem USA og Kina. Beskyldningerne er fløjet frem og tilbage. Nu vil borgerne vide mere om hinanden. Pludselig handler det om vores allesammens hverdag. Hvordan har de det i Spanien? Hvad er reglerne i Sydkorea? Er de holdt op med at kysse på kinden i Frankrig? Hvordan begraver italienerne deres døde? Og kan det nu passe at kineserne har fået inddæmmet smitten?

Måske bliver vi alligevel til en slags globale verdensborgere, der har fingeren på pulsen i forhold til at lade os inspirere af andre måder at indrette os på. Vi har alle stået på samme side i den samme krig. De store internationale institutioner har med deres tavshed efterladt os til selv at konkludere. Meget er kastet op i luften. Men en ting er jeg ikke i tvivl om. Corona-krisen vil skærpe vores sans for at navigere i fremtiden!

Læs artiklen i Politiken her.

Copyright: Future Navigator

Skal du også til at gå til nærvær?

April 9, 2020/in Artikler, Forsiden, Frontpage, Interviews, Liselotte /by Cirkeline

I lang tid har vi set en udvikling, hvor fokus på nærvær er blevet mindre og mindre. Vi går allesammen går rundt i hver vores boble. En boble, der symboliseres ved de høretelefoner, vi har på når vi er ude og gå. Eller den smartphone, vi søger ned i når vi tager offentlig transport.

»Vi er gået fra en kultur baseret på nærvær til andetstedsværelse. Opfindelsen af smarttech har kastet os alle ud i en kollektiv feedbackkrise.«

-Liselotte Lyngsø

Nu står vi midt i en krise, der tvinger os væk fra hinanden. Når vi endelig bevæger os ud fra hjemmeisolationen, så holder vi 2 meters afstand og vender os væk fra en hver form for smittefare og nærkontakt. Før virkede det uhøfligt at have hovedet begravet ned i mobilen, uden at se sig for. Nu er du en helt, hvis du holder dig for dig selv. Den boble, vi befandt os i før, er kun blevet forstærket af corona-krisen.

Coronavirus sætter turbo på feedback-krisen

En af grundene til, at vi i lang tid har bevæget os længere og længere væk fra hinanden, er teknologien. Den har gjort mange af de processer, der før krævede fysisk nærvær, virtuelle. For eksempel ser vi, at især arbejdsrelaterede møder, i høj grad bliver afviklet online i stedet for fysisk. Det er fantastisk, at vi er eksponerede overfor de teknologiske muligheder, som vi ser i dag. Især i den tid vi får igennem lige nu, hvor det fysiske fremmøde er umuligt – og også ulovligt til en vis grad. Men den vænner os også mere og mere til en tilværelse, hvor fysiske relationer bliver mere og mere fremmedgjorte.

Teknologien har også givet os smarte robothøjtalere som Siri og Alexa, der kan afkode, hvad vi trænger til. De kan også fungere som en “nem” kilde til samtale, fordi de giver os ret og kender til vores behov. Til gengæld kan de ikke afkode vores skjulte sider og frustrationer. De giver os heller ikke den feedback, vi skal bruge for at udvikle og forbedre os selv.

Corona-krisen sætter turbo på feedback-krisen. Den eneste feedback vi modtager for tiden, er den, vi læser på de sociale medier. Eller når vi bliver skældt ud nede i supermarkedet, fordi vi glemte at spritte af eller tage handsker på.

Vi bliver så dårlige til nærvær at vi skal begynde at gå til det

Om lidt bliver nærvær noget, vi aktivt skal vælge at have i vores liv. Med teknologien og kriser som den, coronaen har skabt, bliver vi mere og mere vant til en hverdag uden nærvær. Folk, der arbejder på kontorer, som ikke bliver udsat for meget fysisk bevægelse i hverdagen, skal aktivt vælge at dyrke motion ved at løbe en tur eller tage i fitness. Sådan bliver det også, når vi gradvist bliver dårligere til at være tæt på hinanden. Så må vi opfinde redskaber, der kan træne og holde vores nærværsmuskel ved lige.

Her kommer brætspillene til at gøre en stor forskel. Dem kan man nemlig ikke spille alene eller med sin chatbot. Om end de går ud på at spille sammen eller mod hinanden, så fungerer de som et samlingspunkt.

Liselotte Lyngsøs eget spil Typisk!, er udviklet netop til at træne vores empatiske muskel. Det handler om personlighedstyper, hvor man både opdager, hvilken type man selv er, og samtidig skal forlade sin egen personlighedstype for at træne at se verden gennem andres øjne. Deltagerne i spillet kan kun vinde, hvis de sidder sammen, taler sammen og samarbejder.

Mon vi skal til at gå til nærvær, på samme måde som vi har gået til fitness? I så fald, kommer du så til at skrive dig op til holdet? Læs mere om tendensen til at bruge brætspil som kilden til nærvær i denne artikel fra Berlingske med Liselotte Lyngsø.

Original artikel skrevet af: Sine Gerstenberg.

LÆS OGSÅ: “Spil Typisk! og træn dig til kærlighed” med Liselotte Lyngsø.

Hvad står vi tilbage med efter Corona?

April 1, 2020/in Artikler, Forsiden, Frontpage, Interviews, Liselotte /by Cirkeline

Vi står midt i en tid, der tvinger os allesammen til at kigge udover vores egen næsetip og stå sammen. Det er nu, vi skal vise omstillingsparathed, medmenneskelighed og næstekærlighed. Corona-krisen kommer til at have kæmpemæssige konsekvenser – personligt, økonomisk og samfundsmæssigt. Mange af dem vil være negative, det ved vi. Men hvordan kan det her komme til at få en positiv indflydelse på os? Hvad har vi vundet, når vi kommer ud på den anden side? Det har Villabyerne spurgt Karen Stevnsbak, Grøn Guide i Gentofte, Peter Birch, provst i Gentofte, Signe Wenneberg, forfatter og foredragsholder i Hellerup og Liselotte Lyngsø, Future Navigator om.

Vores forbundenhed med naturen bliver genskabt

Den mest optimale måde, vi allesammen kan forholde os på lige nu er at blive hjemme. Hele dagen. Det er bare ikke altid så let, hvis man har tre skrigende unger, der er vandt til at brænde al deres krudt af i skolegården. Eller hvis man ikke har en have, man kan sætte sig ud og nyde solen i. I denne tid er der derfor mange, der bruger naturen som et pusterum fra deres selvdesignede karantænebobler. Går vi en tur i skoven eller på stranden, vil vi se mange flere mennesker, end vi gjorde før. I hvert fald på den her årstid. Og næsten FOR mange mennesker. Selvom vi går igennem en svær tid lige nu, så vil mange af os nok også huske 2020 får det år, hvor vi rent faktisk så foråret folde sig ud.

Karen Stevnsbak er biolog og naturvejleder og håber netop på, at krisen vil åbne vores øjne op for, hvor dejlig naturen er og hvor meget glæde den kan give. Så vi, på den anden side af Corona-tiden, ikke kun suser tilbage på caféerne i indre by, men også husker at nyde den natur, vi har.

”Vi bliver mere afslappede og glade, når vi er i naturen. Og vores børn kan bevæge sig mere og bruge deres høje stemmer, uden det gør noget.”

-Karen Stevnsbak.

Det er tid til at tage kontrollen

Hvad skal vi gøre med al den tid, vi lige pludselig har fået foræret? Ironisk nok er mange af os mere stressede nu, end vi er i vores vante hverdag. Vi stresser over alt det, vi burde få gjort, nu hvor vi har tiden. Vi føler, at vi mister kontrollen over vores eget liv. Og det gør vi måske også, hvis vi bare lader os drukne i Netflix, lægger os fladt ned og venter på at blive lukket ud igen. Men sådan behøver det ikke at være. Det er netop nu, vi skal tage kontrollen. Sætte serien på pause og begynde at spille hovedrollen i vores egne liv.

En måde, vi kan tage kontrollen på, er ved at udnytte vores hjem. Nu hvor vi absolut skal blive inde, så bliver vi hurtigere rastløse. Især, når vi render rundt i det hjem, vi altid har boet i og som altid har set ud som det gør. Desuden fungerer vores bolig ikke kun som vores hjem længere. Nu skal det også være vores kontor, vores fitnesscenter og vores restaurant.

”Vi får multifunktionelle hjem lige nu, og vi bygger huler på livet løs derhjemme: Så er stuen et mødelokale. Så er det yoga retreat-sted. Så er det workshop for børn, der skal lave kreative malerier.”

-Liselotte Lyngsø.

Vi vil se en revurdering af det fysiske fremmøde

Corona-krisen har i den grad sat mange af os på prøve, når det kommer til teknologi. Lærerne underviser online og SFO’ernes aktiviteter forgår i en live stream. Der er aldrig blevet holdt så mange Skypemøder, som der bliver gjort i denne tid. Det åbner op for en helt ny og løsningsorienteret tilgang på arbejdsmarkedet. En tilgang, hvor man revurderer, hvor vigtigt det fysiske fremmøde egentlig er.

“Måske vi indser, at vi ikke behøver lange og hyppige møder? Det væsentlige ligger i at få løst det, vi skal sammen, og lige nu lærer vi hinanden at kende som nogen, der gerne vil få tingene til at hænge sammen også for andre end os selv.”

-Provst Peter Birch.

Vores rytmer er vendt på vrangen. Der er mindre run på, mindre stress. Det giver os ro til at tænke over tingene og finde ud af, hvad der faktisk betyder noget. Lige nu bliver vi allesammen mindet om, hvor meget det betyder at kunne kramme og have hud-til-hud kontakt med hinanden. Selvom vi, for tiden, nøjes med FaceTime opkald og virtuelle fredagsbarer, så bliver vi mere og mere hudsultne! Empatien spiller en kæmpe rolle. Vi hjælper hinanden, spørger ind til, hvordan hinanden har det, køber ind og laver mad til hinanden. Det er ikke kun eksperterne og eliten, der kan bidrage med noget. Det er os alle sammen.

Slut med ligegyldige flyture og billigt bras

Corona-krisen er et paradigmeskifte, der vil forandre os for altid. Noget, der allerede har forandret sig, er vores forbrug. Vi er gået fra at shoppe fra de store kædebutikker til at støtte vores lokale forretninger. Og det, at vi ikke har mulighed for at flyve ud af landet, har inspireret mange til at udforske mere indenrigs.

”Jeg håber inderligt, at der ikke kommer så mange fly på vingerne igen. At der ikke kommer så meget forbrug af alt muligt billigt bras”

-Signe Wenneberg.

Hvad tror du, der kommer til at ændre sig i vores samfund, på den anden side af krisen? Hvordan kan vi udnytte situationen på den bedst mulige måde? Læs hele artiklen i Villabyernes Corona-refleksionstema lige her.

Bliver din smartphone kinesisk i 2020?

February 15, 2020/in Artikler, Forsiden, Frontpage, Interviews, Liselotte /by Cirkeline

Man kan roligt sige, at Apple har haft deres storhedstid. Engang var deres smartphone den eneste rigtige at have! Iphone, Ipod, Iwatch – ALLE skulle have den nyeste teknologi fra den populære tech producent. Det rimede på at være innovativ. Nu rimer det snarere på at være et vanedyr. Vigtigere prioriteringer kommer på dagsordenen. Prioriteringer, som bliver til trends. Og som morgendagens smartphones leverandører skal kunne leve op til, for at vi gider at købe fra dem.

Konkurrencen inden for smartphones bliver benhård. Den skal nå helt nye højder for, at den er pengene værd. Alternativet bliver downscaling til billigere modeller. Og her er kineserne godt med.

Hvad skal din smartphone kunne tracke?

I en artikel fra Berlingske, beskriver Liselotte Lyngsø, Future Navigator, og Morten Bay, forsker i teknologi, udviklingen i vores valg af smartphones og diverse gadgets. Det er nemlig ikke nødvendigvis kun et lækkert design, der kan overvinde os længere.

Flere og flere vil hoppe med på “trackerbølgen”. Gennem vores lille lommecomputer vil vi måle vores sundhed, fysiske aktivitet, kalorieindtag og hvad ellers, vi gerne vil holde styr på. Og nu, hvor klimadebatten raser, vil vi også gerne holde øje med vores CO2 aftryk.

»Fremover vil vi kunne holde øje med, hvor meget vores flyrejse eller måltid påvirker miljøet. Og der kommer en generation, som ikke bare vil spises af med lappeløsninger, men vil have reel substans på bordet.«

-Liselotte Lyngsø.

En anden megatrend inden for teknologi er smarte højtalere. Vi kender dem som Alexa eller Siri. Det er højtalere, der fungerer som en slags digitale butlere. De fortæller dig om vejret eller hvad den hurtigste vej til jobbet er. Og så tuner de sig ind på dine behov og interesser, så de kan forudsige hvad du trænger til, inden du selv er kommet på det.

Læs om, hvilke tendenser vi skal holde øje med inden for fremtidens teknologi, i denne artikel med Liselotte Lyngsø.

LÆS OGSÅ: Digital wellness – det blev vi budt på i 2019 med Liselotte Lyngsø.

Downsizing på dagsordenen

January 29, 2020/in Artikler, Forsiden, Frontpage, Interviews, Liselotte /by Cirkeline

Hvor mon du kunne have brug for lidt downsizing?

Mange af os kender følelsen af at have brug for noget nyt. Nyt lækkert outfit, nyt badeværelse, nye støvler. Muligheden for at købe ind og købe nyt er hele tiden omkring os. Butikkerne lukker aldrig i vores samfund af online hjemmesider og ekspresforsendelser. Vi vil have nyt hele tiden, og jo mere nyt vi køber, jo hurtigere bliver det også gammelt igen. Og så hober det sig op som ind i helvede. Men tænk lige over det. “Følelsen af at have brug for noget nyt”. Hvornår har man egentlig rigtigt BRUG for noget nyt?

“Downsizing” er et begreb, der dækker over en tendens i vores ellers meget materialistiske samfund. Når vi downsizer, så skærer vi alt overflødigt indhold i vores liv fra, for at opnå en mere meningsfuld tilstand. Det handler om at gå fra mere til bedre, og det er folk i alle aldersgrupper, der hopper med på trenden.

I en artikel fra ugebladet Søndag, kan du læse om to kvinder, der med hver deres grund, har valgt at downsize deres liv. Og så giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på, hvorfor trenden både er populær for unge børnefamilier og de ældre generationer.

“Ordet downsizing lyder, som om det går ned af bakke, men det handler først og fremmest om, at man optimerer sig selv ved at finde ud af, hvad der er vigtigt for en.”

-Liselotte Lyngsø.

To grunde til downsizing

For Louise Scheele og Abelone Glahn har downsizing haft en kæmpestor betydning for begge deres liv. For Louise, har det været den nyfundne tid til socialt samvær med venner familie, sport og et helt nyt pusterum, der har gjort forskellen. Hende og familien skiftede deres 300 kvadratmeter ud med langt mindre plads og 76 bofæller i alle aldre.

Hvor meget tid tror du, du bruger på huslige pligter derhjemme? Lave mad, gøre rent, gøre hovedrent, rydde op, slå græs, vande blomster… Der er ingen grænser for, hvad man lige skal have gjort derhjemme, før man kan tage fri. Efter at have flyttet i et bofællesskab, har Louise Scheele og hendes familie fire årlige arbejdsdage i bofællesskabet. De behøver kun at købe stort ind og lave mad til de andre beboere én gang hver femte uge! Forestil dig, hvad du ville bruge tiden på, hvis ikke du skulle klare en masse ting derhjemme først.

Abelone Glahn er 64 år gammel. En dag valgte hun at luge sin gårdsplads med en plæneklipper – simpelthen fordi hun ikke havde tid til at gøre det i hånden. Da hun bagefter stod med en gårdsplads, med gruset sprøjtende til begge sider og to smadrede vinduer vidste hun, at hun måtte lave en ændring i sit liv. Hun valgte downsizing, og brugte en hel sommer på at rydde ud i alle de flyttekasser med gamle ting og sager, der havde hobet sig op. Under oprydningen gik det op for hende, at der blandt skrammel og ligegyldigheder, også var skatte og gode minder fra fortiden, og fandt værdi i det, selv at kunne vælge, hvad der skulle smides ud og hvad der fik lov at blive.

Den grønne omstilling

Det er langt nemmere at leve bæredygtigt, hvis man bor sammen med flere mennesker. Så er der flere at arve tøj fra og give sit brugte tøj til. I det hele taget er der flere til at blive enige om en grøn livsstil med alt, hvad det indebærer. Sortering af affald, varme- og vandbesparelser etc. Downsizing betyder også, at man ikke behøver at eje alt. Og derfor er det vigtigt, at man samler sig omkring folk, der har det man ikke selv har. Bor man for eksempel i et bofællesskab, behøver alle ikke at eje en bil. Så kan det være, at den ene har en bil, men den anden har en blender. På den måde deles man om tingene, så man ikke får fuldstædig overflod af materielle sager.

Downsizing = optimering

Tendensen til at downsize passer godt til nutidens samfund, hvor flere og flere begynder at værne om klimaet og indgå aktivt i samarbejdet om at værne om kloden. Men downsizing er faktisk ikke en helt nyopstået tradition.

“For de ældre generationer gælder det, at første halvdel af deres liv har været rig på produkter, mens anden halvdel bliver fyldt med immaterielle værdier, aktiv selvrealisering og bidrag til samfundet.”

-Liselotte Lyngsø.

Downsizing er altså ikke kun noget, de yngre generationer er optagede af. De ældre generationer er også med på trenden, og har været det længe.

Downsizing er på mange måder lidt det samme som at optimere sig selv. Altså at ændre sig selv til det bedre, og på en måde, der følges ad med de værdier og principper, der er vigtige for en. Men hvornår er det egentlig, at vi får brug for at downsize – at optimere os selv? Måske bliver vi skilt eller mister vores job. For ældre mennesker kan det være, at børnene flytter hjemmefra. Pludselig synes huset alt for stort til kun to personer, og så flytter de i noget mindre, mens de stadig er fysisk i stand til det.

Behovet for at downsize bliver altså typisk udløst af en stor ændring i vores livssituation. Men burde vi i virkeligheden skabe endnu flere grunde til downsizing? Får vi i fremtiden mulighed for at tage på downsizing-weekend, hvor vi skærer ned, udveksler erfaringer og idéer med hinanden?

Læs hele artiklen fra Søndag om downsizing, med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø her.

LÆS OGSÅ: Boligindretning 2019: et opgør med nutidens produktbulimi

Feedback krisen vil kradse!

January 5, 2020/in Artikler, Forsiden, Frontpage, Interviews, Liselotte /by Cirkeline

Du skal til at holde tungen lige i munden for at navigere som leder i fremtiden. Det vil ikke længere bare handle om at svinge med dirigentstaven og få folk til at gøre deres arbejde. Offentlig ledelse står overfor komplekse problemstillinger, som for eksempel manglen på ressourcer, det stigende antal ældre, nye samarbejdsstrukturer og kæmpe forventninger fra politikernes side.

I magasinet Offentlig Ledelse, beskriver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor vi vil få sværere ved at lede. Ifølge fremtidsforskeren, vil vi blive ramt af en feedbackkrise, forsaget af blandt andet dovenskab. Ud med det fysiske møde og ind med chatbots og digitale spejlkabinetter.

Kompetenceudvikling kun gennem en chatbot

Vi befinder os i stigende grad i en feedbackkrise. Vi får ikke nok input på, hvad vi gør rigtigt og forkert. Og når vi endelig giver noget feedback, så er det ikke i en dur, der rent faktisk gør en forskel. I stedet for at kigge hinanden i øjnene, så sender vi en besked. Vi gider ikke at ringe til hinanden længere – det er lettere at sende en sms eller et memo. Og det samme vil gælde på nettet, hvor alt kommunikation vil forgå via chatbots, når vi skal have hjælp til noget.

Øjenkontakt, kropssprog og fysisk berøring er uundværligt også når vi skal give og modtage feedback i fremtiden. Det er ikke kun medarbejderne, der skal vurderes. Lederne er dem, der har mest brug for det. I fremtiden må vi alle løfte i samlet flok, og ikke lægge ansvaret over på én person. Hvordan kan vi stille vores leder til ansvar for vores utilfredshed, hvis vi ikke udtrykker den og giver mulighed for forandring? Feedback går begge veje. Modtager vi den, motiveres vi til at gøre noget bedre eller fortsætte med det, vi allerede gjorde rigtigt. Giver vi den, motiveres vi ved at føle os vigtige og værdsatte.

Som leder er du rollemodel for dine medarbejdere

Feedback skal altså bestå af nærvær og øjenkontakt, hvis den skal kunne bruges til noget. Måske skal fremtidens evalueringssamtale altid ende med en krammer?

Det handler ikke om, at feedback på en arbejdsplads pludselig skal tage al tiden og suge energien ud af folk. Tværtimod behøver vi ikke at bruge mere tid på den. Den skal bare gøres lettere og mere nærværende. Ved at supplere nærvær med teknologi, der monitorerer og rådgiver os, får fremtidens feedback potentialet til både at blive skalerbart og brugbart med et mere skræddersyet arbejdsmiljø, designet til den enkelte medarbejder.

Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø og find ud af, hvordan fremtidens job bliver en udviklingsrejse og endnu mere om, hvordan teknologien kan benyttes til at skabe bedre feedback og større motivation.

Spil Typisk! og træn dig til kærlighed

December 28, 2019/in Artikler, Forsiden, Frontpage, Interviews, Liselotte /by Cirkeline

Det er for lang tid siden bevist, at vi mennesker elsker at elske. Vi har brug for kærlighed – for nærvær. Kærligheden skal plejes, for at den kan bestå, og der er empati og nærvær vigtige nøgleord. Evnen til at genkende og forstå hinandens følelser, både gennem ord og kropssprog. Den empatiske sans skal trænes, men det er svært i et online samfund af auto-sms’er og chatbots.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø vurderer, at vi er ved at miste evnen til at se, lytte og forstå hinanden. Derfor har hun brugt mange år, sammen med sin ven Per Striegler, på at udvikle et spil, der skal træne os i at se hinanden. “Typisk!” er et brætspil, der på en sjov måde træner din evne til at spille og gætte andre typer.

”Jeg oplever, at folk får sværere og sværere ved at sidde i en gruppe og samarbejde, og det er direkte samfundsskadeligt, at vi ikke snakker sammen mere i vores samfund.”

-Liselotte Lyngsø.

Er fremtidens vej til kærlighed en robot?

I dag forgår meget af vores sociale liv på nettet. På Facebook og Instagram holder vi kontakten med vores venner. På TikTok og Youtube finder vi vores underholdning og gennem apps, kan vi swipe os til en ny kæreste eller noget mindre forpligtende. Hvor ender vi henne, når det gælder kærlighed? Snart kommer robotterne. De kan lytte til os og imødekomme vores behov, for de har ikke deres egne.

Hvis vi skal beholde kærligheden – for venner, kærester og familie – så må vi kæmpe for at genskabe vores empatiske evne. Vi skal kunne grine af konflikterne. Vi skal huske, at vi ikke altid tænker ens og er drevet af de samme ting. Men at vores forskellighed er det, der gør os gode for både hinanden og for samfundet.

Læs om, hvordan spillet træner vores empatiske muskel i denne artikel fra Gentofte Lokalavis og Villabyerne, med Liselotte Lyngsø. Du kan også se videoer og læse meget mere om spillet lige her.

Digital wellness – det blev vi budt på i 2019

December 25, 2019/in Artikler, Forsiden, Frontpage, Interviews, Liselotte /by Cirkeline

Digital wellness, gaming og livsfarlige EL-løbehjul. Hvilke teknologiske udviklinger husker du fra året, der snart er gået?

Endnu et år er så småt forbi, og vi bevæger os langsomt ind i et nyt. Et nyt år, men også et helt nyt årti. 2020 er lige om hjørnet. Om få dage skal mange af os, på traditionel vis, hoppe ned fra stole og borde for at fejre det nye kapitel. Men før vi gør det, skal vi udføre en anden tradition. Nemlig at kigge tilbage på det år, vi lige har været igennem.

I en artikel fra Avisen.dk, blev fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og Mette Sillesen, i december 2018 nemlig spurgt ind til, hvilke udviklinger vi kunne se frem til at opleve i 2019. Hvad mon de fik ret i?

Et år med wellness

Der var særligt én pointe i artiklen, som begge fremtidsforskere var enige i. Nemlig at vi i 2019 ville komme til at se en helt ny form for wellness – den digitale slags. Med digital wellness forbedrer man sig selv igennem teknologien. Gennem en app eller ens ur, får man hele tiden fif til, hvordan man kan holde sig sund – fysisk og mentalt. Så hvor wellness normalt handler om fysisk pleje: massage, ansigtsbehandlinger og så videre. Så handler digital wellness mere om at optimere ens krop og sind.

“Vi kommer ind i en tidsalder, hvor vi godt er klar over, at vores produktivitet bliver skadet af, at vi hele tiden bliver distraheret.”

-Liselotte Lyngsø.

I løbet af 2019 er der kommet mange bud på digital wellness, og trenden er især boomet inden for apps til smartphones. Med appen Sleep Cycle, kan du for eksempel monitorere dit søvnmønster og se, hvor lang tid du er i de forskellige søvnstadier. Relax & Sleep Well er en app, der hjælper dig med hypnoterapi og en beroligende stemme, Den får dig til at falde i søvn ved at fjerne eventuel stress eller angst, der måske holder dig vågen. Du kan også downloade Calm, der guider dig igennem en meditation, eller blive vækket på det helt rigtige tidspunkt om morgenen, med appen Good Morning Alarm Clock.

Inden for digital wellness, har personlig tracking også taget stor plads. Flere og flere af os måler konstant, hvad vi laver – og også hvad vi ikke laver nok af. Vi bruger vores ure, telefoner, og måske også snart en chip i huden. Udstyret tæller vores skridt, måler vores puls og minder os om at spise, drikke og motionere. Det er nutidens måde at holde sig sund og rask på.

Læs meget mere om det i artiklen “Personlig tracking: kan man måle sig sund, eller mister man kropsfornemmelsen?”, hvor Liselotte Lyngsø taler om nemlig det.

Netflix for gamere

Men digital wellness skulle ikke være det eneste, der vandt frem i 2019. I artiklen fra Avisen.dk, pointerede Liselotte Lyngsø også den store udvikling inden for den teknologi, der skal hjælpe os rundt i landet.

“Vi kommer til at have løbehjul med motor i storbyerne.”

-Liselotte Lyngsø.

2019 har stået i teknologiens tegn inden for mange områder. Især gaming har nydt godt at vores teknologiske færdigheder, og sporten er vokset som aldrig før.

Google Stadia er en ny spilleplatform, der blev lanceret af Google i november 2019. Det, der gør den særlig er, at den tilbyder et abonnement på dens tjenester. Så skal man ikke ind og købe hvert enkelt spil, som man for eksempel gør med FIFA eller nogen af de andre populære spil. I artiklen fra 2018, var trenden med spilabonnementer også på tale. Her kaldte Liselotte Lyngsø det for “Netflix for gamere”.

“Hele forretningsmodellen vil nemlig blive ændret, når gamere ikke længere går i en butik eller online for at købe spillene et ad gangen, men i stedet får adgang via et abonnement.”

-Liselotte Lyngsø.

Digital wellness, løbehjul i storbyerne og spilabonnementer… Hvad synes du om de teknologiske fremskridt, vi har gjort os i 2019? Og hvad mon 2020 kan finde på at diske op med?

Læs hele artiklen fra Avisen.dk med Liselotte Lyngsø og find ud af, om hun fik ret i flere af sine forudsigelser om 2019.

Vores rejser skal ikke inspirere os, de skal transformere os

December 10, 2019/in Artikler, Forsiden, Frontpage, Interviews, Liselotte /by Cirkeline

Vi skandinavere rejser sindssygt meget. Vi elsker det, og vi smider gerne mange penge for at komme ud og opleve verden. Men tænk, at man engang skulle fysisk ned i en butik for at bestille en rejse. Man gik ned, talte med ekspedienten om, hvad man kunne tænke sig. Ville man et varmt sted hen, på badeferie? Eller var det skiferien, man lige gik og drømte om? I dag er det fysiske rejsebureau blevet digitalt. På få klik kan vi nemt og hurtigt få bestilt vores drømmeferie. Faktisk er det at skulle op fra stolen og ud og hente kreditkortet i pungen efterhånden den mest krævende del af købsprocessen.

En DIBS årsrapport om nordic e-commerce viser, at hver fjerde danske krone i nethandlen bliver brugt på køb af rejser. Og at danskerne desuden brugte hele 33,3 milliarder DKK på rejser online i 2018. Nordmændenes forbrug ligger lige under vores, og svenskernes er helt i top med et svimlende beløb på 113 milliarder SEK i 2018. Men er det, at det er blevet lettere og hurtigere at bestille en rejse grunden til, at vi rejser så meget i dag? Eller kan der være en anden årsag til vores kæmpemæssige rejsetrang?

I en artikel fra IT-Kanalen, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om nutidens rejsetendenser og om, hvad de måske skyldes.

Jo større en investering, jo mindre plads er der til fejl og spild

Når vi beslutter os for at trække stikket, vende arbejdet ryggen og forkæle familien, vennerne eller blot sig selv med en rejse, så er det er modsvar til vores daglige rutiner. Grænsen mellem arbejds- og privatliv er blevet så flydende i dag. Det kan være svært at finde ro og pause, hvis man ikke aktivt flytter sig selv et helt andet sted hen – måske endda til et helt andet land.

Mange af os sætter vores lid til rejsebureauerne, og vælger pakkerejse-løsningen. Men det skyldes ikke nødvendigvis, at vi er dovne eller ikke har tid til selv at nørkle med planlægningen. Rigtig ofte bunder det faktisk i præstationsangsten i at skulle designe den perfekte rejse. Vi har ikke tid eller penge til, at den mislykkes. At vi ikke bliver genopladet eller ikke vender hjem med unikke oplevelser. Rejsen er ikke bare en destination, men noget, der skal flytte os. Og den skal ikke bare inspirere os – den skal transformere os.

Vores behov for at rejse skyldes altså i høj grad det udbytte, vi får af det. Det er vores pause, vores frirum, vores mulighed for at blive transformeret. Men ligesom med så meget andet, så spiller de sociale medier også en stor rolle indenfor rejsetendensen.

“Vi er blevet græshopper, som spejler os i hinandens oplevelser. Vi rejser først virtuelt og så i virkeligheden. Det gør os langt mere eksperimenterende end tidligere.”

-Liselotte Lyngsø

Hvad er en god rejse for dig? Hvorfor bliver vi ved med at rejse? Hvordan kommer vi til at rejse i fremtiden? Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø om, hvorfor vi rejser så meget her.

Vil du læse mere om tendenserne inden for rejser? Så læs også denne artikel om solorejsende med Liselotte Lyngsø.