Økologi misser den rigtige teknologiske platform

Er konstruktive eller konfrontatoriske nyheder bedst? Hvor frembrusende må man være, når man vil promovere emner som økologi i bladform? Hvilke illustrationer passer bedst til memer på de sociale medier og hvilke kan tåle at stå til skue og pragt på en bladhylde?

Dagligvaremastodonten Coop, som brødføder over 40 procent af befolkningen, fik en voldsom start på “økotober” kampagnen i sit medlemsblad Samvirke. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening udsendte de en skræmmende forside. Forsiden henviste til en artikel med folk der sad omkring måltidet iklædt gasmasker, der skulle værne dem mod pesticider og Roundup. Var budskabet rigtigt men indpakningen forkert?

»Når vi som forbrugere støder på, hvad jeg kalder øko-ekstremisme, reagerer mange negativt, for det er ikke rart at føle, man er i gang med at forgifte sine børn, fordi man ikke har råd til at købe alt i øko-udgave. Det tvinger forbrugere til at være enten eller i stedet for både og, som de fleste er« – Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Vi kæmper hårdt for udbredelsen af økologi i samfundet, og vi vil gerne have, at alle lever økologisk, men hvor går grænsen?

Læs artiklen fra Politiken den 13. oktober 2017, der kommenterer på Coops brutale magasin-cover her.

The road to self-driving cars

How do we prepare for a future with self-driving cars? Panel discussion on June 23. 2017 with reporter Ian Telfer.

Futurist Liselotte Lyngsø attended a panel discussion broadcasted on Radio New Zealand RNZ where the main focus was what a world with driverless cars is going to look like.

How will companies and countries prepare for the future, which is just around the corner? Self-driving cars will be a significant changing factor for our view on technology. We have to be ready for achieving its full potential, by figuring out every detail that comes with it.

What opportunities will it bring us, and how will our society greet it? Can we redesign the vehicles in order to give the consumer the same feeling of control as if they were driving the car themselves? How will it affect people, that they won’t be able to, or won’t have to drive the car themselves?

Liselotte addresses co-driving as a possible scenario that is worth fighting for. Spontaneous co-driving in cars will allow os to expand our social lives. Suddenly, we’ll be able to make use of the time that we would normally use on driving alone from A to B. Driverless cars will allow us to catch up with friends, finish our last work meeting or connect with our families whilst being driven to our destinations. It will also create opportunity to socialize and network with a used-to-be stranger from our neighborhood.

Quote from the Associate Professor James Maclaurin about the self-driving car: “They don’t get road rage. They’re uniform and measured in their moral response. Maybe they’ll be better than we are.”

Futurist Liselotte Lyngsø speaks about how we are going to make driving an online marketplace, like we’ve done with Airbnb. People will collect cars as a hobby. The public interest in nice designs, usability and the interest for the sexiness of the cars will continue to rise. People will expect to rent a car according to situation-based personal needs. Private car-ownership might be essential in order to ensure a continued flowering diversity within mobility.

The urgent and most important question to solve, is the question of who will be in control of mobility. As the driverless cars will be connected to the internet of things IOT – it could be at the national level, at the car manufactoring level or at the personal level. Listen to the broadcast and find out why we should integrate the driverless cars, and make up systems so that people will share and make it possible to reduce the numbers of cars on the road and eliminate the need for most of our current public transportation. You will also hear about how  the driver-less future might be a target for new ways of hacking and terrorism that needs to be dealt with.

Listen to the panel discussion here, and imagine the road to driverless cars with motoring journalist David Thomson, Ass. Professor James Maclaurin, CEO of the Ministry of Transport Andrew Jackson and  Futurist, Liselotte Lyngsø. On this link you can also read about the speakers on the panel.

Who owns the future?

Who will dominate the future?

Will “the big five” create a digital society with more widespread democracy making it easier for the world to come together – including those 3 billion who are still not online? Or will they create an uneven monopolistic division of powers?

 

Andreas Ekström is a journalist at Syd Svenska Dagblad, and a revolutionary, who wants to fight for equal access to the internet in the future. He is extremely worried about leaving the control over the internet to the “big five:” Apple, Amazon, Microsoft, Google and facebook. In September 2017, Andreas spoke at the IT Summit 2017 – Sustainable Societies, hosted by InfinIT with Liselotte Lyngsø as moderator. During his speech, the audience was able to send questions that are included in the following interview.

Five big companies dominate our digital world today – and as everything material is sucked into the virtual world – their power is likely to increase even further in the future. This development forces everybody else to be compatible – developing and thinking “inside the box”. This will will be lethal to our ability to truly innovate, our privacy and punish small countries and companies.

Or will it? Liselotte asks Andreas whether the big 5 may indeed have helped the global democratization process? Whether new technologies like the BlockChain will counter-act this development? And finally, they discuss how we might counteract theist monopoly both as people and as nation states.

 

Watch futurist Liselotte Lyngsø’s interview with Andreas Ekström below, or at this link

Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på

Dine madvaner løfter sløret for din personlighed.

Vores fokus på den politisk korrekte livsstil er gået amok og vi taler om hvordan man kan være vegetar på tusind forskellige måder.

I en verden med snart 9 mia. mennesker, vil begrebet “sundhed” komme til at dække over mange forskellige perspektiver. Det er ikke længere kun “mig” men også pladsen til “os” det handler om. Dyrevelfærd, natur, transportvej, menneskerettigheder og vandforbrug er faktorer, som der alle skal tages højde for, i fortællingerne om hvad vi spiser.

Restauranter og caféers salgsmetoder er gået fra “bedst og billigst” til “grønt og glutenfrit”, og de traditionelle madvaner bliver, af dem der har økonomisk og psykologisk overskud, langsomt skiftet ud med fine finesser lavet af grønne, økologiske, vegetariske og bæredygtige råvarer.

De “rigtige” madvaner er blevet til en identitetsmarkør. Hvilken type er du, hvis du kun spiser insektkød, og hvem er du hvis du aldrig gør? Drengen der engang var “smækker” eller en “lækkerbisken” omtales i dag med slangudtryk som “glutenfri”.

Netop fordi alt andet i den fysiske verden er blevet slugt af smart phones er mad blevet en af de eneste ting vi kan røre, smage, lugte og blære os med. Det er blevet sejt og hipt at kunne fortælle en historie om hvorfor du spiser, som du gør.

Læs Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø’s betragtninger i artiklen “Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på”, i Berlingske, 3. sektion fra fredag d. 25. august 2017 eller på linket her.

Så flyt dog!

En undersøgelse fra Bolius viser, at de fleste mennesker bliver boende i deres bolig i længere tid end de har behov for og oprindeligt havde planlagt. Både i forhold til plads når børnene er flyttet hjemmefra og med hensyn til alderdom. Det går ud over dem selv men også unge familier, som ikke kan komme ud på boligmarkedet. Ikke fordi der ikke er plads, men fordi pladsen er ulige fordelt.

 

I Artiklen Skal vi flytte? fra ugebladet Søndag, diskuteres der forskellige holdninger til flyttevaner. En opstilt statistik viser blandt andet, at størstedelen af boligejere vælger at blive boende det samme sted i lang tid fordi de er trygge ved boligen og nærområdet. Deruover viser den, at over halvdelen af de over 65-årige har boet mindst 15 år i samme bolig, og at to ud af tre 50-64 årige har boet i den samme bolig i over 10 år. Tendensen til at blive boende det samme sted bunder i behovet for tryghed.

“Vi ved hvad vi har – ikke hvad vi får”. Undersøgelserne viser også, at det typisk er mennesker på 50+ som sidder på flest kvadratmeter og i artiklen giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på, hvorfor:

“Når man har boet et sted i mange år, er det svært at finde noget, der er både bedre og billigere, sådan som boligpriserne har udviklet sig. Vi vil gerne opgradere til noget bedre, så når vi ikke kan det, bliver vi, hvor vi er.”

Læs mere om Liselotte Lyngsøs bud på tendenser i fremtidens flyttevaner i den 30. udgave af ugebladet Søndag.

Udforsk fremtiden til morgenkaffe med Master Fatman

I fremtiden vil menneskeligheden komme i fokus. I takt med at maskiner overtager de gamle arbejdsopgaver, og at fortidens umuligheder bliver mulige, får vi langt mere frirum og desuden grund til at overveje hvordan vi bruger den nye teknologi. Fremtidens menneske skal være lige så godt som fremtidens robot skal være effektiv. Her er vores etiske sans og følelser centrale for hvordan vi  udvikler os selv og verden. Vi har brug for dagligdagens irritationsmomenter, og vreden over hvad der sker omkring os, til at skubbe os – til at ændre verden.

Som fremtidsforsker er det dog lige så vigtigt ikke at tage parti når det kommer til den etiske diskussion om fremtiden. Vi skal naturligvis være kritiske overfor hvad der kommer, men vi skal også se på hvilke fordele fremtidens teknologi bærer med sig. Vi behøver ikke nødvendigvis med dystopiske øjne, fokusere på hvordan den hiver os længere og længere væk fra hinanden og menneskeligheden. Vi skal også se på de virtual reality film, som forsøger at fremme menneskeheden. Her kan vi (nærmest) på egen krop opleve hvordan det er, at leve i krig og fattigdom, og dermed hjælpe os til at identificere os bedre med mennesker i krigszoner. Vi kan opleve livet på samme sanselige niveau som et barn i dets første måneder, og dermed få forståelse for vigtigheden af kommunikation og nærhed for et barns senere udvikling. Vi må altså undersøge hvordan selv de mest skræmmende fremtidsfænomener, kan vendes til det bedre. Vi skal vende vores irritation til innovation.

Morten Lindberg interviewer Liselottet Lyngsø om hvad det vil sige at være fremtidsforsker i sit program “Croque Monsieu” på Radio24syv.

Link:

http://www.radio24syv.dk/programmer/croque-monsieur/16786691/fremtidsforsker-liselotte-lyngso-cafe-krilo-af?start=0

Backpack to the future

Fremtidens rejse skal være en transformation. Den skal kunne mærkes helt nede i maven, og sætte hele dit sanseregister igang. I dag kan aha-oplevelsen man i gamle dage fik ved at rejse ud i verden, dækkes af teknologiske alternativer som VR (Virtual Reality) og hologrammer – Japan har enda skabt hologrammer du kan røre ved. I fremtiden vil den klassiske “oplevelse” altså være tilgængelig, ligegyldigt hvor i verden du befinder dig. Derfor går vi fra at opsøge inspiration til at ville skabe en transformation, på vores rejser.

Her er der ikke tale om påske-charterferien, hvis all-inclusive får din hjerne til at skrumpe ind, imens du sidder og brokker dig over, at der ikke er nok bobler i velkomstdrinken. Der opstår nemlig et problem når du bliver serviceret i stedet for at blive aktiveret. Man lavede nogle målinger på folk der blev plantet i en storby de ikke var familiær med. De vidste ikke hvor de skulle sove, hvilke gader der var sikre…  kort sagt blev deres hjerne konstant aktiveret med problemer de måtte finde en løsning på. Det interessante ved denne undersøgelse er at disse mennesker var i stand til at huske langt mere fra rejsen, end charterturisten var. På charterturen er alting nemlig så skemalagt og gennemskueligt, at vores hjerner på ingen måde aktiveres, hvilket forvandler os til små børn, der brokker sig over petitesser. Fremtidens rejse skal derfor give os det lille skub der gør, at vi kommer et spadestik dybere ned i den kultur vi befinder os i. Vi vil mærke en forandring hos os selv ved rejsens slutning.

Det kan vi gøre på en rejse til den anden side af jorden, men også bare en tur rundt i København. Altså ikke hvor du sidder passivt på toppen af en bus og kigger ned på Den Lille Havfrue, Rådhuset mv, men du aktivt deltager i oplevelserne. For eksempel ved at besøge kulturhuset i Absalons Kirke på Sønder Boulevard, og spille bingo med andre gæster. På den måde lærer du nye mennesker at kende, hører om hvordan det er at være ung, studerende, jobsøgende, gammel eller professor i København. Du får  altså et stykke kultur med hjem, som du ikke ville blive eksponeret for som traditionel turist.

Hør hele interviewet med Liselotte Lyngsø om fremtidens rejse her på P1 Morgen, eller nedenfor i en kortere version som video.

 

Læs også Fremtidens Rejse – En Transformation.

fremtidens ferie – en transformation

I fremtiden vil ferie ikke bare betyde en flugt fra hverdagens stress og jag. Vi vil ikke serviceres, men aktiveres. Det handler ikke om at få en på opleveren, da vi i vores virtuelle hverdag allerede har muligheden for at se og lære om nye ting. Vi går fra inspiration til transformation. Den visuelle oplevelse har vi allerede haft, nu vil vi vil rystes, røres og ændres.

 

I artiklen “Sådan bliver din rejse i fremtiden” fra Børsen.dk interviewes Liselotte Lyngsø om fremtidens rejser. Den kan læses som pdf via linket her Sådan-rejser-du, eller nedenfor i tekstform.

 

 

 

 

Sådan bliver din rejse i fremtiden

Af Hanne Høiberg

 

“At rejse bliver en modreaktion til den virtuelle hverdag. Efterhånden som vi får mere og mere smart data, kan være på overalt og bevæge os rundt i Parthenon-templet via Tripadvisor, stiger behovet for autentiske rejseoplevelser ”

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, Future Navigator, ser utallige tegn på, vi fremover søger mod mere ægte oplevelser. Blandt andet fordi en virtuel rundtur på et rejsemål nok giver masser af detaljer, men ikke kan mærkes på egen krop.

”Det kan også godt være, du har været rundt i alle kroge af et silent retreat i Østen med en video på nettet. Men igen: Du har ikke selv gennemlevet fem dage med total tavshed… ”

Vi vil også have andre, dybere lag, når vi rejser. Smag, berøring, nye fællesskaber. Ifølge Liselotte Lyngsø går vi fra inspiration til transformation – vi vil have noget nyt med hjem. Noget vi ikke vidste, vi gerne ville have.

”Det har været utrolig populært at tage på ayurvedisk retreat hos dr. Unni i Sydindien. Men når man så opdager, at massøren har et tomt blik i øjnene – ikke brænder for dét, hun laver… ja så kigger man sig om efter ildsjælene næste gang.”

Det kan være en cykeltur i Bangkok, hvor man selv navigerer frem for at betragte metropolen fra indersiden af en bus. Man kan også cykle gennem rismarkerne langt ude på landet i Vietnam. Eller løbe over Karlsbroen i Prag med en lokal guide så tidligt om morgenen, at den 660 år gamle bro med helgenfigurerne endnu ikke er indhyllet i plattenslagere og turister. For begrebet løbende sightseeing er et faktum, der findes i langt de fleste storbyer.

”Man kan også vælge at droppe ind hos Yoga to the People i New York eller San Francisco, hvor man så donerer de foreslåede 10 dollars efter en times livgivende stræk på måtten. Hovedsagen er, at man får oplevelsen af at blive del af the local hood,” siger Liselotte Lyngsø.

 

Fællesskab
Fællesskabet med andre, der deler samme interesser, er blandt de stærke trends på rejsemarkedet. Liselotte Lyngsøe henviser f.eks. til de allestedsnærværende mamils, midaldrende mænd i lycra, der tager på træningstur til Mallorca på deres carboncykler. Eller til trekket med lokale guider i Marokkos Atlasbjerge, det nordlige Thailand eller den norske ødemark.

”I dag er det vigtigt, at man klarer nogle hurdler undervejs, gør noget,” siger hun og nævner amerikanske Burning Man som et – omend ret ekstremt – eksempel på et fællesskab. Eventen finder sted over en uge i august-september i en fiktiv by, Black Rock City i Nevadaørkenen . Fordi det hele foregår i ørkenen, skal hver af de over 55.000 deltagere selv have mad, vand og telt med sig. Her handler det ikke om penge, men om basale oplevelser (burningman.org).

 

Gør det enkelt
Selv om vi sagtens selv kan planlægge rejsen ved hjælp af stadigt mere effektive rejsesøgemaskiner og bookingsites, gør vi det ikke nødvendigvis.

”Tid er vor tids store mangelvare, og det kræver både tid at planlægge rejsen og at gennemføre den. Derfor vil der fortsat være behov for rejsearrangøren, der kan give en særlig rådgivning. Har man kun tre dage, har man ikke tid til fejltagelser. I fremtiden rejser vi oftere og i kortere perioder – måske for at tage en pause og finde os selv. Så skal rejsen også være godt tænkt,” siger Liselotte Lyngsøe.

 

Mød ildsjælene
Ifølge Liselotte Lyngsøe er vi trætte af at blive set som forbrugere. Vi vil rejse som mennesker – ikke bare være passive tilskuere, men medaktører. Hvilket passer som hånd i handske med, at rejsen er blevet mere demokratiseret – almindelige ildsjæle der kommer på banen med pop up-tilbud. Det kan være Ida Chams Yadbouy Cooking School i Gambia, hvor man begynder med indkøb på markedet i Tajni, hvorefter dagens måltid tilberedes i Idas gårdhave (facebook.com/ida.cham.52). Luisa Weiss onsdags-blog, hvor den kokkeuddannede Berlin-fødte skribent anbefaler caféer, restauranter, barer (thewednesdaychef.com). Eller den moderne kunst-tur i Prag med en ung jurastuderende som Ales Pitin, der guider til fods for Think Prague, (thinkprague.com).

Liselotte Lyngsøe peger videre på, at vi er trætte af at butikker, restauranter og hoteller verden over ligner hinanden. Vi vil ud over mainstream, søger autentiske steder at bo hvad enten vi finder det via Airbnb eller booker os ind på et lille, familieejet hotel med stor personlighed. Det kan være Drakamöllan Gårdshotell i Österlen, drevet af den tidligere headhunter Ingalill Thorsell, der har udviklet sig til en unik perle med stor gastronomi og masser af kultur-events (drakamollan.com). Tutka Bay Lodge i Alaska, etableret af den prisbelønnede Cordon Bleu-uddannede kok og madskribent Kirsten Dixon og hendes mand Carl Dixon (withinthewild.com). Eller måske Ging Oya Lodge ved Ging-floden i på Sri Lankas vestkyst. Et lille stykke bæredygtigt paradis drevet af det belgiske ægtepar Myrjam Heylen og Leo Claes (gingoya.com).

 

Bæredygtighed
Den internationale turismeorganisation UNWTO under FN har udnævnt 2017 til internationalt år for bæredygtig turismeudvikling. Målet er at mindske det aftryk, som følger med, når turisterne udforsker stadig fjernere hjørner af vores klode. Derfor er der god chance for, at bæredygtighed bliver et af årets buzzwords.

Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, bifalder initiativet, men siger også:

”Vi har arbejdet med bæredygtighed siden 2004, alligevel er der ikke den store efterspørgsel. Mit bedste bud er, at max fem procent af kunderne efterspørger bæredygtige rejser.”

Lars Thykier peger på, at mange operatører gør en masse for at minimere madspild, tager ansvar for miljøet, betaler deres ansatte en fair løn og bliver bæredygtighedscertificerede gennem det internationale initiativ Travelife. Og han håber, at det går med bæredygtighed, som det er gået med økologi.

”Da det begyndte at komme frem for omkring 20 år siden, havde det ingen synderlig grobund. I dag vinder økologiske varer stadig større markedsandel og har virkelig stor betydning.”

Del og iværksæt din virksomhed

Står du og overvejer, om du skal blive selvstændig, behøver det ikke at være så dyrt og uoverskueligt som det lyder. Virksomheder som Tryg og Danske Bank har f.eks. i deres liga lukket iværksættere ind for en billig husleje og skabt partnerskaber siden 2015-17. Som noget forholdsvis nyt er etablerede mindre virksomheder nu også begyndt at udlåne tomme kontorpladser, helt gratis. Virksomhederne kalder det et win-win, da den manglende husleje udlignes med det innovative mind-set, som de unge  start-up firmaer tager med sig.

Det nye gratis set-up mellem Daily Social og Holmgaard Management er et eksempel på det paradigmeskifte, der er i gang. Fremtiden vil byde på virksomheder, der skaber overskud og udvikling ved at åbne op. Dem, der tør tage skridtet og som tror på, at man bliver rigere af at dele, vil opleve, at de ikke bare løfter andre. De løfter også sig selv og deres virksomhed.

Læs hele artiklen “Lån et skrivebord og skab dit eget job” hvor Pernille Marott interviewer Liselotte Lyngsø her på Jobfisk.dk

Morkroppen vinder frem

Lidt flæsk på sidebenene og tunge bryster viser at du står fast, tør nyde livet og har dine prioriteter i orden – for nu kommer forandringerne alligevel så hurtigt at det ikke giver mening at fortsætte ræset.

Læs artiklen Mor Kend Din Krop fra bladet Vores Børn, med Liselotte Lyngsø.