Q & A om skole og drømme

12 kendte danskere svarer her på, hvad der fik dem til at vælge deres uddannelse, hvilken karriere de har fået – og om de ville vælge andereles i dag. Kort og omhandler det om skole og drømme.

Annes svar er nedenfor.

Læs de andres her, bl.a. Hella Joof, Huxie Bach, Uffe Elbæk, Johanne Schmidt-Nielsen og Emil Thorup om skole og drømme. Der er også meget andet godt at hente i pdf’en STUDIEVALG, Dagbladet Information, maj 2015.

 

Anne Skare Nielsen, 43 år, biolog og cand.scient.pol.

Hvad fik dig til at vælge den uddannelse? »Jeg kunne rigtig godt lide biologi i gymnasiet, men min far sagde til mig, at det var forholdsvis umuligt for biologer at få arbejde, så jeg søgte ind på statskundskab som sidefag. Og så blev jeg så glad for statskundskab, at jeg syntes, jeg skulle gøre det færdigt. Så jeg læste to kandidatuddannelser på samme tid og arbejdede fuldtid på en restaurant, og jeg synes ikke engang jeg havde særlig travlt. Så hvis ADHD var en diagnose dengang, så er jeg sikker på, jeg havde fået den.«

Hvilken karriere har du fået? »Jeg arbejdede for Instituttet for Fremtidsforskning i tre år og startede min egen virksomhed i 2003 sammen med en tidligere kollega derinde fra, og vi har så Future Navigator, som vi har haft i over 12 år efterhånden. Og jeg har verdens bedste arbejde. Jeg er simpelthen så glad for at være fremtidsforsker.«

Ville du vælge anderledes i dag? »Jeg ville nok vælge noget, der var mere håndværkerbetonet, og hvis man kunne have en uddannelse, hvor man kan kombinere både det naturvidenskabelige for hjernen, det akademiske for hjernen med noget mere håndværk, det gad jeg bare rigtig godt.«

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *