Posts

Knæk koden til, hvordan du bliver fremtidsforsker

Hvad er en fremtidsforsker og hvordan bliver man det? Hvordan kommer fremtidens arbejdsplads til at se ud, og hvilke medarbejdere får vi brug for?

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har været inde hos trendanalytikeren Christiane Vejlø og snakket om emner som blandt andet fremtidens arbejdsplads, Elon Musk, Trump og Netflix.

Interessant, spændende, åben og nysgerrig

Når Christiane Vejlø spørger Liselotte Lyngsø, om hun ville kunne passe indenunder kategorien “fremtidsforsker”, bliver der straks sat en mini-quiz i gang. Der er nemlig nogle helt særlige kriterier for, hvornår man ligger i den kategori.

Der ligger en kæmpestor forskel mellem det at være beslutningstager og meningsdanner og det at være fremtidsforsker. Når du er fremtidsforsker er det forbudt at have en mening om de ting, du møder. Det handler om at sige “interessant, spændende”, og det er først når du har oplevet fænomenet med egen krop og sjæl, at du for alvor kan vurdere potentialet – fremtiden er svær at regne ud på afstand bag et skrivebord.

 

Mens du er fremtidsforsker må du ikke sætte foden ned og sige til eller fra. Der skal du tage fremtidsforskerbrillerne af og træde ind i rollen som beslutningstager.

Fremtidens samfund – like-samfundet

Digitaliseringen blomstrer og mange jobs, der i dag udføres manuelt, vil i fremtiden blive udført af robotter – så hvad bliver vores opgaver? Det nytter ikke at blive skræmt og gemme sig, i stedet burde vi træne de unge i at tænke i nye baner, når det kommer til arbejdspladserne. Hvilke muligheder giver det os, at vi ikke længere behøver at udføre de kedelige arbejdsopgaver? Og hvilke jobs får vi brug for, som vi ikke har i dag? Vi må ikke hænge os for meget fast i de jobs, vi er vandt til. Vi skal sørge for hele tiden at aflære, så vi har plads til at lære nyt.

Hvordan, hvornår og hvor hurtigt vi vil gøre det, kan du høre om i podcasten fra Elektronista.

Fremtidens medarbejdere og deres etiske kompas

Må vi overhovedet have en holdning på vores arbejdsplads, eller skal vi bare gøre, hvad der bliver sagt? Før i tiden handlede arbejdet næsten udelukkende om den løn, vi fik for at udføre det. I dag er vi langt mere individualiserede, også når det gælder arbejdet. Vi vil gerne lave noget, der giver mening for os – som skaber værdi i vores liv. Vi vil i stigende grad gå op i, hvilke dataetiske konsekvenser der kommer ud af det arbejde vi udfører. Derfor vil vi have medbestemmelse, så vi kan holde vores etiske kompas intakt. For eksempel har medarbejderne hos Google for nyligt nægtet at lave søgemaskiner i Kina fordi de er modstandere af censur.

Lyt til podcasten fra ELEKTRONISTA, med Liselotte Lyngsø og Christiane Vejlø, og hør endnu mere om fremtidens arbejdsplads. I podcasten kan du også høre om Netflix, der vil forstyrre din binge-watching med reklamer og om hvordan vi i fremtiden måske kommer til at leve af ratings.

 

Du kan også lære endnu mere om fremtidens arbejdsplads i denne artikel skrevet af Anne Skare Nielsen, der sammen med Liselotte Lyngsø, er medstifter af Future Navigator.

Hvordan ser fremtidens uddannelse ud?

Kan det virkelig være rigtigt, at en god uddannelse betyder at sidde på rad og række i et klasseværelse, eller burde vi prioritere anderledes?

I en tid, hvor samfundet er i konstant forandring og hvor vi mennesker så småt begynder at give efter for de udviklinger vi står overfor er det mærkeligt, at en så vigtig ting som skolesystemet stadig ligner sig selv.

I et interview fra siden Æstetisk Læring, kommer fremtidsforsker Anne Skare Nielsen med sine tanker om, hvordan vi skal ændre uddannelsessystemet på.

Følg med tiden 

“Aflæring og genlæring” er kodeordene til, hvordan vi tilpasser os selv, vores arbejde og vores uddannelse til den udvikling vi står overfor. Det er evnen til at give slip på alle de rutiner og metoder, vi har brugt op til nu og acceptere det, der er bedre og nyere.

For at vi kan udvikle os, bliver vi nødt til at acceptere ændringer, og det gælder også hos lærerne. De skal, i stedet for at blive irriterede over en elev, der allerede kan stoffet, se det som en mulighed for nye undervisningsmetoder og et højere ambitionsniveau. Lærere skal selv finde frem til, hvad de tror er en god uddannelse for deres elever – de skal finde deres indre kompas.

 

Fremtidens uddannelse i dygtighed 

I fremtiden går læringsmetoderne ikke længere kun ud på at undervise i fagene som de er. De går ud på at skabe en undervisning, som den enkelte elev selv tilrettelægger udfra, hvordan personen lærer bedst. At uddanne elever i at uddanne dem selv.

Begrebet dygtighed betyder følelsen af at mestre noget, og det opnår man gennem teknik, metode og vedholdenhed. Hvis fremtidens elever går ud af skolen med dygtighed, så er vi allerede kommet langt i udviklingen af skolesystemet.

Hør mere om, hvordan man selv opnår – eller får andre til at opnå – dygtighed i interviewet med Anne Skare Nielsen. Her kan du også høre endnu mere om, hvordan vi skaber fremtidens uddannelse og undervisning.

Lyt her.

 

Læs også Anne Skare Nielsens artikel “10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære” fra Tid og Tendenser. 

 

Jagten på ungdommen

I en tid, hvor vi mennesker bliver ældre end nogensinde før er det mærkeligt, at det stadig er ungdommen, der bliver heroiseret.

I en artikel fra Berlingske, medvirker fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i debatten om, hvorfor vi så gerne vil opnå og fastholde os i ungdommen.

»Ungdommen er så attråværdig, fordi livet her ligger foran dig. Du er innovativ, og du har mulighed for at transformere og flytte verden,«

-Liselotte Lyngsø

To forskellige tendenser i jagten på ungdom 

Vi ser to tilgange til det at forsøge at fastholde sig ung. På den ene side har vi “no-aging”, som er et udtryk for dem, der forsøger at fjerne alle fysiske tegn på, at de er ældre end “unge”. Det er for eksempel alle de middelaldrende mænd, der arbejder på højtryk for, at deres fysiske form er i top eller dem, der får silikone i brysterne og fillers i læberne.

Den anden tilgang er dem, som prøver at opnå kilden til evig ungdom ved for eksempel at få frosset deres æg ned eller blot ved at kopiere alt, hvad de unge gør.

En chip med ungdom – eller erfaring? 

En undersøgelse viser, at vi i fremtiden måske kommer til at have mulighed for helt selv at bestemme vores egen alder ved at få implanteret en chip, der giver dig den alder, du gerne vil føle dig i. Så kan du som gammel og senil pludselig blive ung igen, og omvendt kan du som ung nemt skaffe dig visdom og erfaring.

 

Men hvad er det, der får os til at stræbe så meget mere efter ungdommen end nogen andre stadier i livet? Og hvorfor er det OK at have visdom men ikke OK at være gammel?

Læs artiklen med Liselotte Lyngø, skrevet af Christina Hilstrøm her.

Skab employability og fasthold dine medarbejdere

Hvad skal til for, at vi føler os trygge og lykkelige på arbejdet og hvordan skal vores chefer sørge for, at vi ikke hopper videre til noget nyere og mere spændende? Kodeordet til spørgsmålet er employability.

I en artikel fra Krifa, knækker fremtidsforsker Anne Skare Nielsen koden til, hvordan nutidens og fremtidens chefer fastholder deres medarbejdere.

”Jeg kan sige det kort og godt: Chefer, der ikke investerer i sine medarbejdere, er ikke gode chefer.”

-Anne Skare Nielsen.

 

Fra employed til employability

Begrebet “employability” betyder at investere i sine medarbejdere – at sørge for at de udvikler sig og får større og større værdi for hver dag de tilbringer på deres arbejde.

I fremtiden vil vi nemlig ikke blot arbejde for pengenes skyld, men for de ting, som vi selv får ud af det. Det er ikke længere kun cheferne, der stiller krav til medarbejderne men også medarbejderen, der har høje forventninger til chefen. Hvis vi ikke kan mærke, at vi udvikler os kompetence- og personlighedsmæssigt, eller vi ikke føler os nyttige det sted vi er, så er det ikke svært for os at sige op og finde et andet arbejde.

Vi vil nemlig være mestre i at genopfinde os selv hele tiden og især på arbejdsmarkedet. Vi ved, at alt er i konstant bevægelse og at intet varer for evigt, og i stedet for at ærgre os over det, udnytter vi det. Så snart vi kan mærke, at vi arbejder et sted som hverken vi eller vores arbejde får noget ud af, så flytter vi. Det bliver derfor ledernes opgave at skabe employability på arbejdspladsen, så de ikke mister deres medarbejdere.

 

Det handler ikke kun om at vide, hvad employability er men også om, hvordan man skaber det og det kan du blive klog på ved at læse artiklen “Sådan fastholder du dine medarbejdere” med Anne Skare Nielsen. Du kan også se videoen, hvor hun forklarer nærmere om det at investere i sine medarbejdere.

Pension – derfor skal du spare op til fremtiden

Pension er super relevant i en tid hvor vi bliver ældre og skal genopfinde os selv mange gange. Alligevel er pension er ikke noget, vi lærer om i skolen eller finder sexet at snakke om.
I forbindelse med vores pensions- og sundhedsordninger, har PFA lavet en podcast, hvor Thomas Skov udforsker pension. Han snakker med Carsten Holdum, forbrugsøkonom hos PFA om hvorfor vi burde gå mere op i at spare op til vores fremtidige “jeg” og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø tegner et billede af, hvordan fremtiden kommer til at se ud i løbet af de næste halvtreds år.

 

Husk at spare op imens du har noget at spare af 

Ifølge Carsten Holdum, er det at have en pension vigtigt af mange forskellige grunde. Det er ikke mange mennesker, der har let ved at se sig selv som gammel og derfor er det sværere for os at lægge penge til side til vores pension, end det er at bruge dem på noget, vi finder glæde ved lige nu. Derfor skal man forestille sig at sætte sig tidsmaskine og gøre noget godt for den person, man kommer til at være i fremtiden.

Lyt til podcasten og find desuden ud af, hvornår du burde begynde at tænke på din pension og hvordan.

 

Fremtidens pension – pauser gennem livet

Vi skal ruste os til et mere bæredygtigt arbejdsliv, hvor vi bliver ældre og ældre og genopfinder os selv mange gange. Det skal vi gøre ved at kigge ud af vinduet og tage fat i de opgaver og problemer, som skal løses for at gøre verden til et bedre sted, og aller vigtigst skal vi give vores børn blod på tanden til at gøre det.
Hvilken slags verden er det overhovedet, vi sparer op til? Liselotte Lyngsø peger på en udvikling hvor vi ikke kommer til at se på pension som slutningen. I stedet kommer vi til at tage flere små pauser gennem livet, hvor vi træner og reorientere os til at arbejdsmarked i stor forandring.
Lyt til podcasten “Tidsmaskinen” med Thomas Skov og find ud af hvorfor det giver mening at tænke fremtiden ind i nutiden

Lyt her.

Alderdommens høje krav til kærlighed

Frygten for at skulle være alene som gammel, idéen om at finde kærlighed og den ene person, som du vil  bruge resten af dit liv sammen med er måske en uddøende tendens. I stedet blomstrer det op med nye senior bofællesskaber og alder handler i højere grad om, hvor gammel du føler dig end din fødselsdato.
Frisættelse af seniorlivet kunne være en af årsagerne til at antallet af skilsmisser i aldersgruppen 50-70 år er steget markant over de sidste 10 år. Læs fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på fremtidens erfarne generation i en artikel med temaet “Sen skilsmisse” i magasinet Søndag.

68-generations opbrud – ikke for enhver pris 

68-generationen er aktiv, dyrker motion, arbejder mange år efter den gennemsnitlige pensionsalder og lader sig ikke definere af deres alder. De er ved at sparke døren ind til en hel ny senioridentitet, som ikke minder om tidligere generationers. De har gennem livet revurderet karriere, samliv, kærlighed og livsstil flere gange og ikke er bange for, at skifte gammelt ud med nyt. Hos dem er følelserne i et ægteskab afgørende, og hvis de fader ud – er det legitimt at vælge skilsmisse.

 

Ét enkelt klik til “frihed”

Det har aldrig været nemmere at komme ud af dit parforhold. I dag kræver det ét klik på computeren at sige farvel til sine vante rammer og starte et nyt kapitel. Det kan du også læse om i artiklen, hvor Dorthe Rehder Mathiasen fortæller om sin oplevelse med at blive skilt efter 37 års ægteskab og i en alder af 54 år. I artiklen fortæller den 64 årige Inger Søndberg også om, hvorfor hun besluttede sig for at blive skilt fra sin mand gennem 44 år.

 

“Tidligere var det socialt stigmatiserende at blive skilt, nu er det stigende antal skilsmisser blandt ældre et tegn på, at de tager deres liv alvorligt. Vi vil have god livskvalitet.”

– Liselotte Lyngsø

 

Det individualiserede samfunds let-omskiftelige livsstil

Datidens vaner er blevet skiftet ud med nutidens forandringsafhængige samfund. Verden omkring os er hele tiden i bevægelse og vi må sørge for at følge med, så hvis vi befinder os i et stillestående parforhold, må vi skifte det ud med noget nyt. Vi ved, hvad vi vil have og vi er ikke bange for at være egoistiske på vejen til at finde vores egen lykke – viljen til at sætte sig eget liv på hold for et andet menneske er i frit fald.

 

Læs hele artiklen om hvorfor flere og flere vælger at blive skilt, i det 31. nummer af bladet Søndag.

Fire trends i fremtidens familie

I tilbageblik har “den perfekte familie” set meget anderledes ud, end hvad den gør i dag. Rammebetingelserne for at være en familie ændrer sig konstant, og selv om familiebegrebet ikke har udviklet sig nær så hurtigt som for eksempel arbejdslivet, vil også morgendagens “perfekte familier” blive defineret af den nye type samfund vi er på vej hen imod. Typisk vil de værdier, som ikke alle er forundt, få status – dvs i et samfund kendetegnet ved ensomhed vil fællesskabet blive attråværdigt.
I en artikel for Gjensidige, byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med fire scenarier for fremtidens familie. Scenarierne er tænkt som debatoplæg, som den enkelte familie aktivt kan forholde sig til.
“Det kan føles som om, at vi ikke kan andet end at se passivt til, mens fremtiden overrumpler os – især, når der samtidig skal passes familie og karriere. Men vi skal kigge fremtiden i øjnene, så vi kan tage stilling til, hvem vi har lyst til at være og hvilke værdier vi har. Fremtiden kommer ikke om 50 år, men inden for de næste fem til ti år.”
-Liselotte Lyngsø

Børnene med førertrøjen på 

Det helt utrolige ved forholdet mellem børn og deres forældre i dag er, at deres generationer adskiller sig så tydeligt fra hinanden på grund af børnenes opvækst i et meget mere teknologisk og digitaliseret samfund. Børnene lever nærmest i et virtuelt parallelunivers hvortil de færreste voksne har adgang og indsigt. I scenariet kan du læse om, hvorfor det vil resultere i, at barnet i stigende grad bliver “den voksne” for de voksne. Sommerens diskussioner om, hvor vidt børn skal have adgang til online universet i skoletiden er et godt eksempel på nogle af de spørgsmål som er svære for de voksne at svare på.

Den alvidende offentlighed

Fremtiden er spækket med information, som er tilgængeligt for den enkelte hele tiden. Med blot få klik kan du få svar på din usikkerhed i stedet for at skulle basere en beslutning på din egen fornemmelse. Dette gælder også for forældre, der spørger læreren til råds. På den måde bliver det offentligheden, der kommer til at styre børneopdragelsen. Denne trend vil få medvind af kunstig intelligens og dataforudsigelse, der for eksempel kan udpege skole-drop-outs, depression, ADHD og misbrugstendenser længe inden mor og far.

Fremtidens landsbysamfund 

Den næste generation af familier er vant til at designe deres egne spillelister, uddannelser og venskabspræferencer. De vil nægte at bo i en “boks” sammen med tilfældige naboer. De har gennem hele deres opvækst designet deres egne drømmesamfund gennem diverse computerspil, og det vil få stor indflydelse på deres deltagelse i samfundet. I spil som Minecraft og The Sims har børnene bygget minisamfund, som de vil vække til livs i den virkelige verden. På den måde vil fremtidens børnefamilie ikke kun have deleøkonomi indenfor hjemmets rammer, men også i det samfund, de lever i. De vil med førerløse biler og et hurtigere WIFI blive sat fri til at planlægge og bygge deres egne familiefællesskaber lige der hvor de har lyst.

Læs mere om landsbysamfundet i en anden artikel med Liselotte Lyngsø her.

Den superambitiøse familie

Der ses en stigning i antallet af meget ambitiøse børnefamilier der ser børneopdragelsen som projekt, som var det en virksomhedsopstart. Udover sex er den gode børneopdragelse blevet det mest efterspurgte emne i søgemaskinerne. Den ambitiøse familie har typisk kun et barn, er oppe i årene og hunderæd for, at børneprojektet ikke bliver en megasucces. Det er en familie som sætter hensynet  til gode skoler langt højere end hensynet til arbejdslivet. For eksempel forældre, der spiller klassisk musik for deres børn under graviditeten, tager barnets navn til numerolog, henter barnet tidligt “men aldrig tidligt nok” og gerne kører de ekstra 30 km til den gode (privat)skole. Den ambitiøse familie vil fylde meget i det offentlige rum, fordi de er ekstremt engagerede i skolebestyrelser, på SkoleIntra, på some og nogle vil endda deltage i barnets første ansættelsessamtale. De vil sætte fokus på rene toiletter, retten til økologisk mad og alkoholkontrakter i stedet for feks inklusion, integration, lus og fravær.

Læs artiklen med Liselotte Lyngsø, og mere om tendenserne indenfor fremtidens børnefamilie her.

Ét klik til fællesskab

TastePlease er en ny app og hjemmeside, som forbinder middagsgæster og værter. Hvis du for eksempel holder konfirmation og får afbud fra 4 gæster kan du sælge kuverterne til nysgerrige fremmede. Tanken er at skabe et globalt fællesskab, hvor brugerne bliver i stand til at finde og dele måltider overalt i verden.

I en artikel fra Lørdagsliv, giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på tendensen med at søge tættere på fremmede.

“Når vi rejser, er det for at få autentiske oplevelser ind under huden. Så når vi har krydset seværdighederne af, så er det næste vi vil at møde en rigtig lokal familie og spise den lokale mad. Vi vil ikke bare gøre det samme hver gang, vi rejser eller går ud.”

Middagsselskabernes svar på Airbnb 

Ligesom AirBnB har revolutioneret hotelbranchen, så vil det her kunne blive en øjenåbner for restaurationsbranchen og være med til at skabe fornyelse. Det kan blive kæmpestort, især på turistmarkedet, men det bliver ikke en konkurrent for vi dropper ikke at spise på restauranter.

I takt med, at alt bliver digitalt, bliver vi sultne efter rigtige oplevelser og derfor passer konceptet perfekt ind. Nærværet og samværet har trange kår i dag, men de fleste vil det i virkeligheden gerne. Vi er nysgerrige på at kigge ind i andre folks hjem og få nye indtryk.

Adgangsøkonomiens opblomstring

I Danmark har vi tendens til at være tilbageholdende overfor fremmede, men adgangsøkonomi og deleøkonomi har gyldne tider i Danmark lige nu. Det ser vi for eksempel i Den Blå Avis, loppemarkeder og fællesspisning i Absalon kirken på Vesterbro.

Læs artiklen og find ud af hvilke udfordringer der ligger i Appen og om det kunne være noget du selv kunne finde på.

Læs her

 

Fremtidens arbejdsliv

Hvordan kommer fremtidens arbejdsliv til at se ud, når digitaliseringen og de nyeste teknologier virkelig overtager?

I dette afsnit af radioprogrammet Digital, på P1, er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen inde og tale om, hvorfor og hvordan vi bruger teknologien på arbejdet i dag samt hvilken indflydelse det har. For det er ikke kun arbejdet, der bliver inficeret med diverse apps og monitorer – også privatlivet bliver påvirket. Fordi teknologien er ligeglad med hvorvidt du sidder hjemme i din sofa eller på kontoret når du arbejder, så er grænsen mellem arbejds- og privatliv blevet udtværdet.

Hvad er hvad? 

På den ene side har digitaliseringen og muligheden for at arbejde hvor som helst og når som helst skabt en enorm fleksibilitet. Forældre kan jonglere privat- og arbejdslivet ved både at få klaret opgaverne og samtidigt hentet børnene tidligt. Flere og flere er blevet digitale nomader, der tager både arbejde og tætte relationer med over landegrænser uden problemer.

På den anden side vil det, at privatlivet inficeres af arbejdslivet også øge vores idé om hvilke krav vi er stillede. Når vi konstant har muligheden for at arbejde, hvornår er det så okay at holde en pause?

Ny dansk undersøgelse 

Stine Lomborg, der er forsker indenfor institut for medier, erkendelse og formidling, er sammen med andre forskere begyndt at undersøge hvad der egentlig sker med arbejdslivet som følge af digitaliseringen. De lægger især stort fokus på, om det virkelig kan være rigtigt, at det er teknologien, der øger vores stressniveau eller om dette blot er en myte. Derfor kigger de på måden vi bruger teknologien på i stedet for at kigge på hvad brugen af teknologi gør ved os.

Stines råd til, hvordan vi tager afstand fra denne udviskede grænse mellem privat- og arbejdsliv er, at vi skal være bedre til at koble fra ved simpelthen at slukke mobiltelefonen og anden teknologi, når vi ikke arbejder.

Teknologiens selvmål 

Dette mener Anne Skare Nielsen, at teknologien faktisk selv vil hjælpe os med i fremtiden. I løbet af de næste par år vil vi være utroligt dårlige til at skelne mellem arbejdet og privaten men det vil til gengæld skabe den store forløsning for fremtidens arbejdsliv. I stedet for, at vi går og bliver stressede over medierne, så vil vi blive bedre til at udnytte dem. Dette skal ske ved hjælp af to ting:

  1. den menneskelige del
  2. den teknologiske del

Hvordan de to områder skal hjælpe os, kan du høre om i radioprogrammet på P1.

 

I radioprogrammet kan du desuden også høre om, hvordan fremtidens arbejdsliv bliver påvirket af augmented reality, gamificering og kunstig intelligens, som vil gøre det sjovere og og lettere at udføre de uoverskuelige opgaver.

Hør radioprogrammet Digitalt på P1 med Anne Skare Nielsen her.

Førerløs transport gør fremtidens pendlertid useful fremfor useless

Interview om førerløs transport med partner Johannes Grove Nielsen, infrastrukturspecialist Louise Heilberg og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø (Future Navigator). 

Der er fuld fart på udviklingen inden for den førerløse transport, som kommer til at påvirke alle brancher. Teknologien spås til fuldstændigt at revolutionere måden, vi bruger transport på. Udfordringen bliver at turde satse og være med.

I nyhedsbrevet fra Bech-Bruun byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med flere bud og forudsigelser på hvordan førerløs transport i fremtiden vil have stor indflydelse i både det offentlige og i privaten.


”Mennesket er dovent. Vi gider ikke vente på en bus i lang tid. Med førerløs transport får vi en langt større fleksibilitet, der på sigt kan udkonkurrere offentlig transport.” – siger Liselotte Lyngsø.

Ifølge Liselotte, vil den øgede fleksibilitet passe perfekt til nutidens, lidt magelige individer. Infrastrukturspecialist Louise Heilberg mener, at vores tilgang til offentlig transport vil ændre sig: ”Fordelen ved de selvkørende busser er, at de ikke behøver følge en særlig rute. På den måde kan busserne køre alle passagerer hjem fra fx sidste metrostop.”

I dag bosætter vi os så tæt på arbejdet som muligt. På den måde undgår vi at bruge lang tid på enten offentlig transport eller køen på motorvejen hver morgen. Fremtidens førerløse biler vil ændre måden vi bosætter os på og gøre dagligdagens pendlertid “useful” fremfor “useless”. Det, at du ikke selv behøver at køre, vil gøre at du kan bruge den ekstra transporttid til at få lavet det sidste arbejde, eller socialisere med familie og venner. Derudover behøver du ikke bekymre dig om at køre børn og ældre til forskellige aktiviteter – det klarer de helt selv.

Det er ikke kun den private person, som kommer til at blive påvirket af førerløs transport.  Virksomheder og brancher skal være hurtige til at tænke teknologien ind i deres strategi, og også jura vil blive påvirket af den teknologiske udvikling. Sælger du for eksempel sodavand på en tankstation, skal du allerede nu til at forberede dig på en ny forretningsmodel, for i fremtiden vil bilerne ikke have mennesker med når der tankes.

Udviklingen af den førerløse transport kommer til at ske i gradvise ryk i takt med at software og sensorer opgraderes. Det er ikke længere et spørgsmål om – men hvornår vi kan slippe rattet og derfor skal virksomhederne til at rykke på udviklingen allerede nu, hvis fremtiden skal gribes mener Partner i Bech-Bruun Johannes Grove Nielsen. Læs de gode råd fra Liselotte Lyngsø  om hvordan man skal spotte tendenserne før det er for sent.

Læs artiklen