Posts

Hvilken rolle har du på fremtidens arbejdsplads?

Fremtidsforskere Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø giver deres bud på fremtidens arbejdsplads.

Bliver du en af dem, der ser ‘Den Store Bagedyst’, eller bager du selv? I fremtiden vil det at gå fra at være mentalt og fysisk passive til at være aktivt deltagende, blive en stor udfordring. 40% vil bo alene!

 

Før fandt vi vores fællesskab i vores familie. Så kom individualiseringen, og fra den har vi fået helt nye former for fællesskaber, som vi selv skaber og designer. Ejerskab betyder ikke længere noget – det at have adgang har en langt større værdi, og det har man i et selvskabt fællesskab. Så konkurrencen kommer ikke til at handle om, hvem der ejer det største hus på vejen, men om hvem der har flest relationer og mest adgang.

Hvordan kommer de tendenser til at have en betydning for fremtidens arbejdsplads? Det har Anne Skare og Liselotte Lyngsø fire bud på.

1. Fra just-in-case-læring til just-in-time-læring

Fremtidens medarbejdere vil vægte personlig udvikling og evne til værdiskabelse højest. Det bliver virksomhedernes fornemmeste opgave at finde ud af, hvordan de sikrer det på arbejdspladsen.

Vi er blevet vant til hele tiden at blive ratet og liket på de sociale medier, så det vil også blive et must på arbejdspladserne. På en konstruktiv og opbyggelig måde, skal medarbejderne hele tiden gives feedback for deres arbejdsindsats – og vi snakker ikke om den traditionelle, årlige medarbejderudviklingssamtale!

Det handler ikke længere om at være god til én ting, men om at være i konstant udvikling og forbedring med alle livets sider. Derfor skal medarbejdere trænes, så deres individuelle skills hele tiden bliver mere og mere omfattende.

Men for at det kan ske, skal der en kæmpe mængde af tillid til. En leder skal kunne tilbyde sin medarbejder total sikkerhed og privatliv, når de til gengæld giver adgang til monitorering af deres personlige data. Det handler om at skabe et evalueringsrum, der er trygt med det menneskelige samvær som bindeled.

 

2. Bonus boost

Grænsen mellem arbejde og fritid bliver fortsat mere og mere utydelig. Vores arbejdsplads bliver en del af os, og vi stiller krav til den. For at vi giver den vores fulde potentiale, forventer vi 100 procent støtte til opnåelsen af vores personlige mål tilbage.

Hvis en kvindelig medarbejder eksempelvis ønsker at give den en ordentlig skalle mens hun er i 20’erne, kan en bonus være, at hun får frosset sine æg ned eller på anden vis får den rådgivning, der skal til, for at planlægge familielivet. Nøgleordet bliver opgradering af den enkelte, præcis som i computerspil, hvor man både belønnes med nye færdigheder og får adgang til nye baner.

 

3. Team-hunting

Evnen til at samarbejde om bestemte og komplekse opgaver bliver uvurderlig, og hvorfor dog bruge tid på finde, sammensætte og teste individer, når man i stedet kan få hele holdet på en gang?

Hvis en virksomhed vil excellere, skal de ikke have de bedste individer, de skal have den bedste team-formation, der sammen kan løse komplekse opgaver. Virksomhederne skal se sig selv som en del af et flow og ikke som en endestation. Teammedlemmerne vil efterspørge trygge og sunde rammer til at dyrke deres frihed i, og det bringer os frem til det sidste punkt.

 

4. Etisk kompas

De etiske udfordringer vokser radikalt. Det kan ikke fikses med aftaler om CO2-udslip, børnearbejde, økologisk kaffe og fagforeningsforhold – udfordringerne er langt mere fundamentale.

Hvis vi skal have tillid til monitorering, ratings og feedback, bliver det afgørende, at vi kender og kan påvirke de mennesker og værdier, som styrer algoritmerne, og som forvalter de enorme mængder data, der bliver indsamlet. Derfor skal den moderne leder kunne forklare virksomhedens algoritmer.

 

Læs kronikken fra Politiken her.

 

Læs også: Knæk koden til, hvordan du bliver fremtidsforsker

Vi skal have drengene med fagligt

Pigerne udskiller sig fra drengene i kapløbet om de høje karakterer og vinder adgang til de videregående uddannelser og jobs det medfører. Det skaber en ubalance både på uddannelserne og arbejdsmarkedet som ikke er sund for fornyelsesevnen i samfundet.

I artiklen fra Tv2 forklarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor kønnede arbejdspladser er noget skidt.

Læs artiklen på Tv2

Angrib jobmarkedet, før det angriber dig

Af Mette Sillesen

Du skal angribe jobmarkedet, før det angriber dig. Du skal udvikle dig nu, i dag, før udviklingen overrasker dig. Eller, som de siger i Silicon Valley, “Disrupt or be disrupted”.  Er du klar? Ellers bliv det her – det er slet ikke så slemt igen 🙂 

Amatørernes æra er slut

Vi kan ikke længere sidde på vores varme baldepuder og skubbe papiret fra den ene ende af skrivebordet til den anden. Det var så rart og hyggeligt, men nu er det slut. Udviklingen har indhentet os, og det vil den fortsætte med. Inden for de næste 15 år vil ca. to milliarder af de jobs, som vi har i dag, være overtaget af computere, robotter og maskiner. Og nej, det drejer sig ikke kun om servicefagene og de ufaglærte. Automatiseringen rammer alle brancher og erhverv. Fremtidens tabere bliver dem, der ikke kan svare på spørgsmålet “hvilken værdi skaber du?”, og som er opdraget til lønmodtagerkultur. Videregående uddannelse, gode karakterer og en ansættelseskontrakt er absolut ingen garanti for et job i fremtiden.

Fremtiden skriger på dygtighed

Det er ikke for at male fanden på væggen, men for at påpege, at arbejdsmarkedet er under radikal transformation. Og derfor skal du og jeg og alle andre, der ikke vil miste sit job til en robot, se at få fingeren ud. Vi er nødt til at blive meget, meget dygtigere til det vi laver, gøre os mere umage og investere mere i os selv. Det at skabe værdi er ikke noget, man kan læse sig til; værdi skabes ved at handle og gøre. Uddannelse, kurser, certifikater og diplomer er fint og godt, men det er ikke længere nok. Viden er ikke længere en eksklusivitet, men er tilgængelig for alle. Det afgørende er, at du kan omsætte din viden i praksis. F.eks. bliver du ikke leder, fordi du tager en MBA. Nej, det gør du ved at træne dine lederegenskaber igennem mange år, ved at motivere og udvikle dine medarbejdere i det daglige og ved at udvise god adfærd indenfor din professions etiske kodeks. At blive rigtig dygtig til noget kræver benhård og kontinuerlig træning. Det handler om viljen til at blive ved, om at turde udfordre sig selv og samtidig forholde sig åbent og opsøgende.

Det er fedt at være en original

Det lyder måske hårdt og med indikation om, at endnu flere bliver stressramte i fremtiden. Men uanset om du er for eller imod udvikling, så er det et vilkår for fremtiden og en del af alle jobs. Dem, der imødekommer udvikling og investerer tid i at træne og dygtiggøre sig, er fremtidens vindere. Med det sagt, er det også væsentligt at nævne, at det ikke handler om at være perfekt og poleret. Det fejlfrie, som lever op til alle krav og forventninger, er da godt og flot, men det er også ved virkelig at trætte os. I stedet bliver det fedt at være en original – som ikke kan kopieres. Så opfordringen lyder: Få det bedste ud af den, du er, ved at træne dine egenskaber og dyrke dine særheder.

Træn og stink med samme sind

En anden god nyhed er, at det bliver helt okay at ‘stinke’. I Future Navigator ikke alene erkender vi ‘stinkefasen’ (den første periode med træning af noget nyt); vi prisværdiger den. For når man stinker til noget, har man har taget hul på en byld, brudt med en vane og vovet sig ud på nye farevande. Med andre ord skal vi blive meget bedre til at sige som Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.”

Så er der vist bare tilbage at sige træn og stink med samme sind. Rigtig god fornøjelse!

 

Denne artikel var oprindeligt skrevet som klumme til Jyllands-postens tillæg Kursus og Konference (september 2015). 

Velkommen til den aldersfrie fremtid!

Af fremtidsforsker Mette Sillesen

Gammel er død, og alder ophævet. I fremtiden lever vi ikke bare længere, men også bedre. Vi giver den gas og holder formen langt op i årene – måske helt til vi takker af som 142-årige. Så at betegne mennesker som gamle, når de har mere end halvdelen af livet tilbage, er jo absurd. Og hvad er gammel også? Min chef Anne Skare Nielsen har altid sagt, at gammel er intet andet end dårlig software – og nu bakker diverse eksperter og forskere hende op. Velkommen til den aldersfrie fremtid!

Flere mennesker lever længere

Lad os starte med at ridse banen op med lidt fakta:

#1 Fremtidsfaktum: Flere mennesker

I dag er vi 7 milliarder mennesker på jorden. Det er 3 milliarder flere end for blot 30 år siden, og det er 2 milliarder mindre end om 30 år, hvor vi har rundet de 9 milliarder – og stigningen fortsætter kun.

#2 Fremtidsfaktum: Flere “gamle”

For første gang i historien er der i dag flere mennesker over 60 end under 15. Pyramiden er vendt på hovedet. Om små 20 år vil hele 25 procent af populationen være over 65. Tænk lige over det: Hver fjerde person, du vil møde på din vej, vil være gammel i 2016-optik.

At kategorisere så stor en del af befolkningen som “gamle” er da ret meningsløst, ikke? Særligt hvis de ikke føler sig eller lever som “gamle”.

#3 Fremtidsfaktum: Vi lever længere

I følge prognoserne vil en baby, der fødes i dag (i 2016), leve 20 år længere end sin oldefar (født i 1925). Det er tæt på en levealder på 100 år. Og det er når vi ser bort fra ny og kommende forskning, medicin og teknologi, og kun forholder os til vor nuværende levestil og apparater. Her er der altså ikke taget højde for fx et gennembrud af mirakelmidlet rapamycin (som kan komme til at betyde, at vi bliver sådan cirka 142 år!), eller celleforskningens udbredelse (som allerede nu har vist, at det er muligt at sætte nogle celler i stå og endda skrue dem tilbage!).

Hvorfor lever vi længere – og bedre?

Forskning og innovation er de primære grunde til, at vi lever længere. For eksempel har opfindelsen af køleskabet betydet, at vi kan have mad på køl, uden at der går forrådnelse i det, sæben at vi undgår bakterier, vaccinen at vi er modstandsdygtige overfor sygdomme, etc. En af fremtidens hårdeste trends er eksponentiel acceleration, som betyder, at den teknologiske udvikling (samt udviklingen inden for mange andre områder) fortsat vil udvikle sig med eksponentiel hastighed. Det vil sige en fordobling af, hvad teknologien kan, og hvor hurtigt den opererer cirka hver 18. måned (på nuværende tidspunkt). Dette forhold har betydet, at vi siden år 2000 (altså på godt 15 år) har flyttet os mere, end vi gjorde i hele det 20. århundrede. Det betyder også, at vi de næste 5 år kommer til at udvikle os mere, end vi har gjort de sidste 15 år. Tyg lige på den!

Også oplysning udvikler sig eksponentielt. På grund af internettet og de voldsomme videnskabelige fremtidskridt vi tager hele tiden, er vi så utroligt oplyste i dag. Vi ved, hvad det gode, sunde, lange liv kræver – og vi begynder så småt at handle derefter: Vi spiser sundere, sover mere, motionerer bedre, lærer nyt, tænker positivt, stresser mindre, er mere tilstede og omgiver os med mennesker, der gør os godt.

Not oldies, but goodies

Hvis du synes, at denne tendens er svær at få øje på, så kan jeg godt følge dig. Fedme- og stress-statistikkerne peger jo på det modsatte. Men det er netop derfor: Med en trend, følger altid en modtrend. Med en udfordring, følger altid en løsning. Nuvel. Jeg giver mig en smule: “Flere mennekser lever længere” er en hård trend (et vilkår for fremtiden), mens “flere mennesker lever længere og bedre” kun er en blød trend (en plausibel fremtid). Men lad os abonnere på den konstruktive fremtid og gå med det plausible scenarie: I fremtiden er der få oldies og i stedet masser af goodies: Mennesker over 65 år, som er i topform fysisk, mentalt, emotionelt og spirituelt.

Lad os tage skridtet videre ved at gå aktivt til fremtiden. Det vil sige, lad os spørge os selv, hvad der skal til for, at vi bliver goodies og ikke oldies i fremtiden. Eller, sat på fremtidsforskerformel, oversætte den hårde trend, at vi lever længere, til egenskaber. Mit bud kommer her:

#1. Selvforståelse 

Den første og vigtigste egenskab er selvforståelse. Vi skal først og fremmeste gøre op med “gammel” og stoppe med at putte mennesker i kasser og bokse ud fra deres biologiske alder. Alder er et tal, der fortæller mindre og mindre om os. Og gammel er intet andet end dårlig software.

Alder fortæller mindre og mindre 

I dag er vi børn til vi fylder 11 – max. Herfra er vi unge til vi bliver forælder. Så bliver vi voksne for en stund, for så at blive unge (måske endda teenagere) igen. For så måske at stifte familie påny. Ellers skipper vi det helt og lever “straight out” som singler. Der er flere og flere måder at leve på, men en fælles tendens er, at livsfaserne forskydes eller helt udviskes. 40’erne er de nye 20’ere, og 60’erne de nye 40’ere. For nogle. Andre vælger mere traditionelle forhold, mens endnu andre har frasagt sig alder og normalitet for længst. Pointen er, at vi på en og samme tid lever mere ens (på tværs af alder) og mere fragmenteret (går vores egne veje). Og det betyder, at aldersbegrebet siger mindre og mindre om os.

Gammel er intet andet end dårlig software

Klichén “alder et bare et tal” holder altså. Og det gælder ikke kun måden vi lever på, men også måden vi tænker på. Det er nu videnskabligt bevist, at der en stærk sammenhæng mellem måden vi tænker på og måden vi ældes på. Dit humør, tanker, følelser påvirker direkte din fysiologi. Du har altså selv en voldsom stor indflydelse på, hvornår – og om – du bliver gammel. Det er først, når du begynder at fortælle dig selv, at du er gammel, at du bliver gammel. Fortæller du dig selv, at du er ung, frisk, dynamisk og har noget at bidrage med, så følger hjernen efter!

For eksempel, hvis du er 20 år og slår din hofte, så forventer du, at den bliver god igen af sig selv hurtigt – og det er hvad den gør. Er du 70 år og slår din hofte, fortæller du dig selv, at du er gammel og at din krop er ved at falde fra hinanden. Tænker du som den 20-årige, vil du med stor sandsynlighed hele hurtigere. It’s all about the mind!

Så hvis du gerne vil være ung hele livet, så tænk dig ung. Endnu bedre drop mærkaterne ung og gammel og fokuser på, hvad du gerne vil være. Opfatter du dig selv som sund, energisk, uovervindelig, er det det, du bliver.

#2. Pauser

En anden egenskab, der bliver vigtig, hvis vi vil være goodies og ikke oldies i fremtiden, er pauser. Vi skal igen droppe at tænke på alder som noget, der bare sker. Drop idéen om, at du skal på pension når du fylder 60. For hvorfor skulle du det, når du ikke er gammel og slidt? Og når du har sådan cirka 40 år endnu at gøre brug af? Øv dig i stedet på at holde pauser igennem livet. Fremtidens arbejdsmarked vil kræve af dig, at du genopfinder dig selv løbende og kontinuerligt udvikler din “employability”. I fremtiden bliver vi ikke bedømt på vores CV og alder, men på den værdi vi skaber. Og det er dit eget ansvar. Dermed er det også dit eget ansvar, at du er bæredygtig og ikke brænder ud som stresskanin som 42-årig. Det bliver derfor vigtigt, at du evner at tage pauser igennem livet – til genopfindelse, fornyelse, fordybelse, oplevelser, nærvær, samvær, m.m. Vi skal have små pensioner ind på arbejdsmarkedet. Og vi skal have pauser ind i hverdagen. Fordybelse og nærvær er ikke bare den nye luksus; det er top-nødvendigt i den evigt eskalerende fremtid.

I denne artikel Fra MBA til MBS kan du læse om, hvordan du træner din evne til at holde pauser og fremtidssikrer dig selv til det lange arbejdsliv.

#3. Partnerskifte

Også parforholdet præges af, at vi lever længere. Vi kommer til at have flere partnere igennem livet. Det skyldes ikke kun, at vi lever længere, men fordi vi insisterer på at leve bedre. For ikke så frygtelig mange år siden var det sådan, at en kvinde havde brug for en mand for at overleve og omvendt. Manden tjente pengene, og konen tog sig af børn og hjem, og et brud var så ødelæggende, at det ikke ansås som en mulighed. Sådan er det ikke længere.

I dag går vi ikke fra hinanden, fordi det ikke fungerer, men fordi vi kunne være lykkeligere et andet sted. Vi er i forholdet så længe det er godt. Og når det ikke fordrer os længere, vælger vi os selv og går hver til sit. Seriel monogami vil fortsat være den mest udprægede parforholdsmodel i fremtiden – trods flere og flere hopper ud i polygami, åbne forhold eller bevidst vælger et liv uden en partner. Partnerskifte bliver derfor en essentiel egenskab.

Luksusskilsmissen

At kunne danse med opbrud, håndtere svære følelser og acceptere – og måske endda nyde – at tingene forandrer sig bliver en stor styrke i fremtiden. I dag ses en tendens, hvor vi dyrker luksusskilsmissen. Det vil sige, at man fremskynder skilsmissen, således at man når at blive skilt, mens man stadig har følelser for hinanden, så man kan blive gode skilsmisseforældre. Endnu bedre: I fremtiden behøver vi formentligt ikke selv at hitte ud af, hvordan vi træner denne egenskab. Nej, den følger med på det obligatoriske skilsmisseforberedende kursus til alle nybagte forældre. Bonus!

Måske synes du, at denne model lyder både kynisk og overfladisk, men hvis det er det lange og gode liv, du bestræber, så er den faktisk slet ikke så tosset igen. Ny forskning viser, at hvis vi er i usunde forhold går det markant udover vores sundhed og hvordan vi ældes. Fjendskhed og dårlig trivsel udløser nemlig stresshormoner og nedsætter immunsystemet og fordøjelsen.

Elsk din nabo

Når det er sagt, viser forskningen også, at gifte personer i lange forhold lever længst. Men det er altså kun, hvis de er glade sammen. Forklaringen findes nemlig i, at ens partner giver følelsesmæssigt støtte og tryghed, hvilket medfører større glæde og mindre stress. Partneren er der desuden til at minde om, at du skal huske at tage dine piller og gå til lægen.

Men igen, hvis parret derimod forårsager hinanden stress, er det bedre at være alene, og så i stedet finde sparringen, trygheden og kærligheden blandt nære venner, familiemedlemmer eller måske din nabo.

Vil du vide mere om konsekvenserne af det lange liv, så hør denne podcast, hvor jeg sammen med en filosof, en parterapeut, en arbejdslivsforsker og morgenværterne på Radio24syv diskuterer den nye alderdom.

Af fremtidsforsker Mette Sillesen

Shit happens, men dygtige mennesker går aldrig af mode

Sådan lyder det fra Anne Skare Nielsen i denne artikel af Anne Møller Kristensen i magasinet Drivkraft (side 4).

Citatuddrag:

“Danske produktionsvirksomheder bliver i 2015 præget af selvkørende trucks, nul pension og kontaktlinser, der gør arbejdsdagen til et computerspil. Robotterne vil overtage mange funktioner, nuvel, men er du villig til at løbende at opdatere dig selv, er der grobund for menneskelig revolution”

Læs artiklen her (på side 4)

 

Iværksætteri kan læres

Iværksætteri kan læres. Det handler om at have viden og talent til at skabe noget. De færreste er forberedte på, at det også kræver mange andre kompetencer

Af Birgitte Flyvholm 

Iværksættere siger om sig selv, at de brænder for at føre en idé ud i livet. De vil selv bestemme over deres tid og den kvalitet, som de kan give deres produkt. Om det er en bygning, en grafisk opsætning eller en frisure. Det er gode incitamenter for at starte en virksomhed. Og rigtig mange gør det.

Der oprettes ifølge SKAT omkring 45.000 nye virksomheder hvert år, en stor del af dem er dog ikke aktive. Det reelle tal ligger på 15-18.000 virksomheder.

”Når der er mange nye virksomheder, så siger det noget om optimismen. Men vi skal også se på, om de overlever. Der er en markant andel af alle dem, der starter, som er lukket igen, inden der er gået tre år og endnu flere, inden der er gået fem år,” siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Sigurd Schou Madsen.

Sælg dig selv
Iværksættere, der kommer fra et lønmodtagerjob, bliver overrasket over, at de nu selv skal tage ansvar for alle processer. De regner med at skulle være kreative og føre deres idé ud i livet. Men de skal også tage sig af at gøre rent, skrive fakturaer, bogføre, købe ind, reklamere, være superbruger i it-systemerne og selv sætte toner i kopimaskinen. Det kommer også bag på mange, at de skal sælge sig selv og deres produkt. Kunderne kommer ikke af sig selv.

”De er ikke vant til at sælge sig selv, at skulle forklare hvorfor det, de laver, er godt. De synes, de kommer til ulejlighed, som en støvsugersælger ved døren. Hvis de ikke kan fortælle kunden, hvorfor han skal købe produktet, så har de ikke noget at sælge,” siger forfatter og rådgiver Abelone Glahn.

Det er en udfordring for mange at skulle sælge sin idé. Fordi de har en viden og et talent for at lave et produkt, så er de ikke nødvendigvis en god sælger. Dansk Erhverv arbejder med crowdfunding, hvor nye virksomheder kan komme og pitche deres idé for investorer.

”Der er markant mange, der har en fantastisk idé, hvor jeg bare tænker, hold da op et potentiale, de har, men hvor er de dårlige formidlere,” siger Sigurd Schou Madsen.

Vejen frem er at finde en partner, der kan supplere med de kompetencer, iværksætteren ikke selv besidder. Eller at sætte sig på skolebænken og tage et af de utallige kurser, der giver netop de kompetencer, der er brug for.

”Hvis du er rigtig dårlig til at pitche din idé, så er du nødt til at træne den del,” siger direktør i Væksthus Hovedstadsregionen Marlene Haugaard.

Iværksætteri kan læres og skal derfor på skoleskemaet
De fleste danskere er lønmodtagere, og der er ikke en kultur i Danmark for at starte som selvstændig. Ofte ønsker forældre, at deres børn skal få et godt job, og kalder det en fase, de skal igennem, hvis de unge alligevel forsøger sig som iværksættere. I skolen og på uddannelsesinstitutioner har der ikke været tradition for at arbejde med iværksætteri.

”Der er en udfordring i den måde, vi har skruet vores uddannelsessystem sammen på. Vi opdrager børnene til at blive lønmodtagere. Vi skaber en kultur, hvor det handler om at gå ud og få et job,” siger Marlene Haugaard.

Det er først inden for de seneste ti år, at Fonden for Entrepreneurship har arbejdet med at ændre kulturen og få iværksætteri og innovation ind i uddannelserne. Både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og universiteterne.

”Der er flere og flere på universiteterne, der tager iværksætterfag og på den måde lærer noget om, hvad det vil sige at drive egen virksomhed. Og der er konkurrencer i iværksætteri på uddannelsesinstitutionerne. Det er med til at motivere og fortælle folk, at der er en anden vej end at gå ud og blive ansat,” siger Marlene Haugaard.

Du kan, hvis du vil
Den danske mentalitet er en hindring for dem, der kunne være potentielle iværksættere. De er bange for fiasko, for at de ikke kan få det til at blive til det, de drømmer om. De frygter, at andre vil se skævt til dem, fordi de har fejlet.

”Det er en helt grundlæggende kultur i Danmark. Der er janteloven; du skal ikke tro, du er noget, og du skal ikke være for storskrydende. Det er helt klart en barriere for folk,” siger Marlene Haugaard.

”Vi tror, at ham ovre på den anden side af gaden er meget bedre til at starte op, end vi selv er. Og det er jo noget fis. Vi har mange muligheder for at uddanne os. Vi kan jo tage kurser på Harvard online. Selvfølgelig kan du lige så godt som ham på den anden side,” siger fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen.

Små iværksættere er klar til fremtidens arbejdsmarked

Iværksættere er drivkraft for vækst og udvikling. De er også klar til fremtidens arbejdsmarked, hvor freelancere og projektansættelser bliver normen

Af Birgitte Flyvholm

Der er en direkte kobling mellem økonomisk velstand og iværksætteri. Det er alle enige om. Vækst måles traditionelt på omsætning, jobskabelse og eksport. Her spiller vækst-iværksættere en stor rolle, og det er også dem, samfundet satser på.

Det store fokus på vækst-iværksættere og økonomisk vækst har måske været med til, at personer med andre ambitioner har mistet lysten til at blive iværksætter. De føler måske, at der ikke er plads til dem i samfundet.

”Det er vigtigt også at fokusere på de mindre virksomheder. Der er rigtig mange, der har startet en tømrervirksomhed eller åbnet en frisørsalon, og som ikke har ambition om vækst. Der må jeg erkende, at vi ikke udadtil har brugt tid nok på at kalde dem iværksættere,” siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Sigurd Schou Madsen.

”Der mangler et andet begreb end vækst for det, iværksættere kan være med til at udvikle,” siger forfatter og rådgiver Abelone Glahn.

Hun mener, at iværksættere i høj grad understøtter andre former for udvikling; netværksudvikling eller afledt vækst ved brug af underleverandører. Eller at små iværksættere er med til at skabe liv i landsbyerne.

”Jeg ville også gerne gøre det op i livskvalitet, for dem selv og deres kunder,” siger Abelone Glahn.

Fremtidens fleksible arbejdsmarked
I de seneste år er der blevet flere iværksættere. Det er især de unge og de ældre, der starter for sig selv.

”Det skyldes nok, at vi er blevet mere individualiserede i Danmark. Folk tør i højere grad prøve deres idé af. At føre deres drømme ud i livet,” siger Sigurd Schou Madsen.

”Vi kan se, at der kommer til at ske en ændring i den måde, vi ser iværksættere på. For vi bliver mere og mere bevidste om – og det viste krisen også – at det altså ikke er trygt at have et 8-16 job mere. Det er lige så utrygt som at være sin egen herre,” siger fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen.

De unge vokser op i et andet samfund. For dem er det normalt, at de er ansat i nogle år, og så går de ud og starter egen virksomhed. De vil opleve, at de store virksomheder i højere grad vil ansætte til tidsbegrænsede projekter og anvende underleverandører og freelancere.

”De unge vil zappe ind og ud af arbejdsmarkedet. Det bliver også mere normalt at have en virksomhed ved siden af et job, og der vil være mange freelancere,” siger Louise Fredbo-Nielsen.

Ny teknologi giver nærvær
Det er ny teknologi, der giver de nye muligheder til fremtidens arbejdsmarked. Nye teknologier gør det muligt at købe fra freelancere i hele verden. Men det gør det også muligt for en masse små iværksættere at finde kunder og levere til flere. Ny teknologi er med til at skabe en nærhed til kunderne, selv om man er langt fra hinanden.

”Teknologien ændrer den måde, vores samfund fungerer på. Det gør, at der skabes en masse forretningsområder for iværksættere og dermed positiv påvirkning på fremtidens arbejdsmarked. Endomondo er et fantastisk eksempel på, at nærheden til brugerne skabes med de nye teknologier. Det fungerer jo kun, når vi har smartphones og internettet,” siger Louise Fredbo-Nielsen.

10 egenskaber fremtidens omsorgspersonale ikke kan undvære

Intelligente sundhedsdata, telemedicin, virtuelt plejepersonale, robotter der tørrer måsen på de gamle, går stuegang på hospitalet og holder øje med beboerne på værestedet. Den teknologiske udvikling er godt i gang med at tage form i sundhedsvæsnet og tegner en radikal anderledes fremtid for omsorgspersonalet på blandt andet plejehjem, hospitaler og institutioner. Men hvad betyder det for plejen? Og hvad skal du som omsorgspersonale kunne i fremtiden?

Med andre ord: 10 egenskaber fremtidens omsorgspersonale ikke kan undvære?

Læs hele artiklen på Den Offentlige her

Vil du have artiklen som pdf, så kan du købe den for en flad 20’er.

Ja tak! Den vil jeg gerne købe!