Elever skal lære at spotte fremtiden
Der er masser af jobs til fremtidens unge, hvis bare de holder op med at tænke som robotter, siger Liselotte Lyngsø til Gymnasieskolen.
Shit happens, men dygtige mennesker går aldrig af mode
Sådan lyder det fra Anne Skare Nielsen i denne artikel af Anne Møller Kristensen i magasinet Drivkraft (side 4).
Citatuddrag:
“Danske produktionsvirksomheder bliver i 2015 præget af selvkørende trucks, nul pension og kontaktlinser, der gør arbejdsdagen til et computerspil. Robotterne vil overtage mange funktioner, nuvel, men er du villig til at løbende at opdatere dig selv, er der grobund for menneskelig revolution”
Zuckerberg – den globale superhelt
Facebook-stifteren, Mark Zuckerberg, har netop offentliggjort, at han vil donere 99 pct. af sine Facebook-aktier til velgørenhed.
»Facebook er ikke længere bare en stor glubsk, pengemaskine og en ond big-data-djævel. Nu er det faktisk en virksomhed, der er stiftet af en mand, som besluttede at bruge pengene til at gøre verden til et bedre sted«, siger Henrik Byager i denne artikel på Berlingske Business af Stefanie Mather.
Liselotte Lyngsø supplerer:
»Der er kommet et skifte i, hvad de rige ønsker at bruge deres penge på. Tidligere gjaldt det om at skabe værdi for sig selv. I dag gælder det om at gøre verden til et bedre sted.«
Flere af de rigeste vil dele ud af deres formue
Vi går ind i en tid, hvor dem der har meget, vil give mere væk. Der er mange problemer i verden, og de rige kan ikke bruge alle pengene selv. Samtidig er der enormt meget goodwill forbundet med at give penge til velgørenhed. Det smitter af på dem selv og de virksomheder, de repræsenterer.
Citatuddrag af Liselotte Lyngsø:
»I virkeligheden er der tale om en kulturændring i, hvordan de rige forvalter sine penge.
Der er et helt generationsskifte i gang. Den tidligere generation af rige skulle opleve mest muligt, inden de døde. Den nye generation af rige, som Mark Zuckerberg er en del af, vil gerne gøre en forskel, inden de dør.
Tidligere byggede store mænd store monomenter. I dag, tror jeg, at måden at blive udødelig på, er at have fikset et af verdens problemer. Jeg tror, at de rige gerne vil vise: »Den har jeg fikset. Det er mig, der har gjort verden til et bedre sted. Der er Malaria i verden, men efter jeg kom, var der ikke Malaria mere.«
Mave, balle, lår er ikke længere nok i vintersæsonen
Motionister dropper fitnesscentret, når formen skal holdes ved lige i vintermånederne. I stedet trodser de mørke, kulde og blæst for at deltage i ekstremløb. Det handler om at få oplevelser og mærke sig selv fysisk i en ellers digital verden.
Uddrag fra artiklen:
High tech, high touch
Fremtidsforsker, Mette Sillesen ser tendensen, som er en del af den såkaldte ”High tech, high touch”-tendens, som ifølge hende er sigende for mange udviklinger i det moderne samfund, hvor en stor del af livet leves digitalt og foran computerskærmen.
»Når vi endelig giver slip på den virtuelle verden, så har vi brug for at mærke os selv fysisk. Det kan vi ved for eksempel at give os i kast med løb i naturen, hvor vi udforsker vores egen natur for at se, hvor langt vi kan drive vores krop. Mave, balle og lår eller spinning er ved at blive for kedeligt – der skal mere til. Men det behøver ikke at være ekstremsport. Folk, der ikke er til en Ironman, begynder at trekke, og andre eksperimenterer for eksempel med Chakra yoga og meditation. Det handler om forskellige situationer, hvor man udfordrer sig selv,« forklarer hun.
Mange af de ting, som tidligere krævede et menneske for at blive udført, er i dag erstattet af teknologien for eksempel robotten, der klarer støvsugningen og i fremtiden den førerløse bil, som fragter mennesker fra et sted til et andet, uden at de skal tænke over at køre bilen.
»Videnskaben og teknologien har taget over på mange af de ting, som mennesket før har skullet kunne, og det betyder, at vi i dag i mindre grad skal præstere fysisk i vores hverdag. Men vi føler stadig en trang til at skulle bruge kroppen og har stadig behov for et adrenalinkick. På et mere biologisk plan har vi også et behov for, at der er brug for os, og derfor prøver vi at skabe det behov – en falsk virkelighed – selv ved for eksempel at melde os til forskellige løb, hvor vi skal udfordres, « siger Mette Sillesen.
Hvad er fremtidsforskning egentlig?
Kan man forske i noget, der ikke findes endnu? Kan man på videnskabelig vis forudsige, hvordan verden ser ud om 20, 50 eller 100 år? Hvad vil det egentlig sige at være fremtidsforsker?
Find svarene i artiklen Her er vi – og vi overskuer lige hele virkeligheden, hvor Chris Hansen møder fremtidsforskerne Anne Skare Nielsen og Klaus Mogensen til en undersøgende snak om, hvad fremtidsforskning egentlig er for noget.
Citatudklip fra artiklen:
“Styrken ved fremtidsforskning er også, at man er mindre interesseret i at forstå et problem og mere optaget af at forstå forskellige løsninger.« Skare Nielsen mener, at fremtidsforskningen åbner en dør til det ukendte, at det handler om at være nysgerrig og kunne koble forskellige perspektiver og om at være god til at opsøge irritation.
Fremtidsforskning er samtidig en eklektisk videnskab, der med andre ord samler forskellige forskningsretninger. »Fremtidsforskere er meget opportunistiske i forhold til hvad for noget materiale, man bruger. Så snart det er produceret, bruger vi det hjertens gerne til at skabe nye perspektiver,« siger Skare Nielsen.
Dit hjem fortæller historien om dig selv
Boligen er vores trygge base og udstillingsvindue. Og vi vil vide, hvordan de andre bor! Derfor er boligprogrammer- og magasiner så populære.
“Boligen er sindssygt vigtig for det moderne menneske. Det er her, vi iscenesætter vores inderste drømme og længsler. Nogle gange iscenesætter vi også en drøm, som vi ikke lever ud. Vi køber måske et stort langbord i håbet om, at de voksne børn stadig kommer hjem og spiser, de kommer bare aldrig”, siger Liselotte Lyngsø i denne artikel af
Bogværk trodser digital tidsalder
(…)
Spørger man en fremtidsforsker, om det giver mening fem år ind i fremtiden at udgive et stort bogværk over Danmark, bliver der trukket på smilebåndet. At Trap Danmark udgiver bøgerne først og undervejs udbygger hjemmeside og app er helt omvendt, mener Liselotte Lyngsø, partner i Future Navigator og tidligere forskningsdirektør ved Instituttet for Fremtidsforskning.
»Det lyder meget vildt. De perfekte udgivelsers tid er ovre. Man er vant til, at der hele tiden kommer ny viden og information, og derfor skal man løbende kunne opdatere det, og man skal hele tiden kunne forny og bygge på. Indsamlingen af viden er en digital proces, og jeg ville tænke på det digitale først og så se, om det er interessant nok til, at det også skal være på tryk,« siger hun.
»Når det så er sagt – hvis det kan bruges som pynt og en form for lysisolering af hjemmet, så er det nok den fine mandelgave. Kogebøger er jo heller ikke forsvundet.«
(…)
En chip under huden vil forbinde os
”Der er rigtig mange mennesker, som virkelig er tiltrukket af den her spirituelle tanke om, at vi er forbundet; at mennesker hænger sammen med naturen, at vi kan telepatere m.m. Teknologien kommer så bare til at muliggøre den vision”, lyder det modigt fra Mette Sillesen i denne artikel af Christian Lang Jensen.