Posts

Førerløs transport gør fremtidens pendlertid useful fremfor useless

Interview om førerløs transport med partner Johannes Grove Nielsen, infrastrukturspecialist Louise Heilberg og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø (Future Navigator). 

Der er fuld fart på udviklingen inden for den førerløse transport, som kommer til at påvirke alle brancher. Teknologien spås til fuldstændigt at revolutionere måden, vi bruger transport på. Udfordringen bliver at turde satse og være med.

I nyhedsbrevet fra Bech-Bruun byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med flere bud og forudsigelser på hvordan førerløs transport i fremtiden vil have stor indflydelse i både det offentlige og i privaten.


”Mennesket er dovent. Vi gider ikke vente på en bus i lang tid. Med førerløs transport får vi en langt større fleksibilitet, der på sigt kan udkonkurrere offentlig transport.” – siger Liselotte Lyngsø.

Ifølge Liselotte, vil den øgede fleksibilitet passe perfekt til nutidens, lidt magelige individer. Infrastrukturspecialist Louise Heilberg mener, at vores tilgang til offentlig transport vil ændre sig: ”Fordelen ved de selvkørende busser er, at de ikke behøver følge en særlig rute. På den måde kan busserne køre alle passagerer hjem fra fx sidste metrostop.”

I dag bosætter vi os så tæt på arbejdet som muligt. På den måde undgår vi at bruge lang tid på enten offentlig transport eller køen på motorvejen hver morgen. Fremtidens førerløse biler vil ændre måden vi bosætter os på og gøre dagligdagens pendlertid “useful” fremfor “useless”. Det, at du ikke selv behøver at køre, vil gøre at du kan bruge den ekstra transporttid til at få lavet det sidste arbejde, eller socialisere med familie og venner. Derudover behøver du ikke bekymre dig om at køre børn og ældre til forskellige aktiviteter – det klarer de helt selv.

Det er ikke kun den private person, som kommer til at blive påvirket af førerløs transport.  Virksomheder og brancher skal være hurtige til at tænke teknologien ind i deres strategi, og også jura vil blive påvirket af den teknologiske udvikling. Sælger du for eksempel sodavand på en tankstation, skal du allerede nu til at forberede dig på en ny forretningsmodel, for i fremtiden vil bilerne ikke have mennesker med når der tankes.

Udviklingen af den førerløse transport kommer til at ske i gradvise ryk i takt med at software og sensorer opgraderes. Det er ikke længere et spørgsmål om – men hvornår vi kan slippe rattet og derfor skal virksomhederne til at rykke på udviklingen allerede nu, hvis fremtiden skal gribes mener Partner i Bech-Bruun Johannes Grove Nielsen. Læs de gode råd fra Liselotte Lyngsø  om hvordan man skal spotte tendenserne før det er for sent.

Læs artiklen

Den nye forretningsmodel

Fremtidens forretningsmodel handler ikke om hvordan man får mest muligt ud af folk, men hvordan man man laver møbler og design, der fremkalder det bedste i mennesket og samfundet. Med 3D-printere er det muligt at lave møbler som hologrammer, og co-creation bliver et krav hos fremtidens forbruger. Der vil opstå nye både sanselige og funktionsrelaterede behov. Læs Liselotte Lyngsøs bud på hvordan fremtidens møbelbranche vil se ud her i Kristin Vidhammers artikkel.

Køkkentrends og fremtidens badeværelse

Tendenserne inden for køkkentrends tegner til, at vi vil få funktioner, der vil hjælpe os til at cope med en travl hverdag, samtidigt med at vi vil få lov til at holde fast i de glæder, køkkenet giver os.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø byder på udseendet af fremtidens hjem hvor og pop-up og automatisering vil være i fokus. Også badeværelserne får lige så stille smag for automatisering, og de vil være spækket med features, der vil efterkomme vores behov for afkobling og energisk optankning.

 

Liselotte Lyngsø påpeger, at badeværelset er det sted hvor vi virkelig kan koble fra og gå offline. »Det bliver et rum i boligen, hvor vi kan gå ind i en renselsesproces og hente ny energi.« Med nye tekniker, som allerede viser sit ansigt i lande som Japan, vil det blive lettere for os at få opfyldt kravet om afkobling på badeværelset. Badeværelset bliver fortsat, og med flere gode grunde, det rum i huset vi søger til, når vi har brug for en pause.

Også køkkenet vil vise sig at rumme nye og spændende muligheder. Liselotte Lyngsø fremhæver “pop-up køkkener”, der vil give et økonomisk og tidsmæssigt bonus i fremtiden. Vi ser, at 40 procent danskere bor alene og spiser alene. Det vil pop-up køkkener ændre på, da de vil give os et større socialt samvær og overskud i fremtiden, og ændre på vores måde at benytte køkkenet på.

Med fremtiden kommer robotterne også, og de vil blive en stor og vigtig del af fremtidens køkkentrends. Deres potentiale vil give os en hjælpende hånd i hverdagen, og mulighed for at fokusere på det, som ikke er grundlæggende. Dog pointerer Liselotte Lyngsø, at mange har en stor glæde i, at røre, dufte og producere vores måltider selv – så hvordan vil vi gøre det muligt, at balancere automatisering og manuelle opgaver i fremtiden? Læs om robotternes rolle i køkkenet og om pop-up køkkenets muligheder, i Jyllands Posten.

»Det handler ikke længere om at have det rigtige, italienske langbord, men om at vi dels er på vej væk fra ‘produkt-bulimien’, så vi faktisk nu begynder at bruge den morter til krydderur- ter, som vi har i skabet, og dels at vi iscenesætter modulære universer, hvor lyd og lys integreres i f.eks. tema-køkkener inspireret af rejser.« -Liselotte Lyngsø

 

Læs artiklen Der må gerne komme mere drama i køkkenet fra Jyllandsposten, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø udforsker fremtidens badeværelse- og køkkentrends. Her kan du blandt andet finde ud af hvad et pop-up køkken er, og hvordan du vil komme til at få serveret din mad i ægte Michelinklasse, uden at flytte en finger selv.

Genbrug betyder sund fornuft

Hvad gør genbrug for miljøet? Hvilke trends slår igennem ift. genbrug? Og hvor er gen-forbrugernes adfærd på vej hen? 

Den Blå Avis er og bliver et Mekka for genbrug og igen i år er der blevet set nærmere på danskernes genbrugsadfærd i DBA’s genbrugsindeks 2017.

Et af de nye og spændende temaer i dette års Genbrugsindeks, er næste generations genbrugere. Hele 81 procent af de danske forældre mener nemlig, at det er vigtigt, at deres børn lærer om værdien af brugte ting, og næsten halvdelen gør en aktiv indsats for at lære den næste generation at handle brugt frem for nyt.

I indekset er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen blevet hevet ind som en af eksperterne, der kommenterer på de spændende data. Her påpeges der både gamle, nutidige og fremtidige trends inden for danskernes sans for genbrug og hvorfor der i dag ligger en helt anden stemning omkring det, at sælge og købe gamle ting og sager.

 

“Vi danskere er nogle købmænd og krejlere. Vi kan godt lide at gøre en god handel og spare på tingene, og derfor går genbrug godt i spænd med den danske kultur.” – Citat fra Anne Skare Nielsen.

 

Genbrug er en væsentlig og vigtig del af opdragelsen. Det sætter en stopper for et usundt, materialistisk overforbrug, og gavner på samme tid det miljøvenlige samfund, som så mange stræber efter at leve i, i dag. Hvis vi indfører genbrug i vores børns daglige rutiner kan vi sikre, at de vil føre det videre og gøre det til en almindelig del af hverdagen. I lang tid har det været en normal ting, at genanvende og videregive babytøj, fordi det selvfølgelig er en skam at smide noget ud, som kun har været brugt i få måneder og “Vigga” er et firma, hvor du kan abonnere på børne- og ventetøj og sende det tilbage når du ikke bruger det mere. På den måde sparer du både tid, penge og ressourcer og det er i høj grad det,  vi danskere stræber efter at opnå med mange ting.

Så hvorfor kan det ikke være sådan med alt? Før i tiden har det, at tage i mod noget brugt og aflagt sinaleret, at vi har manglet ressourcer eller ikke har haft råd til at købe nyt. Men efter flere og flere er begyndt at gå ind for genbrug, er det blevet hipt og sejt, og medbragt mange goder. Det er også noget, som Anne Skare Nielsen kommer ind på, i indlægget.

Vi sætter stor pris på økonomiske og miljøvenlige goder, og det kommer til at have stor indflydelse i fremtiden. Anne Skare nævner for eksempel det populære mærke Adidas’ nye metode til at skabe nyt fra gammelt. Du kan læse om måden genbrug vil have indflydelse på vores måder at producere nyt, i DBA’s genbrugsindeks.

 

Hvordan vil vi genbruge i fremtiden, og hvilken påvirkning vil det have på vores miljø, økonomi, velfærd og samvær? Dyk ned i undersøgelsen og læs blandt andet om, at der ikke længere er en social slagside forbundet med genbrug, og hvorfor de unge stadig køber den dyre barnevogn – det skyldes nemlig noget helt andet end 90’ernes og 00’ernes behov for at flashe de rigtige mærkevarer. Læs artiklen her.

Fremtidens livsform: de tre aldre

Fremtidens livsform bestemmes ud fra de tre aldre i livet.

Menneskers valg af bolig og måde at bo på, kan let betegnes ud fra deres aldersgruppe. Unge vil bo i byen, familier vil bo i forstaderne og de ældre vil bo billigt og praktisk.

Men hvorfor er det egentlig, at boligfordelingen ser sådan ud? Hvad drager unge ind mod byerne, og hvorfor vil de ældre spare flest penge på deres bolig, som muligt? I artiklen ‘Tre aldre – tre boligvalg’, forsøger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, at give et overblik over typiske boligvalg i de tre forskellige faser af livet.

I artiklen kan du også læse om, hvad der kommer til at kendetegne fremtidens livsform, ifølge Anne Skare Nielsen. Der er nemlig visse krav, et boligområde skal opfylde, for at vi gerne vil bosætte os der. Samfundende i Danmark og rundt i verden er bygget op om disse principper, og det vil de også blive i fremtiden. Læs om fremtidens livsform i artiklen ‘Tre aldre – tre boligvalg’.

“Vi vil fortsat blive mere mobile, og mennesker vil højst sandsynligt komme til at flytte mere i fremtiden.” – citat fra Anne.

 

Artiklen, byder på fremtidsforsker Anne Skare Nielsens boligscenarier for de tre aldre – nu og i fremtiden.

Læs artiklen ‘Tre aldre – tre boligvalg’ fra Nybolig Entre her

Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på

Dine madvaner løfter sløret for din personlighed.

Vores fokus på den politisk korrekte livsstil er gået amok og vi taler om hvordan man kan være vegetar på tusind forskellige måder.

I en verden med snart 9 mia. mennesker, vil begrebet “sundhed” komme til at dække over mange forskellige perspektiver. Det er ikke længere kun “mig” men også pladsen til “os” det handler om. Dyrevelfærd, natur, transportvej, menneskerettigheder og vandforbrug er faktorer, som der alle skal tages højde for, i fortællingerne om hvad vi spiser.

Restauranter og caféers salgsmetoder er gået fra “bedst og billigst” til “grønt og glutenfrit”, og de traditionelle madvaner bliver, af dem der har økonomisk og psykologisk overskud, langsomt skiftet ud med fine finesser lavet af grønne, økologiske, vegetariske og bæredygtige råvarer.

De “rigtige” madvaner er blevet til en identitetsmarkør. Hvilken type er du, hvis du kun spiser insektkød, og hvem er du hvis du aldrig gør? Drengen der engang var “smækker” eller en “lækkerbisken” omtales i dag med slangudtryk som “glutenfri”.

Netop fordi alt andet i den fysiske verden er blevet slugt af smart phones er mad blevet en af de eneste ting vi kan røre, smage, lugte og blære os med. Det er blevet sejt og hipt at kunne fortælle en historie om hvorfor du spiser, som du gør.

Læs Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø’s betragtninger i artiklen “Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på”, i Berlingske, 3. sektion fra fredag d. 25. august 2017 eller på linket her.

Så flyt dog!

En undersøgelse fra Bolius viser, at de fleste mennesker bliver boende i deres bolig i længere tid end de har behov for og oprindeligt havde planlagt. Både i forhold til plads når børnene er flyttet hjemmefra og med hensyn til alderdom. Det går ud over dem selv men også unge familier, som ikke kan komme ud på boligmarkedet. Ikke fordi der ikke er plads, men fordi pladsen er ulige fordelt.

 

I Artiklen Skal vi flytte? fra ugebladet Søndag, diskuteres der forskellige holdninger til flyttevaner. En opstilt statistik viser blandt andet, at størstedelen af boligejere vælger at blive boende det samme sted i lang tid fordi de er trygge ved boligen og nærområdet. Deruover viser den, at over halvdelen af de over 65-årige har boet mindst 15 år i samme bolig, og at to ud af tre 50-64 årige har boet i den samme bolig i over 10 år. Tendensen til at blive boende det samme sted bunder i behovet for tryghed.

“Vi ved hvad vi har – ikke hvad vi får”. Undersøgelserne viser også, at det typisk er mennesker på 50+ som sidder på flest kvadratmeter og i artiklen giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på, hvorfor:

“Når man har boet et sted i mange år, er det svært at finde noget, der er både bedre og billigere, sådan som boligpriserne har udviklet sig. Vi vil gerne opgradere til noget bedre, så når vi ikke kan det, bliver vi, hvor vi er.”

Læs mere om Liselotte Lyngsøs bud på tendenser i fremtidens flyttevaner i den 30. udgave af ugebladet Søndag.

Køb dig til lykken

Den næste digitale bølge ruller ind over os og den tager bøvl, plejer og fordyrende mellemled med sig. Fremtidens firmaer skaber værdi og magi og gør det nemt for den brede befolkning at kunne bruge max tid på det der gør dem glade og lykkelige.

Citat fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen: “Det her er nogle goder, som før har været forbeholdt mennesker, der har været godt ved muffen, men sådan er det ikke længere. I dag er det et spørgs- mål om prioritering, fordi for at få råd til sund og økologisk mad og at få le- veret friske blomster hver uge er der nogle, der dropper at have en bil.”

Læs hele artiklen fra Børsen med Anne Skare Nielsen her

Udforsk fremtiden til morgenkaffe med Master Fatman

I fremtiden vil menneskeligheden komme i fokus. I takt med at maskiner overtager de gamle arbejdsopgaver, og at fortidens umuligheder bliver mulige, får vi langt mere frirum og desuden grund til at overveje hvordan vi bruger den nye teknologi. Fremtidens menneske skal være lige så godt som fremtidens robot skal være effektiv. Her er vores etiske sans og følelser centrale for hvordan vi  udvikler os selv og verden. Vi har brug for dagligdagens irritationsmomenter, og vreden over hvad der sker omkring os, til at skubbe os – til at ændre verden.

Som fremtidsforsker er det dog lige så vigtigt ikke at tage parti når det kommer til den etiske diskussion om fremtiden. Vi skal naturligvis være kritiske overfor hvad der kommer, men vi skal også se på hvilke fordele fremtidens teknologi bærer med sig. Vi behøver ikke nødvendigvis med dystopiske øjne, fokusere på hvordan den hiver os længere og længere væk fra hinanden og menneskeligheden. Vi skal også se på de virtual reality film, som forsøger at fremme menneskeheden. Her kan vi (nærmest) på egen krop opleve hvordan det er, at leve i krig og fattigdom, og dermed hjælpe os til at identificere os bedre med mennesker i krigszoner. Vi kan opleve livet på samme sanselige niveau som et barn i dets første måneder, og dermed få forståelse for vigtigheden af kommunikation og nærhed for et barns senere udvikling. Vi må altså undersøge hvordan selv de mest skræmmende fremtidsfænomener, kan vendes til det bedre. Vi skal vende vores irritation til innovation.

Morten Lindberg interviewer Liselottet Lyngsø om hvad det vil sige at være fremtidsforsker i sit program “Croque Monsieu” på Radio24syv.

Link:

http://www.radio24syv.dk/programmer/croque-monsieur/16786691/fremtidsforsker-liselotte-lyngso-cafe-krilo-af?start=0

Backpack to the future

Fremtidens rejse skal være en transformation. Den skal kunne mærkes helt nede i maven, og sætte hele dit sanseregister igang. I dag kan aha-oplevelsen man i gamle dage fik ved at rejse ud i verden, dækkes af teknologiske alternativer som VR (Virtual Reality) og hologrammer – Japan har enda skabt hologrammer du kan røre ved. I fremtiden vil den klassiske “oplevelse” altså være tilgængelig, ligegyldigt hvor i verden du befinder dig. Derfor går vi fra at opsøge inspiration til at ville skabe en transformation, på vores rejser.

Her er der ikke tale om påske-charterferien, hvis all-inclusive får din hjerne til at skrumpe ind, imens du sidder og brokker dig over, at der ikke er nok bobler i velkomstdrinken. Der opstår nemlig et problem når du bliver serviceret i stedet for at blive aktiveret. Man lavede nogle målinger på folk der blev plantet i en storby de ikke var familiær med. De vidste ikke hvor de skulle sove, hvilke gader der var sikre…  kort sagt blev deres hjerne konstant aktiveret med problemer de måtte finde en løsning på. Det interessante ved denne undersøgelse er at disse mennesker var i stand til at huske langt mere fra rejsen, end charterturisten var. På charterturen er alting nemlig så skemalagt og gennemskueligt, at vores hjerner på ingen måde aktiveres, hvilket forvandler os til små børn, der brokker sig over petitesser. Fremtidens rejse skal derfor give os det lille skub der gør, at vi kommer et spadestik dybere ned i den kultur vi befinder os i. Vi vil mærke en forandring hos os selv ved rejsens slutning.

Det kan vi gøre på en rejse til den anden side af jorden, men også bare en tur rundt i København. Altså ikke hvor du sidder passivt på toppen af en bus og kigger ned på Den Lille Havfrue, Rådhuset mv, men du aktivt deltager i oplevelserne. For eksempel ved at besøge kulturhuset i Absalons Kirke på Sønder Boulevard, og spille bingo med andre gæster. På den måde lærer du nye mennesker at kende, hører om hvordan det er at være ung, studerende, jobsøgende, gammel eller professor i København. Du får  altså et stykke kultur med hjem, som du ikke ville blive eksponeret for som traditionel turist.

Hør hele interviewet med Liselotte Lyngsø om fremtidens rejse her på P1 Morgen, eller nedenfor i en kortere version som video.

 

Læs også Fremtidens Rejse – En Transformation.