Svendborg kommune sundhedsområdet i fremtiden
Workshop
Workshop
Spørger man fremtidsforskerne, er vores holding, at man skal bygge sundhedsområdet efter devisen “ikke mere, men bedre” – f.eks ikke mere kommune, men bedre kommune. Hellere småt og godt, der viser vejen frem, end stort og flot, der blot er mere af samme skuffe. En kommunaldirektør sagde engang til en ny medarbejder, der var ansat til at forny en vigtig afdeling: “Du skal bare vide, at hvis du gør, som vi plejer, så bliver du en fiasko.” Mange mennesker har dog rigeligt at gøre bare med at få hverdagen til at hænge sammen og har en fantastisk evne til at tilpasse sig. Men det er ikke optimalt og slider alt for meget på os. Vi skal bruge fremtiden til at gøre og skabe noget nyt og bedre.
Faciliteret af
lfn@futurenavigator.dk
+45 60 95 70 10
_
Hvilken betydning får sundhed i fremtiden?
Nedenfor finder du 4 megatrends, der kommer til at påvirker sundhedsområdet i fremtiden. Hver trend er ledsaget af øvelser, så sæt dig godt til rette med en notesbog og spring ud i fremtiden.
Teknologi og sundhedsområdet i fremtiden
Vi er på vej ud af det paradigme, hvor succes handlede om mere, om mængder, om kvantitet, om mange brugere, mange møder etc. Men vi går ikke fra mere til mindre. Vi går fra mere til bedre. Vi skal ikke have mere ud af hinanden og vores ressourcer, men noget bedre. Uden en ændring i vores tankegang laver vi bare det, vi plejer. Hvis ikke vi begynder at definere vores succeskriterier ud fra, hvad der er “bedre” og spørger os selv: “Hvad gør os til en bedre kommune?” så vil vi komme til at arbejde mere og nå mindre!
Video: Her er en video til dig med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen her.
Spørg dig selv: Hvad gør egentlig mig til et bedre menneske og leder? Bygger den her udfordring, som vi tager på os, en bedre organisation eller en bedre ydelse? Hvis ikke, så stop med det! Bare hold op. Som buddhisterne siger: “Letting go to let come.” Noget er nødt til at dø, for at noget nyt kan komme ind og blomstre.
Video: Tøm køleskabet
At være aktiv i sit eget liv giver et bedre liv. Derfor giver det god mening at aktivere patienter i fremtidens hospital. Jo mere vi servicerer folk, jo dovnere bliver de. Jo flere pjecer, pamfletter og brochurer vi giver dem, jo surere bliver de.
Vi skal ikke servicere folk, men aktivere dem. Ved at give de ældre på et plejehjem en fjernbetjening og en potteplante at vande kan man forøge deres livskvalitet. At involvere borgerne i deres egen behandling og pleje vil have en værdi for sundhedsvæsnet – patienter og pårørende kan med udgangspunkt i egen situation og ressourcer selv spille en rolle i egen behandling.
Sæt dig ned med en god kop kaffe og/eller en kollega og stil dig selv følgende spørgsmål:
Video: Øvelse i at gå fra servicering til aktivering
Vi skal ikke servicere folk, men aktivere dem. Ved at give de ældre på et plejehjem en fjernbetjening og en potteplante at vande kan man forøge deres livskvalitet. At involvere borgerne i deres egen behandling og pleje vil have en værdi for sundhedsvæsnet – patienter og pårørende kan med udgangspunkt i egen situation og ressourcer selv spille en rolle i egen behandling.
Dokumentering er, at vi selv skriver ned hvad vi gør, spiser, siger, tror, mener etc. Det der er problemet med dokumentering er, at folk hader det. Har du mødt nogen, der elsker tidsregistrering? Dokumentering er lidt en hallucination. Et blændværk. Et gætværk. Derfor skal I følge med i det, der hedder monitorering. Monitorering gør I allerede i dag, f.eks. hvis I bruger mobil, betaler med Dankort, eller løber og cykler med en Garmin computer. Så monitorerer I jer selv. Al den her data, der generes med monitorering, hedder med et fint ord Big Data. Monitorering og Big Data betyder, at vi ikke længere sidder og gætter. I fremtiden lader vi ikke overvægtige mennesker registrere, hvad de spiser, for den information vil blive monitoreret på smartphones og med apps. Gætværk vil blive afløst af indsigt og viden om borgerne. Derfor skal vi øve os i, at holde op med dokumenteringen. I fremtiden er der ikke brug for folk, der er gode til at skrive rapporter og dokumentere, men folk, der kan se sammenhængene og lave det vi kalder meaning mining i de store have af data.
Video: At gå fra dokumentering til monitorering i kommunen her.
Et princip er en ufravigelig grundsætning eller leveregel. Hvís man har et princip, så er det ensbetydende med, at man overholder det uanset, hvad der i øjeblikket kan betale sig. Principper er ikke en undskyldning for ikke at tænke selv, men tjener til at have en fælles rygrad og identitet.
Jeres bærende principper skaber rammerne for fremtidens sundhedsområde i Svendborg Kommune. Jeres principper skal tydeliggøre, hvad I vil have (og dermed også ikke have), samt hvad der er vigtigt for jer. Det vigtige er, at de bærende principper giver mening ift. hinanden, og at I er enige – så optimalt som overhovedet muligt (den laveste fællesnævner er som regel nem nok). Principperne bruges til at prioritere ud fra og som afsæt til visionen.
Vil du have mere, så se videoen Fra planer til principper her.
Video: Se videoen med øvelsen i at gå fra planer til principper her.
Fremtiden er altid i bevægelse. Men hvis vi vil, kan vi både forudse, forvente og – ikke mindst – skabe fremtiden. Små og store bølger er på vej. Ser du signalerne og handler derefter, kan du både nå at lære at surfe, bygge et bølgekraftanlæg og sætte ny elastik i dine speedos, så du ikke står der med bar røv på stranden. Hvis du bruger materialet nedenfor, er du rigtig godt på vej! I Future Navigator er det vores fineste opgave at give dig redskaberne til at forudse, forvente og skabe fremtiden – ikke alene, men sammen med dine kolleger og andre gode mennesker.
Og husk: Der vil altid være nogen, der prøver at bilde dig ind, at liver er så kompliceret, at du ikke kan finde ud af at leve det selv. Vi er ikke de mennesker!
Hvornår er Svendborg Kommune en succes?
Brug det du forudser og forventer i fremtiden til at sparke røv – i dag!
Spørg dig selv:
Hvilke scenarier og trends bliver vi nødt til at tage højde for, for at få det allerbedste ud af fremtiden og for at sikre at social- og sundhedsområdet i Svendborg Kommune er fremtidssikret (brug modellen ovenfor som inspiration)?
På baggrund af det, du forudser og forventer vil komme til at påvirke dit arbejde og Svendborg Kommune i fremtiden, så forstil dig følgende:
Om 5 år har du sammen med dine kolleger skabt en kommune, hvor I dagligt løfter og inspirerer hinanden – og DU har gjort en kæmpe forskel.
Hvad er ledelse i fremtiden i en evigt foranderlig hverdag?
Den verden vi lever i, bliver mere og mere kompleks. Der sker så mange ting de næste mange år, som vi skal forholde os til og som vil ændre hvad der kræves af os som ledere. Den konstant foranderlige hverdag for alle os på arbejdsmarkedet stiller nye krav til os og kræver af os, at vi er omstillingsparate. Her nedenunder kan du finde et overblik over nogle af de drivere og trends, der kommer til at påvirke dig som leder de næste par år.
Det handler om, at vi går:
Generation Y, der er de næste par års svar på 80’ernes yuppies, vil fortsat komme stormende ind på arbejdsmarkedet og vil stille nye krav til deres ledere. Det kan være du nu sidder og tænker “Nøj, hvor er de selvoptagede og dovne,” men hvis ikke du som leder formår at hjælpe dem til at forløse deres potentiale og skabe et meningsfyldt arbejdsliv, så gider de ikke arbejde for dig. Ligesom yuppien, tænder generation y på succes og penge, men det er på en anden måde, for de vil ændre verden, have social indflydelse og gøre en forskel. De er ikke motiveret af at tjene boksen til sig selv, men af at kunne lave løsninger, de for eksempel kan tjene penge til velgørenhed på.
Management er I alle bekendt med: Det handler om drift, dagligdagen småting, administration, bureaukrati osv. Management er super vigtigt, men vi har al den management, som vi skal bruge i dag. Det der bliver vigtigt i fremtiden er derimod ledelse – at være visionær, kunne kigge fremad, være engagerende og at kunne tænde sine medarbejdere, så de udvikler kommunen og dem selv som mennesker. Og fremtidens succesfulde leder er den person, der kan få folk til at følge efter sig – ikke med magt og tvang, men fordi det giver god mening for medarbejderne at gå i den samme retning.
Fremtidens kommune er et forpligtende, dedikeret fællesskab. Det er ikke en fysisk bygning, hvor jeg kommer op for at besøge borgerservice, men et geografisk område, hvor jeg som menneske har valgt at bosætte mig og være en del af et lokalt fællesskab. Det betyder også, at folk gerne vil involveres og aktiveres.
I kan google “caring communities” og “Neighbour goods,” som er stort i udlandet.
Vi er på vej væk fra industritankegangen, hvor vi sælger vores tid for penge, for at tjene til dagen og vejen. I stedet for at kigge på medarbejderne som resourcer, skal vi kigge på dem som potentialer, for lønmodtagerkulturen som vi kender den er nemlig død! I fremtiden vil vi ikke have et job fra vugge til krukke, så det vil blive vigtigt, at vi fokuserer på vores professionalisme og formår at eksperimentere med vores dygtighed.
Innovative ledere opsøger irritation. Irritation er “universets måde at aflevere et budskab på, som man ikke har lyst til at høre endsige forstå, for så skal man til at lave en hel masse ting om.” Irritation er så meget mere interessant end inspiration. Hjerneforskere har fundet ud af, at ved at opsøge noget, der irriterer os hver dag, kan vi holde vores hjerner friske og skarpe. Så hvad irriterer dig allermest? Hvad kan virkelig få dig op i det røde felt?
Antag nu – ganske hypotetisk – at de har ret og og du tager fejl, hvad er det bagvedliggende budskab eller “call to change” (det er ikke altid der er ét; nogle gange er andre mennesker bare irriterende)? (Har du brug for baggrundsviden kan du google “kognitiv dissonans”. Irritations-træning er vigtigt, fordi vi har en naturlig præference for at retfærdiggøre vores adfærd og forsvare status quo, i stedet for bare at se virkeligheden i øjnene. Hvis ens magt bygger på, at jorden er centrum i universet, er det f.eks. meget nemmere at skyde ham der siger, at det i virkeligheden er solen, end at skulle opdatere hele sit verdensbillede).
Og husk, at hver gang din kollega, ægtefælle, teenagesøn/datter irriterer dig, så bare sig “TAK, fordi du er så irriterende! For nu holder du mine hjerneceller friske og frejdige”
Udviklingen i fremtidens kommune stiller krav til, at alle medarbejdere arbejder smartere, udnytter ressourcerne bedre på tværs af organisationen, og sætter effekten for borgerne i centrum. Mennesker, der før var optaget af daglidag og drift skal vænne sig til at kigge udad og forholde sig til alle de nye ting, der er på vej.
Man skal med andre ord “kunne lave noget bedre til flere mennesker med de rette ressourcer”. Og dette kræver et nyt mindset: En grundlæggende ny indstilling til hvordan verden af i dag ser ud, og hvad der kan lade sig gøre.
I denne transformation er det vigtigt, at den enkelte ikke glemmer sig selv, og at det nye ikke bare bliver en ekstra arbejdsopgave oven på alt det andet. Når man skal lave radikale forandringer, skal der ske noget fundamentalt anderledes, og så kan det ligeså godt blive til det bedre.
For at kunne skabe den fremtidssikrede “bedre” kommune, kan Future Navigator lære kommunalmedarbejderne, jer som ledere, politikerne og/eller borgerne at arbejde som inhouse (eller in-kommune) fremtidsforskere. På denne måde kan I selv arbejde metodisk med fremtidsforskning – dvs. løbende opdatere, tilpasse og oversætte jeres egen metode til jeres eget skiftende publikum. Future Navigator hjælper med at oversætte de grundlæggende teknikker, så det giver max mening for jer. Hvordan indstiller man sig selv på et nyt fremtidsorienteret mindset? Hvordan erhverver man sig de rette værktøjer, metoder og øvelser for at kunne anvende fremtiden til at reflektere og skabe værdi?
Kontakt Louise Fredbo-Nielsen på louise@futurenavigator.dk eller tlf. 6095 7010
Se på disse links