fbpx

Velkommen til fremtiden

Fremtiden er altid i bevægelse. Men hvis vi vil, kan vi både forudse, forvente og – ikke mindst – skabe fremtiden. Små og store bølger er på vej. Ser du signalerne og handler derefter, kan du både nå at lære at surfe, bygge et bølgekraftanlæg og sætte ny elastik i dine speedos, så du ikke står der med bar røv på stranden, når bølgerne rammer.
Nedenfor finder du en masse materiale, du kan bruge til at komme godt ud i fremtiden.

Faciliteret af

Louise Fredbo Nielsen, Fremtidsforsker

Louise@futurenavigator.dk
+45  60 95 70 10

Hvad definerer fremtidens sygepleje?

  • Fra mere til bedre: Succes i fremtiden er at gøre noget bedre for flere med mindre.  Spørger man fremtidsforskerne er vores holding, at man skal bygge efter devisen “ikke mere men bedre” – ikke mere hospital, men bedre hospital. Hellere småt og godt der viser vejen frem, end stort og flot der blot er mere af samme skuffe.
  • Patienten i fokus: Hver eneste patient skal opleve et meningsfyldt, personligt og skræddersyet forløb, der strækker sig både før og efter en indlæggelse.
  • Fra vugge til krukke: Hospitalet forudser dine sundhedsbehov gennem alle livsfaserne.
  • Meaning mining: Hospitalets rolle bliver at skabe mening og kvalitetssikring i en fremtid, der drukner i information og løsninger.
  • Profylaktiske sundhedssystemer: Man går til tandlægen for ikke at få huller i tænderne, og i fremtiden går man til lægen for ikke at blive syg. Hvis ikke et tiltag understøtter sundhed, vil vi ikke have det. Vi venter gerne på, at den rette løsning findes.
  • Fra ejerskab til adgang til: I Holland findes en restaurant, der ikke har noget køkken. De har food dj’s der hjælper med at sammensætte det ønskede måltid, og herefter bestiller de og afhenter på de omkringliggende restauranter. At eje så lidt som muligt og i stedet have adgang til det, der er behov for, er også succes-devisen for fremtidens hospital.
  • Fra planer til principper: Et princip er en ufravigelig grundsætning eller leveregel. Hvís man har et princip, så er det ensbetydende med, at man over-holder det, uanset, hvad der i øjeblikket kan betale sig. Principperne for fremtidens hospital skal bære projektet, og harmonere med hinanden.

Læs artiklen “10 egenskaber fremtidens sygeplejersker ikke kan undvære” her >>

Hvad definerer fremtidens fagforeninger?

  1. Fra mere til bedre: Vi står i et paradigmeskifte i verdenshistorien, hvor succes ikke længere kan måles i “mere,” men i stedet skal måles i “bedre.” Ikke i vækst, men i den positive påvirkning man har på andres liv.
  2. Lønmodtagerkulturen er død: Der er ikke noget galt i at modtage løn, men en kultur, hvor fugleungerne sidder og pipper efter en projekt-orm, er der ingen, der vil ha’. I fremtiden har vi ikke et job fra vugge til krukke, men skifter og shopper rundt.
  3. Forpligtende fællesskaber: At være en del af et forpligtende, dedikeret fællesskab vil være bedre end penge I banken eller en pensionsopsparing. Fællesskaberne er kendetegnet ved de lange, sunde, konfliktfyldte relationer.
  4. Fra profession til professionalisme: Det tager 10 år eller 10.000 timer at blive rigtig dygtig til noget. Og dygtige mennesker vil gerne arbejde sammen med andre dygtige mennesker. Faggrænser og historisk eneret til en profession hører fortiden til. Spot fremtiden – ikke jobbet (de forsvinder). De kompetencer der tager træningstid bliver de knappe og dyre ressourcer – det andet kan man klikke sige til.
  5. Fra den gode historie til MIN historie: Vi bevæger os fra Den Gode Historie til MIN historie. Hvis ikke jeg kan se mig selv i det, du laver eller prøver at fortælle mig, har det ingen interesse. Jo flere generelle pjecer og brochurer du giver mig, jo mere ligeglad bliver jeg. Jeg vil vide, hvad det, du siger, har med mig at gøre!
  6. Fra human doing til human doing: At have travlt er uncool. I stedet vil vi “leve vores livs formål.” Vi er tiltrukket af meningsfuldhed, autonomi og indflydelse, og det er vigtigt at have påvirkning på ens samfund og lokalsamfundet.
  7. Fra kritisk til konstruktiv: Enhver kan finde problemer. At turde stille op med visionære løsninger, der “tvinger” os til at tilegne os nye egenskaber, kræver en ganske særlige form for genialitet.

Vil du have trendkortene på din mobil?

Download TrendNavigator app’en (gratis)