Ordbogen

En hændelse eller observation, der som en stor eller lille bølge har potentiale til at ændre på den måde vi tænker, føler, arbejder, handler eller oplever verden på. Trends kan være hurtigt overståede, som f.eks. tøjmode, de kan påvirke en gruppe menneskers måde at se verden på voldsomt, som f.eks ledelsesteorien “Lean” og de kan være store og vedvarende som f.eks. bæredygtighed.

En trend der med stor sikkerhed vil påvirke dig. Hårde trends er fremtidens vilkår, som du ikke bør tage personligt – “shit happens”. Tommelfingerregel: Hvis du spørger “har jeg et valg?”, så er svaret “nej”, når trenden er hård. Hårde trends er f.eks. digitalisering, automatisering, monitorering og det lange liv. Selvkørende biler vil mange i dag betegne som en forhenværende blød trend, der nu bliver hård trend – fordi vi kan begynde at “se” den manifestere sig omkring os.

En trend der er spændende, frustrerende, sjov, spøjs, hypet, irriterende eller på anden måde skaber røre i andedammen.
Bløde trends vil ikke nødvendigvis påvirke dig, men repræsenterer livets mange muligheder og verdens mangfoldighed.
Bløde trends skal du være imødekommende overfor. Det er især de trends du ikke kan slippe, dem der bliver ved med at poppe op i dit hoved, der er værd at se nærmere på.

En effektfuld trend, der opstår som kombination af andre trends. Megatrends kan både bestå af bløde og hårde trends, men har det særlige karakteristika, at “dem der bestemmer” bliver enige om at den er vigtig. Megatrends er de trends “man tror på”, og virker derfor ofte som selvopfyldende profetier.
Den spirituelle revolution kunne være et eksempel på en fremspirende megatrend. Urbanisering – at folk over hele verden søger mod byerne – har længe været en megatrend. Verdensledere, byggefirmaer og andet godtfolk behandler urbanisering som en hård trend – som et vilkår – men det er den faktisk ikke. Der er masser af modtrends. Urbanisering kan derfor vendes, hvis “mange mennesker bliver enige om”, at lykken ligger udenfor de store byer.

En modtrend til en anden trend. En anti trend til “Always On” er fx “Digital Detox” (at gå offline for en weekend, en uge eller måske bare en aften).

Det trendkort, der rammer som en klam klud lige i ansigtet. Når du finder din gamechanger rykker fremtiden rigtig tæt på. Journalistikkens gamechanger er f.eks. algoritmer, der skriver bedre, laver grundigere research og tjekker fakta bedre end journalister, mens taxa-chaufførers er de selvkørende biler. Gamechangeren kan udradere ens branche, hvis ikke man opgraderer sin menneskelige dygtighed.

En trend som tapper ind i fremtiden, men som i modsætning til de andre typer af trends, kommer med løsningsforslag i forhold til en fremtid udfordring.

En trend som ikke nødvendigvis tapper ind i fremtiden, men som kommer med forslag/inspiration til, hvad man kan gøre i fremtiden. Vil ofte være baseret på ny viden, fx om hjernen, vaneændring eller sundhed. Kan også være rent fakta-baseret.

Trends der har en lav sandsynlighed for at ske, men hvis de sker ændrer de verden radikalt. F.eks. videnskaben opnår bevis på at Gud eksisterer. Data-indsamling afslører at mennesker er totalt forudsigelige. Verdens ledere indfører Brutto National Værdiskabelse som afløser for Brutto National Produktet.

Visualiseringen af din fremtid – ofte din ønskede version. At være visionær er at kunne forestille sig, at tingene kan hænge sammen helt anderledes end i dag. En vision er hele tiden i bevægelse. En god vision motiverer dig til at arbejde med det du ikke ved, det der ikke eksisterer endnu og skal forhindre dig i automatisk at hoppe til løsninger du kender, og tanker du allerede har tænkt før.

Grundantagelser om hvordan verden hænger sammen. Trends udfordrer status quo, og hårde trends udfordrer altid de etablerede magtstrukturer. Vi lever alle i den samme virkelighed, men nogle er bedre til at læse tidens trends end andre – fordi de forstår spillets regler, og derfor hurtigere og nemmere kommer frem til deres mål. Tommelfinger-regel: hvis livet opleves som megahårdt, unfair og det virker som om de andre snyder, så er det på tide at opdatere dine grundantagelser om hvordan tingene hænger sammen.

Fremskrivning af eksisterende trends, statistikker eller bevægelser. Prognoser starter ofte med sætningen “hvis denne udvikling fortsætter så …”, og så forlænger man kurven. Prognoser laves ofte på vejr, valg og befolkningstilvækst. De giver tit god mening når det kommer til teknologi: f.eks. Moores lov, men skamrides alt for ofte i medierne: “antallet af rugemødre er i kraftig vækst”. Hvilket er sandt hvis tallet på et år er steget fra 8 til 64, men deraf følger ikke at tallet om 1 år vil være 4096 og om 2 år 16.777.216.

En forestilling om fremtiden, der rykker ved dine grundantagelser. Scenarier er fremtidsvisioner, der får dig til at tænke “hvad nu hvis?”. Scenarier træner hjernens visionære kapabilitet. Scenarier er lederens uforpligtende legeplads. En slags vidensamfundet Schweitz, hvor alt er tilladt og rigtig meget kan lade sig gøre. Scenarier er ofte ekstreme, og sjove at arbejde med.