Posts

Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på

Dine madvaner løfter sløret for din personlighed.

Vores fokus på den politisk korrekte livsstil er gået amok og vi taler om hvordan man kan være vegetar på tusind forskellige måder.

I en verden med snart 9 mia. mennesker, vil begrebet “sundhed” komme til at dække over mange forskellige perspektiver. Det er ikke længere kun “mig” men også pladsen til “os” det handler om. Dyrevelfærd, natur, transportvej, menneskerettigheder og vandforbrug er faktorer, som der alle skal tages højde for, i fortællingerne om hvad vi spiser.

Restauranter og caféers salgsmetoder er gået fra “bedst og billigst” til “grønt og glutenfrit”, og de traditionelle madvaner bliver, af dem der har økonomisk og psykologisk overskud, langsomt skiftet ud med fine finesser lavet af grønne, økologiske, vegetariske og bæredygtige råvarer.

De “rigtige” madvaner er blevet til en identitetsmarkør. Hvilken type er du, hvis du kun spiser insektkød, og hvem er du hvis du aldrig gør? Drengen der engang var “smækker” eller en “lækkerbisken” omtales i dag med slangudtryk som “glutenfri”.

Netop fordi alt andet i den fysiske verden er blevet slugt af smart phones er mad blevet en af de eneste ting vi kan røre, smage, lugte og blære os med. Det er blevet sejt og hipt at kunne fortælle en historie om hvorfor du spiser, som du gør.

Læs Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø’s betragtninger i artiklen “Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på”, i Berlingske, 3. sektion fra fredag d. 25. august 2017 eller på linket her.

Så flyt dog!

En undersøgelse fra Bolius viser, at de fleste mennesker bliver boende i deres bolig i længere tid end de har behov for og oprindeligt havde planlagt. Både i forhold til plads når børnene er flyttet hjemmefra og med hensyn til alderdom. Det går ud over dem selv men også unge familier, som ikke kan komme ud på boligmarkedet. Ikke fordi der ikke er plads, men fordi pladsen er ulige fordelt.

 

I Artiklen Skal vi flytte? fra ugebladet Søndag, diskuteres der forskellige holdninger til flyttevaner. En opstilt statistik viser blandt andet, at størstedelen af boligejere vælger at blive boende det samme sted i lang tid fordi de er trygge ved boligen og nærområdet. Deruover viser den, at over halvdelen af de over 65-årige har boet mindst 15 år i samme bolig, og at to ud af tre 50-64 årige har boet i den samme bolig i over 10 år. Tendensen til at blive boende det samme sted bunder i behovet for tryghed.

“Vi ved hvad vi har – ikke hvad vi får”. Undersøgelserne viser også, at det typisk er mennesker på 50+ som sidder på flest kvadratmeter og i artiklen giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på, hvorfor:

“Når man har boet et sted i mange år, er det svært at finde noget, der er både bedre og billigere, sådan som boligpriserne har udviklet sig. Vi vil gerne opgradere til noget bedre, så når vi ikke kan det, bliver vi, hvor vi er.”

Læs mere om Liselotte Lyngsøs bud på tendenser i fremtidens flyttevaner i den 30. udgave af ugebladet Søndag.

Køb dig til lykken

Den næste digitale bølge ruller ind over os og den tager bøvl, plejer og fordyrende mellemled med sig. Fremtidens firmaer skaber værdi og magi og gør det nemt for den brede befolkning at kunne bruge max tid på det der gør dem glade og lykkelige.

Citat fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen: “Det her er nogle goder, som før har været forbeholdt mennesker, der har været godt ved muffen, men sådan er det ikke længere. I dag er det et spørgs- mål om prioritering, fordi for at få råd til sund og økologisk mad og at få le- veret friske blomster hver uge er der nogle, der dropper at have en bil.”

Læs hele artiklen fra Børsen med Anne Skare Nielsen her

Morkroppen vinder frem

Lidt flæsk på sidebenene og tunge bryster viser at du står fast, tør nyde livet og har dine prioriteter i orden – for nu kommer forandringerne alligevel så hurtigt at det ikke giver mening at fortsætte ræset.

Læs artiklen Mor Kend Din Krop fra bladet Vores Børn, med Liselotte Lyngsø.

Insekter er det nye ingefær

Brugen af insekter i den daglige kost er blevet moderne de seneste år og forskere er enige om, at trenden på længere sigt kan skabe arbejdspladser. Vi ser den allerede i blandt andet Holland og Belgien, som er frontløbere inden for brug af insekter i mad.

“Der er en masse nyt, der skal udvikles i forhold til insekter som fødevarer, og det kan skabe jobs” siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø blandt andet i artiklen på Avisen.dk.

Læs artiklen her

Den perfekte fødsel

Vores første møde med baby skal være perfekt og det clasher fuldstændigt med de offentlige systemer, som skærer fødselsoplevelsen bort som overflødig luksus.

Hør hvordan i radioindslaget med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i linket herunder.

DR netradio P4 02:09:08

Vi skal have drengene med fagligt

Pigerne udskiller sig fra drengene i kapløbet om de høje karakterer og vinder adgang til de videregående uddannelser og jobs det medfører. Det skaber en ubalance både på uddannelserne og arbejdsmarkedet som ikke er sund for fornyelsesevnen i samfundet.

I artiklen fra Tv2 forklarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor kønnede arbejdspladser er noget skidt.

Læs artiklen på Tv2

Det tager en landsby at opdrage et barn

De kommende forældre er – igennem computerspil og sociale medier – så vant til at sammensætte fællesskaber og virtuelle landsbyer, at det bliver naturligt for dem også at bestemme, hvem de vil bo med i den fysiske verden, når de bliver voksne.

 

Læs artiklen med Liselotte Lyngsø i MetroExpress herunder:

Det tager en landsby at opdrage et barn

Det tager en landsby at opdrage et barn

 

Køder du dig? Så drop bøffen

Vores kødforbrug kommer til at ligge under os som en tikkende bombe, og med snart ni milliarder mennesker på kloden er der ingen vej uden om de alternative proteinkilder.

Læs artiklen fra Femina, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forudser en anderledes måde at spise kød på.

Kødder du dig? Så drop bøffen

Fremtiden byder på åbne parforhold

Alle andre steder i livet sammensætter de unge tingene selv. De er vant til at sammen- sætte deres musik, omgangskreds, hobby og karriere. Det ville være meget underligt, hvis parforholdet var det eneste, der ikke var til debat, men skulle køre efter én opskrift.

Læs artiklen om Ejnar og Mia i Berlingske, hvor Liselotte Lyngsø kommer ind på hvorfor man vil se mere til åbne forhold i fremtiden.