Posts

Pension – derfor skal du spare op til fremtiden

Pension er super relevant i en tid hvor vi bliver ældre og skal genopfinde os selv mange gange. Alligevel er pension er ikke noget, vi lærer om i skolen eller finder sexet at snakke om.
I forbindelse med vores pensions- og sundhedsordninger, har PFA lavet en podcast, hvor Thomas Skov udforsker pension. Han snakker med Carsten Holdum, forbrugsøkonom hos PFA om hvorfor vi burde gå mere op i at spare op til vores fremtidige “jeg” og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø tegner et billede af, hvordan fremtiden kommer til at se ud i løbet af de næste halvtreds år.

 

Husk at spare op imens du har noget at spare af 

Ifølge Carsten Holdum, er det at have en pension vigtigt af mange forskellige grunde. Det er ikke mange mennesker, der har let ved at se sig selv som gammel og derfor er det sværere for os at lægge penge til side til vores pension, end det er at bruge dem på noget, vi finder glæde ved lige nu. Derfor skal man forestille sig at sætte sig tidsmaskine og gøre noget godt for den person, man kommer til at være i fremtiden.

Lyt til podcasten og find desuden ud af, hvornår du burde begynde at tænke på din pension og hvordan.

 

Fremtidens pension – pauser gennem livet

Vi skal ruste os til et mere bæredygtigt arbejdsliv, hvor vi bliver ældre og ældre og genopfinder os selv mange gange. Det skal vi gøre ved at kigge ud af vinduet og tage fat i de opgaver og problemer, som skal løses for at gøre verden til et bedre sted, og aller vigtigst skal vi give vores børn blod på tanden til at gøre det.
Hvilken slags verden er det overhovedet, vi sparer op til? Liselotte Lyngsø peger på en udvikling hvor vi ikke kommer til at se på pension som slutningen. I stedet kommer vi til at tage flere små pauser gennem livet, hvor vi træner og reorientere os til at arbejdsmarked i stor forandring.
Lyt til podcasten “Tidsmaskinen” med Thomas Skov og find ud af hvorfor det giver mening at tænke fremtiden ind i nutiden

Lyt her.

Alderdommens høje krav til kærlighed

Frygten for at skulle være alene som gammel, idéen om at finde kærlighed og den ene person, som du vil  bruge resten af dit liv sammen med er måske en uddøende tendens. I stedet blomstrer det op med nye senior bofællesskaber og alder handler i højere grad om, hvor gammel du føler dig end din fødselsdato.
Frisættelse af seniorlivet kunne være en af årsagerne til at antallet af skilsmisser i aldersgruppen 50-70 år er steget markant over de sidste 10 år. Læs fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på fremtidens erfarne generation i en artikel med temaet “Sen skilsmisse” i magasinet Søndag.

68-generations opbrud – ikke for enhver pris 

68-generationen er aktiv, dyrker motion, arbejder mange år efter den gennemsnitlige pensionsalder og lader sig ikke definere af deres alder. De er ved at sparke døren ind til en hel ny senioridentitet, som ikke minder om tidligere generationers. De har gennem livet revurderet karriere, samliv, kærlighed og livsstil flere gange og ikke er bange for, at skifte gammelt ud med nyt. Hos dem er følelserne i et ægteskab afgørende, og hvis de fader ud – er det legitimt at vælge skilsmisse.

 

Ét enkelt klik til “frihed”

Det har aldrig været nemmere at komme ud af dit parforhold. I dag kræver det ét klik på computeren at sige farvel til sine vante rammer og starte et nyt kapitel. Det kan du også læse om i artiklen, hvor Dorthe Rehder Mathiasen fortæller om sin oplevelse med at blive skilt efter 37 års ægteskab og i en alder af 54 år. I artiklen fortæller den 64 årige Inger Søndberg også om, hvorfor hun besluttede sig for at blive skilt fra sin mand gennem 44 år.

 

“Tidligere var det socialt stigmatiserende at blive skilt, nu er det stigende antal skilsmisser blandt ældre et tegn på, at de tager deres liv alvorligt. Vi vil have god livskvalitet.”

– Liselotte Lyngsø

 

Det individualiserede samfunds let-omskiftelige livsstil

Datidens vaner er blevet skiftet ud med nutidens forandringsafhængige samfund. Verden omkring os er hele tiden i bevægelse og vi må sørge for at følge med, så hvis vi befinder os i et stillestående parforhold, må vi skifte det ud med noget nyt. Vi ved, hvad vi vil have og vi er ikke bange for at være egoistiske på vejen til at finde vores egen lykke – viljen til at sætte sig eget liv på hold for et andet menneske er i frit fald.

 

Læs hele artiklen om hvorfor flere og flere vælger at blive skilt, i det 31. nummer af bladet Søndag.

Hvad bliver din næste jobtitel?

Kunne du tænke dig at blive virksomhedens Ole Lukøje eller CO2-coach? Her kommer fem fremtidige jobtitler, som Liselotte Lyngsøs krystalkugle har kastet af sig.

 

“Hvad kan jeg blive?” bogen er konstant under omskrivning. I takt med, at teknikker og teknologier ændrer sig, så ændrer vi også vores syn på, hvilken slags medarbejder vi har brug for, til at holde vores virksomhed aktuel og i fremgang. For eksempel er grænsen mellem privat- og arbejdsliv ved at flyde helt ud, og det gør os dårligere til at holde fri. Det vil skabe stillingen som virksomhedens “Ole Lukøje”, som skal sikre, at medarbejderne overholder deres sengetider.

Det miljøfokus vi har lige nu kommer kun til at vokse, og det vil medbringe CO2-coachen. Jobbet kan sammenlignes med nutidens svar på en revisor, men i stedet for at holde styr på dine penge, så sørger “miljørevisoren” for, at din “grønne konto” hele tiden er i plus.

De nye generationer tænker ikke på, hvor mange penge de tjener eller hvilken status de har på deres arbejde. De søger nærvær, anerkendelse og mening med det de laver. Derfor vil fremtidens jobtitler fokusere mere på, hvilken værdi jobbet skaber, fremfor hvilket hierarkiniveau det befinder sig på.

 

Hvilket job kommer til at blive aktuelt, når gamer-generationen skal på arbejdsmarkedet og hvem skal holde styr på, hvad der er sande eller falske bedømmelser på internettet? Læs artiklen om de jobtitler, der venter dig lige rundt om hjørnet.

Læs her.

Fremtidens hjem – hvad er et hjem for dig?

Hvordan vil vi indrette os i fremtidens hjem og hvordan vil det præge måden vi lever, prioriterer og tænker familie på?

“Fremtidens hjem er et billede på menneskets tilbagevenden til de fysiske værdier, hvor vi selv vil skabe vores verden.”
-Liselotte Lyngsø

I IKEAs historiefortælling om hjemmets betydning, finder du fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og andre eksperter som sociolog Emilia Van Hauen og reportagefotograf Jan Grarup, der hver især snakker om, hvad hjem er for dem.

Liselotte Lyngsø kommer med sit bud på, hvad der kendetegner et hjem i dag, og hvor det er på vej til at udvikle sig hen.

 

Se den korte video her og find ud af, hvorfor vores hjem vil blive præget af selvskabte fællesskaber og tænk over, hvad “hjem” betyder for dig.

 

Hvis du vil blive klogere på, hvordan fremtidens hjem kunne komme til at se ud, så læs også artiklen Fremtidens Landsby.

Fire trends i fremtidens familie

I tilbageblik har “den perfekte familie” set meget anderledes ud, end hvad den gør i dag. Rammebetingelserne for at være en familie ændrer sig konstant, og selv om familiebegrebet ikke har udviklet sig nær så hurtigt som for eksempel arbejdslivet, vil også morgendagens “perfekte familier” blive defineret af den nye type samfund vi er på vej hen imod. Typisk vil de værdier, som ikke alle er forundt, få status – dvs i et samfund kendetegnet ved ensomhed vil fællesskabet blive attråværdigt.
I en artikel for Gjensidige, byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med fire scenarier for fremtidens familie. Scenarierne er tænkt som debatoplæg, som den enkelte familie aktivt kan forholde sig til.
“Det kan føles som om, at vi ikke kan andet end at se passivt til, mens fremtiden overrumpler os – især, når der samtidig skal passes familie og karriere. Men vi skal kigge fremtiden i øjnene, så vi kan tage stilling til, hvem vi har lyst til at være og hvilke værdier vi har. Fremtiden kommer ikke om 50 år, men inden for de næste fem til ti år.”
-Liselotte Lyngsø

Børnene med førertrøjen på 

Det helt utrolige ved forholdet mellem børn og deres forældre i dag er, at deres generationer adskiller sig så tydeligt fra hinanden på grund af børnenes opvækst i et meget mere teknologisk og digitaliseret samfund. Børnene lever nærmest i et virtuelt parallelunivers hvortil de færreste voksne har adgang og indsigt. I scenariet kan du læse om, hvorfor det vil resultere i, at barnet i stigende grad bliver “den voksne” for de voksne. Sommerens diskussioner om, hvor vidt børn skal have adgang til online universet i skoletiden er et godt eksempel på nogle af de spørgsmål som er svære for de voksne at svare på.

Den alvidende offentlighed

Fremtiden er spækket med information, som er tilgængeligt for den enkelte hele tiden. Med blot få klik kan du få svar på din usikkerhed i stedet for at skulle basere en beslutning på din egen fornemmelse. Dette gælder også for forældre, der spørger læreren til råds. På den måde bliver det offentligheden, der kommer til at styre børneopdragelsen. Denne trend vil få medvind af kunstig intelligens og dataforudsigelse, der for eksempel kan udpege skole-drop-outs, depression, ADHD og misbrugstendenser længe inden mor og far.

Fremtidens landsbysamfund 

Den næste generation af familier er vant til at designe deres egne spillelister, uddannelser og venskabspræferencer. De vil nægte at bo i en “boks” sammen med tilfældige naboer. De har gennem hele deres opvækst designet deres egne drømmesamfund gennem diverse computerspil, og det vil få stor indflydelse på deres deltagelse i samfundet. I spil som Minecraft og The Sims har børnene bygget minisamfund, som de vil vække til livs i den virkelige verden. På den måde vil fremtidens børnefamilie ikke kun have deleøkonomi indenfor hjemmets rammer, men også i det samfund, de lever i. De vil med førerløse biler og et hurtigere WIFI blive sat fri til at planlægge og bygge deres egne familiefællesskaber lige der hvor de har lyst.

Læs mere om landsbysamfundet i en anden artikel med Liselotte Lyngsø her.

Den superambitiøse familie

Der ses en stigning i antallet af meget ambitiøse børnefamilier der ser børneopdragelsen som projekt, som var det en virksomhedsopstart. Udover sex er den gode børneopdragelse blevet det mest efterspurgte emne i søgemaskinerne. Den ambitiøse familie har typisk kun et barn, er oppe i årene og hunderæd for, at børneprojektet ikke bliver en megasucces. Det er en familie som sætter hensynet  til gode skoler langt højere end hensynet til arbejdslivet. For eksempel forældre, der spiller klassisk musik for deres børn under graviditeten, tager barnets navn til numerolog, henter barnet tidligt “men aldrig tidligt nok” og gerne kører de ekstra 30 km til den gode (privat)skole. Den ambitiøse familie vil fylde meget i det offentlige rum, fordi de er ekstremt engagerede i skolebestyrelser, på SkoleIntra, på some og nogle vil endda deltage i barnets første ansættelsessamtale. De vil sætte fokus på rene toiletter, retten til økologisk mad og alkoholkontrakter i stedet for feks inklusion, integration, lus og fravær.

Læs artiklen med Liselotte Lyngsø, og mere om tendenserne indenfor fremtidens børnefamilie her.

Hvem er fremtidens ledere?

I Kenneth Sejlø Andersens podcast “Mennesker, Meninger og Ledelse” finder du fremtidsforsker Anne Skare Nielsen i en dialog om, hvordan fremtidens ledelse kommer til at handle om forpligtende fællesskaber, vores etiske kompas og det at træffe beslutninger og gøre dem til de rigtige.

Lær at mestre dygtighed 

En vigtig del af, at kunne tænke i nye baner og acceptere forandring er, at kunne være nysgerrig. Hvis du er nysgerrig, vil du hele tiden være åben for at opdage og lære nyt, hvilket vil skabe en naturlig plads til diversitet. Problemet er, at vi ikke får evnen til nysgerrighed ind med modersmælken, som vi burde. evnen til at spørge ind og blive forundret burde være en del af skolesystemets læringsmetoder, sådan at fremtidens ledere, som lige nu er i gang med deres uddannelse, vil føre det videre ind i deres arbejdsliv. Fremtidens ledere skal kunne tage fat i en opgave og løse den med hensigt på at lære noget nyt og udvikle sig selv i stedet for blot at tjene penge.

Hvis fremtidens ledere er nysgerrige, så vil man kunne udskifte den hierarkiske ledelsesordning og Dronning Margrethe-syndromet, hvor de vante rammer altid vil herske, med beslutningstagere og forpligtende fællesskaber.

Elever burde kunne gå til eksamen i dygtighed i stedet for de gamle, firkantede fag som matematik, dansk og engelsk. Dygtighed = at mestre noget, og hvis man kan det, så kan man klare sig overalt.

 

Fra Human Doings til Human beings 

Dit arbejde behøver ikke at fylde hele dit liv, hvis du ikke vil have det. Vi er gået fra at være human doings, der kun fokuserer på at løse problemet, til at være human beings, hvor vi selv får noget ud af problemløsningen og udvikler os i takt med vores personlige præstationer. Fremtidens ledere og arbejdere skal kunne skabe og genskabe sig selv om og om igen i stedet for at bygge deres personlighed op om deres visitkort.

Det hele handler om relationer og personlighed. I takt med, at robotterne og digitaliseringen hersker mere og mere på arbejdspladsen, vil vi begynde at værtsætte personligt nærvær meget mere. Det handler om at hjælpe hinanden gennem fællesskaber, der holder dig i ørene på bedst mulig vis.

Er du fremtidens leder? Så notér dig disse tre gode fremtidsforsker-råd

  1. Vær nysgerrig og lær at sige “nå”.
  2. Vær dit eget personlige kompas.
  3. Træf en beslutning og gør den selv til den rigtige.

Hør mere om de tre råd til fremtidens leder i Kenneth Sejlø Andersens podcast med Anne Skare Nielsen og få flere svar på fremtidens forventninger til en ledelse.

Lyt her

Ét klik til fællesskab

TastePlease er en ny app og hjemmeside, som forbinder middagsgæster og værter. Hvis du for eksempel holder konfirmation og får afbud fra 4 gæster kan du sælge kuverterne til nysgerrige fremmede. Tanken er at skabe et globalt fællesskab, hvor brugerne bliver i stand til at finde og dele måltider overalt i verden.

I en artikel fra Lørdagsliv, giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på tendensen med at søge tættere på fremmede.

“Når vi rejser, er det for at få autentiske oplevelser ind under huden. Så når vi har krydset seværdighederne af, så er det næste vi vil at møde en rigtig lokal familie og spise den lokale mad. Vi vil ikke bare gøre det samme hver gang, vi rejser eller går ud.”

Middagsselskabernes svar på Airbnb 

Ligesom AirBnB har revolutioneret hotelbranchen, så vil det her kunne blive en øjenåbner for restaurationsbranchen og være med til at skabe fornyelse. Det kan blive kæmpestort, især på turistmarkedet, men det bliver ikke en konkurrent for vi dropper ikke at spise på restauranter.

I takt med, at alt bliver digitalt, bliver vi sultne efter rigtige oplevelser og derfor passer konceptet perfekt ind. Nærværet og samværet har trange kår i dag, men de fleste vil det i virkeligheden gerne. Vi er nysgerrige på at kigge ind i andre folks hjem og få nye indtryk.

Adgangsøkonomiens opblomstring

I Danmark har vi tendens til at være tilbageholdende overfor fremmede, men adgangsøkonomi og deleøkonomi har gyldne tider i Danmark lige nu. Det ser vi for eksempel i Den Blå Avis, loppemarkeder og fællesspisning i Absalon kirken på Vesterbro.

Læs artiklen og find ud af hvilke udfordringer der ligger i Appen og om det kunne være noget du selv kunne finde på.

Læs her

 

Fremtidens arbejdsliv

Hvordan kommer fremtidens arbejdsliv til at se ud, når digitaliseringen og de nyeste teknologier virkelig overtager?

I dette afsnit af radioprogrammet Digital, på P1, er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen inde og tale om, hvorfor og hvordan vi bruger teknologien på arbejdet i dag samt hvilken indflydelse det har. For det er ikke kun arbejdet, der bliver inficeret med diverse apps og monitorer – også privatlivet bliver påvirket. Fordi teknologien er ligeglad med hvorvidt du sidder hjemme i din sofa eller på kontoret når du arbejder, så er grænsen mellem arbejds- og privatliv blevet udtværdet.

Hvad er hvad? 

På den ene side har digitaliseringen og muligheden for at arbejde hvor som helst og når som helst skabt en enorm fleksibilitet. Forældre kan jonglere privat- og arbejdslivet ved både at få klaret opgaverne og samtidigt hentet børnene tidligt. Flere og flere er blevet digitale nomader, der tager både arbejde og tætte relationer med over landegrænser uden problemer.

På den anden side vil det, at privatlivet inficeres af arbejdslivet også øge vores idé om hvilke krav vi er stillede. Når vi konstant har muligheden for at arbejde, hvornår er det så okay at holde en pause?

Ny dansk undersøgelse 

Stine Lomborg, der er forsker indenfor institut for medier, erkendelse og formidling, er sammen med andre forskere begyndt at undersøge hvad der egentlig sker med arbejdslivet som følge af digitaliseringen. De lægger især stort fokus på, om det virkelig kan være rigtigt, at det er teknologien, der øger vores stressniveau eller om dette blot er en myte. Derfor kigger de på måden vi bruger teknologien på i stedet for at kigge på hvad brugen af teknologi gør ved os.

Stines råd til, hvordan vi tager afstand fra denne udviskede grænse mellem privat- og arbejdsliv er, at vi skal være bedre til at koble fra ved simpelthen at slukke mobiltelefonen og anden teknologi, når vi ikke arbejder.

Teknologiens selvmål 

Dette mener Anne Skare Nielsen, at teknologien faktisk selv vil hjælpe os med i fremtiden. I løbet af de næste par år vil vi være utroligt dårlige til at skelne mellem arbejdet og privaten men det vil til gengæld skabe den store forløsning for fremtidens arbejdsliv. I stedet for, at vi går og bliver stressede over medierne, så vil vi blive bedre til at udnytte dem. Dette skal ske ved hjælp af to ting:

  1. den menneskelige del
  2. den teknologiske del

Hvordan de to områder skal hjælpe os, kan du høre om i radioprogrammet på P1.

 

I radioprogrammet kan du desuden også høre om, hvordan fremtidens arbejdsliv bliver påvirket af augmented reality, gamificering og kunstig intelligens, som vil gøre det sjovere og og lettere at udføre de uoverskuelige opgaver.

Hør radioprogrammet Digitalt på P1 med Anne Skare Nielsen her.

Førerløs transport gør fremtidens pendlertid useful fremfor useless

Interview om førerløs transport med partner Johannes Grove Nielsen, infrastrukturspecialist Louise Heilberg og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø (Future Navigator). 

Der er fuld fart på udviklingen inden for den førerløse transport, som kommer til at påvirke alle brancher. Teknologien spås til fuldstændigt at revolutionere måden, vi bruger transport på. Udfordringen bliver at turde satse og være med.

I nyhedsbrevet fra Bech-Bruun byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med flere bud og forudsigelser på hvordan førerløs transport i fremtiden vil have stor indflydelse i både det offentlige og i privaten.


”Mennesket er dovent. Vi gider ikke vente på en bus i lang tid. Med førerløs transport får vi en langt større fleksibilitet, der på sigt kan udkonkurrere offentlig transport.” – siger Liselotte Lyngsø.

Ifølge Liselotte, vil den øgede fleksibilitet passe perfekt til nutidens, lidt magelige individer. Infrastrukturspecialist Louise Heilberg mener, at vores tilgang til offentlig transport vil ændre sig: ”Fordelen ved de selvkørende busser er, at de ikke behøver følge en særlig rute. På den måde kan busserne køre alle passagerer hjem fra fx sidste metrostop.”

I dag bosætter vi os så tæt på arbejdet som muligt. På den måde undgår vi at bruge lang tid på enten offentlig transport eller køen på motorvejen hver morgen. Fremtidens førerløse biler vil ændre måden vi bosætter os på og gøre dagligdagens pendlertid “useful” fremfor “useless”. Det, at du ikke selv behøver at køre, vil gøre at du kan bruge den ekstra transporttid til at få lavet det sidste arbejde, eller socialisere med familie og venner. Derudover behøver du ikke bekymre dig om at køre børn og ældre til forskellige aktiviteter – det klarer de helt selv.

Det er ikke kun den private person, som kommer til at blive påvirket af førerløs transport.  Virksomheder og brancher skal være hurtige til at tænke teknologien ind i deres strategi, og også jura vil blive påvirket af den teknologiske udvikling. Sælger du for eksempel sodavand på en tankstation, skal du allerede nu til at forberede dig på en ny forretningsmodel, for i fremtiden vil bilerne ikke have mennesker med når der tankes.

Udviklingen af den førerløse transport kommer til at ske i gradvise ryk i takt med at software og sensorer opgraderes. Det er ikke længere et spørgsmål om – men hvornår vi kan slippe rattet og derfor skal virksomhederne til at rykke på udviklingen allerede nu, hvis fremtiden skal gribes mener Partner i Bech-Bruun Johannes Grove Nielsen. Læs de gode råd fra Liselotte Lyngsø  om hvordan man skal spotte tendenserne før det er for sent.

Læs artiklen

Køkkentrends og fremtidens badeværelse

Tendenserne inden for køkkentrends tegner til, at vi vil få funktioner, der vil hjælpe os til at cope med en travl hverdag, samtidigt med at vi vil få lov til at holde fast i de glæder, køkkenet giver os.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø byder på udseendet af fremtidens hjem hvor og pop-up og automatisering vil være i fokus. Også badeværelserne får lige så stille smag for automatisering, og de vil være spækket med features, der vil efterkomme vores behov for afkobling og energisk optankning.

 

Liselotte Lyngsø påpeger, at badeværelset er det sted hvor vi virkelig kan koble fra og gå offline. »Det bliver et rum i boligen, hvor vi kan gå ind i en renselsesproces og hente ny energi.« Med nye tekniker, som allerede viser sit ansigt i lande som Japan, vil det blive lettere for os at få opfyldt kravet om afkobling på badeværelset. Badeværelset bliver fortsat, og med flere gode grunde, det rum i huset vi søger til, når vi har brug for en pause.

Også køkkenet vil vise sig at rumme nye og spændende muligheder. Liselotte Lyngsø fremhæver “pop-up køkkener”, der vil give et økonomisk og tidsmæssigt bonus i fremtiden. Vi ser, at 40 procent danskere bor alene og spiser alene. Det vil pop-up køkkener ændre på, da de vil give os et større socialt samvær og overskud i fremtiden, og ændre på vores måde at benytte køkkenet på.

Med fremtiden kommer robotterne også, og de vil blive en stor og vigtig del af fremtidens køkkentrends. Deres potentiale vil give os en hjælpende hånd i hverdagen, og mulighed for at fokusere på det, som ikke er grundlæggende. Dog pointerer Liselotte Lyngsø, at mange har en stor glæde i, at røre, dufte og producere vores måltider selv – så hvordan vil vi gøre det muligt, at balancere automatisering og manuelle opgaver i fremtiden? Læs om robotternes rolle i køkkenet og om pop-up køkkenets muligheder, i Jyllands Posten.

»Det handler ikke længere om at have det rigtige, italienske langbord, men om at vi dels er på vej væk fra ‘produkt-bulimien’, så vi faktisk nu begynder at bruge den morter til krydderur- ter, som vi har i skabet, og dels at vi iscenesætter modulære universer, hvor lyd og lys integreres i f.eks. tema-køkkener inspireret af rejser.« -Liselotte Lyngsø

 

Læs artiklen Der må gerne komme mere drama i køkkenet fra Jyllandsposten, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø udforsker fremtidens badeværelse- og køkkentrends. Her kan du blandt andet finde ud af hvad et pop-up køkken er, og hvordan du vil komme til at få serveret din mad i ægte Michelinklasse, uden at flytte en finger selv.