Fremtidens tandlæge: “De lækre mundes klub”

Teknologien ændrer sig hurtigt og konstant. I fremtiden vil langt mere kunne klares hjemmefra og tandlægebesøgene vil derved formindskes. På side 14 I bladet Dental , kan du læse fremtidsforsker Liselotte Lyngsø’s bud på, hvordan man vil kunne vedligeholde tandlægebehovet og endda gøre det mere attraktivt ved hjælp af klubber i stedet for klinikker og gavekort til tandrens.

 

Citatuddrag fra Liselotte Lyngsø: »I fremtiden vil vores hjem reelt fungere som et minihospital. Vi vil kunne trække sundhedsdata via en chip i huden, vi vil kunne skype med tandlægen, lægen og hospitalet, og med tiden vil teknologien utvivlsomt kunne reformere os om et hul i tanden, længe inden vi selv opdager det.«

Fremtidens medieplatform

Spillereglerne for journalistik og kommunikation har ændret sig markant i takt med at folk går fra at være passive forbrugere, til  medskabere af indholdet.

“Det handler ikke længere om at være først med nyheden, […] man skal kunne fortælle sin egen historie oven på en allerede eksisterende historie, flette tingene sammen og skabe nye perspektiver. ”  – Anne Skare Nielsen

Se DKF’s  interview med Anne Skare Nielsen om fremtidens journalister, i  artiklen Co-creation på fremtidens medieplatform her.

Kollektivet på retur

Flipperkollektivets storhedstid, som Thomas Vinterberg dokumenterer i filmen »Kollektivet«, er måske nok forbi, men i dag lever vi alle i et altomfattende kollektiv i en famlende søgen efter nærvær. Det skriver Rasmus Karkov i denne arktikel på Berlingske.

Liselotte Lyngsø udtaler sig om hvordan vi er gået fra kollektiv-tanken, hvor man måtte tage det som det var, til selvvalgte netværk, der hurtigt kan erstattes.

Citatuddrag fra Liselotte Lyngsø: »Der opstår en nypuritanisme, hvor vi holder os selv i spændetrøje for at være præsentable og se godt ud på Google. Men det er i det uperfekte og i sprækkerne, vi for alvor bliver de mennesker, vi er,«

 

Profilplejehjem hitter

Flere og flere profilplejehjem skyder frem. Et af dem er musikplejehjemmet Sølund på Nørrebro i København. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener, at vi vil se flere profilplejehjem i fremtiden, og at de er et udtryk for øget fokus på individualisering og specialisering. Det handler om, at vores omgivelser skal afspejle vores værdier og interesser – og dem vil vi gerne vil dele med andre, der går op i det samme som os selv – om det så er musik, katte eller seksuel orientering.

Svar på de svære skilsmissespørgsmål som en del af fødselforberedelsen

Danske par bliver skilt som aldrig før, men det er ikke længere tabubelagt, men har fået nye og mere positivtladet mærkater, så som “Happy de-coupling”, “det lykkelige brud” og “luksusskilsmisser”.

I fjor blev næsten 20.000 ægteskaber opløst, og det er en stigning på 23 pct. i forhold til året før. Dertil kommer de mange samlevende par, som gik hver til sit. Samtidig tegner Danmark sig for den næsthøjeste skilsmisserate i EU, viser Eurostattal.

Hvorvidt denne udvikling er godt eller skidt, forkælet eller fordrende, er der delte meninger om blandt eksperterne.

Læs dem her i artiklen “Skilsmisser er ved at blive det nye sorte” af Tea Krogh Sørensen

Uddrag fra artiklen af Liselotte Lyngsø:

»Forelskelsen, følelserne og et blomstrende sexliv er blevet et drug, som mange jagter. Og hvis det er væk i parforholdet, opfattes relationen i stedet som et venskab, og man tager konsekvensen og bliver skilt. Efter fortidens målestok, hvor skilsmisser var mere usædvanlige og stigmatiserende, fremstår nutidens skilsmisser måske nok som luksusskilsmisser, men hvis man fungerer bedre uden den anden og i øvrigt er en bedre forældre, hvis man bor alene, kan man godt forklare sig selv, at det er bedre med en luksusskilsmisse end et fattigt parforhold,« siger Liselotte Lyngsø.

Hun er stødt på udsagn som: »Vi valgte at fremskynde skilsmissen, inden vi kørte så sur i det, at vi ikke kunne tale sammen bagefter.«

»Man skynder sig med andre ord at blive skilt, mens man stadig har følelser for hinanden, så man kan blive gode skilsmisseforældre. Det er da interessant.«

Samtidig peger Liselotte Lyngsø på det tabu, at mange oplever, at skilsmissen medfører en lettelse i den praktiske arbejdsbyrde.

»Singlelivet er blevet mere attraktivt. Hvis man er skilt, er der klare linjer omkring arbejdsfordelingen, og man kan være megasingle hver anden uge, når børnene er hos den anden forælder. De andre uger er man hårdt spændt for på familiefronten og går all in i forhold til børnene. For en del kvinder, som har trukket det største læs på hjemmefronten, er skilsmissen en meget effektiv måde at få manden på banen,« siger Liselotte Lyngsø.

Hun mener, at de tårnhøje skilsmissetal nødvendiggør indførelsen af et obligatorisk skilsmisseforberedende kursus til alle nybagte forældre.

 

 

Netflix-modellen holder ikke i alle brancher (Børsen)

Medstifter af Endomondo og mangemillionær Jakob Jønck har netop lanceret en digital kogebog, der skal revolutionere markedet. Livsstilseksperter er dog skeptiske overfor den høje pris.

Citatuddrag fra Liselotte Lyngsø: »Det er mange penge. 69 kr. – glem det! Den høje pris snævrer målgruppen ind til et hobbysegment, hvor få vil være med.«

Læs artiklen af Stefanie Mather på Berlingske Business her

 

 

Vilde teknologier kan blive allemandseje i 2016

Artikel fra Berlingske Business, januar 2016

3D-printere, intelligente apparater og nye betalingstjenester. Teknologierne findes allerede og er nu modne til, at de store spillere som HP, IBM og Facebook er klar til at gøre dem til allemandseje i 2016. Fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen hjælper Berlingske Business med et bud på 2016.

Læs hele artiklen fra Berlingske Business her

Må arbejdspladsen blande sig i vores søvnvaner? (Kristeligt Dagblad)

Betal med en chip i armen

I fremtiden kan du betale dine varer med en lillebitte chip i armen, en tatovering, dit tøj eller et armbånd, spår Liselotte Lyngsø.

Læs artikel ‘Betal med fingerringen, jakken eller tatoveringen’ af Julie Schoen på Metroexpress her

Eller hent den i kort udgave som pdf

 

Annes bud på 2016

2015 går snart på hæld og dermed er det tid til at kigge frem mod 2016.

Her giver Anne Skare Nielsen sit bud på 2016 til pej gruppens Fremtids-tank

Citatuddrag:

“I 2016 bliver den amerikanske valgkamp en stærk katalysator for, at der kommer noget diskussion det kommende år. Vi vil få en debat om, hvorvidt de frie markedskræfter har spillet fallit, og i den kontekst vil der komme en diskussion omkring den danske velfærdsstat – både udfordret på den amerikanske model; fungerer den eller har den spillet fallit, fordi den sociale mobilitet er så dårlig? Men også i forhold til de flygtninge, der kommer ind, og som skal integreres i vores samfund – hvad er myter, og hvad er reelt? Er de en god investering, eller er det 100 procent af humanitære årsager, at vi gør det? Og hvad kræver det egentlig af os danskere? Dette område bliver meget mere praktisk orienteret i det næste års tid, og fra at der er sensation omkring det, så bli- ver det lidt mere ’hands on’, hvor vi skal have defineret, hvad vores rolle er.”