HVORFOR KONSTRUKTIV?

    I dagens mediehav er vi alle potentielle medskabere af virkeligheden, når vi fx deler, kommenterer, liker og på andre måder viderformidler det, vi ser og hører.

    Konstruktiv journalistik adskiller sig fra den mere traditionelle og kritiske journalistik ved ikke blot at fokusere på kritikken for kritikkens skyld men i stedet koncentrere sig om, hvor løsningen ligger. Det handler om at skabe et rum af håb, fremdrift og forventning til, at der også er en vej et bedre sted hen.

    Den konstruktive tilgang giver os alle – ikke kun journalisterne og politikerne – mulighed for at rykke verden.

    RYK VERDEN PÅ DIN SKOLE

    Konstruktiv journalistik er for dig, der ønsker at klæde eleverne på til fremtiden.

    Der tror på, at journalistik og kommunikation kan ændre verden.

    Der holder af at den gode debat, der skaber nye tanker og udsigter.

    Dig, der sammen med eleverne vil være med til at forny undervisningen i mediestof i danske gymnasier.

    Den klassiske nyhedsstrøm med afsender – modtager, holder ikke længere. Ryk verden sætter derfor ikke kun journalistiskken i fremtidsperspektiv, men også forbrugernes rolles som medskabere og medienavigatører.

    Oplæg til eleverne

    Et oplæg fra os er et indslag i den daglige undervisning, der giver mulighed for at diskutere fremtidens journalistik, det nye mediehav og hvordan eleverne ser deres egen rolle i at forme medieagendaen, og ikke mindst hvorfor det er vigtigt med nye perspektiver.

    Når vi tager eleverne på en lille rejse fra den traditionelle, kritiske og sensationelle journalistik over til den konstruktive, viser vi den enorme forskel, det gør, når man ser på verden med konstruktive øjne. Vi vil inspirere eleverne til at gå den konstruktive vej, inspirere dem til at mene noget og vise dem, at de alle har mulighed for at rykke verden inden for det, de brænder for.

    Kontakt

    Mette Sillesen
    Fremtidsforsker

    mette@futurenavigator.dk
    +45 20229382

    Kommentar fra en gymnasieelev

    Jasper (som udtaler sig i videoklippet) blev undervist i konstruktiv journalistik i 3.g og blev så engageret, at han har været med til at viderudvikle materialet. Han er god til det og et godt eksempel på, at hvis man brænder for noget og handler på det, så opstår der nye muligheder.