Posts

Fremtidens ældrekultur: pension i paradis

Hvad er det, der holder os i Danmark, når vi først er gået på pension? På 10 år er antallet af pensionerede, der flytter til udlandet, steget med 65%.

I en artikel fra Berlingske, forudser fremtidsforsker Liselotte Lyngsø at det bliver en stigende tendens.

“Det er generationer med gode engelskkundskaber, som samtidig har taget den digitale virkelighed til sig, hvor arbejde, sundhed og sociale relationer i vidt omfang kan plejes online.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Fra ungdomskultur til ældrekultur

68erne skabte en ungdomskultur og nu skaber de også en ældrekultur, som ikke føler sig forpligtede af lokale familiestrukturer og børnebørn. For dem gælder det om at lytte til sine drømme. De tiltrækkes af forskellige kulturer og bosætter sig i den, de tænder på.

 

Dyre Danmark

Udover kulturen, spiller økonomi en kæmpe rolle i valget om, hvor de ældre vil bo. Det er dyrt at bo i Danmark, og man skal ikke flytte særligt langt væk, for at få pensionen til at række længere. Flytter man til Polen eller Tyrkiet, rækker pengene 2-3 gange længere end i Danmark. Rejser man lidt længere væk til Indonesien, vil pengene også række 3 gange så langt – i eksotiske omgivelser.

 

Læs mere om fremtidens pension og ældrekultur i artiklen fra Berlingske, skrevet af Louise Kastberg.

Læs artiklen her

 

LÆS OGSÅ: Pension – derfor skal du spare op til fremtiden

Sæt din pløk i fremtidens detail-verden

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen har skrevet lederskribenten til Dansk Detail kampagnen omhandlende fremtidens detailhandel.

Her forklarer hun, hvorfor det er vigtigt at springe ud i den nye detail-verden. Spillereglerne er nemlig ikke skabt endnu og derfor er det nu, man skal sætte sin pløk i.

 

I fremtidens detailhandel kommer fællesskaberne til at spille en stor rolle.

“Både som dedikerede fans af dit produkt, frustrerede forbrugere der crowdfunder udviklingen af nogle ordentlige vandpistoler, eller Netflix der har droppet de gamle paradigmer med landegrænser og regioner og i stedet inddelt deres kunder i “taste communities”. Du vil sandsynligvis have mere tilfælles med en person du deler “Netflix taste” med i Australien end du vil have med dem du bor dør om dør med. For detailhandlen vil communities være uundværlige ift. markedsforståelse og produktudvikling.”

 

Læs hele indlægget yderligere fire punkter, som gør dig klogere på, hvordan du sætter din pløk i fremtidens detailhandel.

 

Læs indlægget fra Jyllands Posten her

Hvilken rolle har du på fremtidens arbejdsplads?

Fremtidsforskere Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø giver deres bud på fremtidens arbejdsplads.

Bliver du en af dem, der ser ‘Den Store Bagedyst’, eller bager du selv? I fremtiden vil det at gå fra at være mentalt og fysisk passive til at være aktivt deltagende, blive en stor udfordring. 40% vil bo alene!

 

Før fandt vi vores fællesskab i vores familie. Så kom individualiseringen, og fra den har vi fået helt nye former for fællesskaber, som vi selv skaber og designer. Ejerskab betyder ikke længere noget – det at have adgang har en langt større værdi, og det har man i et selvskabt fællesskab. Så konkurrencen kommer ikke til at handle om, hvem der ejer det største hus på vejen, men om hvem der har flest relationer og mest adgang.

Hvordan kommer de tendenser til at have en betydning for fremtidens arbejdsplads? Det har Anne Skare og Liselotte Lyngsø fire bud på.

1. Fra just-in-case-læring til just-in-time-læring

Fremtidens medarbejdere vil vægte personlig udvikling og evne til værdiskabelse højest. Det bliver virksomhedernes fornemmeste opgave at finde ud af, hvordan de sikrer det på arbejdspladsen.

Vi er blevet vant til hele tiden at blive ratet og liket på de sociale medier, så det vil også blive et must på arbejdspladserne. På en konstruktiv og opbyggelig måde, skal medarbejderne hele tiden gives feedback for deres arbejdsindsats – og vi snakker ikke om den traditionelle, årlige medarbejderudviklingssamtale!

Det handler ikke længere om at være god til én ting, men om at være i konstant udvikling og forbedring med alle livets sider. Derfor skal medarbejdere trænes, så deres individuelle skills hele tiden bliver mere og mere omfattende.

Men for at det kan ske, skal der en kæmpe mængde af tillid til. En leder skal kunne tilbyde sin medarbejder total sikkerhed og privatliv, når de til gengæld giver adgang til monitorering af deres personlige data. Det handler om at skabe et evalueringsrum, der er trygt med det menneskelige samvær som bindeled.

 

2. Bonus boost

Grænsen mellem arbejde og fritid bliver fortsat mere og mere utydelig. Vores arbejdsplads bliver en del af os, og vi stiller krav til den. For at vi giver den vores fulde potentiale, forventer vi 100 procent støtte til opnåelsen af vores personlige mål tilbage.

Hvis en kvindelig medarbejder eksempelvis ønsker at give den en ordentlig skalle mens hun er i 20’erne, kan en bonus være, at hun får frosset sine æg ned eller på anden vis får den rådgivning, der skal til, for at planlægge familielivet. Nøgleordet bliver opgradering af den enkelte, præcis som i computerspil, hvor man både belønnes med nye færdigheder og får adgang til nye baner.

 

3. Team-hunting

Evnen til at samarbejde om bestemte og komplekse opgaver bliver uvurderlig, og hvorfor dog bruge tid på finde, sammensætte og teste individer, når man i stedet kan få hele holdet på en gang?

Hvis en virksomhed vil excellere, skal de ikke have de bedste individer, de skal have den bedste team-formation, der sammen kan løse komplekse opgaver. Virksomhederne skal se sig selv som en del af et flow og ikke som en endestation. Teammedlemmerne vil efterspørge trygge og sunde rammer til at dyrke deres frihed i, og det bringer os frem til det sidste punkt.

 

4. Etisk kompas

De etiske udfordringer vokser radikalt. Det kan ikke fikses med aftaler om CO2-udslip, børnearbejde, økologisk kaffe og fagforeningsforhold – udfordringerne er langt mere fundamentale.

Hvis vi skal have tillid til monitorering, ratings og feedback, bliver det afgørende, at vi kender og kan påvirke de mennesker og værdier, som styrer algoritmerne, og som forvalter de enorme mængder data, der bliver indsamlet. Derfor skal den moderne leder kunne forklare virksomhedens algoritmer.

 

Læs kronikken fra Politiken her.

 

Læs også: Knæk koden til, hvordan du bliver fremtidsforsker

Knæk koden til, hvordan du bliver fremtidsforsker

Hvad er en fremtidsforsker og hvordan bliver man det? Hvordan kommer fremtidens arbejdsplads til at se ud, og hvilke medarbejdere får vi brug for?

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har været inde hos trendanalytikeren Christiane Vejlø og snakket om emner som blandt andet fremtidens arbejdsplads, Elon Musk, Trump og Netflix.

Interessant, spændende, åben og nysgerrig

Når Christiane Vejlø spørger Liselotte Lyngsø, om hun ville kunne passe indenunder kategorien “fremtidsforsker”, bliver der straks sat en mini-quiz i gang. Der er nemlig nogle helt særlige kriterier for, hvornår man ligger i den kategori.

Der ligger en kæmpestor forskel mellem det at være beslutningstager og meningsdanner og det at være fremtidsforsker. Når du er fremtidsforsker er det forbudt at have en mening om de ting, du møder. Det handler om at sige “interessant, spændende”, og det er først når du har oplevet fænomenet med egen krop og sjæl, at du for alvor kan vurdere potentialet – fremtiden er svær at regne ud på afstand bag et skrivebord.

 

Mens du er fremtidsforsker må du ikke sætte foden ned og sige til eller fra. Der skal du tage fremtidsforskerbrillerne af og træde ind i rollen som beslutningstager.

Fremtidens samfund – like-samfundet

Digitaliseringen blomstrer og mange jobs, der i dag udføres manuelt, vil i fremtiden blive udført af robotter – så hvad bliver vores opgaver? Det nytter ikke at blive skræmt og gemme sig, i stedet burde vi træne de unge i at tænke i nye baner, når det kommer til arbejdspladserne. Hvilke muligheder giver det os, at vi ikke længere behøver at udføre de kedelige arbejdsopgaver? Og hvilke jobs får vi brug for, som vi ikke har i dag? Vi må ikke hænge os for meget fast i de jobs, vi er vandt til. Vi skal sørge for hele tiden at aflære, så vi har plads til at lære nyt.

Hvordan, hvornår og hvor hurtigt vi vil gøre det, kan du høre om i podcasten fra Elektronista.

Fremtidens medarbejdere og deres etiske kompas

Må vi overhovedet have en holdning på vores arbejdsplads, eller skal vi bare gøre, hvad der bliver sagt? Før i tiden handlede arbejdet næsten udelukkende om den løn, vi fik for at udføre det. I dag er vi langt mere individualiserede, også når det gælder arbejdet. Vi vil gerne lave noget, der giver mening for os – som skaber værdi i vores liv. Vi vil i stigende grad gå op i, hvilke dataetiske konsekvenser der kommer ud af det arbejde vi udfører. Derfor vil vi have medbestemmelse, så vi kan holde vores etiske kompas intakt. For eksempel har medarbejderne hos Google for nyligt nægtet at lave søgemaskiner i Kina fordi de er modstandere af censur.

Lyt til podcasten fra ELEKTRONISTA, med Liselotte Lyngsø og Christiane Vejlø, og hør endnu mere om fremtidens arbejdsplads. I podcasten kan du også høre om Netflix, der vil forstyrre din binge-watching med reklamer og om hvordan vi i fremtiden måske kommer til at leve af ratings.

 

Du kan også lære endnu mere om fremtidens arbejdsplads i denne artikel skrevet af Anne Skare Nielsen, der sammen med Liselotte Lyngsø, er medstifter af Future Navigator.

Hvordan ser fremtidens uddannelse ud?

Kan det virkelig være rigtigt, at en god uddannelse betyder at sidde på rad og række i et klasseværelse, eller burde vi prioritere anderledes?

I en tid, hvor samfundet er i konstant forandring og hvor vi mennesker så småt begynder at give efter for de udviklinger vi står overfor er det mærkeligt, at en så vigtig ting som skolesystemet stadig ligner sig selv.

I et interview fra siden Æstetisk Læring, kommer fremtidsforsker Anne Skare Nielsen med sine tanker om, hvordan vi skal ændre uddannelsessystemet på.

Følg med tiden 

“Aflæring og genlæring” er kodeordene til, hvordan vi tilpasser os selv, vores arbejde og vores uddannelse til den udvikling vi står overfor. Det er evnen til at give slip på alle de rutiner og metoder, vi har brugt op til nu og acceptere det, der er bedre og nyere.

For at vi kan udvikle os, bliver vi nødt til at acceptere ændringer, og det gælder også hos lærerne. De skal, i stedet for at blive irriterede over en elev, der allerede kan stoffet, se det som en mulighed for nye undervisningsmetoder og et højere ambitionsniveau. Lærere skal selv finde frem til, hvad de tror er en god uddannelse for deres elever – de skal finde deres indre kompas.

 

Fremtidens uddannelse i dygtighed 

I fremtiden går læringsmetoderne ikke længere kun ud på at undervise i fagene som de er. De går ud på at skabe en undervisning, som den enkelte elev selv tilrettelægger udfra, hvordan personen lærer bedst. At uddanne elever i at uddanne dem selv.

Begrebet dygtighed betyder følelsen af at mestre noget, og det opnår man gennem teknik, metode og vedholdenhed. Hvis fremtidens elever går ud af skolen med dygtighed, så er vi allerede kommet langt i udviklingen af skolesystemet.

Hør mere om, hvordan man selv opnår – eller får andre til at opnå – dygtighed i interviewet med Anne Skare Nielsen. Her kan du også høre endnu mere om, hvordan vi skaber fremtidens uddannelse og undervisning.

Lyt her.

 

Læs også Anne Skare Nielsens artikel “10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære” fra Tid og Tendenser. 

 

Jagten på ungdommen

I en tid, hvor vi mennesker bliver ældre end nogensinde før er det mærkeligt, at det stadig er ungdommen, der bliver heroiseret.

I en artikel fra Berlingske, medvirker fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i debatten om, hvorfor vi så gerne vil opnå og fastholde os i ungdommen.

»Ungdommen er så attråværdig, fordi livet her ligger foran dig. Du er innovativ, og du har mulighed for at transformere og flytte verden,«

-Liselotte Lyngsø

To forskellige tendenser i jagten på ungdom 

Vi ser to tilgange til det at forsøge at fastholde sig ung. På den ene side har vi “no-aging”, som er et udtryk for dem, der forsøger at fjerne alle fysiske tegn på, at de er ældre end “unge”. Det er for eksempel alle de middelaldrende mænd, der arbejder på højtryk for, at deres fysiske form er i top eller dem, der får silikone i brysterne og fillers i læberne.

Den anden tilgang er dem, som prøver at opnå kilden til evig ungdom ved for eksempel at få frosset deres æg ned eller blot ved at kopiere alt, hvad de unge gør.

En chip med ungdom – eller erfaring? 

En undersøgelse viser, at vi i fremtiden måske kommer til at have mulighed for helt selv at bestemme vores egen alder ved at få implanteret en chip, der giver dig den alder, du gerne vil føle dig i. Så kan du som gammel og senil pludselig blive ung igen, og omvendt kan du som ung nemt skaffe dig visdom og erfaring.

 

Men hvad er det, der får os til at stræbe så meget mere efter ungdommen end nogen andre stadier i livet? Og hvorfor er det OK at have visdom men ikke OK at være gammel?

Læs artiklen med Liselotte Lyngø, skrevet af Christina Hilstrøm her.

Skab employability og fasthold dine medarbejdere

Hvad skal til for, at vi føler os trygge og lykkelige på arbejdet og hvordan skal vores chefer sørge for, at vi ikke hopper videre til noget nyere og mere spændende? Kodeordet til spørgsmålet er employability.

I en artikel fra Krifa, knækker fremtidsforsker Anne Skare Nielsen koden til, hvordan nutidens og fremtidens chefer fastholder deres medarbejdere.

”Jeg kan sige det kort og godt: Chefer, der ikke investerer i sine medarbejdere, er ikke gode chefer.”

-Anne Skare Nielsen.

 

Fra employed til employability

Begrebet “employability” betyder at investere i sine medarbejdere – at sørge for at de udvikler sig og får større og større værdi for hver dag de tilbringer på deres arbejde.

I fremtiden vil vi nemlig ikke blot arbejde for pengenes skyld, men for de ting, som vi selv får ud af det. Det er ikke længere kun cheferne, der stiller krav til medarbejderne men også medarbejderen, der har høje forventninger til chefen. Hvis vi ikke kan mærke, at vi udvikler os kompetence- og personlighedsmæssigt, eller vi ikke føler os nyttige det sted vi er, så er det ikke svært for os at sige op og finde et andet arbejde.

Vi vil nemlig være mestre i at genopfinde os selv hele tiden og især på arbejdsmarkedet. Vi ved, at alt er i konstant bevægelse og at intet varer for evigt, og i stedet for at ærgre os over det, udnytter vi det. Så snart vi kan mærke, at vi arbejder et sted som hverken vi eller vores arbejde får noget ud af, så flytter vi. Det bliver derfor ledernes opgave at skabe employability på arbejdspladsen, så de ikke mister deres medarbejdere.

 

Det handler ikke kun om at vide, hvad employability er men også om, hvordan man skaber det og det kan du blive klog på ved at læse artiklen “Sådan fastholder du dine medarbejdere” med Anne Skare Nielsen. Du kan også se videoen, hvor hun forklarer nærmere om det at investere i sine medarbejdere.

Pension – derfor skal du spare op til fremtiden

Pension er super relevant i en tid hvor vi bliver ældre og skal genopfinde os selv mange gange. Alligevel er pension er ikke noget, vi lærer om i skolen eller finder sexet at snakke om.
I forbindelse med vores pensions- og sundhedsordninger, har PFA lavet en podcast, hvor Thomas Skov udforsker pension. Han snakker med Carsten Holdum, forbrugsøkonom hos PFA om hvorfor vi burde gå mere op i at spare op til vores fremtidige “jeg” og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø tegner et billede af, hvordan fremtiden kommer til at se ud i løbet af de næste halvtreds år.

 

Husk at spare op imens du har noget at spare af 

Ifølge Carsten Holdum, er det at have en pension vigtigt af mange forskellige grunde. Det er ikke mange mennesker, der har let ved at se sig selv som gammel og derfor er det sværere for os at lægge penge til side til vores pension, end det er at bruge dem på noget, vi finder glæde ved lige nu. Derfor skal man forestille sig at sætte sig tidsmaskine og gøre noget godt for den person, man kommer til at være i fremtiden.

Lyt til podcasten og find desuden ud af, hvornår du burde begynde at tænke på din pension og hvordan.

 

Fremtidens pension – pauser gennem livet

Vi skal ruste os til et mere bæredygtigt arbejdsliv, hvor vi bliver ældre og ældre og genopfinder os selv mange gange. Det skal vi gøre ved at kigge ud af vinduet og tage fat i de opgaver og problemer, som skal løses for at gøre verden til et bedre sted, og aller vigtigst skal vi give vores børn blod på tanden til at gøre det.
Hvilken slags verden er det overhovedet, vi sparer op til? Liselotte Lyngsø peger på en udvikling hvor vi ikke kommer til at se på pension som slutningen. I stedet kommer vi til at tage flere små pauser gennem livet, hvor vi træner og reorientere os til at arbejdsmarked i stor forandring.
Lyt til podcasten “Tidsmaskinen” med Thomas Skov og find ud af hvorfor det giver mening at tænke fremtiden ind i nutiden

Lyt her.

Alderdommens høje krav til kærlighed

Frygten for at skulle være alene som gammel, idéen om at finde kærlighed og den ene person, som du vil  bruge resten af dit liv sammen med er måske en uddøende tendens. I stedet blomstrer det op med nye senior bofællesskaber og alder handler i højere grad om, hvor gammel du føler dig end din fødselsdato.
Frisættelse af seniorlivet kunne være en af årsagerne til at antallet af skilsmisser i aldersgruppen 50-70 år er steget markant over de sidste 10 år. Læs fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på fremtidens erfarne generation i en artikel med temaet “Sen skilsmisse” i magasinet Søndag.

68-generations opbrud – ikke for enhver pris 

68-generationen er aktiv, dyrker motion, arbejder mange år efter den gennemsnitlige pensionsalder og lader sig ikke definere af deres alder. De er ved at sparke døren ind til en hel ny senioridentitet, som ikke minder om tidligere generationers. De har gennem livet revurderet karriere, samliv, kærlighed og livsstil flere gange og ikke er bange for, at skifte gammelt ud med nyt. Hos dem er følelserne i et ægteskab afgørende, og hvis de fader ud – er det legitimt at vælge skilsmisse.

 

Ét enkelt klik til “frihed”

Det har aldrig været nemmere at komme ud af dit parforhold. I dag kræver det ét klik på computeren at sige farvel til sine vante rammer og starte et nyt kapitel. Det kan du også læse om i artiklen, hvor Dorthe Rehder Mathiasen fortæller om sin oplevelse med at blive skilt efter 37 års ægteskab og i en alder af 54 år. I artiklen fortæller den 64 årige Inger Søndberg også om, hvorfor hun besluttede sig for at blive skilt fra sin mand gennem 44 år.

 

“Tidligere var det socialt stigmatiserende at blive skilt, nu er det stigende antal skilsmisser blandt ældre et tegn på, at de tager deres liv alvorligt. Vi vil have god livskvalitet.”

– Liselotte Lyngsø

 

Det individualiserede samfunds let-omskiftelige livsstil

Datidens vaner er blevet skiftet ud med nutidens forandringsafhængige samfund. Verden omkring os er hele tiden i bevægelse og vi må sørge for at følge med, så hvis vi befinder os i et stillestående parforhold, må vi skifte det ud med noget nyt. Vi ved, hvad vi vil have og vi er ikke bange for at være egoistiske på vejen til at finde vores egen lykke – viljen til at sætte sig eget liv på hold for et andet menneske er i frit fald.

 

Læs hele artiklen om hvorfor flere og flere vælger at blive skilt, i det 31. nummer af bladet Søndag.

Hvad bliver din næste jobtitel?

Kunne du tænke dig at blive virksomhedens Ole Lukøje eller CO2-coach? Her kommer fem fremtidige jobtitler, som Liselotte Lyngsøs krystalkugle har kastet af sig.

 

“Hvad kan jeg blive?” bogen er konstant under omskrivning. I takt med, at teknikker og teknologier ændrer sig, så ændrer vi også vores syn på, hvilken slags medarbejder vi har brug for, til at holde vores virksomhed aktuel og i fremgang. For eksempel er grænsen mellem privat- og arbejdsliv ved at flyde helt ud, og det gør os dårligere til at holde fri. Det vil skabe stillingen som virksomhedens “Ole Lukøje”, som skal sikre, at medarbejderne overholder deres sengetider.

Det miljøfokus vi har lige nu kommer kun til at vokse, og det vil medbringe CO2-coachen. Jobbet kan sammenlignes med nutidens svar på en revisor, men i stedet for at holde styr på dine penge, så sørger “miljørevisoren” for, at din “grønne konto” hele tiden er i plus.

De nye generationer tænker ikke på, hvor mange penge de tjener eller hvilken status de har på deres arbejde. De søger nærvær, anerkendelse og mening med det de laver. Derfor vil fremtidens jobtitler fokusere mere på, hvilken værdi jobbet skaber, fremfor hvilket hierarkiniveau det befinder sig på.

 

Hvilket job kommer til at blive aktuelt, når gamer-generationen skal på arbejdsmarkedet og hvem skal holde styr på, hvad der er sande eller falske bedømmelser på internettet? Læs artiklen om de jobtitler, der venter dig lige rundt om hjørnet.

Læs her.