Posts

Økologi misser den rigtige teknologiske platform

Er konstruktive eller konfrontatoriske nyheder bedst? Hvor frembrusende må man være, når man vil promovere emner som økologi i bladform? Hvilke illustrationer passer bedst til memer på de sociale medier og hvilke kan tåle at stå til skue og pragt på en bladhylde?

Dagligvaremastodonten Coop, som brødføder over 40 procent af befolkningen, fik en voldsom start på “økotober” kampagnen i sit medlemsblad Samvirke. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening udsendte de en skræmmende forside. Forsiden henviste til en artikel med folk der sad omkring måltidet iklædt gasmasker, der skulle værne dem mod pesticider og Roundup. Var budskabet rigtigt men indpakningen forkert?

»Når vi som forbrugere støder på, hvad jeg kalder øko-ekstremisme, reagerer mange negativt, for det er ikke rart at føle, man er i gang med at forgifte sine børn, fordi man ikke har råd til at købe alt i øko-udgave. Det tvinger forbrugere til at være enten eller i stedet for både og, som de fleste er« – Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Vi kæmper hårdt for udbredelsen af økologi i samfundet, og vi vil gerne have, at alle lever økologisk, men hvor går grænsen?

Læs artiklen fra Politiken den 13. oktober 2017, der kommenterer på Coops brutale magasin-cover her.

Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på

Dine madvaner løfter sløret for din personlighed.

Vores fokus på den politisk korrekte livsstil er gået amok og vi taler om hvordan man kan være vegetar på tusind forskellige måder.

I en verden med snart 9 mia. mennesker, vil begrebet “sundhed” komme til at dække over mange forskellige perspektiver. Det er ikke længere kun “mig” men også pladsen til “os” det handler om. Dyrevelfærd, natur, transportvej, menneskerettigheder og vandforbrug er faktorer, som der alle skal tages højde for, i fortællingerne om hvad vi spiser.

Restauranter og caféers salgsmetoder er gået fra “bedst og billigst” til “grønt og glutenfrit”, og de traditionelle madvaner bliver, af dem der har økonomisk og psykologisk overskud, langsomt skiftet ud med fine finesser lavet af grønne, økologiske, vegetariske og bæredygtige råvarer.

De “rigtige” madvaner er blevet til en identitetsmarkør. Hvilken type er du, hvis du kun spiser insektkød, og hvem er du hvis du aldrig gør? Drengen der engang var “smækker” eller en “lækkerbisken” omtales i dag med slangudtryk som “glutenfri”.

Netop fordi alt andet i den fysiske verden er blevet slugt af smart phones er mad blevet en af de eneste ting vi kan røre, smage, lugte og blære os med. Det er blevet sejt og hipt at kunne fortælle en historie om hvorfor du spiser, som du gør.

Læs Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø’s betragtninger i artiklen “Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på”, i Berlingske, 3. sektion fra fredag d. 25. august 2017 eller på linket her.

Alder er et valg, ikke et tal

“Alder er bare et tal” siger vi entusiastisk til hinanden når vi fylder år, men tror vi på det? Det har jeg personligt aldrig gjort, men nu er jeg så småt ved at forstå, at der faktisk er noget om snakken. At alder handler mere om et valg end et tal. 

Ved min sidste fødseldag, funderede jeg over, at mine kulturprægede forestillinger om, hvor man bør være i sit liv, og hvordan man bør leve det i forhold til sin alder, ikke bor hos mig mere. Jeg oplever, at jeg ikke er alene om denne udvikling. At vi kollektivt er blevet mere selvstændige, selvledende, selvrealiserende og ikke mindst selvbestemmende. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil leve, hvor sunde vi vil være, og om vi vil være “unge” eller “gamle”.

Samtidig med at vi i stigende grad går vores egne veje og selv sætter dagsordenen for vores måde at leve på, lever vi mere ens på tværs af alder. Vi er på Tinder, stifter familie og bliver skilt i alle aldre. “Teenager” er f.eks. ikke længere kun en person mellem 13 og 19 år, men en livsstil, vi tager i brug igennem hele livet. Ikke mindst når vi når pensionsalderen, som jo netop er en periode i livet, hvor vi har tid og mulighed for at leve spontant og uforpligtende. Seenager (senior teenager) kaldes disse livsglade og livsudlevende ældre mennesker. I hvert fald kan vi slå fast, at de klassiske livsfaser, og hermed tallet på vores fødselssattest, ikke længere er så definerende for os.

Citatuddrag af Mette Sillesen fra lederen “Alder er et valg, ikke et tal” til Media Planets kampagne “Lev livet – hele livet”, juni 2015.  

Skræddersyet sundhed

Med et armbånd der måler, hvad du spiser, og en gentest, der kan fortælle dig, hvad der er bedst for dit helbred, er sundhed i dag skræddersyet til den enkelte. Læs om Liselotte Lyngsøs bud på 2016s sundhedstrends her, på Metroexpress.

Balance fremfor konkurrence

Sundhedsbegrebet er i rivende udvikling. I fremtiden vil fokus være på det hele menneske i stedet for præstationer. Vi vil ikke se op til fx ironman på samme måde, som vi gør i dag. Vi kommer til at bestræbe helhed og balance fremfor resultater og udholdenhed. Med andre ord kommer det til at handle mere om at være end at gøre.

Læs artiklen ‘Balance frem for konkurrence’ af Melea Wallenius, journaliststuderende, her

 

 

Fremtidens sundhed – holisme, DNA tests, oksehjerter og meget mere…

Hvor er sundhed på vej hen? Hvilke udfordringer står vi overfor? Og hvor ligger de store muligheder?

Ny indsigt i den menneskelige natur, vores adfærd og plejermentalitet kombineret med de teknologiske hjælpemidler såvel som ældgamle teknikker som meditation og visualisering tegner fremtidens sundhed.

Det er nu videnskabligt bevist, at der en stærk sammenhæng mellem sind og krop. Dit humør, tanker, følelser og relationer påvirker direkte din fysiologi. Men hvordan sætter vi denne viden i spil – og hvem har ansvaret?

Det er et de emner, som sundhedsrevolutionær Umahro Cadogan og fremtidsforsker Mette Sillesen udfordrer i denne 43 minutters live video.

Holisme, nudging, sundhedsdata, MBS og A-og-B-holdet er kodeordene.

Er fremtidens sundhed at bestemme sig for (at nudge sig til) at leve sundt? Eller kan vi bare tage en pille? Eller skal vi i højere grad til at dyrke det åndelige?

Bliv klogere på svarene her med Umahro og Mette

Hvis jeg har det godt med min blævrende mås, så… (DR P4)

… vil jeg også have lov til at poste den på Instagram!

Siden Facebook for alvor slog igennem i Danmark i 2007-2008, har fokus hovedsagligt været på at fremstå ih og åh så perfekte på de sociale medier, med speltboller, trutmundsselfier, og vilde feriebilleder. Men vi ser nu en modtrend til den (lidt selvfede) “perfekthed”. For nu tør vi så småt godt fremstå mere uperfekte, menneskelige og vise vores blævrende mås  – og også på Facebook.

Af Mette Sillesen og Louise Fredbo-Nielsen, fremtidsforskere i Future Navigator

Læs hele artiklen her >>

Der har aldrig været flere singler – nye fællesskaber vokser frem

Der har aldrig været flere singler, end der er nu. Ifølge Danmarks Statistik er mere end hver tredje voksne dansker single. Og det betyder, at der har aldrig har været flere singler og nye fællesskaber vinder frem.

“Når vi ikke er i kernefamilien, så er vi nødt til at indgå i andre fællesskaber. For det er så vigtigt for os mennesker, at vi ikke sidder alene, men er en del af dedikerede og forpligtende fællesskaber. Så vi vil helt klart se en stigning i, at folk søger sammen på andre måder,” siger Louise Fredbo Nielsen, der er fremtidsforsker i Future Navigator.

Se hele udsendelsen fra TV2 Nyhederne her

 

10 egenskaber fremtidens omsorgspersonale ikke kan undvære

Intelligente sundhedsdata, telemedicin, virtuelt plejepersonale, robotter der tørrer måsen på de gamle, går stuegang på hospitalet og holder øje med beboerne på værestedet. Den teknologiske udvikling er godt i gang med at tage form i sundhedsvæsnet og tegner en radikal anderledes fremtid for omsorgspersonalet på blandt andet plejehjem, hospitaler og institutioner. Men hvad betyder det for plejen? Og hvad skal du som omsorgspersonale kunne i fremtiden?

Med andre ord: 10 egenskaber fremtidens omsorgspersonale ikke kan undvære?

Læs hele artiklen på Den Offentlige her

Vil du have artiklen som pdf, så kan du købe den for en flad 20’er.

Ja tak! Den vil jeg gerne købe!