Project Zero, den store omstilling

Et fyrtårnsprojekt der kan vise vejen

Project Zero er visionen om at skabe økonomisk vækst og nye grønne jobs i Sønderborg, baseret på omstillingen til et CO2-neutralt samfund.

 

I programmet ‘Den Store Omstilling’ byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med sin vision for hvad der kan gøre den bæredygtige udvikling tiltrækkende både hjemme og internationalt samt hvad der skal til for at alle, unge såvel som gamle, får lyst til at indgå i projektet.

Det er ikke kun én person, som kan ændre miljøet og skabe en bæredygtig fremtid, men hvis vi står sammen, er der ikke langt til målstregen. Derfor skal vi have flere mennesker med på den bæredygtige bølge og ved at give dem et fælles mål gennem Project Zero, bliver ambitionsniveauet hævet. Projektet relaterer borgerne og giver dem en praktisk fornemmelse for at skabe en bæredygtig fremtid. Samtidigt fungerer Project Zero som et fyrtårn, der kan vise vejen for andre lande.

Fra bæredygtig til overskud af både glæde og energi

Vi er gået kold i bæredygtighed. Bare ordet ‘bæredygtig’ får os til at miste modet, da det associeres med noget, der skal tage endnu mere af vores tid i en allerede, travl hverdag. Vi kan roligt skrue op for ambitionerne om at det samtidigt skal føles godt. Det er ikke meningen, at vi skal blive mere travle. Lige omvendt skal det give os mere overskud. Vi skal se på bestræbelsen efter bæredygtighed som en investering, som skal bringe os god energi hele vejen rundt til både mennesker og planet. Det skal vi opnå gennem innovative løsninger, som gør det sjovere at være menneske.

 

Steen Hildebrandt, professor i organisations og ledelsesteori på Aarhus universitet er enig i, at kloden har taget en forkert drejning, og at vi skal arbejde sammen for at få den på rette kurs igen. Vi skal droppe forestillingen om, at vi ikke kan gavne kloden fordi vi er et så småt land og understreger, at selv et enkelt menneskes omstilling er med til at få klimaet på rette spor igen.

 

Vi skal have fat i de unge 

Ifølge Hildebrandt er det særligt de unge mennesker, som skal tages fat i, hvis vi vil have omstillingen til at lykkes. De unge og børnene har ikke fået så mange dårlige vaner endnu, og derfor er det nemmere at vende deres livsstil i en mere bæredygtig retning. Han pointerer, at de ældre selvfølgelig også skal tage del i projektet, blandt andet gennem mere samkørsel, flere delebiler og en større udbredelse af solceller.

 

Lige så vel som at vi er afhængige af kloden for at få mad og drikke, så er kloden også afhængig af os! Det handler om at mødes om et ambitiøst mål og derfor er netop projekter som Project Zero, der i sidste ende skal være med til at sikre vores samfund.

 

Se hele afsnittet af Den Store Omstilling og få fat i alle Liselotte Lyngsøs pointer her eller i videoen nedenfor.

 

10 politiske dagsordner, der former fremtidens Danmark

Danmark var ét af de lande, der tog det hårdeste slag under krisen. Vores BNP faldt med knap 7 ptc. og arbejdsløsheden steg fra godt 3 ptc. til 6 ptc. fra indgangen af 2008 og starten af 2009. Siden kom der økonomisk vækst på den politiske dagsorden og i dag kan vi atter plukke af pengetræet igen.

Hvordan ser dette post-krise landskab så ud? Hvad afgør det næste folketingsvalg? Hvilke dagsordner vil vi måle vores politikere på, i de kommende år? Og hvordan håndterer vi de emner, som blev skubbet til side fordi økonomien skulle fikses, men som nu kræver vores opmærksomhed?

Læs Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og politisk kommentator og rådgiver Noa Redingtons artikel “Ti politiske dagsordner, der former fremtidens Danmark” fra magasinet Ræson, marts 2018

De 10 bud er ikke udtryk for prioriteringer af, hvad den politiske dagsorden burde handle om og heller ikke hvad der vil være bedst for landet. De er alene et bud på hvad, der vil præge den politiske dagsorden i post-krise Danmark.

En pointe  er, at der bag udlændingeballaden findes en ny konsensus. Flygtningekrisen får nemlig værdipolitikken til at blomstre og vi vil fortsat se udlændingepolitikken som en af de kommende års absolut mest potente politiske konfliktzoner.

Noget andet, som skal forme fremtidens Danmark er, at befolkningen vælger velfærd. Hvilke partier tør  indtage en strategisk skepsis over for den forstærkede velfærdskoalition?

Hvad tror du vil forme  den politiske dagsorden  og er du enig i at blandt andet emnerne ligestilling og klima er noget, der vil forme fremtidens Danmark?

Vi står foran de næste 10 år, som bliver en højdramatisk og uforudsigelig periode, hvor nye skilleliner og dagsordner definitivt ændrer det politiske landskab.

Læs om de 1o politiske dagsordner i artiklen skrevet af Liselotte Lyngsø og Noa Reddington og hør om hvorfor blandt andet emnerne ligestilling og klima er noget, der vil forme fremtidens Danmark.

 

Læs artiklen i magasinet Ræson eller på de vedhæftede billeder under.

Fremtidens fysiske onlineshopping

Online møde offline shopping

Skal vi hente, få bragt eller printe varerne ud i fremtiden?

Den lokale købmand er ved at drukne i alle de pakker vi køber på nettet. Posthusene er døde og vi har behov for nye, sikre, klimavenlige og enkle måder at få pakkelogistikken til at fungere på. I USA eksperimenterer de med at benytte bilernes bagagerum til levering, Amazon med AI forudsigelse der bringer pakker ud i nærheden af os, inden vi selv har fået bestilt pakken, Domino’s Pizza der eksperimenterer med levering gennem droner og på sigt får vi måske mulighed for selv at 3d printe varerne ud.

Fra butik til show-room

De fordele der hidtil fik os til at gå ind i en butik for at handle, finder vi i højere grad på nettet på grund af teknologiske funktioner som for eksempel cookies og dynamic pricing. Gennem dem lærer leverandørerne os at kende, så de bedre kan inspirere os og sælge os vores yndlingsprodukter.

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø betyder det, at vi skal udvikle en ny forretningsmodel for de fysiske butikker, hvis vi mennesker skal blive ved med at kunne nyde at komme i dem.

De fysiske butikker er nemlig ikke helt bagud. Vi køber stadigvæk 30% mere når vi møder op fysisk og får en følelsesmæssig krammer af butiksoplevelsen og godt personale. Inspiration til det vi ikke vidste vi ikke kunne undvære gør, at det stadigvæk kan betale sig at udvikle de fysiske butikker. Udfordringen for forretningsmodellen er, at vi bliver inspireret i butikken og dernæst køber online. Den problematik vil snart kunne løses med sensorer der i butikken opfanger at “her bliver jeg forelsket i produktet”, og når jeg så efterfølgende køber det online falder der en procent-del af til butikken.

 

Se hele udsendelsen med Liselotte Lyngsø på TV2 News News og hør hvordan butikker og leverandører skal tænke i nye baner og forretningsmodeller for at gøre det sjovest og bedst muligt for fremtidens detailkunder.

 

Supermennesket

Fremtidens forbruger vil være den bedste version af sig selv på alle parametre. Opskriften for det kompromisløse supermenneske er kort og godt sundhed – både fysisk og mentalt.

Læs mere om supermennesket og potentialerne i at målrette sig denne målgrupper

Fremtidens ledelse

Den nye forretningsmodel

Fremtidens forretningsmodel handler ikke om hvordan man får mest muligt ud af folk, men hvordan man man laver møbler og design, der fremkalder det bedste i mennesket og samfundet. Med 3D-printere er det muligt at lave møbler som hologrammer, og co-creation bliver et krav hos fremtidens forbruger. Der vil opstå nye både sanselige og funktionsrelaterede behov. Læs Liselotte Lyngsøs bud på hvordan fremtidens møbelbranche vil se ud her i Kristin Vidhammers artikkel.

Bykunsten bliver demokratiseret og folkelig

Byerne bliver mere folkelige, pyntesyg, fulde af sjæl og liv hvor det uperfekte bliver perfekt. Og om lidt kommer der 3 d printere og så bliver bykunsten for alvor demokratiseret.

 

Hør klippet med Liselotte Lyngsø

Fremtidens bøf er en ægte bøf. Koen har gået på græs, kødet er produceret uden antibiotika og tilsætningsstoffer, og koen er ikke fodret med genmanipulerede majs og kornsorter. Kort sagt dyrevelfærden er i top.

Mange vælger i dag at blive vegetarer af klimamæssige årsager. På Oxford universitet har man fundet ud af at man ved at dyrkelsen af kunstigt kød, vil kunne sænke udledningen af drivhusgasser med op mod 96%. Ægte kød vil således blive til en mangelvare, når det proteinholdige ‘kød’ kan dyrkes fra stamceller og dermed på mest bæredygtig vis brødføde fremtidens befolkning på 9 milliarder mennesker. Vi vil derfor blive mere bevidste om indikatorer som fedtmorering og ben, der adskiller det ægte kød fra hakkebøffen dyrket i et laboratorium.

Læs Liselotte Lyngsø udtale sig om kødets fremtid i Politikkens artikel: Er du klar til en kunstig bøf?

Vi vil også have flere måltider i vores bøf. Vi vil have en bøf med ben i, som vi efterfølgende kan koge suppe på. Derved får vi samtidig kollagen, som kvinder ellers betaler dyre domme for i bla. rynkecreme. Derudover skal den ægte bøf selvfølgelig være så lækker, at vælger den frem for den laboratorium-dyrkede.

 

Den ægte bøf vil blive en luksus i hverdagen, måltidet som familien samles om. Netop denne glæde ved en god bøf, er noget Jens Slagter, som står bag disken i ’Slagteren ved Kultorvet’, kender noget til. Jens som i de sidste 25 år, har forsynet danskerne med kød af høj kvalitet og udlært mange slagtersvende gennem tiden, er en af fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs meddommere på “The Beef”.

En af de andre meddommere er Jane Faeberg, som står bag den velbesøgte madblog, Madbanditten, med tusindvis af besøgende hver dag. Bloggen har fokus på Palæo og LCHF, hvor kød og grøntsager er den primære bestanddel. Hun har udgivet flere bøger omhandlende netop Palæo og LCHF.

 

 

 

 

 

 

Smukfest