Hvad er du værd i den selvledende arbejdsform?

/in , , , , , /by

Hvad ville du sige til en selvledende arbejdsform? Hvor alle var chefer over dem selv og havde frit slag til at bestemme deres egen løn, arbejdstimer- og opgaver?

Abzu er en lille virksomhed på 12 mand – hvor man selv vælger sin arbejdstid og sin løn. Dog skal man lige drøfte det med et par kollegaer først. Abzu har valgt at gøre op med den traditionelle måde at indrette en arbejdsplads på. Her bestemmer alle lige meget, alle har en andel i firmaet, og man vælger selv, hvornår man skal have lønforhøjelse. Inspirationen kommer fra Holland, hvor modellen har opnået stor succes. Den hollandske model er nu så småt nået til Danmark.

 

I et indslag af Go Aften Danmark, kommenterer Liselotte Lyngsø på den nye arbejdsmodel. Bliver det en arbejdsform, der passer bedre til den næste generation på arbejdsmarkedet?

 

Fremtidens arbejdsform er selvstyret

Vi er på vej i en hel ny retning, når det gælder arbejdsmarkedet. Og især, når det gælder ledelse. Vi står overfor en feedbackkrise, hvor ingen rigtig giver hinanden respons længere. Om lidt vil den eneste form for feedback vi får, være på de sociale medier eller fra vores chatbot – som er kodet til at give os ret! Det presser den traditionelle leder ud af billedet, og giver plads til en helt ny model. Nemlig den selvledende model.

I lang tid har ansvaret for alle medarbejderes toppræstationer, kun ligger hos én udnævnt leder. Nu bliver tendensen til at tage ansvar for vores eget arbejdsliv større og større. Vi vil gerne allesammen være med til at bestemme og have ansvar. En arbejdsform af selvstændige teams, der arbejder sammen, selvstruktureret og selvledende begynder at fylde mere og mere i vores arbejdsliv.

 

Men hvad sker der, når vi selv må bestemme, hvor meget vi skal have i løn eller hvor meget vi skal arbejde? Bliver arbejdsmarkedet så fyldt med overlønnede egoister, der udnytter systemet?

Udfordringen med en selvledende model, er den rådgivningsprocess, det vil kræve. Det at skulle samle sig mod til at spørge ens kollegaer, om de også synes, at man fortjener lønforhøjelse. Bare det at skulle bedømme sit eget værd, er for mange en kæmpemæssig udfordring. Den hårdeste chef, man overhovedet kan have, er sig selv. Så det at have en god gammeldags chef, hvis job det er at træffe – lette såvel som svære – beslutninger, bliver pludselig meget mere overskueligt.

 

Er den selvledende model en god idé for fremtidens arbejdsform?

Se indslaget med Liselotte Lyngsø her.

 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Er du praktisk eller romantisk, når du vælger bolig?

/in , , , , /by

Er du typen, der elsker at reparere, fikse og pusle om din bolig? Eller er tanken om vedligeholdelse og malerprojekter noget, der hænger dig langt ud af halsen? Vi må erkende, at fingerfærdighed ikke just er alles spidskompetence, og derfor fortrækker næsten 3 ud af 4 boligejere et vedligeholdsfrit hus.

 

I en artikel fra Bolius, beskriver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor det at ønske sig en vedligeholdelsesfri sin bolig er en voksende tendens.

De ældre vil have egen – og egnet – bolig

For nogen kan det at reparere et tag, male en væg eller lakere et gulv, føles terapeutiske – meditativt. Især hvis det er i en lang sommerferie, hvor man har tiden til det. Eller her i corona-krisen, hvor vi pludselig ikke har andet end tid! Men for mange virker vedligeholdelsesopgaver som et stort stresselement i deres liv. De vil langt hellere bruge deres fritid på at slænge sig i haven end at skulle lappe det samme hul i taget, som de lappede for få år siden. Handy-work ligger fjernt for mange af os. Hvor det at være god med sine hænder var essentelt dengang vores forfædre levede, er det ikke noget, vi nødvendigvis behøver at mestre længere. I dag er det i langt højere grad vores hjerner, der skal være i top.

“Vedligeholdelse er ikke nær så glædesskabende som at se noget spire frem i din nye køkkenhave. Vi vil hellere investere i noget nyt end gå og vedligeholde noget gammelt og blive mindet om det forfald, der ligger bag.”

-Liselotte Lyngsø.

Rigtig mange af os ønsker sig altså en vedligeholdsfri bolig. Og det gælder for flere generationer. Flere og flere ældre bliver boligejere og de vil gerne investere i materialer, der ikke kræver meget vedligeholdelse. På den måde kan de nemlig have et hus, de kan blive boende i længe og som ikke kræver noget af dem.

 

Lang levetid = mere bæredygtigt

Der er gået sport i den, når de kommer til boligkøb og investering. Og den vedligeholdsfri bolig er klart en investering, der taler til nutidens generation af boliginvestorer.

“Vi kan mærke en stigende interesse for det vedligeholdelsesfrie, fordi folk prioriterer deres tid, og fordi der er fokus på miljøet. Og så oplever vi, at folk ser et vedligeholdelsesfrit hus som en investering.” 

-Uffe Leth, arkitektfirmaet Leth & Gori.

Vi vil gerne investere i noget, der holder længe. Så vi jagter den gode, holdbare kvalitet i stedet for at bruge pengene på dyr hjælp udefra.

Vores prioriteringer har ændret sig markant, efter vi har fået øjnene op for den klimakrise, vi står i. Derfor går vi også op i, at de materialer vi bruger, er bæredygtige. Og jo længere levetid det har, desto mere bæredygtigt er det.

Der skal være balance mellem det praktiske og romantiske

Vi er vilde med den vedligeholdelsesfrie bolig. Men der er dog grænser for, hvor langt vi vil gå. Det skal stadigvæk se pænt ud, være hyggeligt og give god stemning. Heldigvis formår producenterne af de vedligeholdelsesfrie materialer at få det praktiske og det pæne til at stemme overens. På den måde ender vi hverken med en tagterrasse af stål og plastik, eller et rodet villa Villekulla.

“Det kan godt se hyggeligt og sødt ud med sådan en Villa Villekulla, men hvis den skal males og vedligeholdes konstant, betakker vi os. På det punkt er vi mere praktiske end romantiske.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vores travle hverdag og konstante tidsunderskud har ædt vores lyst til at nusle om vores bolig. Nu står vi midt i en tid, hvor vi ikke har andet end tid. Og mange bruger tiden på småprojekter derhjemme. De maler vægge og giver stuen en makeover. Mon corona-krisen får gentændt vores lyst til håndarbejde?

Læs artiklen fra Bolius med Liselotte Lyngsø her. 

 

LÆS OGSÅ: “Downsizing på dagsordenen”, med Liselotte Lyngsø.

Skal du også til at gå til nærvær?

/in , , , , /by

I lang tid har vi set en udvikling, hvor fokus på nærvær er blevet mindre og mindre. Vi går allesammen går rundt i hver vores boble. En boble, der symboliseres ved de høretelefoner, vi har på når vi er ude og gå. Eller den smartphone, vi søger ned i når vi tager offentlig transport.

»Vi er gået fra en kultur baseret på nærvær til andetstedsværelse. Opfindelsen af smarttech har kastet os alle ud i en kollektiv feedbackkrise.«

-Liselotte Lyngsø 

Nu står vi midt i en krise, der tvinger os væk fra hinanden. Når vi endelig bevæger os ud fra hjemmeisolationen, så holder vi 2 meters afstand og vender os væk fra en hver form for smittefare og nærkontakt. Før virkede det uhøfligt at have hovedet begravet ned i mobilen, uden at se sig for. Nu er du en helt, hvis du holder dig for dig selv. Den boble, vi befandt os i før, er kun blevet forstærket af corona-krisen.

 

Coronavirus sætter turbo på feedback-krisen

En af grundene til, at vi i lang tid har bevæget os længere og længere væk fra hinanden, er teknologien. Den har gjort mange af de processer, der før krævede fysisk nærvær, virtuelle. For eksempel ser vi, at især arbejdsrelaterede møder, i høj grad bliver afviklet online i stedet for fysisk. Det er fantastisk, at vi er eksponerede overfor de teknologiske muligheder, som vi ser i dag. Især i den tid vi får igennem lige nu, hvor det fysiske fremmøde er umuligt – og også ulovligt til en vis grad. Men den vænner os også mere og mere til en tilværelse, hvor fysiske relationer bliver mere og mere fremmedgjorte.

Teknologien har også givet os smarte robothøjtalere som Siri og Alexa, der kan afkode, hvad vi trænger til. De kan også fungere som en “nem” kilde til samtale, fordi de giver os ret og kender til vores behov. Til gengæld kan de ikke afkode vores skjulte sider og frustrationer. De giver os heller ikke den feedback, vi skal bruge for at udvikle og forbedre os selv.

Corona-krisen sætter turbo på feedback-krisen. Den eneste feedback vi modtager for tiden, er den, vi læser på de sociale medier. Eller når vi bliver skældt ud nede i supermarkedet, fordi vi glemte at spritte af eller tage handsker på.

 

Vi bliver så dårlige til nærvær at vi skal begynde at gå til det

Om lidt bliver nærvær noget, vi aktivt skal vælge at have i vores liv. Med teknologien og kriser som den, coronaen har skabt, bliver vi mere og mere vant til en hverdag uden nærvær. Folk, der arbejder på kontorer, som ikke bliver udsat for meget fysisk bevægelse i hverdagen, skal aktivt vælge at dyrke motion ved at løbe en tur eller tage i fitness. Sådan bliver det også, når vi gradvist bliver dårligere til at være tæt på hinanden. Så må vi opfinde redskaber, der kan træne og holde vores nærværsmuskel ved lige.

Her kommer brætspillene til at gøre en stor forskel. Dem kan man nemlig ikke spille alene eller med sin chatbot. Om end de går ud på at spille sammen eller mod hinanden, så fungerer de som et samlingspunkt.

Liselotte Lyngsøs eget spil Typisk!, er udviklet netop til at træne vores empatiske muskel. Det handler om personlighedstyper, hvor man både opdager, hvilken type man selv er, og samtidig skal forlade sin egen personlighedstype for at træne at se verden gennem andres øjne. Deltagerne i spillet kan kun vinde, hvis de sidder sammen, taler sammen og samarbejder.

 

Mon vi skal til at gå til nærvær, på samme måde som vi har gået til fitness? I så fald, kommer du så til at skrive dig op til holdet? Læs mere om tendensen til at bruge brætspil som kilden til nærvær i denne artikel fra Berlingske med Liselotte Lyngsø.

 

Original artikel skrevet af: Sine Gerstenberg. 

 

LÆS OGSÅ: “Spil Typisk! og træn dig til kærlighed” med Liselotte Lyngsø.

International women’s day 2020: What has to change?

/in , , , , /by

How did you spend your international women’s day 2020? What changes would you like to see for women and girls in your lifetime?

“Right now only 5.7% of Danish top executives are female. My guess is other ethnicities account for a fraction. Both men and women need to put change in motion on inequality as well as lack of diversity and inclusion.” 

–Aram Ostadian-Binai.

Global Mentoring Walk is a flagship event created by Vital Voices. An organization founded in 1997 by Hillary Clinton and Madeleine Albright. It’s based on the desire to support other women’s “global voice” professionally, legally and politically.

Through Vital Voices’ Global Mentoring Walk, mentors and mentees come together to walk in their communities. To share challenges and solutions. And to form supportive bonds that foster growth, confidence and leadership.

Listen to someone you never dreamt of talking to

Futurist and founder of Future Navigator, Liselotte Lyngso gave a speech on the international women’s day 2020. She spoke about how important it is to get feedback from those who we actually can’t stand. They might be able to give us the last piece of the puzzle that we haven’t been able to complete. The future is already out there. Therefore, we have to train our ability to spot it. And not by doing Google searches. But by surrounding ourselves with work fields and people whose priorities and perspectives are completely different from our own.

Future Navigator were so provoked by an engineer who said that it was really easy to cheat in our boardgame, “Typical”. I mean, who decides to enter a game, just to sit and cheat!? But that provocation actually ended up becoming literally a game changer for the way we ended up designing the “engine”.  The result was a much better and smarter game with rules that made it impossible to bluff and lots of incentives to do your best.

 

What types of people would you benefit from listening to? Who really pisses you off?

 

Film maker: Maiken Kestner. Production: Inspire Film by Josefine Volqvartz. 

 

Thanks to cphmentoringwalk team for this important initiative

Anne Sofie Josephsen.

Ann Randrup.

Diana Grimberg.

Ritanshu Kashyap.

For fellow speakers who shared concrete tools to make the right change happen

Bente Dalsbæk.

Marie-Louise Rahbek.

Marianne Dahl.

Heidi Boye.

Eva Riedel.

Lone Bløcher Kjøge.

Astrid Haug.

Hanne Leth Andersen.

Liselotte Lyngso.

Charline Charli Skovgaard.

Photographer: Maiken Kestner.

Hvad står vi tilbage med efter Corona?

/in , , , , /by

Vi står midt i en tid, der tvinger os allesammen til at kigge udover vores egen næsetip og stå sammen. Det er nu, vi skal vise omstillingsparathed, medmenneskelighed og næstekærlighed. Corona-krisen kommer til at have kæmpemæssige konsekvenser – personligt, økonomisk og samfundsmæssigt. Mange af dem vil være negative, det ved vi. Men hvordan kan det her komme til at få en positiv indflydelse på os? Hvad har vi vundet, når vi kommer ud på den anden side? Det har Villabyerne spurgt Karen Stevnsbak, Grøn Guide i Gentofte, Peter Birch, provst i Gentofte, Signe Wenneberg, forfatter og foredragsholder i Hellerup og Liselotte Lyngsø, Future Navigator om.

Vores forbundenhed med naturen bliver genskabt

Den mest optimale måde, vi allesammen kan forholde os på lige nu er at blive hjemme. Hele dagen. Det er bare ikke altid så let, hvis man har tre skrigende unger, der er vandt til at brænde al deres krudt af i skolegården. Eller hvis man ikke har en have, man kan sætte sig ud og nyde solen i. I denne tid er der derfor mange, der bruger naturen som et pusterum fra deres selvdesignede karantænebobler. Går vi en tur i skoven eller på stranden, vil vi se mange flere mennesker, end vi gjorde før. I hvert fald på den her årstid. Og næsten FOR mange mennesker. Selvom vi går igennem en svær tid lige nu, så vil mange af os nok også huske 2020 får det år, hvor vi rent faktisk så foråret folde sig ud.

Karen Stevnsbak er biolog og naturvejleder og håber netop på, at krisen vil åbne vores øjne op for, hvor dejlig naturen er og hvor meget glæde den kan give. Så vi, på den anden side af Corona-tiden, ikke kun suser tilbage på caféerne i indre by, men også husker at nyde den natur, vi har.

 

”Vi bliver mere afslappede og glade, når vi er i naturen. Og vores børn kan bevæge sig mere og bruge deres høje stemmer, uden det gør noget.”

-Karen Stevnsbak.

 

Det er tid til at tage kontrollen

Hvad skal vi gøre med al den tid, vi lige pludselig har fået foræret? Ironisk nok er mange af os mere stressede nu, end vi er i vores vante hverdag. Vi stresser over alt det, vi burde få gjort, nu hvor vi har tiden. Vi føler, at vi mister kontrollen over vores eget liv. Og det gør vi måske også, hvis vi bare lader os drukne i Netflix, lægger os fladt ned og venter på at blive lukket ud igen. Men sådan behøver det ikke at være. Det er netop nu, vi skal tage kontrollen. Sætte serien på pause og begynde at spille hovedrollen i vores egne liv.

En måde, vi kan tage kontrollen på, er ved at udnytte vores hjem. Nu hvor vi absolut skal blive inde, så bliver vi hurtigere rastløse. Især, når vi render rundt i det hjem, vi altid har boet i og som altid har set ud som det gør. Desuden fungerer vores bolig ikke kun som vores hjem længere. Nu skal det også være vores kontor, vores fitnesscenter og vores restaurant.

 

”Vi får multifunktionelle hjem lige nu, og vi bygger huler på livet løs derhjemme: Så er stuen et mødelokale. Så er det yoga retreat-sted. Så er det workshop for børn, der skal lave kreative malerier.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Vi vil se en revurdering af det fysiske fremmøde

Corona-krisen har i den grad sat mange af os på prøve, når det kommer til teknologi. Lærerne underviser online og SFO’ernes aktiviteter forgår i en live stream. Der er aldrig blevet holdt så mange Skypemøder, som der bliver gjort i denne tid. Det åbner op for en helt ny og løsningsorienteret tilgang på arbejdsmarkedet. En tilgang, hvor man revurderer, hvor vigtigt det fysiske fremmøde egentlig er.

 

“Måske vi indser, at vi ikke behøver lange og hyppige møder? Det væsentlige ligger i at få løst det, vi skal sammen, og lige nu lærer vi hinanden at kende som nogen, der gerne vil få tingene til at hænge sammen også for andre end os selv.”

-Provst Peter Birch.

 

Vores rytmer er vendt på vrangen. Der er mindre run på, mindre stress. Det giver os ro til at tænke over tingene og finde ud af, hvad der faktisk betyder noget. Lige nu bliver vi allesammen mindet om, hvor meget det betyder at kunne kramme og have hud-til-hud kontakt med hinanden. Selvom vi, for tiden, nøjes med FaceTime opkald og virtuelle fredagsbarer, så bliver vi mere og mere hudsultne! Empatien spiller en kæmpe rolle. Vi hjælper hinanden, spørger ind til, hvordan hinanden har det, køber ind og laver mad til hinanden. Det er ikke kun eksperterne og eliten, der kan bidrage med noget. Det er os alle sammen.

 

Slut med ligegyldige flyture og billigt bras

Corona-krisen er et paradigmeskifte, der vil forandre os for altid. Noget, der allerede har forandret sig, er vores forbrug. Vi er gået fra at shoppe fra de store kædebutikker til at støtte vores lokale forretninger. Og det, at vi ikke har mulighed for at flyve ud af landet, har inspireret mange til at udforske mere indenrigs.

 

”Jeg håber inderligt, at der ikke kommer så mange fly på vingerne igen. At der ikke kommer så meget forbrug af alt muligt billigt bras”

-Signe Wenneberg.

 

 

Hvad tror du, der kommer til at ændre sig i vores samfund, på den anden side af krisen? Hvordan kan vi udnytte situationen på den bedst mulige måde? Læs hele artiklen i Villabyernes Corona-refleksionstema lige her. 

Tilbage til Fremtiden #5: Hvad skal vi tro på?

/in , , , , /by

I en verden af naturvidenskab synes der at være meget lidt plads til tro. Hvad kommer det til at have af betydning for fremtidens mennesker?

I sidste episode af podcastserien ‘Tilbage til fremtiden’ skal det handle om tro. Hvordan og hvorfor opstår tro og religion? Vært Nanna Winther, besøger Flemming Kaul, seniorforsker ved Nationalmuseet for at høre om, hvad oldtidsmenneskenes smykker og gravmonumenter kan fortælle os om deres sjæleliv. Senere taler hun med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator om, hvordan troen kommer til at forme sig i en verden, hvor naturvidenskaben tager over.

Bliver troen skiftet ud med viden?

Tro er et ubegribeligt begreb. Hvorfor tror vi? Tror vi kun, når vi ikke ved? Engang troede vi på, at dyrene vi jagtede og grøntsagerne vi høstede, blev bragt til os af guderne. Men det var før naturvidenskaben beviste det modsatte. Helt fra gamle dage og op til nu, har vi brugt troen til at fylde et tomrum af uvidenhed ud. Vi bruger den også som et slags værn mod den bevidsthed vi har. For eksempel at vi alle skal dø en dag. Størstedelen af verdens befolkning har en religion. Men når nu vi ved så meget – om vores verden, Jorden, vores eksistens – hvorfor har folk så stadig brug for at tro?

 

Selvom vi har fået svar på rigtig mange ting, så ligger der stadig store, eksistentielle spørgsmål og lurer hos mange af os. Hvor kommer vi fra, hvad er meningen, hvad sker der med os, når vi dør? Tro er endnu ikke blevet ligegyldiggjort og erstattet af videnskaben. Mon den bliver det, hvis videnskaben på et tidspunkt kan give os svaret på alt?

 

“Folk, der tror, lever længere. Det er MEGA sundt at tro. Vi burde få det på recept fra lægen.”

-Liselotte Lyngsø.

 

En nyttefunktion eller et fokuspunkt?

Kynikere vil sige, at tro og religion blot er en nyttefunktion. Et redskab, der får folk til at reagere og leve på en belejlig måde. Måske er det det. Måske ligger der noget dybere i det. Det vil typisk være sådan, at vi ser og lægger mærke til de ting, vi har fokus på. Det er vores tankeværk og vores tro, der er med til at skabe det liv, vi lever. På den måde vil tro altid komme til at fylde meget, og fungere som en selvforstærkende effekt. Desuden er det nærmest umuligt at forholde sig til, hvad andre tror på, uden at forme sin egen mening.

Tro er ikke noget, der bare sådan forsvinder. Globaliseringen har bragt en masse forskellige religioner sammen og inspireret folk til at finde ud af, hvor de selv hører til. I vores hyperindividualiserede samfund har vi op til flere parforhold gennem livet. Hvor vi møder forskellige mennesker, vokser med og fra hinanden og finder ud af, hvad og hvem vi er til. Sådan bliver det også med religion. Vi skal ud og prøve noget forskelligt. Smage og lugte til forskellige trosretninger. Være spirituelle og udføre ritualer, indtil vi til sidst kan vælge den troskåbe, som siger os allermest.

 

Troen kan give os et sprog til at tale om tabuer

Der findes utallige religioner. Også nogen, som har ry for at være konservative og fastholde ældgamle traditioner. Men kigger man udover dem, er der stadigvæk noget helt særligt, smukt over det at tro. Troen har sit helt eget sprog i sin helt egen verden. En verden, hvor der kan tales om emner, der ellers er tabubelagte i hverdagen.

Lige nu blomstrer der en ny trend – et ældreoprør – som gør op med døden som et tabubelagt emne. De ældre vil bestemme, hvor og hvordan de skal dø. Hvor de skal begraves. Det skal være helt slut med, at døden skal være svært at tale om. Så ligesom at gravide går til fødselsforberedelse, så går de ældre til dødsforberedelse.

Der er en ny generation på vej, der vil forholde sig til døden på en ny måde, som vi aldrig har set – og tilladt – i vores samfund før. Teknologien vil kun hjælpe og fremme den tankegang. Hvad ville du sige til at blive omformet til et VR-spøgelse når du stiller træskoene? Så kan vi have filosofiske samtaler med dig om 500 år og spørge dig, hvad du oplevede og tænkte på.

Lever vi i en simulation lige nu?

Der findes også mennesker, der tror at verden er en simulation. Især mange gamers tror på, at vi alle er et produkt af et “over-jeg”, der sidder et sted og bruger os i deres eget virtuelle dukketeater. Tænk nu, hvis en af verdens største religioner bliver tech-religionen om 50 år? Vi kan jo allerede abonnere på buddhistiske apps, som flere gange om dagen minder os om, at vi skal dø. For man lever ikke livet rigtigt, før man er bevidst om, at man skal herfra!

 

Mon vi allesammen har brug for at tro? Er det overhovedet muligt ikke at tro på noget som helst? Tag med på rejsen med vært Nanna Winther, og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, som reflekterer over, hvordan fremtidens tro kommer til at se ud.

Hør femte afsnit af podcasten Tilbage til Fremtiden fra Heartbeats her. 

 

Kunne du lide podcasten? Så LYT OGSÅ til første afsnit af podcasten om køn.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tilbage til Fremtiden #4: Penge er kun papir

/in , , , , /by

Penge er et system, der kræver enorm tillid – og hvad sker der når tilliden brister?

Om lidt får vi et kontantløst samfund. Den chip, der sidder i vores dankort nu, skal snart sidde under huden på os eller kodes ind i vores fingeraftryk.

Gad vide, hvilken betydning det får, at penge ikke længere er fysiske? Hvad der sker, når tilliden til vores betalingsmidler smuldrer mellem fingrene på os? Det har vært, Nanna Winther, sat sig for at finde frem til i 4. afsnit af podcastserien ‘Tilbage til Fremtiden’. Og til det formål taler hun med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator om fremtidens betalingsformer og valuta.

Lyt også til arkæolog, museumsinspektør og møntekspert Line Bjerg, som fortæller om de første mønter i verden. Hvordan værdien af en mønt sikres, og hvad der sker, når fysiske penge forsvinder fra vores samfund.

 

Det kontantløse samfund – slut med sorte penge

Det er ikke så mærkeligt, at vi bevæger os væk fra penge i sin fysiske form. Engang havde vi alle mulige slags penge i både guld, sølv, bronze og andre spændende metaller. Så droppede man 1 ørerne. Så 10 ørerne. 25 ørerne behøvede vi heller ikke. I dag har vi alle vores penge på et sølle plastikkort! Eller rettere sagt havde – for med Corona er mange af dem forsvundet!

Pengene er på vej ud af den fysiske verden. Det kommer til at løse nogen problemer, men det vil også rive op i tabuer, som vi ikke vidste fandtes.

Et problem, som digitale penge vil løse, er sorte penge, der ikke kan beskattes. Når penge digitaliseres, vil vi kunne holde øje med hver enkelt krone, og så vil det blive slut med sort arbejde og penge under bordet. Alle penge vil blive beskattede. Det potentiale er så småt begyndt at gå op for verdens magthavere. Putin har allerede regnet ud, at han vil kunne kræve 30% mere ind i skat, hvis han går den kontantløse vej. Kineserne bruger allerede ansigtsgenkendelse som betaling. I virkeligheden er idéen om kreditkortet en meget skandinavisk ting. Hvad er det mon for nogle tabuer, som holder os tilbage fra at følge den digitale pengestrøm?

Digitale penge indhenter os på den ene eller den anden måde. Næste år bliver der indført nye reguleringer, der gør det muligt for os at betale med kryptovaluta. Så bliver det slut med de fysiske mellemmænd. Vi skal ikke længere have tillid til mennesker, men til den teknologi, der skal til at have med vores penge at gøre.

 

Usynlige penge får os til at vende det blinde øje til

Betalingsmulighederne udvikler sig kontant, og de bliver både hurtigere og lettere. Dagene, hvor vi fumlede med pungen for at finde vores kreditkort, er ovre. I stedet har vi allerede aflagt ordre og betalt, før vi overhovedet er nået frem til caféen, supermarkedet eller tøjbutikken.

Det er nemt og praktisk – og hygiejnisk – at afskaffe kontanterne – med Corona har de virusbefængte mønter og sedler for alvor fået dødsstødet! Men var det alligevel dem, der fik os til at tøve i vores pengeforbrug engang? Det at kunne se pengene blive taget ud af vores hænder, fik os til at overveje, hvorvidt vi virkelig også havde brug for det, vi købte. Hvad gør det ved os, når betaling bliver så let som at blinke, og vi desuden ikke længere kan se pengene fysisk for os? En ting er de små impulskøb, vi gør os. Men hvad med de større ting? Skal vi nu også til at impuls-låne og impuls-investere?

Det er her, vi får brug for finansfolkene. De skal ikke længere håndtere pengene – det klarer teknologien. Vi bevæger os mod et samfund, hvor penge er uhåndgribelige, og derfor skal de skal sørge for, at børn og unge bliver uddannede i det digitale økonomiræs. For eksempel ved at introducere influencers, der i stedet for at råde os til hvilket tøj vi skal købe, inspirerer til, hvordan vi skal investere vores penge klogt.

 

En ny slags rigdom

Når nu vi finder helt nye måder at måle penges værdi på, skulle man så overveje, om vi også skulle finde en ny måde at måle rigdom på?

New Zealands statsminister har forslået, at vi stopper helt med at måle på BNP. I stedet skal vi til at måle på trivsel. Det bliver fuldkommen irrelevant, hvor tung eller let vores pung er. Vores succes vil blive målt på, hvor mange venner vi har, vores tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor glade vi er, hvor aktive vi er! Penge kan ikke gøre os lykkelige når vi først har det basale dækket. Men det at et land har psykisk velvære kan til gengæld gøre os glade.

“Der er enormt mange interesser i at beholde det finansielle system som det er. Reguleringer og love gør det også utroligt svært at skabe en ny slags økonomi. Men digitaliseringen giver nogle helt nye måder at dele værdier på, som kunne være mere transparente. Det har et kæmpe potentiale.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Hvad ville du synes om at lade en avatar bestemme over din økonomi? Er der overhovedet nogen, der skal håndtere økonomien i fremtiden, eller får vi en helt ny valuta, hvor penge spiller en anden rolle?

Hør 4. afsnit af podcasten ‘Tilbage til Fremtiden’ fra Heartbeats, med Nanna Winther og Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tilbage til Fremtiden #3: Klima og corona

/in , , , , /by

Mennesket er ekstremt tilpasningsdygtigt når det er nødvendigt. Indtil for lidt siden havde vi stort set klima på dagordenen. Men så kom corona ad bagveje, og det fik os til at stoppe brat op. Og det er ikke første gang, at vi ser en så markant ændring. Også i vores oldtid ændrede omgivelserne sig ret dramatisk, hvor mennesket viste sig tilpasningsdygtigt. Ved at kigge ind i maveindholdet på det kendte moselig ‘Tollundmanden’ har Morten Fischer Mortensen fra National Museet et bud på, hvad det var for et samfund, vores danske forfædre levede i.

 

Hvordan løser vi den globale krise, som er kendetegnet ved fødevareforsyning, bæredygtighed men også sårbarhed overfor netop pandemier, hvis vores biodiversitet bliver for snæver? Og hvordan vil det ændre den måde, vi kommer til at indrette os på? Det taler vært Nanna Winther med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator om i dette 3. afsnit af podcasten ‘Tilbage til Fremtiden’ fra Heartbeats. 

 

3 scenarier for fremtidens klima

Vi er ikke i tvivl længere. Selv dem på bagerste række ved, at det er os mennesker, der har rodet os ud i de problematikker, vi ser i klimaet. Klimaforandringerne buldrer derudaf på fuld skrue, og det er en alt-eller-intet allemandsopgave at få rodet os ud igen. Vi kommer til at stå overfor svære til- og fravalg og vi skal være mere omstillingsparate end vi nogensinde har været før.

Hvordan ender vi med at redde vores klima? På den unaturlige eller naturlige måde?

 

1. scenario: Unaturlig natur

Vi lever i en teknologisk tidsalder. Det, der karakteriserer den tidsperiode vi befinder os i lige nu, er den fantastiske teknologi, vi hele tiden spytter ud. Spørgsmålet er, om det kan blive til vores fordel i klimakampen?

 

Teknologien forventes at erstatte rigtig mange, ellers, naturlige processer. Vi kan for eksempel producere kød i laboratorier. Teknologien kan gøre os fuldkommen uafhængige af tid og sted og breddegrad. Med LED lys, solceller og tilførsel af næringsstoffer, kan vi lave vertical gardens, der kan høste hvad som helst, flere gange årligt og uden behov for jord. Vores CO2 aftryk kunne blive indfanget kemisk. Teknologien benyttes til at skabe vores helt egen unaturlige natur. På menneskets betingelser.

 

Kunstigt og godt? Hvis vi pludselig kan udlede al den CO2 vi har lyst til, fordi vi så let som ingenting kan lagre den, vil vi så gå fuldstændig amok i CO2 afledning?  Spørgsmålet er, om vi kan klare os med en kunstig livsførelse – meget tyder på det – for da vi gik fra hestevogne til biler, så gad vi jo ikke hestene længere… Dovenskab har gennem alle tider været en massiv drivkraft for vores livsførelse. Opvaskemaskinen og robotstøvsugeren har vi skabt, for at gøre livet mere behageligt for os selv. Er naturen ikke bare bøvlet og rodet?

 

2. scenario: Über-naturlig natur

Mennesker har en urforbindelse til naturen. Vi bliver glade af at være i ét med naturen og for nogen virker det helbredende. Mon der ikke også er nogen af bakterierne i naturen, som faktisk er gode for os?

 

I det andet scenarie for fremtidens klima skal ALT være bæredygtigt. Og her kommer teknologien i den grad også i spil. Vi skal nemlig til at bruge teknologien i kampen om at redde klimaet. Den har fuldstændig styr på, hvornår tingene skal vandes og hvor meget gødning der skal til før den siver ned i grundvandet.  Vores børn kommer til at lære at lave mad fra robotkokke, der har ubegrænsede mængder af opskrifter – og tålmodighed!

 

Med en megatrend kommer ALTID en mega modtrend. Når nu teknologien overtager alt praktisk arbejde, vil vi pludselig begynde at se det at få lov til at gøre tingene selv som en kæmpemæssig luksus. Fra jord til bord konceptet bliver max prestigefyldt fordi de færreste vil have tid til det.

 

 

3. scenario: stop op

Og så kom corona – det 3. Scenario som tvang os til at stoppe brat op, holde fri, lade være med at rejse og at nyde naturen fordi fitnesscentrene var lukket ned. Har vi overhovedet behov for den turbo produktion og mobilitet – eller for vi øjnene op for at globalisering, pendling og produktbulimi sagtens kan erstattes af lokalt nærvær og engagement?

 

Skal vi tilbage til naturen, skabe den på ny eller bare stoppe op? Hør det tredje afsnit af podcasten ‘Tilbage til Fremtiden’ med Nanna Winther og Liselotte Lyngsø lige her. 

 

LÆS OGSÅ: “Naturlig eller unaturlig natur?” Med Liselotte Lyngsø. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tilbage til Fremtiden #2: storbyer eller minisamfund?

/in , , , , /by

Skal vi fortsat leve i storbyer, eller vil vi i fremtiden indrette os på helt nye måder, helt andre steder?

I dette afsnit af ‘Tilbage til fremtiden’ tager vært Nanna Winther på besøg hos Lasse Sørensen, som er forsker ved Nationalmuseet med speciale i neolitisering – den periode hvor vores forfædre gik fra at være jægere og samlere til at dyrke jorden.

Mennesket har i tusinder af år søgt anden menneskelig kontakt og haft et behov for at dele historier med hinanden. Derfor har familier samlet sig med andre familier og skabt større og større samfund, landsbyer, storbyer og megabyer. Men ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, Future Navigator, kan det godt være, at byernes fremtid ikke nødvendigvis er større og vildere.

 

Fra storbyer til forpligtende fællesskaber

Hvordan kommer vores storbyer til at se ud i fremtiden? Vi kunne godt fremskrive den udvikling, vi allerede ser i dag. En enorm stigning i antallet af gigantbyer, hvor skyskraber efter skyskraber buldrer op. Men tænker vi lidt over hvilken generation, der skal leve i fremtidens storbyer, så ser det måske anderledes ud?

Store dele af den ungdom, der er på vej ind på boligmarkedet lige nu, er gamers. Det er et segment, der har skabt deres helt egne virtuelle samfund og fællesskaber gennem deres opvækst. De har venner fra hele verden, på kryds og tværs af både alder og køn. Godt nok er de vokset op hos en forældregeneration, der ikke har dyrket naboskabet og valgt deres egne naboer. Men det har gamerene været vant til at gøre virtuelt.

Vi har at gøre med en generation, der vil synes det fuldstændig latterligt at skulle bo med naboer, de ikke kender. Og de er ikke kun gamers. Det er også en generation, hvor størstedelen af dem har set deres forældre blive skilt – måske endda flere gange. De ved godt, at idéen om villa, Volvo og vovse ikke kan være plan A længere. De styrker sig i byer af forpligtende fællesskaber.

“Partneren kommer og går, men børnene består. Det er sindssygt vigtigt at have nogen fede rammer omkring børnene, som er mere robuste, end hvad man kan tilbyde som enkeltperson.” 

-Liselotte Lyngsø

 

Digitale nomader og selvforsynede samfund

Vi har altid strømmet til byerne, for det har altid været der, hvor arbejdspladserne har været. I dag behøver vi ikke en arbejdsplads for at være på arbejde – vores senge og sofaer er blevet til “kontorer”! Teknologien giver os mulighed for at arbejde som digitale nomader. Internettet bliver 100 gange bedre end det er i dag, så folk vil ovenikøbet kunne holde møder gennem hologrammer. Og hvis det fysiske møde alligevel bliver nødvendigt, så skal vores førerløse bil nok få os fra A til B uden at dyrebar tid går tabt.

LÆS OGSÅ: “Working together apart – will you be a time owner or a time slave?”. 

 

Bæredygtighed og selvforsynede byer vil blive eftertragtede. Når nu vi skal til at leve i de her minisamfund af forpligtende fællesskaber, så vil vi også være 100% uafhængige. Vi vil selv dyrke vores mad og kun få energi fra solceller og jordvarme. Så vores bosted skal give adgang til både alternative energiressourcer men også til viden og sparing.

“Vi kommer så meget længere på literen, når vi deler ressourcerne, i stedet for at købe de samme ting, parallelt.”

-Liselotte Lyngsø.

Det handler ikke kun om lige at kunne låne en græsslåmaskine. Vidensdeling bliver ekstremt vigtigt. Har man f.eks. både en læge, en advokat, en tømre, en revisor, en datanørd og en kok  i sit nabolag, så er man fuldstændig dækket ind – hvis man altså også selv har noget at byde på.

 

Bagsiden af medaljen

Hvad med alle de mennesker, der ikke bliver inviteret ind i fællesskaberne? I dag bor 40% alene – hvor kommer de til at høre til?

Vi skal til at være rigtig gode til at række ud og kommunikere med hinanden. Samtidigt udvikles der hele tiden ting, der sparer os for samtalen. Smarte højtalere genkender dine mønstrer på nul komma fem, og giver dig lige den info, du vil have. De kender dine behov bedre end du gør selv. Vi henter ikke længere hjælp ved at ringe ud. I stedet kommunikerer med chatbots, der løser vores problemer med perfektion og nøjagtighed. Vi står overfor en feedback krise, hvor teknologien fæstner os i vores egne mønstrer. Den eneste feedback vi får bliver online, gennem sociale medier eller gaming. Vi får ikke den feedback, vi har brug for. Den, der rummer følelser, empati og som tager tabuerne op.

LÆS OGSÅ: “Feedback krisen vil kradse!”

 

Et tabu, der kommer til at holde os tilbage er, at vi er helt vildt dårlige til at bede om hjælp. For at de her landsby-agtige samfund skal lykkes, skal vi kunne sænke paraderne og droppe fortidens idé om, at succes betød at have fuldstændig styr på det hele. Det skal være lige så fint at være den, der spørger om hjælp, som at være den, der giver den.

 

Skal vi til at passe mere på hinanden og leve sammen – og dele? Eller skal vi fortsætte feedbackkrisen og leve parallelt med hinanden i vores teknologiske bobler?

Hør hele episoden af 2. afsnit af podcasten “Tilbage til Fremtiden” med vært Nanna Winther, og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tilbage til Fremtiden #1: Køn

/in , , , , /by

Han, hun, hen…? Er det vigtigt at man definerer sit køn, eller må det være op til den enkelte, hvem og hvad man er?

Historien om kvinder, der kæmper for deres rettigheder, rækker langt tilbage og er stadig højaktuel i dag. Men hvor langt er vi egentlig nået i kampen om ligestilling – og kommer vi nogensinde i mål? Det tager vært Nanna Winther og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø en snak om i dette første afsnit af podcasten “Tilbage til fremtiden”.

 

Er kvindernes undertrykkelse bare en myte?

I gamle dage var kvinder kun til for at føde børn og passe huset – mænd var “the real deal”. De var store og stærke, de skaffede føden og værnede om familien. Det er i hvert fald det, vi tolker fra historien. Men hvad nu, hvis kvindesynet i virkeligheden var helt anderledes i gamle dage, end vi tror?

Forfatter, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, Jeanette Varberg, stiller spørgsmål til, om vi rent faktisk kan være helt sikre på den tolkning, vi har om fortidens kvindesyn. Hun tager et kig tilbage på nogen af de allermest primitive samfund, vi har haft. Den gang, hvor man sloges med svær og skjold. Plyndrede og voldtog. Din magt blev defineret af, hvor stor og stærk du var – kvinder kunne umuligt have haft nogen som helst betydning! Eller hvad?

Det viser sig, at man faktisk er stødt på flere gravsteder tilhørende kvindelige krigshelte. I starten af 1900-tallet blev en kvinde fundet med et fiskespyd ved sin side. De mandlige arkæologer troede automatisk, at de havde fundet en mand, indtil det blev bevist at hun havde født op mod ni børn! Og selv der, var de stadig ikke overbeviste om, at kvinden selv havde været kriger. Det måtte jo bare betyde, at hun havde været gift med en kriger, og var blevet begravet med hans spyd.

Hvordan kan det være, at vi så gerne vil fortolke fortiden til mændenes fordel og til kvindernes tab? Måske mangler vi en ny fortælling, der tager højde for, hvor mange forskellige kønsrollemønstrer, der har været i fortiden. Vi må indse, at køn til alle tider har været til forhandling! Det er os selv, der definerer hvem vi er.

 

“Køn” – et begreb til evig forhandling

Liselotte Lyngsø er medstifter af virksomheden Future Navigator og har været fremtidsforsker i 20 år. Da hun begyndte sin karriere, var hun overbevist om, at kønsdebatten ville være endt for længe siden. Det blev hun dog stærkt modbevist i. Der er langt fra styr på, hvad køn er og ikke er, og nogen steder er vi nærmest trådt et skridt tilbage. Kommer vi nogensinde hen et sted, hvor diskussionen om køn er outdated?

Det tyder i hvert fald på, at en lang række samfundsmæssige strukturer skal ændres, før vi kan komme videre. For eksempel har flere undersøgelser vist os, hvilke konsekvenser det har, at et fag bliver feminiseret. I sundhedsvæsenet har det, at der har været et stigende antal kvindelige læger, forøget mobiliteten. Langt færre kvindelige læger er ikke interesserede i at flytte til udkants Danmark, lige meget hvor stor en stilling der venter dem der. De vil langt hellere blive der, hvor deres børn går i skole og hvor tingene spiller bedst for familien. Nogen vil også argumentere for, at lønninger og status også er nedadgående, så snart der kommer flere kvinder end mænd i et fag. Det er en kæmpemæssig stopklods i ligestillings- og kønsdebatten, at feminiseringen af forskellige fag skal have negative konsekvenser – både for mænd og kvinder.

Det kan godt betale sig at investerer i ligestilling. Aktiveringen af kvinder på arbejdsmarkedet vil skabe enorm social vækst i vores samfund, og det kan også betale sig økonomisk på længere sigt. Men burde man ikke også investere i kvinder af den simple årsag, at de er mennesker?

“Hvorfor skal kvinder kun være noget værd, hvis det kan give X antal kroner på en eller anden bundlinje? Det handler ikke kun om kønsroller, men også om diversitet.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Kvindernes opblomstring er mændenes revolution

Selvom vi endnu ikke kan prale med at have et 100% ligestillet samfund, så har kønsdebatten stadigvæk sat en revolution i gang hos kvinderne og deres selvopfattelse. I Japan er den helt store trend, at kvinderne gifter sig med sig selv. Det gør de som et symbol for deres egen frisættelse fra en ellers meget gammeldags samfundsstruktur. Kvindernes selvværd er i opblomstring i mange steder af verden. Vi lever i en tid, hvor de stort set kan erklære sig fuldstændig uafhængige af mænd – de behøver dem nærmest ikke engang til at lave børn med længere!

At kvinderne er blevet så frigjorte fra mænd, skaber naturligvis en modreaktion. Mændene står overfor deres egen kønsrevolution, hvor de skal kæmpe for retten til at være en anden slags mand, end man har set før. Allerede nu, har de svært ved at få lov til at være fædre. På jobbet kæmper de med at blive opfattet som uambitiøse, fordi de gerne vil have barsel. Derhjemme kæmper de med konen, som har været vant til at have hele barslen før.

Mænd, kom ind i kampen!

Hvor ligestilling før er blevet set på som værende kvindernes kamp, går vi mod en tid, hvor den også bliver mændenes. Der vil blot komme andre ting i fokus. For eksempel har vi et skolesystem, som er indrettet af og til piger, og hvor drengene har det svært. Og så vil udviklinger som p-piller til mænd, revolutionere deres rettigheder når det kommer til børn.

 

 

Hvordan vil køn udvikle sig i fremtiden? Får vi nogensinde knækket koden for lige forhold, hvad end man er mand eller kvinde? Hvis det skal lykkes, så skal vi i hvert fald igennem en ombrydning med kønnene. Det kan du høre meget med om, i podcasten med Nanna Winther og Liselotte Lyngsø her.

 

Vil du høre mere om, hvilken rolle kvinderne kommer til at spille i fremtiden? Så se denne videoblog med Liselotte Lyngsø og Kirsten Stendevad om fremtidens lederskab.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.