Nye Perspektiver på Dovenskab og Betydningen af en Afslappet Livsstil

Det er på tide at udfordre normen om, at travlhed og produktivitet er den ultimative nøgle til succes og identitet. I en verden med stress og stigende mentale udfordringer, skal vi genoverveje betydningen af dovenskab og den værdi, det kan tilføre vores liv. Dovenskab er ikke nødvendigvis negativt, tværtimod kan det spille en afgørende rolle i vores udvikling og trivsel.

I en artikel fra Kristeligt Dagblad, udforsker Henning Thybo, en anerkendt kartoffelavler og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvordan dovenskab kan være en kilde til innovation og balance.

 

Lad os hylde den dovne kartoffelavler

Selvom Henning Thybo har travlt med at dyrke kartofler og administrere landbrugsområder, beskriver han sig selv som doven. Et paradoks, som kan virke overraskende, men Thybo ser dovenskab som en drivkraft bag nyskabende løsninger og redskaber. På trods af sin ugentlige arbejdsuge, der ofte strækker sig over 80 timer, bruger han sin passion til at finde måder at gøre arbejdet lettere og mere effektivt. Hans kreative tanker har ført til opfindelsen af verdens største kartoffellægger og ammoniaknedfælder. Thybo hævder, at dovenskab ikke handler om at sidde stille, men om at skabe og forbedre – en måde at frigøre tid til mere fornøjelige aktiviteter.

 

Liselotte Lyngsø deler den fascinerende opfattelse af dovenskab. Hun påpeger, at mange teknologiske fremskridt og innovationer skyldes ønsket om at forenkle og forbedre vores livskvalitet. Eksempler som vaskemaskinen, fjernbetjeningen og robotplæneklipperen er manifestationer af denne positive tilgang til dovenskab, som sigter mod at spare tid og kræfter. Liselotte betragter dovenskab som en central drivkraft i menneskets udviklingshistorie og påpeger, at det har bidraget til mange af de teknologiske landvindinger, vi nyder godt af i dag.

Dovenskab udfordrer det moderne syn på arbejde og livsstil

Historisk set blev arbejde ikke betragtet som en dyd, men som noget, der skulle undgås. Den protestantiske arbejdsetik og udviklingen af kapitalisme har siden ændret det syn, og arbejdet blev ophøjet som en måde at tjene Gud og samfundet på. Den perspektivændring har ført til, at arbejdet i dag udgør vores visitkort og er en afgørende del af vores identitet.

 

Liselotte Lyngsø forudsiger imidlertid, at vores syn på dovenskab kan ændre sig i fremtiden. Hun peger på en tendens mod at værdsætte en mere afslappet tilgang til livet, hvor der er plads til at “skynde sig langsomt”. Hun mener, at mange mennesker ønsker at undslippe den konstante jagt efter produktivitet og i stedet fokusere på at undres og forundres. Den holdningsændring er inspireret af begivenheder som coronapandemi, klimakrise, krig og kunstig intelligens, der får folk til at genoverveje deres prioriteter og centrale roller.

Fremtidsforskeren ser også en ny værdi i at kunne “lave ingenting” i en tid, hvor teknologi og arbejde konstant trækker os i retning af at være aktive og produktive. I en tid, hvor bæredygtighed og fornuftig brug af ressourcer er afgørende, kan dovenskab faktisk blive en “superkraft”. At kunne sætte tempoet ned og nyde livet uden altid at skulle stræbe efter mere produktion og forbrug kan være en måde at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

 

 

I sidste ende må vi stille det vigtige spørgsmål om balancen mellem arbejde og afslapning samt overveje, hvordan vores syn på dovenskab kan påvirke vores livskvalitet og samfundet som helhed. Det giver os mulighed for at reflektere over, om vores moderne tilgang til produktivitet og travlhed virkelig er den eneste vej til succes og tilfredshed. Måske kan vi finde en ny form for balance ved at omfavne dovenskab som en kilde til kreativitet, innovation og dybere selvforståelse.

 

Læs eller hør mere om dovenskab

Læs hele artiklen her, eller i Pdf’en nedenfor.

Vil du høre Liselotte Lyngsø tale meget mere om dovenskab? Så lyt til indslaget på P1 morgen lige her.

 

Artikel: Burde vi hylde dovenskaben i stedet for at udskamme den?

 

Tilhører fremtiden de frygtløse eller de forsigtige?

Fremtiden er rykket tættere på end nogensinde før. Og nu kan du komme endnu tættere på.

Lyt til podcasten ‘Torben & Foredragsholderne’, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø taler om, hvorvidt fremtiden tilhører de bekymrede, de nysgerrige eller de frygtløse.

 

Fremtiden er for de frygtløse… Eller hvad?

Det er altid de modigste – de mest frygtløse – der går forrest. Derfor tror mange også at det er dem, der kommer til at dominere i fremtiden. Det har Liselotte Lyngsø dog en anden holdning omkring.

Ifølge hende tilhører fremtiden også de bekymrede. Især under corona-pandemien, har der været stort fokus på hvad vi gør, hvis alt lukker ned. Og det er måske netop i de forberedelser, vi får brug for dem, der allerede går og frygter det værst tænkelige scenarie.

Fremtiden buldrer derudaf og de frygtløse er i virkeligheden dem, som slet ikke forholder sig til den. Så måske er fremtiden ikke blot forbeholdt de frygtløse alligevel?

 

Vi skal være nysgerrige

Som fremtidsforsker insisterer Liselotte på, at vi skal forholde os åbne og nysgerrige overfor de forandringer vi står midt i. Men, for der er et stort men, vi kan heller ikke være nysgerrige hele tiden. Nogle gange kan det være befriende at spise på en restaurant, hvor måltiderne er bestemt på forhånd og vi egentlig kun skal tage stilling til, om vi kan lide maden eller ej.

Vi skal skabe en vekselvirkning mellem det at være nybegyndere og det at sætte livet på autopilot. For det kræver et enormt nærvær at mærke efter. Sat på spidsen: Vi bliver skøre, hvis vi hele tiden skal være nysgerrige på alt!

“Det er derfor at man siger, at børn skal have det godt i skolen. De skal have det godt socialt, så de har mere overskud til rent faktisk at lære og udforske.”

-Liselotte Lyngsø.

 

 

Lyt til hele episoden og hør, hvad både Liselotte og Torben gerne vil have svar på om fremtiden inden vi en gang skal bort herfra – og meget, meget mere!

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Sådan holder du dig sund i fremtiden

Hvordan holder du dig sund?

Lyt med til Danica Pensions podcast ‘Sunde Stemmer‘, hvor Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fortæller om de sundhedstrends, der er blevet kickstartet det seneste år og hvad vi kommer til at opleve på sigt.

Sundhed i susende udvikling

De fleste har nok mærket, at corona har sat gang i nogle udviklinger, som vi ellers havde troet, først ville komme om flere år. Sådan er det i den grad også gået i spørgsmålet om, hvordan man holder sig sund.

Hospitalerne og deres personale har stået klar siden marts 2020. Med værnemidler som krigsuniformer, har de rustet sig til at kunne håndtere pandemiens patienter. Siden marts har vores hospitaler ikke set ud som de plejede. Operationer, der før blev udført uden længere ventetid, bliver skubbet hele tiden. Patienter, der før havde deres vante gang på hospitalet, må ikke længere komme ind på grund af smittefare.

Og med hospitaler, der ikke længere ser ud som de gjorde en gang, er der opstået helt nye løsninger og tendenser. Vi er gået fra indlæggelse til hjemlæggelse.

De patienter, der normalt ville have gøremål på hospitalerne, er blevet behandlet på distancen. Angstpatienter har fået behandling over video!

 

Færre for tidligt fødte børn

Helt nye vaner er opstået i takt med, at vi ikke bare lige har kunne dukke op hos vores læge eller på hospitalet. Vi har hver især kunne mærke et langt større ansvar for vores egen sundhed. Det er slut med at lægge ansvaret over på sundhedspersonalet. Det er blevet op til os selv at holde os sunde og raske.

Vi har fået lov til at mærke efter på egen krop, hvad det vil sige at være syg. Og vi har også mærket, hvilke sygdomme, der helt er forsvundet i vores hjemmegående hverdag. For eksempel har det vist sig, at mange flere nybagte mødre har fået gang i deres amning hurtigt. Det, at det ikke har vrimlet med familie og venner efter fødslen har givet mødrene ro. Det har haft positiv indflydelse på deres mentale helbred.

 

De lette løsninger overlever pandemien

En ting, er de udviklinger, der er fremtvunget af pandemien, fordi vi var presset til at finde alternative løsninger. Men hvordan vil vores syn på, hvordan man holder sig sund, blive i fremtiden? Vil vi bevare løsningerne eller hurtigt vende retur til status quo?

Typisk vil de udviklinger, der er opstået ud af dovenskab, med sikkerhed få lov at leve videre langt ud i fremtiden. Vi har altid været enormt gode til at være innovative i dovenskabens tegn. Se bare på robotstøvsugeren og opvaskemaskinen! Under pandemien har vi fået lov til at gå til lægen hjemme fra vores seng, fordi vi ikke har måtte møde fysisk op. Det er lettere at få taget sig sammen til at se lægen, når det ikke kræver så meget af os. Mon ikke vi finder en måde at blive ved med det på?

En anden ting, der har fået sin helt store opblomstringstid under lockdown er sundhedsgadgets. Ure, apps, pulsmålere – you name it. Vi har pludselig fået tid til at gå op i at måle på os selv. Med lukkede kontorer, fitnesscentre og klubber har vi aktivt skulle rejse os op fra sofaen og dyrke motion, for at få rørt os i løbet af dagen. Vi er blevet vilde med teknologi, der kan hjælpe os med at holde styr på vores sundhed. Fra at tage til lægen for at få målt blodtryk, kan vi nu selv holde øje med, hvordan vores krop har det.

 

Sundhedsgadgets til den hybride medarbejder

Indenfor arbejdslivet er der også sket kæmpemæssige udviklinger. Langt de fleste arbejder hjemmefra, og kontorerne står uberørte. Det er rart, ikke at skulle køre i myldretrafik hver dag. For mange er det en kæmpe gave at kunne disponere over egen tid. Men vi mangler det sociale samvær, vi normalt ville hente på kontoret. Ikke kun fordi, det er rart at have en fysisk samtale, men også fordi vi ikke kan holde øje med hinanden på samme måde virtuelt. Vi kan ikke se, om en medarbejder har det skidt på et zoom opkald.

Det bliver især rigtig svært for lederne at holde øje med deres ansattes sundhed og mentale velvære. Ny teknologi bliver i stand til at måle, om vi har en depression, ud fra hvordan vi taster på tastaturet! Hvis vores leder kan holde øje med, hvordan vi har det – ikke ved at spørge, men ved at kigge på de faktiske tal – bliver vores sundhed måske bedre end den nogensinde har været før på arbejdspladsen?

 

Du er sund når du er aktiv fremfor passiv

Det, der især kommer til at definere vores sundhed i fremtiden er, om vi forholder os aktivt eller passivt i vores liv. Med årene og den udvikling, der har fulgt med, er det blevet nemmere og nemmere at gøre ting, mens man sidder på sin flade. Der er enormt stor forskel på at se Den Store Bagedyst til at gå ud og lave kagen selv. Eller på at spille FIFA og så selv at trække fodboldstøvlerne på.

Når vi er aktive, både psykisk og fysisk, er det den bedste investering for os selv og for samfundet. Youtuberne er allerede gode til det. Deres arbejde består simpelthen af at gøre nye, skøre ting. Og afprøve den seneste trend på TikTok! Vi skal udfordre os selv og være nybegyndere. Og give os i krig med at bage den kage, vi lige har set blive lavet i fjernsynet.

 

Er du interesseret i at blive klog på, hvordan fremtidens sundhed kommer til at se ud? Så lyt til hele podcasten ‘Sunde Stemmer’ med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Styrk din iværksætter muskel

Få fremtidsforskerens bedste bud på den succesfulde iværksætter.

Sådan forbereder du dig på de store skift i samfundet!

Har du de vigtigste redskaber i din værktøjskasse? Se med når Majbrit Kirkegaard møder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i videopodcasten ‘Kvindelige iværksættere’

 

Kæmper for at blive undværlig

Som iværksættere tænker vi ofte, at vi skal være uundværlige. Eksklusive. Liselotte arbejder for det stik modsatte. Hendes drøm er at demokratisere og globalisere fremtidsforskning, inden hun dør.

Og hun er ikke tvivl om, at iværksættere bliver mere succesfulde, hvis de er i stand til at give deres viden og evner videre. For først når vi kan læne os tilbage og se andre elske at mestre vores fag ved vi, at vi har opnået succes. Ikke bare i dette liv, men også i det næste.

“Jeg tror at det er kendetegnende, for særligt kvindelige iværksættere, at vi gerne vil investere i formål og projekter der er større og rækker længere end os selv.”

– Liselotte Lyngsø

Skab en legeplads af muligheder for dig selv og dine ansatte

I 2003 var Liselotte nyskilt og alene-mor til tre. Og så havde hun en iværksætter i maven. Men skulle hun springe ud i det? Var risikoen og usikkerheden for stor? Hun stillede sig selv fem spørgsmål.

  1. Hvad er jeg god til? Sådan for alvor. Hvad giver mig et sus i maven og glæde?
  2. Hvad kan jeg lide? Kan jeg få en god hverdag – og ikke en bootcamp der skal overstås. Sat helt på spidsen: Vil mine børn takke mig når de bliver store, for den fleksibilitet det gav at jeg var “herre” i mit eget hus.
  3. Hvilke kompetencer mangler jeg? Kender jeg nogen som kan hjælpe mig med at blive bedre og kan jeg tilbyde dem noget?
  4. Kan jeg skabe værdi og tiltrække kunderne? Kig på dine omgivelser. Den by, du bor i. Det samfund, du lever i. Den arbejdsplads, du er på eller kommer fra. Hvad mangler der? Hvor kan jeg skabe værdi?
  5. Er det et behov, der vil øges i fremtiden? Det er fantastisk at være tøndemager. Men måske ikke så sjovt, hvis ingen efterspørger dine tønder om 5 år!

 

Svarene var ja. Det besluttede Liselotte i hvert fald. En af de vigtigste erfaringer hun fremhæver er, at dine stakeholders skal være medskabere og føle sig værdifulde. Det er afgørende for en iværksætter at skabe en arbejdsplads, der giver alle muligheden for at opnå følelsen af at de bidrager.

“En sjov måde at leve på”

Arbejdet med fremtidsforskning har bragt Liselotte jorden rundt som foredragsholder og inspirator. Fra New Zealand til Norge. Og når verden åbner står Colombia i kalenderen. Selv fremhæver hun nogle mere håndfaste resultater, hun har bidraget til at udvikle. Eksempelvis Sammenholdet, en app til Kræftens Bekæmpelse, der hjælper pårørende. Samkørsel, en DIY revisionsplatform til SMEer, konstruktiv journalistik, vikarkit til skolerne, så eleverne kan undervise hinanden, ulvetime produkter til IKEA. Og nå ja, så har Liselotte også udviklet brætspillet Typisk. Og meget andet.

”I sin kerne handler fremtidsforskning om at være nysgerrig. Verden er pr. definition interessant og spændende. Fordomme skal man glemme alt om. Og det betyder, at du som iværksætter hele tiden har et skarpt blik for, hvor der et nyt sted at skabe værdi. Og så er det en sjov måde at leve på”.

-Liselotte Lyngsø. 

 

Fremtidsforskerens visioner for morgendagens kvindelige iværksætter

Ifølge Liselotte, er det en særlig frugtbar tid at være iværksætter i. For vi lever i en verden, hvor alt er rebooted på grund af corona. Alle bolde er blevet kastet op i luften, plejer er død og mange ting vil genopstå i nye formater. Den gamle bogklassiker Hvad Kan Jeg Blive findes ikke længere. For ingen ved, hvordan den skal skrives. Fremtidens job er ikke opfundet endnu

Læs Liselottes bud på 10 nye job som følger efter corona-krisen.

Som iværksætter er det afgørende at bruge dine omgivelser som pejlemærker – som inspiration. I det hele taget være opmærksom. Liselotte fremhæver Youtuberne som en gruppe, der konstant er på jagt efter det nyeste. De kigger på, hvad andre kommer op med af gode ideer i deres videoer, og så laver de noget lignende. Bare bedre. Pointen er, at vi ikke allesammen kan eller skal opfinde den dybe tallerken hele tiden. Men vi klarer os uendeligt meget bedre, hvis vi ved, at den eksisterer.

 

It takes a village to raise an entrepreneur

Iværksætteri er vores mulighed for at skabe værdi. Ikke bare for os selv, men også for vores omgivelser. Man tager fejl, hvis man tror det er en dans på roser. Og hvis du eksempelvis kommer fra en familie, hvor der ikke er selvstændige kan det virke helt uoverskueligt, at komme i gang.

Og her kan fremtidsforskning ifølge Liselotte give en tryghed. For den gør dig i stand til at navigere i en mere kompleks verden. Du skal kunne tappe ind i en global hjerne og samtidigt eksekvere lokalt. Og hun er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at være flere på rejsen. Faktisk mener hun, at det bliver uundværligt at have folk omkring os. Som kan støtte os og som kan spare med os. Og som vi kan støtte! Vi står i en hybrid tidsalder med pop-up kontorer, automatiserede regnskabsprogrammer og virtuelle netværk, hvor grænserne mellem lønmodtagere og iværksættere bliver mindre og hvor tærsklen for at komme i gang sænkes dramatisk.

Lyt med, når Liselotte Lyngsø inspirerer dig til at bruge fremtidsforskning til din fordel. Her giver hun dig desuden indsigt, i hvad der er særligt ved kvinder, når de gerne vil være selvstændige. Medstifter af kvindeligeiværksættere.dk, Majbrit Kirkegaard har lavet de spændende podcast rettet mod kvinder, der vil/har startet for sig selv.

Har du spørgsmål til Liselotte om fremtidsforskning og om, hvordan du skal bruge det i din virksomhed? Spørg på hendes Linkedin, eller find svar på futurenavigator.dk.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Sådan bliver du chef i dit fremtidige arbejdsliv!

En fremtidsforsker, en gadgetekspert og en rådgiver i digital præsentationsteknik… Sammen tager de temperaturen på en række af de megatrends, der kommer til at dominere arbejdsmarkedet.

Tør du hoppe med på bølgen? Så tag kurset: “Boost dit digitale arbejdsliv”.

Her kan du lytte gratis til de tre podcasts fra ELEKTRONISTA med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, forfatter til bogen The Skype is the limit og foredragsholder Kenn L. Hansen samt Sune Green fra Logitech.

 

Forbered dig: sådan bliver dit fremtidige arbejdsliv

I tredje del af kurset ‘Boost dit digitale arbejdsliv’, bliver du forberedt på, hvordan vores arbejdsliv vil forme sig i fremtiden.

Liselotte Lyngsø svarer på, hvilket slags arbejdsliv, vi kan se frem til.

Sammen med Helle Priss fra Doers Circle og Christian Bjørnskov, professor fra Aarhus Universitet, diskuterer de relevante emner. Skal vi til at bruge mindre kontorplads og færre parkeringspladser? Og flytter restauranter og caféer fra bymidten til lokalområderne, når flere arbejder hjemmefra?

 

Tag hele mini-kurset i, hvordan du booster dit digitale arbejdsliv, i denne podcastserie fra Elektronista. Her kan du også blive ekspert i at brænde igennem på virtuelle møder. Og så kan du desuden blive klogere på hvad, der bliver vigtigt at eje i hjemmekontoret.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

X, Y, Z, Alpha..? Hvem har ordet på fremtidens arbejdsmarked?

Hvordan sikrer vi, at fremtidens arbejdsmarked favner de forskellige bogstavsgenerationer X, Y, Z og Alpha? Generationer, der har forskellige syn på teknologi og på hvordan fremtidens arbejdsplads skal se ud?

Fik du hørt afsnittet af podcastserien ‘Hvem bestemmer i morgen’ fra Heartbeats – som endte på en flot 7. plads over de mest lyttede udsendelser i 2020?I podcasten diskuteres det, hvordan vi skal lede og fastholde forskellige generationer på vores arbejdsmarked. Sammen med vært, Erik Korsvik Østergaard og grundlægger af MakeImpact, Varan Pathmanathan, ser Liselotte Lyngsø ind i fremtidens arbejdsmarked. Et sted, der vil blive domineret af et mindset, der bevæger sig fra penge til purpose og fra årlig MUS samtale til daglig dialog og feedback.Spørgsmålet er, hvordan vi vil sikre, at der ikke opstår en ny generationskløft. Og om aldersforskel igen kommer til at fylde langt mere?

Kan man blive en del af en arbejdsplads med Skypeklapper på?

Unge mennesker, der netop har færdiggjort deres uddannelse, har måtte vænne sig til virtuelle jobsamtaler. Hvis de da ellers har fået svar på ansøgningen! Når de er blevet hyret, har der ikke været et kontor at møde ind på mandag morgen. I hvert fald ikke i sædvanlig forstand. Siddende hjemme, er de blevet “taget imod” af kollegaer med en skærm i mellem dem. Det er enormt hårde omstændigheder at skulle afkode en arbejdsplads i.

De yngre generationer er lavet af et helt andet stof, end de ældre. I den teknologiske tidsalder er de vokset op i en verden, hvor der kun har været få klik fra A til B. De har skabt virksomheder fra de var børn – på deres helt eget arbejdsmarked. Når de brugte digitale platforme til at købe dyrt, eksklusivt tøj og sælge det videre for det dobbelte. Og så kender de internettet og alt, hvad det har at byde på, som var det deres egen bukselomme. Vigtigst af alt, så vægter de purpose, life-workbalance og feedback langt højere end indtjening. Livet som løn-, tids- og pendlerslave er slut. Mon der kommer et alternativ? Eller må den næste generation opfinde deres eget arbejdsmarked og -liv på ny?

Kan de ældre, etablerede virksomheder forenes med den yngre generations udviklingsambition, hurtighed, tilpasningsevne og fleksibilitet? Eller vil Corona skabe kløfter mellem to uforenelige virkeligheder?

 

Ville du tage en ny kollega med hjem?

Selv når vi begynder at kunne mødes igen fysisk, vil hjemmearbejde fylde langt mere i virksomhederne, end det nogensinde har gjort før. De større virksomheder forventer at kunne opgive op imod 30% af deres kontorkvadratmeter.

Vi har nemlig opdaget, hvor mange fordele det bringer, både for medarbejdere og ledere. Udfordringen opstår, når nye medarbejdere skal integreres. Og ikke mindst, når de ansatte får brug for fysisk sparring, tilhør og svære samtaler. Det bliver ledernes rolle at finde løsningen på denne problematik. For eksempel kunne nye medarbejdere få lov til at arbejde hjemme hos en anden medarbejder de første 2 uger af deres ansættelsestid. Og for at komme feedback-krisen til livs, kunne der derudover etableres pop-up kontorer i nærområderne, så kollegerne får nye lokale mødesteder. Eller hvad med en digital butler til lederne, der minder dem om at følge op på deres ansattes trivsel og motivation? Så ude af øje ikke betyder ude af sind?

 

Bliver du en god chef for dig selv?

Pandemien har tvunget os til at prioritere et hybridt arbejdsliv, der giver mening for os, og som vi kan stå inde for. Vi er blevet tidsejere.

Tidsejerskabet bliver ikke nødvendigvis et generationsvilkår, men mere et spørgsmål om mentalitet. At være tidsejer betyder, at vi skal til at fokusere på at skabe det bedste liv for os selv. Træffe fravalg baseret på vores behov og det, der får os til at blive mest værdifulde – både i vores privatliv og på et arbejdsmarked.

Vi skal udnytte ny teknologi til vores fordel. Til at sortere og prioritere. Og til at engagere os selv og være aktive. Ikke til at binge film om de 250 hobbies, andre dyrker, men i stedet finde nogle områder, vi selv vil investere i og blive gode til. Det er vigtigt, at vi bibeholder lysten til at skabe og udvikle samfundet. For selvom vi sommetider hører skrækhistorier om, at robotterne kommer og overtager vores jobs, så er det langt fra den virkelighed, vi lever i. Teknologien bidrager med et ekstra intelligent lag. Men den kan ikke fortælle os, hvad vi mangler og burde have. Den er ikke innovativ. Og derfor har vi brug for menneskelige kvaliteter til at skabe fremtiden.

 

Hvem bestemmer i morgen?

Den bedste gave, du kan give dig selv er at lære at tage ejerskab over din egen tid. For det er nemlig tidsejerne, der kommer til at dominere i fremtiden. Det er dem, der uafhængigt af chef og arbejdsplads bestemmer, hvor meget transporttid de vil have til arbejde eller om de vil have mulighed for at følge deres børn i skole hver dag. De nægter at lægge deres hårdt tjente penge i en fastlåst opsparing. De vil selv investere og går fra pension til pauser.

Tidsslaverne kommer til at føle sig fattige relativt set. Når resten af verden styrer efter et kompas er de bundet op på et ur. Det bliver gruppen som ikke bare kan smide alt og arbejde hvor de vil og når de vil. Det bliver tidsejernes opgave at sørge for, at ALLE føler sig som tidsejere. Som fremtidens ledere, skal de sørge for at skabe et fleksible arbejdspladser, der er skræddersyede til hver enkelte medarbejder. Både de unge, der lider af klimangst, stressede børnefamilier og ældre, der vil have plads til at leve drømmene om børnebørn og eventyr ud. For hvem siger, at vi ikke kan arbejde hele livet, hvis bare der bliver plads til pauser i ny og næ?

Lyt til hele afsnittet med Liselotte Lyngsø her.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Fremtidens skønhedsideal – “Hva’ be’ har? Er det din avatar?”

Hvad er et skønhedsideal? Hvordan er vores fornemmelse for fremtoning blevet påvirket under Covid-19?

I et afsnit af Apollopodden taler Liselotte Lyngsø med værterne Anna og Nanna om fremtidens skønhedsideal. Om, hvordan den teknologiske udvikling påvirker måden, vores skønhedsidealer vil se ud i fremtiden og hvordan vi bruger vores udseende som en udtryksform. De 3 kvinder tager os med på en spændende undersøgelse ind i fremtiden og gør os, blandt mange andre ting, klogere på fremtidens udtryks apparat: vores helt egen Avatar!

 

Bag en skærm tør vi vise vores sande jeg

Siden Covid-19 blev opdaget i Danmark for snart et år siden, er vi blevet mere og mere vant til at kommunikere virtuelt. Om vi går i skole, er freelancers eller direktør, er det fysiske møde blevet erstattet af online-opkald. Det er efterhånden lang tid siden, vi har skulle møde fysisk ind på kontoret, og det har skabt en hel ny kutyme inden for påklædning. På de sociale medier ser vi business mennesker, der sidder i underbukser, men er iført skjorte og slips på overkroppen. Mange af os er praktisk talt flyttet ind i vores pyjamas eller bamsedragt!

Men det, at vi fravælger det formelle arbejdstøj i en tid, hvor ingen alligevel tjekker op på det, siger vel egentlig ikke så meget om vores skønhedsideal i sig selv. I hvert fald ikke det skønhedsideal, der ikke er skabt af vores arbejdsgiver. Skønhedsidealer er i lang tid blevet skabt af samfundet og de tendenser og mønstre, der følger med. Men nu kan samfundet ikke ses fysisk på gader og stræder længere. Nu kan det kun ses gennem de skærme, vi kommunikerer igennem. Vi sidder alle sammen derhjemme hver for sig i vores egen boble. Hvad gør det ved et ideal, at vi ikke længere påvirker hinanden fysisk, men kun påvirkes af os selv eller gennem de sociale medier?

Tusindvis af trends på Tik Tok

På mediet Tik Tok, hvor rigtig mange unge mennesker bruger flere timer hver dag, skabes trends med lynets hast. Nogle er døgnfluer, andre bliver ved at florere i et godt stykke tid. For eksempel harKpop bevægelsen skabt kæmpe globale bølger. Kpop er en androgyn verden af spraglede farver – hvor alle må være med. Tykke, tynde, høje og lave, drenge, piger og begge dele i samme krop. Et fænomen der inviterer os til at udleve dem, vi i virkeligheden gerne vil være. Og fordi ingen alligevel skal se os, kan vi have 10 forskellige farver på neglene uden at blive opfattet som sindssyge af vores arbejdsgiver og kunder.

 

Tør du være dig selv i en tidsalder af intentioner?

Under pandemien har vi været i lockdown. Det har været begrænset, hvor mange mennesker vi har set og hvad vi har haft mulighed for at foretage os. Vi har haft en masse tid med os selv derhjemme. Tid til at tænke over, hvem vi er, hvem vi gerne vil være og hvad vi gerne vil opnå. Dermed er et helt nyt skønhedsideal blevet skabt. Et ideal, der ikke er samfundsskabt, men skabt af os selv.

Hvad vil du huskes for?

For hvad er det egentlig, der forventes af måden, vi optræder på i samfundet? For kvinder er begrebet ageism hyper relevant. Kvinder forventes at investere utrolige summer på kosmetiske indgreb, ansigtscremer og frisørsaloner, så de kan holde sig unge og friske at se på. Ellers kan de ikke regne med at beholde deres job, eller blive ansat et nyt sted. For mænd betyder det endnu ikke nær så meget, at de får rynker og gråt hår. Det bliver derimod sammenlignet med erfaring og visdom – de så kaldt silver foxes! For hvor det nærmest er mærkeligt, hvis en kvinde ikke får lavet kosmetiske indgreb, er det tabubelagt, hvis en mand får gjort det samme.

Vi begynder at tænke mere og mere over det aftryk, vi sætter i verden. Hvad vores intention er. Især fordi, det bliver sværere og sværere at gøre et indtryk, når der er en skærm i mellem os. At mødes fysisk gør det tusind gange lettere for os at skabe kemi og relationer. Men når vi mødes virtuelt, skal vi kæmpe hårdere for at få folk til at huske os. Måske er koden til det, at vi begynder at være os selv, frem for det, der forventes af os? Ville du ikke kunne huske en person bedre, hvis de ikke lignede alle andre?

 

Hvordan kommer din avatar til at se ud?

Indtil videre har vi høj grad brugt digitale filtrer til at dække over dem, vi i virkeligheden er. På de sociale medier lægger vi filtre over vores billeder og retoucherer vores næser, så de ser mindre ud. Men det kommer fremtidens teknologi ikke nødvendigvis til at bakke op om. Flere og flere sladder mekanismer bliver inkorporeret i vores virtuelle look. Og de afslører, hvordan vi rigtigt har det.

Hvad betyder identitetspolitik for køns- og skønhedsidealer? Hvilke faktorer ændrer på skønhedsidealerne gennem tiden? Og hvordan bliver man tilfreds med sit eget udseende når alle snyder smukkere? Har det uperfekte en fremtid? Hør diskussionen i dette afsnit af Apollopodden med værterne Anna og Nanna og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

LÆS OGSÅ: “Kosmetiske indgreb – en genvej til ungdom” med Liselotte Lyngsø.

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtidens singleliv – fra valentine’s til single’s day

Hvordan har synet på singler ændret sig? Og hvordan ændrer vores singleliv sig i fremtiden? I aftenklubben på Nova, taler Liselotte Lyngsø med Sara Fondo om Singles’ Day.

 

Din kærlighedsstatus er også din status i samfundet

Vores civilstatus er og bliver altid “the talk of town”. Det er et emne, som mange af os bruger ubegrænsede mængder af tid på diskutere. Hvem dater vi – hvilket køn er vi til? Vil vi gerne giftes? Hvad er vores forhold til fællesøkonomi? Men det er ikke alle, der kan få lov at blande sig i diskussionen. For er du en af dem, der tjekker boksen “single” af på blanketten, er du automatisk udelukket fra samtalen. Straks skifter fokus over til en diskussion om hvem der kunne være en potentiel partner for dig. For gud forbyde, at du skulle have det godt med at nyde dit singleliv!

Det er ikke kun samtalerne og fællesskaberne, singlerne bliver udelukket fra. For det at være single, er ikke blot en civilstatus. Det tegner hele vores status i samfundet. Skal vi tage et boliglån, er det en kæmpe fordel, hvis vi gør det med en partner. Har vi lyst til at forkæle os selv med et ophold eller en rejse, er det ofte ikke engang muligt, kun at købe det til en enkelt person. Vi lever i et land, der er bygget op om tosomheder. Hvor det simpelthen er nemmere at være et par, end at være single.

En single parade

I en undersøgelse fra januar 2020 viser det sig, at halvdelen af unge i alderen 25-29 år, ifølge Danmarks statistik, er singler. Det er efterhånden lige så normalt at være single, som det er at være i et forhold. Alligevel ulmer spørgsmålet om, hvad der mon er galt med en, siden man ikke har fundet en partner, stadigvæk i luften til familiesammenkomsterne.

Vi er på vej ind i 2021 og påstår at være et individualiseret samfund. Men når det kommer til vores civilstatus, holder vi stædigt fast i fortidens forældede traditioner. Hvad skal vi gøre for at normalisere singlelivet?

“Vi skal øge bevidstheden om, hvor stærk en gruppe, singlerne er. De er nok de mest entreprenante, aktive og udfordrende i det sociale rum og ikke de ensomme stakler, som de ofte males ud til at være i samfundet.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Der er et kæmpe marked for de enestående. Der skal mere fest og flere farver til at belyse, at singlerne skal have lige ret til at indrette præcis det liv, de drømmer om – måske ved en årlig Single Parade i stedet for kun at gøre dagen til et spørgsmål om shopping til discountpriser.  Indtil videre ser vi det for eksempel på restauranter, som dækker op til individualister ved lange fællesborde og ved vinduespladserne ud mod gaden. Derudover har nogle få rejsearrangører sat fokus på singler og det er blevet lettere at swipe sig til dates og oplevelser der passer til netop den præference, som du kigger efter.

Lever vi i 1950’ernes jerngreb?

Tænker vi tilbage på 1950’erne, hvor aborten endnu ikke var lovlig og kvinder var afhængige af mænd til at være deres hovedforsørger, er vi nået enormt langt. Dengang var parforholdet en konstellation, der bundede i økonomi og praktikaliteter. I dag er det i højere grad følelser – børn og familie – der binder os sammen. Grunden til at vælge partnerskabet har klart ændret sig, men holdningen til, hvorvidt man overhovedet behøver at vælge det i første omgang lader ikke til at have rykket sig en tomme.

I gamle dage blev man – især som kvinde – gjort til skamme, hvis man ikke var blevet gift inden en vis alder. Vi tager os fortsat retten til at have en mening om singlernes liv, det sker helt instinktivt og fra et velment ønske om at “hjælpe”. Hvis vi skal lege legen, hvor vi har fuld ret til meninger om hinandens liv, må det være noget for noget. Det vil sige, at singlerne har ret til at foreslå opbrud eller parterapi, skulle tingene ikke virke til at køre på skinner. For at normalisere singlelivet, må vi også begynde at se anderledes på parrene. Et parforhold kan ikke længere fungere som “helle” fra legen. 

 

Fremtidens singleliv

Hvad kommer teknologien til at betyde, når det gælder vores kærlighedsliv? Bliver tinder og online dating en succes, når de i langt højere grad bliver bygget op på smag, lugt og algoritmer? Bliver det nemmere eller sværere at være single efter corona? 

Find ud af det ved at høre udsendelsen af Aftenklubben på Nova, med Liselotte Lyngsø.

 

LÆS OGSÅ: Lad os hylde kunsten i at kunne være single, med Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

10 jobs der kunne blive dine

Hvilke nye jobs kan du forestille dig, der kommer i fremtiden?

Drømmer du om at blive etikarkæolog eller chatfluffer? I takt med at vores arbejdsmarked ændres i turbofart, får gamle, stolte erhverv nyt indhold, og helt nye arbejdsopgaver dukker op. 

Opbrud der leder til nybrud

Under coronakrisen har både virksomheder og medarbejdere fået øjnene op for, at man ikke altid behøver at skulle fysisk ind på jobbet for at kunne lave sit arbejde. Og den tendens vil fortsætte.

Undersøgelser fra både ind- og udland viser, at vi drømmer om et liv, hvor arbejdet ikke fylder det hele. Vi vil selv bestemme hvor, hvornår og hvordan vi vil arbejde. Vores tid skal være noget, vi selv er herre over. Vi gider ikke at være tidsslaver, og samtidig hungrer vi efter fællesskaber, der giver os god feedback og opmærksomhed. Vi er blevet til socialt orienterede individualister.

Det vil skabe rift om at få job i virksomheder, der tilbyder et udviklingsrum der rummer begge dele. Og som arbejdsgiver vil det blive en stor udfordring at navigere i.

“For lederne bliver det et kæmpe puslespil at få arbejdsopgaver, personligheder, livsvilkår og hjemlige rammebetingelser til at gå op i en højere enhed. Uden at gå på kompromis med onboarding, sikkerhed, fornyelse, brand, feedback og virksomhedskultur.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Maskinerne bliver langt dygtigere. Men de bliver ikke DIG!

Maskinerne vil komme til at overtage og automatisere en lang række af de jobs, vi kender fra særligt service og produktionsbranchen i dag. Men det betyder ikke, at vi kan trække stikket til arbejdsmarkedet – vi får bare travlt med andre ting. 

Selvom maskinerne vil kunne hjælpe os på næsten alle områder, så bliver de kun gode til netop at være maskiner. De vil give os frihed og tid til at skabe mere værdi og indhold i vores arbejde. Nemlig ved at sætte det medmenneskelige, etiske og visionære i centrum. Vi vil blive løftet af maskinerne, og derved blive i stand til at gøre nogle endnu vildere ting, med større rækkevidde end tidligere.

 

Du bliver nybegynder igen og igen

Når du kigger dig omkring i samfundet, er det let at blive møgirriteret over alt det, der ikke spiller. I stedet skal du tænke gudsketak og lov! Så er der da fortsat en masse jobmuligheder, som jeg kan kaste mig ud i. Vi kommer til at kigge os tilbage og tænke: hold da helt op, hvor var der meget rod dengang i 20erne! Klimaforandring, trængsel, ungdomsangst, integration af flygtninge, det værdige børne- og ældreliv, dårligt indeklima og uhelbredelige sygdomme, osv. Små og store benspænd i hverdagen vil alle, med tiden, blive til fremtidens jobbeskrivelser. 

Nye forventninger, livsstile og samfundsudfordringer vil generere jobs, som ingen havde set komme, dengang de tog deres uddannelse, i deres spæde ungdom. Derfor skal vi forberede os på at være nybegyndere mange gange i løbet af livet.

De klassiske professioner vil blive ændret. Revisorarbejdet vil blive erstattet af mønstergenkendende algoritmer. I stedet vil din revisor skabe værdi ved at gøre dit liv til en god investering. Flytte dig fra dumme lån og dårlige beslutninger på den korte bane, til at satse på aktiver på den lange bane. Derudover bliver de ansvarlige for, at de forslag maskinen kommer op med, holder og er til at forstå. Kasseekspedienterne bliver erstattet af hyggespredere i ulvetimen, måltidsinspiratorer og trendspottere. Så det at handle ind i den fysiske verden fortsat bliver mere inspirerende og givende end online.

10 jobs født af pandemien 

 

 

Lyt med, når Liselotte Lyngsø fortæller om 10 nye jobs, vi kan glæde os til at opdage i fremtiden.

Du kan også læse om fremtidens jobs, i denne artikel fra Ekstra Bladet. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtiden og dens usikkerheder ikke er noget at være bange for

Der er blevet sat fut i fremtiden under corona. Det har været en ekstrem usikker periode for alle, og det har været hårdt. Men netop fordi vi alle har været på udebane, har vi også haft plads til at tage chancer, prøve os frem og få beskidte fingre. Alle de ting, vi før troede ville komme langt ude i fremtiden, er her nu. Læreren, der nægtede at lave fjernundervisning, har skabt det mest fantastiske virtuelle fællesskab for sine elever. Virksomhederne kan hyre folk fra hele verden efter at have haft succes med digitale møder og langdistancearbejde. Covid-19 har givet os en smagsprøve på fremtiden. Nu er vi klar til at hoppe ud i den.

 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, gæster læge og forfatter, Imran Rashids podcast “Lægens ord” for at fortælle om, hvad det er for en verden, vi lever i og hvordan begivenhederne vi oplever, påvirker os.

 

Interessant, spændende!

Som fremtidsforsker arbejder Liselotte Lyngsø med at spotte trends i vores samfund. Under corona er der opstået helt nye tendenser. For eksempel har det været helt tydeligt at se, hvordan unge er blevet påvirket af ikke at gå i fysisk skole og se vennerne. Kunne det tænkes, at det bliver et startskud til nye tiltag, der især skal hjælpe og støtte de mest udsatte unge? De problematikker, vi sikkert altid har haft, er kommet under en lup. Nu kan vi se dem meget tydeligere, og så kan vi ikke vende ryggen til. I sundhedssektoren har krisen rettet op på mange af de mangler, man så før. Kriseløsning, træning af medarbejderne og helt nye helte, der kan arbejde på tværs af siloerne, er brudt frem.

Det handler om at se muligheden i de forandringer, der sker rundt om os. Sige “interessant, spændende” i stedet for altid at holde os i tryghedszonen.

Samfundet på den anden side af den kollektive husarrest

I foråret 2020 blev vi alle sammen sendt hjem. Vi blev sendt hjem med 23.000 kr. om måneden. Mange syntes at det var rart i starten, at få tid til at afstresse. At få lov til at flade ud og binge vores yndlingsserie på Netflix, uden at skulle bekymre sig om de økonomiske omstændigheder. Men efter et stykke tid blev vi rastløse. En for en startede vi vores egne små gør-det-selv projekter. Nogle begyndte at strikke, hækle, lave surdej. Andre totalrenoverede deres hjem. Pludselig havde vi alle et kæmpemæssigt behov for at skabe noget, være aktive og værdifulde. Vi blev mindet om, at vi ikke går på arbejde for pengenes skyld, men fordi vi gerne vil føle os uundværlige. Måske var Covid-19 i virkeligheden det perfekte eksperiment der skulle til for at se, hvordan borgerløn ville fungere i praksis?

For det kan godt være, at tingene lyder smart på papiret. Men vi kan ikke planlægge fremtiden. Vi bliver nødt til at mærke tingene på vores egen krop før vi ved, hvordan de kommer til at påvirke os. Hvis ikke følelsesapparatet er med i fremtiden, så har vi gjort regning uden vært. Vi skal eksperimentere med fremtiden, smage og føle på den. Vi skal være nysgerrige overfor de tendenser, der er rundt om os. For eksempel er vi blevet markant dårligere til at kommunikere fysisk med hinanden. Det er en tendens. Chatbots, smarte højtalere og autobeskeder har gjort, at vi har glemt at tale sammen og lytte til hinanden. Den trend bruger de aller klogeste virksomheder til deres fordel ved at gå modsat. De skaber et lyttende og kommunikerende arbejdsmiljø, hvor de blandt andet bliver de allermest eftertragtede virksomheder for jobsøgende.

 

En fysisk verden i en hyperdigital fremtid

Hvis der er én spådom, de fleste af os er enige i om fremtiden så er det, at den kommer til at være virtuel. Og teknologi og automatisering har fået et kæmpe boost i den seneste tid. Den nedsatte mulighed for oversøisk transport har åbnet mange virksomheders øjne for usikkerheden i at være afhængige af andre mennesker. De har måtte gå fra “just in time” til “just in case”, for at stå mere sikkert i forhold til leverancer.

Men det er ikke kun virksomhederne, der har sat fut i digitaliseringen. Vi har allesammen været tvunget til at gå i skole, holde møder og i det hele taget socialisere med en skærm imellem os. Det har rykket os helt vildt, og vi har lært en masse nye muligheder at kende. For eksempel tillader det os at blive langt mere mobile i fremtiden. Vi kommer til at kunne bo lige hvor vi gerne vil, uden bekymringen om en lang transporttid fra A til B.

Digitalisering bliver en stor del af fremtiden. Ligesom at vi i dag ikke kan forestille os at leve uden elektricitet! Men selvom vi har elektricitet, så påskønner vi stadig meget af det, der ikke behøver det. For eksempel levende lys – stearinlys og lejerbål. Sådan bliver det også med digitaliseringen. For hvordan skal vi stadig evne empati, sympati og andre menneskelige træk, hvis alt bliver teknologisk?

“Maskiner er til for at løfte verden og gøre mennesker og verden bedre. Men det kræver, at vi insisterer på at være gode til at være mennesker.”
-Liselotte Lyngsø. 

Fremtiden er fyldt med mennesker, der gerne vil det menneskelige fællesskab. Både i den fysiske verden, og i den teknologiske. Vi bliver bedre til at navigere i, hvad for en slags platform, vi skal bruge til hvilket møde. Der findes både apps, hvor vi kan quizze og have kvalitetstid med vores familie, uden at skulle bruge hele dagen på det. Og så står vi med hele gamergenerationen, som fungerer fint som avatarer i virtual reality. De lever sig ind i det og bruger tid, penge og energi på at være en digital figur. Kommer den generation til at være villige til at slippe kropslighed og nærvær, når de kan få deres helt egen, skræddersyede verden gennem teknologien? Eller bliver det muligt at kombinere det, så vi stadig har menneskelige evner og fordele, men i en mere gamificeret verden?

 

Hvorfor er mennesker så typiske?

Brætspillet Typisk! er udviklet af Liselotte Lyngsø og Per Striegler. Det er deres forsøg på at skabe en fremtid, hvor helt forskellige typer lærer at tale sammen. Vi har en tendens til at omgive os med mennesker, der ligner os selv helt vildt. Men i virkeligheden ville vi nok få allermest ud af at tale med vores modsætninger. Nogen, der ser verden helt anderledes end vi selv gør. Det vi især kunne se se under corona, var forskelligheder i fuld flor. Perfektionisten, som gik op i at have præcis 2 meters distance til personen foran i køen. Hjælperen, der virkelig var på arbejde, og meldt sig som frivillig til at købe ind for de særligt udsatte. Og så er der kunstneren, der mærker fremtiden med kroppen, og handler udfra intuition og fornemmelser.

Ville du kunne leve dig ind i en anden type end dig selv? Og har du i virkeligheden styr på, hvilken type du selv er? Køb spillet Typisk! her, og lær at omgive dig med andre typer end dig selv.

 

Skal vi være bange for fremtiden, og de usikkerheder der følger med den? Eller er det i virkeligheden en kæmpe luksus, at alt er i konstant bevægelse? Hør podcasten “Lægens ord” med Imran Rashid og Liselotte Lyngsø her. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.