The future of X #2: Gamification

/in , , , , /by

What if your work could be as fun as a game? Wouldn’t it be much more motivation and exciting to go to work, if you knew you would be rewarded as you would in a game? If for every client you gained or product you sold, you would “reach a new level”? Think about it. Maybe you’re already playing!

On the second episode of OZY’s newest season of the podcast, The Future of X: The workplace, futurist Liselotte Lyngso joins the discussion of how gamification will change the way we work. On this episode, her co-experts are Mark Stevenson, Keisha Howard, Gene Farrell and James Canton.

 

“The future isn’t so abstract when it comes to gamification. It’s already all around us. Pilots hire gamers to become pilots, because they’ve basically already done the training.”

-Liselotte Lyngso.

Do you like your job?

Mark Stevenson is a futurist and the author of “An Optimist’s Tour of the Future” and one of his biggest worries about today’s work life is employee disengagement. He wonders why work isn’t enjoyable, when it’s such a significant part of our lives.

“The average employee is currently productive for about three to four hours a day. 85 percent of employees are disengaged with their work.”

-Mark Stevenson.

Maybe employee disengagement is a cause of habit. We’ve gotten so used to doing the things we do, and we’re not even sure why we do it anymore. Or maybe we don’t care, because our boss doesn’t give us high enough demands. No matter what causes this, something has to be done.

If you dislike your job, it’s most likely the way you have to perform your job, that you don’t like. According to Mark Stevenson, we can fight this by making the active replication enjoyable itself. An example of this is having sex. Society would say that we have sex because we enjoy it. But the biological explanation is actually that we have to reproduce ourselves. So, we would probably still do it, even if Mother Nature hadn’t made it enjoyable for us. It’s kind of the same thing with our work. Whether we like it or not, we have to do it in order to support ourselves. But doing a “Mother Nature” and making it more enjoyable would probably solve a lot of issues and enhance our productivity tremendously!

 

Your gamer group is your new team mates

So how do we then make our jobs more fun? Mark Stevenson suggests gamification. This is something that Keisha Howard, the founder of Sugar Gamers, agrees strongly with. Her point is that human beings, kids, and animals intrinsically learn through play. And that gamification will have a positive influence on a lot of spectrums in our work lives.

“If we could quantify or qualify our work skills like in a game, or level up and earn points, it would motivate people in a whole new way. Maybe even give them a completely new platform to relate to one another.”

-Keisha Howard.

But gamification wouldn’t only be a way of motivating people to do their jobs. It might actually be the foundation of a whole new way of creating work teams. In a lot of video games, roleplay and choosing your own character is a big part of the game. The idea is to team up with players who have skills that you don’t. So, the characters might not be good at everything individually, but when they come together as a team, they can be a very powerful source. If we began to create work teams like we do in video games, it could revolutionize the whole team dynamic at the future workplace.

Today, we strike to perform perfectly every time and we’re really hard on ourselves if we don’t succeed. In gaming, everyone loses all the time. The point is exactly that you can only win when you’ve actually allowed yourself to lose all those times. Therefore, gamification might also create a whole new idea of what it means to lose.

 

How will democratizing problem solving influence future work life, and what might become some of the downsides to introducing gamification in future work life? Listen to the rest of the podcast with Liselotte Lyngso here, and find out.

 

Want to read more about the future workplace and work life? Check out these articles with Liselotte Lyngso.

 

The future of X #1: the workplace

/in , , , , /by

The future workplace is beyond the office. And our tools are becoming smarter and more powerful. How and why will our work change over the next 50 years? What does the next generation of the workforce care about? 

 

Futurist Liselotte Lyngsø, Future Navigator, is proud to be a part of OZY’s newest season of the podcast, The Future of X: The workplace. She talks about how frustration, curiosity and creativity is the key to success in the worklife of the future. To also give their input about the subject, was CEO of the Institute for Global Futures, James Canton and CEO of Smartsheet, Mark Mader. 

Based on OZY’s journalism and timely interviews with leading futurists, the podcast examines the ways in which technology will improve the contributions humans make to the world.

 

Watch out for the robots! Or what?

People often get really worried when they think about their future. Especially when it comes to their worklife, and especially in these times. Over the years, the technological era has really shown its face. The development of machines and robots is so fast, it’s hard to keep track of what we’ve got and what’s still yet to come. We talk about how almost every job that we see today is going to be a machine driven job in the future workplace and we ask: “well am I then going to be out of a job?”.

The truth is, human work has been evolving for a long time. It’s less than a 100 years ago that almost 100% of the jobs back then was found on farms. Who does the work on current farms? Machines! And the farmers are still not unemployed. They just found something better do do with their time. Doctor James Cantor states that as it is, humans aren’t event qualified to do future jobs. They need to learn new skills to stay in work. Human, emotional skills, that no robot can master.

“We need to understand as individuals – as leaders of companies and organizations, as leaders of even nations – that we are in a seismic change in the workforce.”

-James Canton, CEO of the Institute for Global Futures.

From being an on-looker to doing!

Maybe the robots will overtake the future workplace. But does that stop us from working? Or does it give us room to do what we’re actually qualified to do? We no longer need to be machines and do the hard work. In the future, people will study to become great humans. Learning human skills and mastering human emotions.

“Everyone should be creative! And creativity needs oxygen which we’ll get when less meaningful work is done by AI and machines.” 

-Mark Mader, CEO of Smartsheet.

Think about the inventions and ideas that have been brought to life over time. Robotic vacuum cleaners, loan mowers etc. Where did they come from? Why did we start inventing machines in the first place? Because we didn’t want to do the boring housework ourselves! Frustration leads to a better, smarter solution.

 

“For me creativity is also being lazy. It’s also being irritated. It’s also being curious. It’s basically being all the stuff that machines are not.”

-Liselotte Lyngsø, Future Navigator.

That’s what the machines are for!

For the next generation, a job is never going to just be a job anymore. And future leaders will also expect so much more from their employees. Not just that they do the paperwork – the machines can do that. But that they bring creativity and innovation into every project that they’re handed. The future workplace is not about looking at what everyone else is doing. We have to make the best out of people and create mening wherever we go.

 

How do we prepare people for what to come? Are people without a degree in science or math going to be jobless in the future? Not according to Mark Mader, but that’s for you to hear about in the first episode of The Future Workplace by OZY.

 

You can also read more about the future workplace in these articles with Liselotte Lyngso.

 

Personlig tracking: kan man måle sig sund eller mister man kropsfornemmelsen?

/in , , , , /by

Tror du, at konstant tracking og påmindelser om, hvad der ville være sundt for dig, gøre dig sundere?

Kigger man rundt på folk i dag, vil man på mange kunne spotte et ur på deres håndled. Men det er ikke længere et klassisk ur i guld eller sølv og med læderrem. Det er faktisk ikke engang særlig pænt, og det er i hvert fald ikke diskret. Men det er den helt nye mode. Uret kan nemlig tracke sin ejers skridt, kalorier, puls etc. Det minder dig om at holde dig sund – gå en tur eller tage et smut i fitness.

I artiklen “Din tracker bliver en skræddersyet GPS til sundhed” fra Avisen.com, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan tracking-værktøj vil påvirke og nudge os til at leve sundere i fremtiden.

 

Fra “one-fits-all” til skræddersyet

Vores velvære og sundhed har fyldt meget for os i lang tid. Flere mennesker nørder det helt ned til sidste detalje og har alle gadgets og værktøjer man kan få, til en konstant tracking af sig selv. Men der findes også dem af os, hvis førsteprioritet ikke er sundhed. Ikke nødvendigvis fordi vi ikke gider. Måske har vi ikke tid. Eller måske er det fordi det er et kæmpemæssigt og komplekst felt af viden. Hvem ved i virkeligheden, hvad sundhed er? Fremtiden byder på utallige af måleenheder, som vil gavne både den ene og den anden type. Wearables og sensorer, skræddersyet til din blodtype – din DNA!

I dag kan man allerede få armbånd, der måler fugtigheden i din hud og minder dig om at drikke vand. Tænk, hvis det armbånd også kunne minde dig om at spise og endda vide, hvad der ville være bedst for dig at spise!

Vi er allesammen forskelligt bygget. Nogle har gener der gør, at deres forbrænding kickstartes og forhøjes, når de træner. Andre tager hurtigt på af at spise fedt, men kan til gengæld indtage kulhydrat som det passer dem, uden påvirkning. Man kan også være gluten- eller laktoseintolerant. Alt det her, kan man allerede finde ud af om sig selv, ved at tage en DNA test. Og i fremtiden vil den info ligge i vores ur – eller i en chip i vores hud! På den måde vil vi blive informeret og nudget til at spise på en måde, der er god for os – og på den måde holde os sunde og raske.

 

Personlig tracking lyder som den perfekte løsning til at holde os sunde. Men er det hele guld og grønne skove, eller kan det også medføre negative konsekvenser? Læs meget mere om det, i artiklen med Liselotte Lyngsø. 

Fremtidens bolig: familiekollektivet

/in , , , , /by

Hvem ville du kunne se dig selv dele bolig med?

I dag er grænsen mellem privat- og arbejdsliv stort set udvisket. Arbejdet ligger hele tiden og lurer nede i lommen, i vores telefoner. Når vi spiser, er på toilettet eller på vej i seng. For rigtig mange mennesker, har hverdagen aldrig været travlere. Derfor er mange børnefamilier begyndt at øjne muligheden for at bo tættere på hjælpen – nemlig svigerforældre, forældre og venner.

I en artikel fra ALT, beskriver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø livet i det moderne kollektiv som en måde at få enderne til at mødes på.

 

Vi kan li’ den kollektive livsstil

I en undersøgelse fra Vores Børn viser det sig, at 20% af os danskere synes, at det er en god idé at flytte sammen med vores svigerforældre. 35% af os kunne godt flytte sammen med vores egne forældre og for hele 41%, er det ikke en dum tanke at flytte sammen med venner eller beskendte. I Danmark er vi nemlig exceptionelt glade for socialt samvær – og hygge! Og fællesspisning og det at have gratis og tryg børnepasning lyder jo heller ikke værst. Men er vi i virkeligheden så overskudsagtige, når vi klokken 03 om natten, kun iført undertøj, møder svigerfar på vej ud til toilettet? Eller er der grænser for, hvad vi gerne vil dele?

I virkeligheden orker nutidens forældre ikke, at rum som badeværelset og køkkenet skal være fælles. Vi elsker samvær, men det er lige så vigtigt for os at kunne trække os tilbage i vores egen private sfære, når vi har brug for det. I fremtiden vil vi derfor stadig have vores egen bolig. Til gengæld skaber vi fællesskaber, hvor vi har adgang til en masse. Her samles ligesindede om børnepasning, praktiske gøremål og generel støtte, når der er brug for det.

“Det er ikke, fordi kernefamilien er helt lost, men den bevarer ikke sin monopolstatus som idealet, alle stræber imod.”

-Liselotte Lyngsø

 

Læs meget mere om det familie nære bofællesskab i artiklen fra ALT, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du læse mere om fremtidens forpligtende fællesskaber? Så læs også denne artikel med Liselotte Lyngsø.

The Social Travel Summit with Liselotte Lyngso

/in , , , , , /by
The Social Travel Summit is an annual gathering of professional travel bloggers and influencers from around the world. This year, in 2019, the event was hosted in Ravenna in Italy.
The Social Travel Summit is a platform where people in the traveling industry discuss different issues related to tourism and influencer marketing. Here, they think about what improvements there should be made. One of the biggest topics of 2019 was sustainability. How can we continue traveling and still watch out for our planet?
Futurist Liselotte Lyngsø gave a keynote at this year’s Social Travel Summit. She talked about traveling, sustainability and trust.

Travel bloggers are becoming the new authority

Travel bloggers are taking over the guiding role from traditional authorities. Telling us where to go, what to see. Because of their authority, people follow their lead. Therefor, a lot of them also try to travel in far more sustainable ways.
Thus, the bloggers have a huge responsibility with regard to making traveling a part of a sustainable solution rather than the problem. And our need for traveling will only increase.
1) People prefer travel over buying more stuff.
2) A growing middle class wants to travel the world.
3) The internet is turning us into grasshoppers all opting for the same destinations.
4) Elderly people are enjoying retirement by seeing the world rather than staying at home.

Watch the video about The Social Travel Summit on Youtube

If you want to read more about Liselotte’s view on traveling, here is a danish article about solo traveling. 

Videoblog: bliver fremtidens lederskab mere feminint?

/in , , , , /by

Bliver fremtidens lederskab mere feminint eller maskulint? Hvad sker der, når maskiner og robotter overtager alle vores nuværende arbejdsopgaver?

Lyt med, til en samtale mellem fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og Kirsten Stendevad, om fremtidens lederskab.

Kirsten Stendevad er en visionær frontløber inden for ledelsesudvikling. Hun er ekspert i lederskab baseret på den feminine model og forfatter til 7 trendsættende bøger, herunder bogen “Fremtiden er Feminin”.

ER fremtiden feminin? Fra systematiske til empatiske arbejdsopgaver

Hvor er vi egentlig på vej hen, når det gælder lederskab og kønsroller? I lang tid, har mændene haft overhånden, og i dag er der stadig langt flere mandlige ledere end kvindlige. Men kommer det mon til at ændre sig, når vi i fremtiden får helt nye arbejdsopgaver?

Lige om lidt vil både mænd og kvinder få en helt ny konkurrent – nemlig robotten. Maskiner kommer til at overtage de opgaver, der i dag ses som “systematisk slavearbejde”. Når det sker, så vil vi mennesker blive forventet til at have nogle helt anderledes kompetencer i spil, end det forventes lige nu. Kompetencer, der ligger det feminine mere nært end det maskuline. For eksempel står vi overfor kæmpemæssige etiske spørgsmål, som virkelig kræver den empatiske muskelkraft, for at blive besvaret. Spørgsmål, der omhandler privatlivspolitik – hvor meget data skal vi dele ud af? Hvor går grænsen mellem privat og offentligt? Det er spørgsmål, der får brug for at blive besvaret med grundig overvejelse af alle sider af historien.

 

Men behovet for mere feminin tankegang er ikke ens betydende med, at fremtidens lederskab udelukkende bliver kvindelig. Det tyder blot på, at der vil være en øget plads til forskellighed. Diversitet bliver afgørende, når maskinerne tænker “ens”, så det bliver op til os at skabe innovation og det nye!

 

Fremtidens ledere skal være irriterede

Det er ikke kun lederne, der skal indstille sig på at få andre kompetencer i spil. Hele vores samfund skal danne grundlag og skabe plads til en ny tankegang. Vi skal have et samfund, hvor der er plads til irritation. Hvis én person er irriteret over noget, så er der nok også andre, der er det. Og hvis vi får lov til at ytre vores frustrationer med andre, der deler vores holdning, så bliver vi flere om at løse problemet. Irritation skaber ny mening og ny værdi. I lang tid har man kaldt kvinder for hysteriske, når de har udvist irritation. I fremtiden bliver hysteri grobund for konstruktiv innovation!

En anden ting, som også er vigtig at gøre plads til i vores samfund, er fejl. Maskinerne kommer alligevel til at udføre de krævende fejl-løse opgaver. Derfor skal der gøres plads til, at vi får lov at lave fejl, så vi kan lære af dem og forbedre os til næste gang.

 

Fra human ressource til human revolutionary

Rigtig mange mennesker går og frygter fremtiden. De er bange for, hvad der skal blive af dem, når deres job bliver overtaget af en maskine. Nøglen til at bekæmpe den frygt, bliver nysgerrighed. I stedet for at frygte, at skal vi undre os. Spørge: “hvilke problemstillinger findes der i samfundet, og hvordan kan vi løse dem?”. Bogen “Hvad kan jeg blive?” er for længst blevet smidt til genbrug og er nu lavet om til en designer-dyr genbrugslampe. Den næste generations jobmuligheder er ikke engang skabt endnu. Det er op til os alle at finde ud af, hvad vi kan skabe af værdi i samfundet. Men for at gøre det, skal vi ændre vores instilling og forventninger til arbejdsopgaverne i samfundet. Hvis vi kan det, så vil hver enkelt person pludselig være og føle sig langt mere værdifuld. Se interviewet og hør hvordan SOSU-assistenten og kassemedarbejderen kan bruge nysgerrighed til at skabe nye jobs og værdi for dem selv.

 

Hvordan skal ledere, virksomheder og mennesker ruste sig til fremtiden, blive konkurrencedygtige og redde verden? Se med og få svaret med Kirsten Stendevad og Liselotte Lyngsø her.

 

Vil du også helst være solorejsende?

/in , , , , /by

Det er dejligt at være på ferie. Altså, når man først har været igennem den 20. forventningsafstemning om, hvor man skal spise aftensmad. Eller fået løst konflikten om, hvis tur det er til at holde rygsækken, eller sidde på forsædet i taxaen. Så er det da skønt at være afsted med familie eller nære venner. Eller hvad?

I en artikel fra Jyllands-Posten, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan tendensen til at rejse alene, vil vokse i fremtiden.

 

Fra ensomhed til modighed

I lang tid, har de fleste af os ikke rejst alene. Om der så har været tale om en kort charterferie eller lang dannelsesrejse, så har vi foretrukket en kompagnon, når vi har skulle forlade reden for en stund. Men nu ser det ud til at vende. Tendenserne peger på, at flere og flere begynder at rejse alene. Hvad har mon ændret vores mening?

“Der er en tendens til, at vi har brug for at opfylde vores egne rejseønsker, uden at vi hele tiden behøver at blive enige med andre. Det kan være en kæmpe gave at rejse alene, hvis man ønsker fordybelse med sig selv, eller hvis man gerne vil møde nye mennesker.”

-Liselotte Lyngsø

 

At rejse for at møde mennesker og fordybelsesrejser vinder frem side om side, selvom de er stikmodsatte. Den ene er indadvendt, den anden udadvendt. Men fælles for dem begge er, at man er solorejsende og dermed er i selvudvikling hele vejen igennem. Det skal ikke være et tabu at rejse alene. I fremtiden vil folk ikke se den solorejsende som et ensomt menneske. De vil se personen som et modigt menneske, der tør at være alene og fordybe sig i sig selv.

Det bliver nemt at være solorejsende

Og man skal heller ikke selv være bange for at blive ensom, når man rejser alene i fremtiden. Faktisk er solorejsen netop en billet til andres selskab. Man er nemlig langt mere mere åben overfor nye mennesker, når man ikke rejser i flok. Derudover kommer der flere og flere tilbud specifikt til dem, som gerne vil rejse alene. F0r eksempel er mange lokale begyndt at tilbyde deres hjem til rejsende. På den måde får man automatisk en autentisk oplevelse af den lokale hverdag, det sted man er. Og ved at bo hos en lokal, føler man sig måske heller ikke så alene.

 

Ikke nok med, at vi begynder at rejse mere og mere alene, bliver vores rejser i fremtiden også langt mere velovervejede. Vi er midt i en kæmpemæssig klimakamp, og det at flyve vil kun blive et større og større tabu. Derfor skal vi virkelig føle, at vi kommer hjem fra vores rejser med hele rygsækken fyldt – og ikke bare af souvenirs! Vi vil gerne komme hjem med fornyet energi og inspiration i vores liv til, hvordan vi kan udvikle os selv. I fremtiden sætter vi os ikke længere ind i et fly for at tage på en passiv “badeferie”. Den må vi få gennem virtuelle briller.

 

Læs hele artiklen om solorejser med Liselotte Lyngsø, og bliv klog på fremtidens rejsetendenser.

 

3 ejerformer: er du rødvinsdrikker, ryger eller bange for skimmelsvamp?

/in , , , , /by

Når det kommer til vores bolig, kan vi alle placeres i én af tre ejerformer. Vi kan være ejere, lejere eller andelshaver. Men vidste du at vores rødvinforbrug, hvor tætte vi er med vores naboer eller hvorvidt vi har et sommerhus, kan forudsiges udfra vores boligform?

Læs artiklen fra Bolius om ejerformer med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og bliv klog på, hvordan vi er ejere, lejere og andelshavere.

 

Økonomien skiller de tre ejerformer

“Danskerne i det byggede miljø (2019)” er en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Videncentret Bolius og Realdania. Den viser, at der er knyttet særlige værdier, livsstil og forbrug til de tre ejerformer. Her er nogle af resultaterne:

 

Boligvalg

  • Ejere: boligvalg skyldes nærhed til naturen.
  • Lejere: boligudgiftens niveau har stor betydning.
  • Andelshavere: nærhed til byen har stor betydning.

Mad- og drikkevaner 

  • Rødvin: ejerne bruger dobbelt så mange penge på rødvin om året som lejerne.
  • Sødmælk: lejerne køber over dobbelt så meget sødmælk som ejerne om året.
  • Fisk og skaldyr: ejerne spiser dobbelt så meget fisk og skaldyr om året som lejerne.
  • Rygning: lejerne ryger betydeligt mere end ejerne. Andelshaverne bruger færrest penge på tobak.

Største bekymringer 

  • Ejere: stigende skatter.
  • Lejere: stigende husleje.
  • Andelshavere: råd og skimmelsvamp.

 

Resultaterne viser, at økonomisk formåen ligger som en tydelig forklaringshætte over forskellen på de tre ejerformer.

 

Fra ejerskab til adgang til i trygge rammer

Overordnet set vil de fleste af os helst gerne bo i en ejerbolig. Økonomi og prioriteringer gør dog alligevel, at vi oftest starter med at leje i stedet for, i mens vi studerer eller lige når vi får børn. På det tidspunkt i vores liv, vil vi hellere bruge pengene på andre ting og det er først når børnene bliver store, at vi slår rødder. Når vi bliver gamle, fuldender vi ofte livscirklen og slår os ned i en lejebolig igen. På den måde skal vi ikke bekymre os om at stå for praktiske gøremål selv.

I dag taler flere og flere om, at vi i fremtiden ikke kommer til at være ejere længere. Til gengæld bliver vores samfund fyldt med mindre landsbyer af forpligtende fællesskaber, hvor alle har adgang til hinandens materielle og kompetencemæssige goder. Mon trenden med deleøkonomi kommer til at spejle sig i danskernes boligvalg? Eller bliver det netop endnu vigtigere for os, at vores bolig er vores egen, så vi i trygge rammer kan smide alt andet – bil, blender og biksemad – ind på fælleskontoen?

 

Læs artiklen “Sådan er vi ejere, lejere og andelshavere”, fra Bolius med Liselotte Lyngsø og reflekter over hvad, der afspejler dine egne boligvalg.

STOP MADSPILD og få fællesskabet tilbage

/in , , , , /by

Der har aldrig været større fokus på klimaet, end der er i dag. Den 20. september 2019 havde vi international klimadag, hvor flere tusinde børn og unge fra hele verden var ude og strejke. Det er så vigtigt, at vi opretholder vores gejst, og hjælper vores planet så vi, og fremtidige generationer, fortsat kan leve trygt, sundt og godt.

Et kæmpe skridt på vejen mod mere bæredygtighed og minimal indflydelse på klimaet er forhindringen af madspild – og der er mange flere fordele ved det, end du lige går og tror! Læs med, når fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fortæller om, hvorfor du både bliver rigere, slankere og mere social ved at mindske madspild.

Fra consumers til prosumers

Online tjenester og apps som DBA og Trendsales, har haft kæmpemæssige gennembrud hos danskerne. Her køber og sælger vi brugte ting og tøj i stride strømme! Det samme er vi også begyndt at gøre med vores mad. I stedet for at smide resten af gryderetten ud, så tilbyder vi, at folk kan afhente den. Nogle går endda så langt, at de byder på fællesspisning, hvis de har lavet for meget mad. Mindskningen af madspild er blevet til en kæmpe trend – du er cool, hvis du spiser madrester. Men det er ikke kun miljøet, det er en fordel for. Det er også os som mennesker. Forsøget på at undgå madspild kan nemlig både gøre os slankere og rigere. Og hvis vi ikke spiser alene, bliver vi også sociale.

“I Sydeuropa, hvor man spiser frokost sammen næsten hver dag, spejler dem om bordet sig i hvad de andre spiser og det reducerer indtaget. Derfor er deres forekomst af hjertekarsygdomme også reduceret med 25 %. Hvis den næste generation ikke lærer ikke at lave mad og dele ud af den, så bliver de slaver af de store fødevareproducenter, der har et kæmpe monopol. Og så har du pludselig et problem mere end bare madspild.”

Liselotte Lyngsø

 

Fra nudging til snudging og 3 gyldne råd

Engang var, især aftensmaden, samlepunkt for danske familier. I dag bor 40% danskere alene. Den statistik, er størrelsen på mange madvarer ikke blevet tilpasset til. De portioner, man kan købe, er alt alt for store til vores individualiseringskultur! Derfor skal fremtidens forbrugere ikke kun nudges, men snudges til at handle rigtigt. Snudging er et begreb, der dækker over, at virksomheder og lovgivning, skal være med til at skabe de benspænd, der gør det sværere at lade mad gå til spilde.

Vi skal lade os inspirere af de sydeuropæiske lande. Her kan du købe lige præcis den mængde mad, du ved, du kan nå at spise uden at skulle smide noget ud. Selvom producenterne tjener gode penge på at supersize alle indpakninger, så må det altså holde op nu. Hver gang vi køber for store portioner, smider vi enten en masse mad ud eller spiser meget mere end vi har brug for. Nu skal vi bryde det tabu i samfundet der gør, at vi ikke tør spørge naboen om fællesspisning eller en tallerken med rester. Vi skal give plads til nye forpligtende fællesskaber, hvor vi laver mad til hinanden og nyder den sammen.

 

3 gyldne råd til dig, der vil stoppe madspild:
  1. Lad maden stå ude i køkkenet i stedet for at tage den med ind på middagsbordet.
  2. Lav mindre anretninger og portioner.
  3. Varier! Kødsovsen fra mandagens spaghetti bolognese kan sagtens piftes op og laves til en lækker lasagne tirsdag! Desuden findes der også en app, der designer opskrifter til dig udfra de madrester, du har i køleskabet! Den hedder For resten app.

 

Læs hele artiklen fra ALT med Liselotte Lyngsø, og få den komplette oversigt over, hvordan du forhindrer madspild i dit eget hjem.

Er kuren til pseudoarbejde borgerløn? 

/in , , , , /by

TEST: Kan du ikke forklare dine børn, hvad du arbejder med? Så laver du højest sandsynligt pseudoarbejde.

 

Pseudoarbejde: at opstille kulisser af travlhed 

Dennis Nørmark er antropolog, kommentator, konsulent og forfatter. Han har skrevet bogen Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting, som et opgør med vores moderne arbejdsliv og den spildtid, der går med ingenting. Den kommer ud af en forundring over, at vi i dag ikke arbejder de 15 timer om ugen, som fremtrædende økonomer og samfundstænkere for 100 år siden troede ville være realiteten på nutidens arbejdsmarked. Men hvor går grænsen mellem pseudoarbejde og fornuftigt arbejde? Må man gerne lave pseudoarbejde, hvis man godt kan lide det? Og hvornår er vi egentlig glade for det, vi laver?

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø interviewer Dennis Nørmark, for at høre mere om fænomenet pseudoarbejde. Hvad ligger der bag det, og hvilke tabuer udspringer det fra?

 

En løsning på pseudoarbejde på individs, virksomheds- og samfundsniveau

Pseudoarbejde er lig med spildtid, og vi skal helst finde en løsning på det, så vi kan begynde at bruge tiden på bedre ting. Hvorfor vi ikke allerede er begyndt, er på grund af det tabu, der ligger i begrebet. Et tabu kan defineres som noget, man egentlig godt ved er forkert, men som også bliver et tab, når man først ser det i øjnene. Så snart, vi begynder at tale om det, så bliver det ændret. Det samme gælder på pseudoarbejde. Folk orker simpelthen ikke at tage konsekvensen af, at snakke om det! For hvad skal de lave, hvis de ikke skal pseudoarbejde?

 

Lad os prøve at løse problemet med forskellige slags briller på – på et individ-, virksomheds- og samfundsniveau.

 

Individets ansvar

Når det kommer til, hvad individet kan gøre for at mindske pseudoarbejde handler det om at vi skal kigge indad. Vi må sætte os ned, kigge på vores arbejde og tænke over, om vi rent faktisk bliver lykkelige af det. Tænk over, om du i virkeligheden burde lave noget helt andet? Og så handler det om, at vi simpelthen ikke må finde os i pseudoarbejde! Selvom det betyder, at vi skal gå “udenfor” procedureren. I fremtiden kommer flere og flere mennesker til at arbejde som freelancere fremfor at være fastansatte. Så bliver vi kun hevet ind i et projekt, hvor der er brug for vores konkrete kompetencer. Vi går ind i projektet, giver den hele armen, og så forlader vi det igen og starter et nyt et andet sted.

 

Hvad kan du gøre som leder?

Ser man på, hvordan lederen af en virksomhed kan forhindre pseudoarbejde må vi være en smule strenge. Der er en grund til, at lederen bliver betalt mere end sine medarbejdere. Det er fordi, lederen sidder på det største ansvar. Et ansvar for, at ALLE nødvendige beslutninger bliver taget. Også dem, der er svære og især dem, der stopper pseudoarbejde. Lederen skal sikre sig, at alle arbejder men at ingen arbejder unødvendigt. Vi står overfor helt nye tider, med digitalisering og teknologiske muligheder, der udvikles hele tiden. Der skal tænkes ud af boksen! 4-dages arbejdsuge? Bordtennis på kontoret? Lederen skal ikke være bange for at tillade leg og lediggang – vi er mindst lige så produktive, når vi laver ingenting og får lov til at lade kreativiteten flyde.

 

Samfund – vi har alle et ansvar

På samfundsniveauet er vi allesammen ansvarlige for ikke at lave pseudoarbejde. Altså, hvis du godt kan lide at lave  de ligegyldige ekstraopgaver, så feel free! Men vi må sammen finde en løsning på, at holde os alle beskæftiget med opgaver, der betyder noget og som ikke spilder vores tid og planetens ressourcer. Vi bliver ældre og ældre, og vi kommer til at arbejde i langt flere år af vores liv, end vi har gjort før. Men det betyder ikke, at vi også vil arbejde mere intenst, end vi gør i dag. At vi arbejder længere giver en mulighed for at vi kan tage den med ro. Måske er borgerløn løsningen? At give alle et økonomisk udgangspunkt til at gøre hvad de brænder for, så de ikke skal ud og finde et spildtidsarbejde, som de aldrig kommer væk fra.

Læs om, hvordan vi i fremtiden dropper pensionen for i stedet at tage pauser og arbejder meget længere i denne artikel med Liselotte Lyngsø.

 

Kommer vi til at arbejde mere eller mindre i fremtiden? Ja, hvad betyder det at arbejde egentlig? Og er det at ville have en sprøjteorgasme pseudoarbejde?

Lyt med og tag selv stilling, når fremtidsforsker Liselotte Lyngsø interviewer Dennis Nørmark på SMUK festival 2019 om hans bog, Pseudoarbejde.

Se videoen på Youtube her.