Posts

Jagten på ungdommen

I en tid, hvor vi mennesker bliver ældre end nogensinde før er det mærkeligt, at det stadig er ungdommen, der bliver heroiseret.

I en artikel fra Berlingske, medvirker fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i debatten om, hvorfor vi så gerne vil opnå og fastholde os i ungdommen.

»Ungdommen er så attråværdig, fordi livet her ligger foran dig. Du er innovativ, og du har mulighed for at transformere og flytte verden,«

-Liselotte Lyngsø

To forskellige tendenser i jagten på ungdom 

Vi ser to tilgange til det at forsøge at fastholde sig ung. På den ene side har vi “no-aging”, som er et udtryk for dem, der forsøger at fjerne alle fysiske tegn på, at de er ældre end “unge”. Det er for eksempel alle de middelaldrende mænd, der arbejder på højtryk for, at deres fysiske form er i top eller dem, der får silikone i brysterne og fillers i læberne.

Den anden tilgang er dem, som prøver at opnå kilden til evig ungdom ved for eksempel at få frosset deres æg ned eller blot ved at kopiere alt, hvad de unge gør.

En chip med ungdom – eller erfaring? 

En undersøgelse viser, at vi i fremtiden måske kommer til at have mulighed for helt selv at bestemme vores egen alder ved at få implanteret en chip, der giver dig den alder, du gerne vil føle dig i. Så kan du som gammel og senil pludselig blive ung igen, og omvendt kan du som ung nemt skaffe dig visdom og erfaring.

 

Men hvad er det, der får os til at stræbe så meget mere efter ungdommen end nogen andre stadier i livet? Og hvorfor er det OK at have visdom men ikke OK at være gammel?

Læs artiklen med Liselotte Lyngø, skrevet af Christina Hilstrøm her.

Tør du at tage springet og gå fra mere til bedre livskvalitet?

I 2013 besluttede Jens Aage Skare Nielsen sig for at skifte sit travle, højtlønnede job ud og forsøge at skabe en hverdag med højere livskvalitet. Efter 22 år i Mærsk sagde han op, så han kunne arbejde mindre og havde mere tid til sine fire børn og sin hustru, Anne.

 

Fra mere til bedre 

Selvom det ikke var svært at få økonomien til at løbe rundt for Jens Aage var det ikke det, der var vigtigst. Et travlt arbejde med lange rejser og møder holdte ham væk fra de ting, der var allermest vigtige for ham.

»Vi begyndte at tænke, om det var »de fik det til at fungere«, vi skulle huskes for? Vi kunne godt have fået det til at fungere og haft et udmærket liv samtidig. Men vi ville også gerne være der til at præge vores børn,«

-Jens Aage Skare Nielsen.

Jens Aage valgte at vende sit liv på hovedet og begyndte at arbejde som skolelærer, og selvom lønseddelen ikke var hvad han havde været vant til, så gav det ham plads til at lave noget, der gav mening for ham. Han gik fra et liv med til meste til et liv med det bedste.

 

Men karriereskiftet fra Mærsk til skolelærer er ikke den eneste omvæltning, Jens Aage havde planer om at lave i sit liv. Allerede i 2016 blev han viceskoleleder på Amager Privatskole  og i dag er han tilbage på skolebænken og tager friluftsvejlederuddannelsen på Skovskolen i Nødebo. Det er altså en livslang process, at have den bedste livskvalitet. Det handler om at forstå vigtigheden i at sadle om flere gange i livet og genopfinde sig selv.

Læs artiklen om, hvordan Jens Aage gik fra mere til bedre  i Berlingske fra uge 38.

Du kan også læse artiklen på e-avisen her.

Hvad bliver din næste jobtitel?

Kunne du tænke dig at blive virksomhedens Ole Lukøje eller CO2-coach? Her kommer fem fremtidige jobtitler, som Liselotte Lyngsøs krystalkugle har kastet af sig.

 

“Hvad kan jeg blive?” bogen er konstant under omskrivning. I takt med, at teknikker og teknologier ændrer sig, så ændrer vi også vores syn på, hvilken slags medarbejder vi har brug for, til at holde vores virksomhed aktuel og i fremgang. For eksempel er grænsen mellem privat- og arbejdsliv ved at flyde helt ud, og det gør os dårligere til at holde fri. Det vil skabe stillingen som virksomhedens “Ole Lukøje”, som skal sikre, at medarbejderne overholder deres sengetider.

Det miljøfokus vi har lige nu kommer kun til at vokse, og det vil medbringe CO2-coachen. Jobbet kan sammenlignes med nutidens svar på en revisor, men i stedet for at holde styr på dine penge, så sørger “miljørevisoren” for, at din “grønne konto” hele tiden er i plus.

De nye generationer tænker ikke på, hvor mange penge de tjener eller hvilken status de har på deres arbejde. De søger nærvær, anerkendelse og mening med det de laver. Derfor vil fremtidens jobtitler fokusere mere på, hvilken værdi jobbet skaber, fremfor hvilket hierarkiniveau det befinder sig på.

 

Hvilket job kommer til at blive aktuelt, når gamer-generationen skal på arbejdsmarkedet og hvem skal holde styr på, hvad der er sande eller falske bedømmelser på internettet? Læs artiklen om de jobtitler, der venter dig lige rundt om hjørnet.

Læs her.

Hvem er fremtidens ledere?

I Kenneth Sejlø Andersens podcast “Mennesker, Meninger og Ledelse” finder du fremtidsforsker Anne Skare Nielsen i en dialog om, hvordan fremtidens ledelse kommer til at handle om forpligtende fællesskaber, vores etiske kompas og det at træffe beslutninger og gøre dem til de rigtige.

Lær at mestre dygtighed 

En vigtig del af, at kunne tænke i nye baner og acceptere forandring er, at kunne være nysgerrig. Hvis du er nysgerrig, vil du hele tiden være åben for at opdage og lære nyt, hvilket vil skabe en naturlig plads til diversitet. Problemet er, at vi ikke får evnen til nysgerrighed ind med modersmælken, som vi burde. evnen til at spørge ind og blive forundret burde være en del af skolesystemets læringsmetoder, sådan at fremtidens ledere, som lige nu er i gang med deres uddannelse, vil føre det videre ind i deres arbejdsliv. Fremtidens ledere skal kunne tage fat i en opgave og løse den med hensigt på at lære noget nyt og udvikle sig selv i stedet for blot at tjene penge.

Hvis fremtidens ledere er nysgerrige, så vil man kunne udskifte den hierarkiske ledelsesordning og Dronning Margrethe-syndromet, hvor de vante rammer altid vil herske, med beslutningstagere og forpligtende fællesskaber.

Elever burde kunne gå til eksamen i dygtighed i stedet for de gamle, firkantede fag som matematik, dansk og engelsk. Dygtighed = at mestre noget, og hvis man kan det, så kan man klare sig overalt.

 

Fra Human Doings til Human beings 

Dit arbejde behøver ikke at fylde hele dit liv, hvis du ikke vil have det. Vi er gået fra at være human doings, der kun fokuserer på at løse problemet, til at være human beings, hvor vi selv får noget ud af problemløsningen og udvikler os i takt med vores personlige præstationer. Fremtidens ledere og arbejdere skal kunne skabe og genskabe sig selv om og om igen i stedet for at bygge deres personlighed op om deres visitkort.

Det hele handler om relationer og personlighed. I takt med, at robotterne og digitaliseringen hersker mere og mere på arbejdspladsen, vil vi begynde at værtsætte personligt nærvær meget mere. Det handler om at hjælpe hinanden gennem fællesskaber, der holder dig i ørene på bedst mulig vis.

Er du fremtidens leder? Så notér dig disse tre gode fremtidsforsker-råd

  1. Vær nysgerrig og lær at sige “nå”.
  2. Vær dit eget personlige kompas.
  3. Træf en beslutning og gør den selv til den rigtige.

Hør mere om de tre råd til fremtidens leder i Kenneth Sejlø Andersens podcast med Anne Skare Nielsen og få flere svar på fremtidens forventninger til en ledelse.

Lyt her

Fremtidens arbejdsliv

Hvordan kommer fremtidens arbejdsliv til at se ud, når digitaliseringen og de nyeste teknologier virkelig overtager?

I dette afsnit af radioprogrammet Digital, på P1, er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen inde og tale om, hvorfor og hvordan vi bruger teknologien på arbejdet i dag samt hvilken indflydelse det har. For det er ikke kun arbejdet, der bliver inficeret med diverse apps og monitorer – også privatlivet bliver påvirket. Fordi teknologien er ligeglad med hvorvidt du sidder hjemme i din sofa eller på kontoret når du arbejder, så er grænsen mellem arbejds- og privatliv blevet udtværdet.

Hvad er hvad? 

På den ene side har digitaliseringen og muligheden for at arbejde hvor som helst og når som helst skabt en enorm fleksibilitet. Forældre kan jonglere privat- og arbejdslivet ved både at få klaret opgaverne og samtidigt hentet børnene tidligt. Flere og flere er blevet digitale nomader, der tager både arbejde og tætte relationer med over landegrænser uden problemer.

På den anden side vil det, at privatlivet inficeres af arbejdslivet også øge vores idé om hvilke krav vi er stillede. Når vi konstant har muligheden for at arbejde, hvornår er det så okay at holde en pause?

Ny dansk undersøgelse 

Stine Lomborg, der er forsker indenfor institut for medier, erkendelse og formidling, er sammen med andre forskere begyndt at undersøge hvad der egentlig sker med arbejdslivet som følge af digitaliseringen. De lægger især stort fokus på, om det virkelig kan være rigtigt, at det er teknologien, der øger vores stressniveau eller om dette blot er en myte. Derfor kigger de på måden vi bruger teknologien på i stedet for at kigge på hvad brugen af teknologi gør ved os.

Stines råd til, hvordan vi tager afstand fra denne udviskede grænse mellem privat- og arbejdsliv er, at vi skal være bedre til at koble fra ved simpelthen at slukke mobiltelefonen og anden teknologi, når vi ikke arbejder.

Teknologiens selvmål 

Dette mener Anne Skare Nielsen, at teknologien faktisk selv vil hjælpe os med i fremtiden. I løbet af de næste par år vil vi være utroligt dårlige til at skelne mellem arbejdet og privaten men det vil til gengæld skabe den store forløsning for fremtidens arbejdsliv. I stedet for, at vi går og bliver stressede over medierne, så vil vi blive bedre til at udnytte dem. Dette skal ske ved hjælp af to ting:

  1. den menneskelige del
  2. den teknologiske del

Hvordan de to områder skal hjælpe os, kan du høre om i radioprogrammet på P1.

 

I radioprogrammet kan du desuden også høre om, hvordan fremtidens arbejdsliv bliver påvirket af augmented reality, gamificering og kunstig intelligens, som vil gøre det sjovere og og lettere at udføre de uoverskuelige opgaver.

Hør radioprogrammet Digitalt på P1 med Anne Skare Nielsen her.

Fremtidens landsby

Er du en af dem, som har et brændende ønske om at bo på landet, men som bor i storbyen fordi det er tættere på arbejde, mere praktisk og meget nemmere? Så glæd dig til fremtidens landsby, som måske vil lade din drøm gå i opfyldelse, helt uden bøvl og besvær.

Er du gamer, så er du vandt til at bygge dit eget virtuelle samfund. Har du disciplinen til at arbejde hjemme, så kan du lige så godt bo på landet med de andre digitale nomader, som i storbyen. Bliver biler førerløse, så bliver det nemmere end nogensinde før, at bo langt væk fra centrum med børn. Og så har du måske en drøm om at være selvforsynende? Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, skal vi til at ændre vores forestilling om, at vokseværk er noget, storbyerne har patent på. I stedet skal vi komme ensomhedstrenden til livs selv ved at skabe landsbyer der kan få os længere på literen.

 

Fra luksus til nærvær

Vi prioriterer ikke længere ejerskab af den dyre bil eller lejlighed, men vil langt hellere have adgang til forpligtende fællesskaber og nærvær med naboer, som vi selv har valgt. Fremfor at flytte alene bliver forhindringerne for at flytte i flok gradvist fjerne så vi kan bo, arbejde og holde os sunde sammen med dem vi holder af.
Rasmus Johnsen tog i 2006 skridtet, og rykkede hele sin familie fra storbyen til Klitmøller, og den lille by på kanten af Vesterhavet er et af de områder, som har undergået en stor forandring på grund af øget tilflytning. Der er nemlig efterhånden mange danskere, som søger at bo et sted, hvor de kan slappe af og koble af, hvilket kan være svært at give sig selv lov til, når man bor i storbyen.
Liselotte opfordrer kommunerne til at droppe den nuværende forestilling om, hvad der skal til for at skabe vækst i landdistrikterne og begynde at tænke i fællesskab fremfor individ:
“Forestillingen om, at man skal gøre sig attraktiv for den enkelte børnefamilie er helt forfejlet, man skal tænke meget større og være sig bevidst om, at man henvender sig til en kritisk masse. Vi flytter ikke kun for at få et billigt hus, men også for at leve et sted, der passer til vores værdier.”

Læs hvad Liselotte Lyngsø mener, at fremtidens landsby kommer til at byde på, og samtidigt hvad kritikpunkterne kommer til at være, i artiklen fra Aoh.dk her.

 

Læs desuden artiklen Det tager en landsby at opdrage et barn,  med Liselotte Lyngsø.

5 hacks til at blive en digital nomade

Vil du være en digital nomade? Så læs Liselotte Lyngsøs 5 hacks til at opnå drømmen om at bo i udlandet.

Mulighederne for at bo og arbejde i udlandet er bedre end nogensinde før. Det gælder bare om at finde de fedeste steder og nogle fællesskaber, som du har lyst til at være en del af. I dag kan langt mere arbejde klares på distancen uden hensyn til tid og sted.

At rykke hele børnefamilien til udlandet og opnå eventyret uden for vante rammer er for mange mennesker drømmen, men den er ikke uden bekymringer. Derfor har Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø 5 gode råd, som måske kan hjælpe.

 

I artiklen Drømmen om udlandet, 5 gode råd i magasinet Vores Børn, minder Liselotte Lyngsø dig om hvorfor der i dag ikke er grund til bekymringer omkring det, at flytte til udlandet med familien. Hun giver børnefamilier fem fif, som kan give dig svar på spørgsmål som hvornår det er bedst at flytte til udlandet, hvor i skal flytte end og hvordan det skal gøres.

Læs artiklen nedenfor og bliv klar på dit næste store eventyr.

Førerløs transport gør fremtidens pendlertid useful fremfor useless

Interview om førerløs transport med partner Johannes Grove Nielsen, infrastrukturspecialist Louise Heilberg og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø (Future Navigator). 

Der er fuld fart på udviklingen inden for den førerløse transport, som kommer til at påvirke alle brancher. Teknologien spås til fuldstændigt at revolutionere måden, vi bruger transport på. Udfordringen bliver at turde satse og være med.

I nyhedsbrevet fra Bech-Bruun byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med flere bud og forudsigelser på hvordan førerløs transport i fremtiden vil have stor indflydelse i både det offentlige og i privaten.


”Mennesket er dovent. Vi gider ikke vente på en bus i lang tid. Med førerløs transport får vi en langt større fleksibilitet, der på sigt kan udkonkurrere offentlig transport.” – siger Liselotte Lyngsø.

Ifølge Liselotte, vil den øgede fleksibilitet passe perfekt til nutidens, lidt magelige individer. Infrastrukturspecialist Louise Heilberg mener, at vores tilgang til offentlig transport vil ændre sig: ”Fordelen ved de selvkørende busser er, at de ikke behøver følge en særlig rute. På den måde kan busserne køre alle passagerer hjem fra fx sidste metrostop.”

I dag bosætter vi os så tæt på arbejdet som muligt. På den måde undgår vi at bruge lang tid på enten offentlig transport eller køen på motorvejen hver morgen. Fremtidens førerløse biler vil ændre måden vi bosætter os på og gøre dagligdagens pendlertid “useful” fremfor “useless”. Det, at du ikke selv behøver at køre, vil gøre at du kan bruge den ekstra transporttid til at få lavet det sidste arbejde, eller socialisere med familie og venner. Derudover behøver du ikke bekymre dig om at køre børn og ældre til forskellige aktiviteter – det klarer de helt selv.

Det er ikke kun den private person, som kommer til at blive påvirket af førerløs transport.  Virksomheder og brancher skal være hurtige til at tænke teknologien ind i deres strategi, og også jura vil blive påvirket af den teknologiske udvikling. Sælger du for eksempel sodavand på en tankstation, skal du allerede nu til at forberede dig på en ny forretningsmodel, for i fremtiden vil bilerne ikke have mennesker med når der tankes.

Udviklingen af den førerløse transport kommer til at ske i gradvise ryk i takt med at software og sensorer opgraderes. Det er ikke længere et spørgsmål om – men hvornår vi kan slippe rattet og derfor skal virksomhederne til at rykke på udviklingen allerede nu, hvis fremtiden skal gribes mener Partner i Bech-Bruun Johannes Grove Nielsen. Læs de gode råd fra Liselotte Lyngsø  om hvordan man skal spotte tendenserne før det er for sent.

Læs artiklen

Den nye forretningsmodel

Fremtidens forretningsmodel handler ikke om hvordan man får mest muligt ud af folk, men hvordan man man laver møbler og design, der fremkalder det bedste i mennesket og samfundet. Med 3D-printere er det muligt at lave møbler som hologrammer, og co-creation bliver et krav hos fremtidens forbruger. Der vil opstå nye både sanselige og funktionsrelaterede behov. Læs Liselotte Lyngsøs bud på hvordan fremtidens møbelbranche vil se ud her i Kristin Vidhammers artikkel.

Køkkentrends og fremtidens badeværelse

Tendenserne inden for køkkentrends tegner til, at vi vil få funktioner, der vil hjælpe os til at cope med en travl hverdag, samtidigt med at vi vil få lov til at holde fast i de glæder, køkkenet giver os.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø byder på udseendet af fremtidens hjem hvor og pop-up og automatisering vil være i fokus. Også badeværelserne får lige så stille smag for automatisering, og de vil være spækket med features, der vil efterkomme vores behov for afkobling og energisk optankning.

 

Liselotte Lyngsø påpeger, at badeværelset er det sted hvor vi virkelig kan koble fra og gå offline. »Det bliver et rum i boligen, hvor vi kan gå ind i en renselsesproces og hente ny energi.« Med nye tekniker, som allerede viser sit ansigt i lande som Japan, vil det blive lettere for os at få opfyldt kravet om afkobling på badeværelset. Badeværelset bliver fortsat, og med flere gode grunde, det rum i huset vi søger til, når vi har brug for en pause.

Også køkkenet vil vise sig at rumme nye og spændende muligheder. Liselotte Lyngsø fremhæver “pop-up køkkener”, der vil give et økonomisk og tidsmæssigt bonus i fremtiden. Vi ser, at 40 procent danskere bor alene og spiser alene. Det vil pop-up køkkener ændre på, da de vil give os et større socialt samvær og overskud i fremtiden, og ændre på vores måde at benytte køkkenet på.

Med fremtiden kommer robotterne også, og de vil blive en stor og vigtig del af fremtidens køkkentrends. Deres potentiale vil give os en hjælpende hånd i hverdagen, og mulighed for at fokusere på det, som ikke er grundlæggende. Dog pointerer Liselotte Lyngsø, at mange har en stor glæde i, at røre, dufte og producere vores måltider selv – så hvordan vil vi gøre det muligt, at balancere automatisering og manuelle opgaver i fremtiden? Læs om robotternes rolle i køkkenet og om pop-up køkkenets muligheder, i Jyllands Posten.

»Det handler ikke længere om at have det rigtige, italienske langbord, men om at vi dels er på vej væk fra ‘produkt-bulimien’, så vi faktisk nu begynder at bruge den morter til krydderur- ter, som vi har i skabet, og dels at vi iscenesætter modulære universer, hvor lyd og lys integreres i f.eks. tema-køkkener inspireret af rejser.« -Liselotte Lyngsø

 

Læs artiklen Der må gerne komme mere drama i køkkenet fra Jyllandsposten, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø udforsker fremtidens badeværelse- og køkkentrends. Her kan du blandt andet finde ud af hvad et pop-up køkken er, og hvordan du vil komme til at få serveret din mad i ægte Michelinklasse, uden at flytte en finger selv.