Velkommen til fremtiden

Fremtiden er altid i bevægelse. Men hvis vi vil, kan vi både forudse, forvente og – ikke mindst – skabe fremtiden. Små og store bølger er på vej. Ser du signalerne og handler derefter, kan du både nå at lære at surfe, bygge et bølgekraftanlæg og sætte ny elastik i dine speedos, så du ikke står der med bar røv på stranden, når bølgerne rammer.
Nedenfor finder du en masse materiale, du kan bruge til at komme godt ud i fremtiden.

Faciliteret af

Louise Fredbo Nielsen, Fremtidsforsker

Louise@futurenavigator.dk
+45  60 95 70 10

10 egenskaber fremtidens unge ikke kan undvære

  1. Speak data. At have en eksperimentel, videnskabelig tilgang til verden. Kunne lave research og tjekke fakta. Arbejde med algoritmer, designe apps og programmere. Kunne lave film, infographics, holde virtuelle møder og udgive egne værker, som bruges af de andre elever. Dele den viden og læring man oparbejder med sine medstuderende og tage imod feedback og konstruktiv kritik. Turde stjæle og kopiere med stil, og vide hvilken sidemand man skal kigge efter, når man er i krise. Det vigtige er, at vi tilegner os nye færdigheder og er nysgerrige på alt det der it. Jeg hørte for nylig en politikker sige “jeg skal ikke have en blog. Jeg har mange blokke, hahaha”. Gå dog hjem, middelaldermand.
  2. Dyb social intelligens. Teknologi fylder alt for meget, og vi skal have det sociale op på niveau. At være et godt menneske, at være stolt af det man laver, være en omsorgsfuld medborger, lyttende og empatisk, samt kunne reflektere over etik og moral for at træffe oplyste beslutninger. Det bliver det nye sort. Vi skal lære, at man sagtens kan skændes og blive gode venner igen. Ofte bedre venner eller kolleger.
  3. Syntese: Fremtiden vil favorisere dem, der kan syntetisere – ”bygge sammen”, dem der kan konstruere, løfte sig op over detaljen og se helheden. Enhver idiot kan påpege et problem, det kræver mod at foreslå løsninger. At kunne skabe overblik, se sammenhænge, finde mening og tegne det. I fremtiden er analyse ikke et job. Stillesiddende kontorarbejde hvor man skriver rapporter og laver analyser, sidder i møde og kigger på powerpoint-præsentationer findes ikke. I en fremtid, hvor livet kan køres på GPS, bliver det fedt at være streetsmart. At have lært at være i verden – sanse, mærke, tænke, føle, smage og være lige så nysgerrig som 10 opdagelsesrejsende.
  4. At kunne lære, aflære og genlære: Vi kan ikke længere bare uddanne os til én ting, og jobs er ikke noget man får, men noget man skaber. Arbejdslivet vil veksle mellem perioder med ro og kaos, og træning og fællesskab bliver det, der skaber tryghed i hverdagen. Man skal være villig til at give slip på det, man kunne i går, for at blive ved med at være dygtig til det man gerne vil skabe i morgen. Fremtidens analfabeter er ikke dem, der ikke kan læse og skrive – det er dem, der ikke kan lære, aflære og genlære. Mennesker bliver aldrig overflødige i fremtiden; men vores kompetencer gør.
  5. MBS – Mind, Body & Soul: MBA-uddannelsen er yt. MBS er inde = balance mellem mind, body & soul. De unge  skal opleve glæden ved at redde nogen og noget, ved at være meget mere i naturen og ved at føle, at de mestrer noget, og at vi har brug for dem. Hvis ikke vi gør det, tager egoet over: Den del af vores personlighed der går mest op i status, materialisme, kortsigtede selviske mål og forbrug. De unge skal have sjælen med, og vide at egoet og de underlige stemmer, vi alle har i hovedet, der hvisker dumme ting til os, kun er bittesmå brikker i det kæmpe puslespil, ethvert menneske består af.
  6. Dygtighed. Vores forældre kunne klare sig med én uddannelse livet igennem. De voksne i dag kommer til at genopfinde sig selv mindst én gang (enten fordi vi keder os eller vores uddannelse er blevet overflødig), og vores børn 3-4-6-7 gange. Du er helt og aldeles ok som du er, men din hjerne kører måske på dårligt software. Og lærer du at opdatere din hjernes programmer, så har det bl.a. den fantastiske konsekvens, at du ikke skal “grow old”, men i stedet kan “grow young”.
    Dygtighed kender ingen grænser, og i fremtiden vil dygtige mennesker have mere tilfælles med andre dygtige mennesker, end med folk indenfor deres eget fag. Det giver f.eks. ingen mening at en dygtig og professionel sygeplejerske ikke må give en sprøjte til en patient, men skal bestille en læge til det. Og journalist bliver man ikke af, at at have gået på journalisthøjskolen, ved at arbejde i et mediehus, eller ved at skrive mange artikler. Man bliver journalist ved at dedikere sig til de journalistiske principper, lære de journalistiske teknikker og i mange år eksperimentere med dem, så man kan finde sin egen professionalisme.
  7. Sulten: Du lader dig ikke stille tilfreds med opnåede resultater, men har appetit på at gå videre, gå nye veje og finde løsninger for patienten, afdelingen eller hele hospitalet, som I måske ikke har været ude i før. Hvis vi bliver for “mætte” falder vi let hen på sovepuden og bliver kørt over af dem, der bliver ved med at være nysgerrige.
  8. Kunne indgå i dedikerede og forpligtende fællesskaber: Der er ingen, der får succes alene i fremtiden. Fællesskaberne gør også, at man kan klare uden mange af de basale færdigheder som at læse, skrive og regne. For hvis ikke man selv kan, indgår man i et fællesskab, hvor der er andre der kan. Mennesker er sociale væsener, og det er netop gennem de dedikerede fællesskaber, at vi skal undgå ensomhed, som afløser stress som folkesygdom nr. et blandt unge.
  9.  Proaktiv projekttankegang. I fremtiden sidder du ikke og venter på, at en chef sætter dig i gang. Du går ikke ind til chefer og siger: ”Færdig! Jeg vil gerne have noget mere at lave.” Du siger: ”Vi har afsluttet den opgave, nu er vi gået i gang med det her.” Vi har ikke længere den samme konlikt mellem arbejdsgivere og -modtagere.
  10. Ydmyg arrogance: Vær arrogant nok til at tro på, at du kan noget, der kan forandre verden. Vær ambitiøs og tænk “hvor stort kan det her projekt blive”. Med god ledelse og et lille dedikeret forpligtende fællesskab kan du i dag opbygge en verdensvirksomhed, hvis du vil det. Men vær også ydmyg nok til altid at lytte til andre og respektere det faktum, at hårdt arbejde aldrig nogensinde går af mode.

Videoer om fremtidens jobs

og hvordan robotter kommer til at påvirke måde vi arbejder på

Humans need not apply

Video: Fremtiden med big data, robotter og automatisering

Robotterne kommer…

men…

Billeder fra dagen

Se fremtiden gennem Louises øjne

Seneste fremtidsforskningsartikler

Vil du have fremtiden på din mobil?

Download TrendNavigator app’en (gratis)