Posts

STOP MADSPILD og få fællesskabet tilbage

Der har aldrig været større fokus på klimaet, end der er i dag. Den 20. september 2019 havde vi international klimadag, hvor flere tusinde børn og unge fra hele verden var ude og strejke. Det er så vigtigt, at vi opretholder vores gejst, og hjælper vores planet så vi, og fremtidige generationer, fortsat kan leve trygt, sundt og godt.

Et kæmpe skridt på vejen mod mere bæredygtighed og minimal indflydelse på klimaet er forhindringen af madspild – og der er mange flere fordele ved det, end du lige går og tror! Læs med, når fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fortæller om, hvorfor du både bliver rigere, slankere og mere social ved at mindske madspild.

Fra consumers til prosumers

Online tjenester og apps som DBA og Trendsales, har haft kæmpemæssige gennembrud hos danskerne. Her køber og sælger vi brugte ting og tøj i stride strømme! Det samme er vi også begyndt at gøre med vores mad. I stedet for at smide resten af gryderetten ud, så tilbyder vi, at folk kan afhente den. Nogle går endda så langt, at de byder på fællesspisning, hvis de har lavet for meget mad. Mindskningen af madspild er blevet til en kæmpe trend – du er cool, hvis du spiser madrester. Men det er ikke kun miljøet, det er en fordel for. Det er også os som mennesker. Forsøget på at undgå madspild kan nemlig både gøre os slankere og rigere. Og hvis vi ikke spiser alene, bliver vi også sociale.

“I Sydeuropa, hvor man spiser frokost sammen næsten hver dag, spejler dem om bordet sig i hvad de andre spiser og det reducerer indtaget. Derfor er deres forekomst af hjertekarsygdomme også reduceret med 25 %. Hvis den næste generation ikke lærer ikke at lave mad og dele ud af den, så bliver de slaver af de store fødevareproducenter, der har et kæmpe monopol. Og så har du pludselig et problem mere end bare madspild.”

Liselotte Lyngsø

 

Fra nudging til snudging og 3 gyldne råd

Engang var, især aftensmaden, samlepunkt for danske familier. I dag bor 40% danskere alene. Den statistik, er størrelsen på mange madvarer ikke blevet tilpasset til. De portioner, man kan købe, er alt alt for store til vores individualiseringskultur! Derfor skal fremtidens forbrugere ikke kun nudges, men snudges til at handle rigtigt. Snudging er et begreb, der dækker over, at virksomheder og lovgivning, skal være med til at skabe de benspænd, der gør det sværere at lade mad gå til spilde.

Vi skal lade os inspirere af de sydeuropæiske lande. Her kan du købe lige præcis den mængde mad, du ved, du kan nå at spise uden at skulle smide noget ud. Selvom producenterne tjener gode penge på at supersize alle indpakninger, så må det altså holde op nu. Hver gang vi køber for store portioner, smider vi enten en masse mad ud eller spiser meget mere end vi har brug for. Nu skal vi bryde det tabu i samfundet der gør, at vi ikke tør spørge naboen om fællesspisning eller en tallerken med rester. Vi skal give plads til nye forpligtende fællesskaber, hvor vi laver mad til hinanden og nyder den sammen.

 

3 gyldne råd til dig, der vil stoppe madspild:
  1. Lad maden stå ude i køkkenet i stedet for at tage den med ind på middagsbordet.
  2. Lav mindre anretninger og portioner.
  3. Varier! Kødsovsen fra mandagens spaghetti bolognese kan sagtens piftes op og laves til en lækker lasagne tirsdag! Desuden findes der også en app, der designer opskrifter til dig udfra de madrester, du har i køleskabet! Den hedder For resten app.

 

Læs hele artiklen fra ALT med Liselotte Lyngsø, og få den komplette oversigt over, hvordan du forhindrer madspild i dit eget hjem.

Ét klik til fællesskab

TastePlease er en ny app og hjemmeside, som forbinder middagsgæster og værter. Hvis du for eksempel holder konfirmation og får afbud fra 4 gæster kan du sælge kuverterne til nysgerrige fremmede. Tanken er at skabe et globalt fællesskab, hvor brugerne bliver i stand til at finde og dele måltider overalt i verden.

I en artikel fra Lørdagsliv, giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på tendensen med at søge tættere på fremmede.

“Når vi rejser, er det for at få autentiske oplevelser ind under huden. Så når vi har krydset seværdighederne af, så er det næste vi vil at møde en rigtig lokal familie og spise den lokale mad. Vi vil ikke bare gøre det samme hver gang, vi rejser eller går ud.”

Middagsselskabernes svar på Airbnb 

Ligesom AirBnB har revolutioneret hotelbranchen, så vil det her kunne blive en øjenåbner for restaurationsbranchen og være med til at skabe fornyelse. Det kan blive kæmpestort, især på turistmarkedet, men det bliver ikke en konkurrent for vi dropper ikke at spise på restauranter.

I takt med, at alt bliver digitalt, bliver vi sultne efter rigtige oplevelser og derfor passer konceptet perfekt ind. Nærværet og samværet har trange kår i dag, men de fleste vil det i virkeligheden gerne. Vi er nysgerrige på at kigge ind i andre folks hjem og få nye indtryk.

Adgangsøkonomiens opblomstring

I Danmark har vi tendens til at være tilbageholdende overfor fremmede, men adgangsøkonomi og deleøkonomi har gyldne tider i Danmark lige nu. Det ser vi for eksempel i Den Blå Avis, loppemarkeder og fællesspisning i Absalon kirken på Vesterbro.

Læs artiklen og find ud af hvilke udfordringer der ligger i Appen og om det kunne være noget du selv kunne finde på.

Læs her

 

Fællesskaber har trange kår

Mennesker er programmerede til at have det godt i fællesskaber og alt tyder på at grupper med samvær kan styrke og heale den enkelte person. Derfor er det trist, at vi har lagt samfundet så meget an på at være individer.

Læs artiklen i Alt for damerne, hvor Liselotte Lyngsø taler om fællesskabernes betydning.

Fællesskaber har trange kår

Kollektivet på retur

Flipperkollektivets storhedstid, som Thomas Vinterberg dokumenterer i filmen »Kollektivet«, er måske nok forbi, men i dag lever vi alle i et altomfattende kollektiv i en famlende søgen efter nærvær. Det skriver Rasmus Karkov i denne arktikel på Berlingske.

Liselotte Lyngsø udtaler sig om hvordan vi er gået fra kollektiv-tanken, hvor man måtte tage det som det var, til selvvalgte netværk, der hurtigt kan erstattes.

Citatuddrag fra Liselotte Lyngsø: »Der opstår en nypuritanisme, hvor vi holder os selv i spændetrøje for at være præsentable og se godt ud på Google. Men det er i det uperfekte og i sprækkerne, vi for alvor bliver de mennesker, vi er,«

 

Det er fedt at være en god nabo

“En af tidens stærkeste tendenser handler om at række ud efter hinanden i lokalsamfundet og vise åbenhed over for mennesker, der er anderledes end os selv”
Mette Sillesen

Forpligtende fællesskaber er blevet en kæmpe trend. Men det handler ikke om, at vi er på vej tilbage til hippietidens kollektivisme, hvor egoet blev lagt i baglommen på trompetbukserne.

Vi er stadig meget individualistiske og har brug for at udvikle os selv. Det, der kendetegner de nye fællesskaber, er, at de ses som en vej til personlig udvikling og mening.

Læs artiklen Det er fedt at være en god nabo fra Femina/34 som pdf .

 

Der har aldrig været flere singler – nye fællesskaber vokser frem

Der har aldrig været flere singler, end der er nu. Ifølge Danmarks Statistik er mere end hver tredje voksne dansker single. Og det betyder, at der har aldrig har været flere singler og nye fællesskaber vinder frem.

“Når vi ikke er i kernefamilien, så er vi nødt til at indgå i andre fællesskaber. For det er så vigtigt for os mennesker, at vi ikke sidder alene, men er en del af dedikerede og forpligtende fællesskaber. Så vi vil helt klart se en stigning i, at folk søger sammen på andre måder,” siger Louise Fredbo Nielsen, der er fremtidsforsker i Future Navigator.

Se hele udsendelsen fra TV2 Nyhederne her

 

Empati – den nye sociale status

Det handler mindre om at vise, at du har den rigtige taske og mere om, hvilket menneske du er. Derfor vælger mange danskere at arbejde frivillig i deres ferie.

Mange vælger at bruge ferien på frivilligt arbejde. Den seneste undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at knap to millioner danskere udfører frivilligt arbejde. I følge Mette Sillesen vil endnu flere danskere bidrage i fremtiden. Vi befinder os nemlig midt i paradigmeskiftet ”fra mere til bedre”:

»På mange områder i livet fokuserer danskerne ikke på at få mere, men på, at det, de får, skal være af bedre kvalitet og have større betydning for dem. Det gælder også frivillighed, hvor mange spørger sig selv: Hvad vil jeg gerne bruge min sommerferie på? Gavner det mig, som menneske, at sidde på en strand – eller vil jeg gerne skabe noget værdi på en anden måde? Og så vælger mange at arbejde for en god sag i deres ferie,« fortæller Mette Sillesen og forklarer yderligere:

»Til forskel fra for 10 år siden, hvor man var meget fokuseret på sig selv og det materielle, bevæger man sig mod nye værdier i dag. Der er et stærkt fokus på fællesskabet og det, at føle et ansvar over for andre end os selv. At flere og flere søger fællesskabet er også en del af megatrenden, ”high tech, high touch”. Det skyldes, at de fleste lever et mere og mere digitalt liv og derfor har et større behov til at føle nærvær med andre mennesker. Men det skal være nærvær af en vis kvalitet, og det finder mange i et fællesskab, hvor man arbejder for det samme.«

Hent hele artiklen Empati er den nye måde at vise sociale status (af Christina Hasselbalch Langpap, Jyllands-posten den 27. juni 2015).

Ø-kuller på Endelave mod 2020

“Det tager en hel ø at få mennesker til at blomstre. På øer blomstrer vi op, for her har vi adgang til alt. Og vi kan sagtens tænke stort, langt og fremtidsorienteret samtidig med, at vi er nærværende, fællesskabsorienterede og giver os selv ro til at mærke efter, hvad der er, der er det rigtige at gøre.” Derfor skal der satses på ø-kuller på øen Endelave mod 2020! Endelave ligger i Kattegat uden for Horsens.

Med disse ord indleder Anne rapporten ENDELAVE mod 2020. Læs den her.

Portfolio Items