Hospitalitybranchen kommer i opbrud

Nye arbejdsformer, bedre streaming, jagten på x-factor, etisk ansvarlige gæster og et stort behov for møder i levende live vil stille krav til møder og konferencer.

I en artikel fra Børsen, giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, sit bud på, hvordan konferencebranchen fortsat holder sig relevante. Følg de 3 råd, hvis du skal overleve et arbejdsmarked, der er i gang med at skabe nye møderitualer.

 

Fremtidens mødesteder skal have x-factor

For det første handler det om, at man som møde- eller konferencested skal turde at skille sig ud. Vi går mod et mere og mere digitaliseret samfund, og nye teknologiske muligheder skabes hele tiden. Men det betyder ikke nødvendigvis, at behovet for fysiske mødesteder mindskes. Faktisk bevæger vi os længere mod trangen til “touch” i takt med, at vi bliver mere og mere “tech” – vi går fra “high-tech” til “high touch”!

 

“At mødes i “live” er vigtigere end nogensinde før. Og der kommer de virtuelle muligheder til kort. Vi er mere hudsultne end før.”

-Liselotte Lyngsø

Der er også en kæmpemæssig forskel på det fysiske, og det virtuelle rum. Det fysiske rum danner bedre og mere naturlige rammer for en intim samtale. Her har vi lettere ved at tale om tabuer, og diskutere svære emner.

 

Selvom vi fortsat kommer til at bruge det fysiske mødelokale, vil meget helt sikkert forgå virtuelt. Der skal kæmpes i forhold til at skabe de bedste “living spaces” – det vil sige steder, hvor mennesket trives og blomstrer. Hvide vægge, dårligt indeklima og belysning bliver no-go! Det skal være rart og inspirerende at være i – teknologien skal være til stede men den må ikke “fylde”. Vigtigst af alt, skal det have identitet. Det kan være gennem kulinariske oplevelser, dufte, vægge, der benyttes som lærred eller specielle pop-up venues. Og så skal hospitalitybranchen gøre sig ekspert i at løfte sine kunders oplevelse og målsætninger med at mødes. Branchen skal være langt mere pro-aktiv og modig i forhold til at deltage tidligt i planlægningsprocessen og designet af møbler og konferencer. De skal være gode til at dele erfaringer og oplevelser, så den dybe tallerken ikke skal opfindes igen.

 

Læs hele artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø, og få endnu flere fif til, hvordan hospitalitybranchen kan holde sig “up to date”.

hospitalitybranchen

Liselottes 3 gode råd

hospitalitybranchen

Keynote til rådgivere indenfor bo- og byggemønstre – hvordan vil vi indrette os?

Kalder fremtidens rådgivere! Der ligger et kæmpe potentiale i at tænke ud af boksen hvis du er en af dem, der skal rådgive om førerløse biler, forpligtende fællesskaber og selvforsørgende landsbyer.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø inspirere FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) med hvilke trends, vi kommer til at se indenfor fremtidens rådgivning.

 

Kombiner trends og kig efter skift i måden vi “plejer” at indrette os på

For at mestre fremtidens rådgivning må rådgivere, for det første, betragte tendenserne uden at ryste på hovedet i benægtelse. Vi må have et åbent sind og tænke “interessant, spændende”, når vi hører om de udviklinger, vi vil kunne komme til at opleve i den nære fremtid. Dernæst skal vi tænke forud, og kombinere tendenserne i et større perspektiv.
Den første udvikling, vi kan forvente i fremtiden er, at boligpriserne i de større byer vil stige mere og mere. Det vil derfor blive sværere for mennesker med en normal indkomst at blive boende i byerne, og derfor vil de flytte længere væk fra centrum. Heldigvis følger der en masse andre trends med som vi må benytte os af til at skabe nye, og måske bedre, boligløsninger. Allerede nu, bevæger udviklingen indenfor førerløse biler sig i topfart. Grunden til, at mange gerne vil bo inde i storbyerne er fordi, det er centralt og der er ikke langt fra A til B. Dem, der bor lidt udenfor byen bruger en masse penge og tid på enten at køre og finde parkeringsplads, eller på at tage offentlig transport. Med førerløse biler kan vi blive kørt ind til byen, og sende bilen hjem på vores egen parkeringsplads igen når vi er fremme. Hvis vi sidder i et vigtigt møde, og vores barn skal hentes hjem fra skole, får vi bare bilen til at hente! Ved at kunne komme fra A til B uden selv at skulle sidde bag rattet, vil vi få en masse ekstra tid, som vi kan bruge på at arbejde eller hjælpe vores børn med deres lektier på vej til skole. Og så virker den ekstra transporttid ind til byen lige pludselig ikke så slem.

 

Hvad siger du til deleøkonomi med dine naboer?

Den nye generation er vokset op midt i teknologiens opblomstring. Mange af dem bruger deres fritid på gaming, hvor de bygger huse og byer i en virtuel verden, fyldt med utallige muligheder. De kommer bestemt ikke til at acceptere en betonbolig i udkanten af København. Ligesom i deres videospil, vil de skabe deres helt egne landsbyer, med korte distancer mellem alt, hvad de behøver. Supermarkeder, venner, familie, skoler mm. Man bor side om side med folk, man selv har valgt, og i et fællesskab, som gavner alle på kryds og tværs. Her vil man ikke længere have ejerskab, men i stedet adgang til hinandens goder, både materielt og kompetencemæssigt. Måske har naboen en bil, som du låner i ny og næ og til gengæld er du en dygtig advokat, som hjælper dem når de har brug for det.

 

Lyt til hele oplægget, hvor Liselotte Lyngsø fortæller meget mere om, hvordan vi skal rådgive i en fremtid med forpligtende fællesskaber, selvforsynende landsbyer og hjemmehospitaler.

 

LÆS OGSÅ: Hvad vil du bruge tiden på når rattet kan slippes?

Kan du slappe af? Så lever du luksuslivet 

I vores yderst digitaliserede og mobiliserede samfund kan det være svært at slappe af. Mobilen hviler konstant i vores håndflader, klar til at sende vibrationer gennem vores krop, når chefen ringer eller vi får en sms eller e-mail. Det skaber en “modtrend”, hvor vores behov for ægte afslapning bliver større og større. I dag kræver det dog mere end et varmt karbad og en romantisk komedie at kunne sige, at man har fået slappet rigtigt af. I og med at vi ikke bare kan lade arbejdet blive på kontoret længere, fordi det ligger i vores mobiltelefoner, må vi ty til ekstremerne for at få ordentlig fred. Vi tager på silen retreats og kurbadophold, og søger de mest unikke og livsændrende oplevelser, vi kan finde.

Kan det virkelig passe, at vi skal spendere kæmpe summer af penge og rejse langt væk for at kunne slappe af? Kan vi ikke bare slukke mobilen?

I en artikel fra Berlingske, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på tendensen.

 

»Afslapning og kedsomhed er ikke alle forundt. Det er altid en luksus, når andre ikke kan finde ud af det.«

-Liselotte Lyngsø

 

Hvordan holder du ferie?

Mange forbinder det at slappe af med at holde ferie. Lade bekymringsrynkerne glatte sig ud igen ved at slukke for mobilen og lade computeren blive hjemme. Tendensen til at bruge ferien som afslapningsmarkøren bliver fortsat opretholdt, og vi lægger mere og mere betydning i vores individuelle ferier.

Engang tog vi nærmest allesammen på den samme ferie. I dag tager vi enormt meget stilling til, hvilken slags ferie vi skal på og hvorfor vi skal på lige netop den slags ferie. Der er kommet en forventning om, at vi skal have en banebrydende oplevelse og få ny livsglæde når vi tager på ferie for at slappe af. Vi går i protest mod vores travle hverdag og kæmper hårdt for at knække koden til, hvordan man slapper rigtigt af. Der er nærmest gået sport i at finde den ultimative afslapningsmetode og alt, hvad vi mærker med vores krop, er populært.

 

Læs hele artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø, og få mere at vide om vores kæmpe behov for at slappe af.

Fremtidsforskerens Folkemøde: en Q&A

2019s Folkemøde er hermed slut, og gæsterne har så småt påbegyndt deres travle hverdag igen. Men hvad er det egentlig, vi elsker ved at tage på Folkemøde – hvad er det, vi gerne vil opnå? Og hvordan kommer det til at ændre sig i fremtiden?

 

I en artikel fra dette års Folkemødeavis, deltager fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i en Q&A, hvor hun giver dig fem forandringsbud på fremtidens folkemøde.

 

Fremtidens Folkemøde er skræddersyet til dig

En tendens, vi kommer til at se på de næste Folkemøder bliver, at folk ikke længere kommer bare for at hænge ud. I fremtiden vil flere og flere have et formål med at være der. Det går hånd i hånd med en anden tendens, nemlig at vi får et større behov for at blive aktiveret og få vores kompetencer i spil.

“Vi vil måske gå rundt med en børnehaveklasse og fortælle om vores syn på demokrati eller cykle rundt med en ældre og snakke om, hvordan vi kan komme tættere på hinanden på tværs af generationer. Vi vil inddrages, og vi vil spørge hin- anden: ‘Nå, hvilken folkemøde-mission er du så ude på?”

-Liselotte Lyngsø.

 

En anden ting, der helt sikkert vil dominere på fremtidige Folkemøder, er teknologien. Lige nu digitaliseres flere og flere koncepter, og det samme vil ske med Folkemødet. På næste Folkemøde vil der være en funktion, som kender til vores individuelle sundhedstilstand samt ved hvilke bekymringer vi har og hvad vi har set på Netflix for nyligt. Funktionen assisterer os i alt det hårde arbejde. Den hjælper os med at blive klogere på, hvad vi vil, og hvad vi ikke vidste, vi havde brug for. Den “parrer” os op med en buddy, hvis den kan mærke, at vi føler os utilpasse eller generte og så melder den os til de arrangementer og ture, som den mener, vi ville få glæde og gavn af.

 

Vi går en spændende fremtid i møde, og den vil give os Folkemøder, vi aldrig havde drømt om. Læs hele artiklen fra Folkemødeavisen 2019 på side 20 med Liselotte Lyngsø og bliv klogere på, hvad du skal forvente af fremtidens Folkemøde.

 

Se Liselottes 5 forandringsbud her: 

Koden til det livslange parforhold

Følelsen af forelskelse er fuldstændig fantastisk. Men den kærlighed, der ligger under og som vokser sig større og større med tiden er ubeskrivelig. Det er den, mange af os søger og nærmest bliver afhængige af, når vi endelig finder den. Men hvad så, hvis vi pludselig bliver i tvivl om den kærlighed, vi har med et andet menneske i vores parforhold? Skal vi så bare give op og søge efter en ny, eller skal vi knokle for at få den tilbage? Det skal vise sig, at det er en voksende trend at tage ansvar for sit parforhold og arbejde hårdt for at få det til at fungere.

I artiklen “At knokle for kærligheden” fra magasinet Boost, byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med sit bud på, hvorfor vores lyst til at arbejde for at bevare vores forhold bliver større og større.

 

“Det er klart en trend at gøre sig mere umage og at få hjælp til problemerne i parforholdet. Omvendt er det en udfordring, der peger den anden vej, at du kan blive skilt spontant med et klik med musen.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Fremtidens parterapeut er bærbar og kan passe ned i din lomme

Vi går en fremtid i møde, som er mere digitaliseret end den nogensinde har været før. Vi ser allerede i dag, at vores anede mængder af teknologisk udstyr – Smartphones, computere, tablets og så videre – fjerner vores fokus i rigtig mange situationer, hvor vi ellers ville være nærværende. Det samme gælder i parforholdet, og som teknologien breder sig, vil det fysiske samvær blive en større og større mangelvare.

Det lyder måske som om, at det ser skidt ud for kærligheden i den digitaliserede fremtid, men der er håb forude! Det kræver bare, at vi udnytter den teknologi, vi udvikler. Mennesker i parforhold har altid haft brug for hjælp til at få det hele til at køre på skinner. Engang tog man til parterapi, i fremtiden findes der en app, som løser problemerne. Som kan fortælle dig, hvad du skal gøre uden at du selv behøver at knække koden!

 

Det varsler altså meget godt for kærligheden og fremtidens parforhold. Hvor bliver det let når vi kan overlade al det hårde arbejde til teknologien! Men hvad med nu og her? Læs hele artiklen fra Boozt Magazine (s. 92), og få tips til at få kærligheden til at holde hele livet.

Fra forlag til freelance i forpligtende fællesskaber

Hvordan vil du helst arbejde – fast eller freelance?

I den nærmeste fremtid vil vi se ændringer indenfor stortest alle brancher – også journalistik. Men hvilke emner er der tale om, og hvordan skal de kommende journalistikstuderende forholde sig til dem?

I en artikel til e-avisen Lixen, giver fremtidsforsker Anne Skare Nielsen sit bud på, hvordan fremtiden ser ud for journalister, og hvorvidt vi går i en retning, hvor flere og flere bliver freelancers.

 

Hvorfor vælger flere og flere journalister at gå freelance?

Journalistik har ændret sig meget gennem tiden, og vil blive ved med at ændre sig. Det er, sammen med en masse andre brancher, blevet til et fag, hvor det ikke giver mening at holde fast i sine faggrænser. Man må træde ud af rammerne og vigtigst af alt, forholde sig spørgende og åben overfor det nye. Og så må man, som som journalist, også glæde sig ved at have valgt en branche, som forbliver trendy og tiltrækkende. De fleste af os elsker jo historier, og vi vil allerhelst høre dem fra professionelle historiefortællere!

Mediebranchen har altid haft mange freelancers, og de fastansatte spejler sig i dem. Det går op for dem, at der faktisk er gode odds, selvom man vælger at gå freelance, og i fremtiden vil de alle finde sammen i “forpligtende fællesskaber”.

 

“Fremtidens mediehuse er ikke huse, men forbund. Professionelle, sammentømrede, forpligtende fællesskaber af mennesker, hvor du har mødt nogle på tværs af landegrænser, som du deler værdigrundlag eller interesse med.”

-Anne Skare Nielsen

Så selvom de er freelance-journalister, så arbejder de stadigvæk sammen for at skabe den bedste fortælling. Med én skribent, én fotojournalist og noget helt tredje, kan man dække konflikter og historier over landegrænser og bruge teknologien som en hjælpende hånd til alt det grove arbejde.

 

Læs endnu mere om fremtidens freelance-journalist i artiklen fra Lixen på side 1o, og få også Anne Skare Nielsens råd til de kommende journalistikstuderende.

 

Lykken i naturen – kunne du finde på at kramme et træ?

Vi mennesker stortrives i byen. Tæt, side om side, både i vores lejligheder, i den lokale indkøbsbutik eller når vi går tur på gaden med vores hund. Alligevel er der noget dybt i os, som altid vil søge hen mod, og elske naturen. Det ligger i vores DNA, at vi trives bedre i grønne omgivelser og det er videnskabeligt bevist, at vores stressniveau falder og vores velbefindende øges, når vi er omgiver os med planter og natur.

 

I en artikel fra Bolius, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan vi vil bestræbe os på at komme nærmere naturen i takt med, at vi bliver mere højteknologiske og mobile.

 

Vi vil gerne være i livlige omgivelser

Allerede i dag ser vi, at de store byer – på trods af deres kæmpe murstensbygninger og brolagte gader – bliver indrettet til at indeholde mere og mere natur. For eksempel har folk træer og planter på deres altaner, og så er der et voksende antal grønne områder, der dukker op her og der. Udviklingen virker måske mærkelig og ironisk, men i virkeligheden er den helt naturlig. Grønne oaser og fællesarealer er nemlig med til at udstråle liv og sjæl, hvorimod et helt tomt og naturløst område bliver opfattet som værende “dødt”.

 

“Vi er levende organismer, og for at kunne mærke det skal vi omgive os med noget, der er levende. Det har vi glemt i mange år, hvor vi samtidig ikke har kunnet forstå, hvorfor vi har haft det dårligt”.

-Liselotte Lyngsø

 

Flere og flere af os bruger rigtig mere tid derhjemme. Det er derfor vigtigt, at vi indretter et sted, der lader os op og ikke stresser os. Det at “være sammen med planter” giver god mening for mange af os, og i fremtiden kommer vi til at udnytte teknologien til at gøre natur- og plantelivet endnu nemmere tilgængeligt for os at omgive os med.

 

Læs hele artiklen fra Bolius og lær om den positive påvirkning, naturen kan have på dig.

Hvad vil du bruge tiden på når rattet kan slippes?

Udviklingen indenfor teknologi og kunstig intelligens er lynhurtig og viser sig nyttig indenfor flere og flere områder. Især bilindustrien konkurrerer om at tilbyde de spændende muligheder, der tegner sig. Snart bliver selvkørende biler ikke kun noget, vi ser i science fiction-film, men også ude på motorvejen!

I en artikel fra Jyllandsposten, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på den voksende udvikling indenfor selvkørende biler.

 

Kør dine børn i skole og læs lektier med dem samtidigt

I manges tilfælde er det den letteste udvej at tage bilen, både på arbejde, når børnene skal køres i skole og til sport. Men tænk lige over, hvor meget tid vi ville have til overs, hvis vi ikke behøvede at køre bilen selv!

“Længere ude i fremtiden er bilsæderne måske vendt mod hinanden. Så man kan tale sammen, holde møder eller være sammen med familien. Det kan også være, at man kan tage en lur, når man kører sydpå.”

-Liselotte Lyngsø

 

De største bilproducenter er allerede i fuld gang med at udvikle selvkørende biler, som derudover også skal kunne forudsige trafik, undgå ulykker og opdage, hvis du falder i søvn bag rattet. Men hvordan skal det kunne lade sig gøre?

Idéen er, at “træne” bilen i at køre af sig selv. Simpelthen ved at indkode vaner og rutiner i den, så den langsomt bliver mere og mere intelligent. Har man for eksempel en strækning, som man kører ofte så er målet, at bilen, efter et par ture, vil kunne køre hele strækningen selv. Derudover vil den bruge algoritmer til at bestemme, hvad der er bedst for dig. Hen ad vejen vil bilen altså langsomt lære dig og dine præferencer at kende, og til sidst være skræddersyet lige præcist til dig og endda forudsige dine behov.

 

Læs hele artiklen om potentialet for kloge, selvkørende biler med Liselotte Lyngsø her.

Fra personlig shopper til personlig shopping

Forestil dig en fremtid, hvor dit lokale indkøbscenter kender dine shoppingvaner og ved, hvad du søger, fra du træder ind i butikken! Glem alt om at betale i dyre domme for en “personlig shopper”, fremtidens indkøbscenter giver dig både skræddersyede tilbud OG lader dig springe køen over.

I en artikel fra Berlingske, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om de fordele, vi vil møde indenfor fremtidens shopping.

 

Glem aldrig dine penge derhjemme igen – betal med dit ansigt!

Det virker helt skørt, at vi engang slæbte rundt på en kæmpe, tung pung, med alle vores kontanter og loyalitetskort i. Heldigvis kom vi på bedre tanker. På trods af modgang og mistro, skiftede vi allesammen de klirrende kontanter ud med det velkendte stykke plastik, vi kalder et kreditkort. Men ikke engang kreditkortet fik lov at forblive uændret, og i dag skal vi nærmest ikke engang indtaste en kode, for at betale for vores hverdagsindkøb. Spørgsmålet er, hvorfor vi overhovedet behøver en fysisk genstand, til at betale for ting?

 

“Danskere er som regel først meget skeptiske over for nye teknologier, men tager dem alligevel ret hurtigt til sig og kan bagefter slet ikke leve uden.”

-Liselotte Lyngsø

 

For mange er det uoverskueligt og irriterende at tage på indkøb. Vi gider for eksempel ikke at stå i kø i 20 minutter, for at få lov at betale for 2 liter mælk. Hele betalingsdelen er i det hele taget helt vildt antiklimatisk. Vi gider ikke at blive konfronteret med at bruge penge, så hvorfor skal det fylde så meget?  Tænk hvis vi kunne registere vores ansigter i supermarkederne, så vi automatisk betalte for vores varer når vi forlod butikken! Så behøver vi aldrig at afslutte en shopping med dårlig samvittighed, fordi vi ikke ville blive konfronteret med de høje beløber på samme måde.

 

Læs en hel masse mere om “usynlige betalinger”, skræddersyede tilbud og betalingsløse butikker i artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø.

 

Har din virksomhed styr på de 17 verdensmål?

Er din virksomhed rustet til en bæredygtig fremtid?

 

I 2015 vedtog FN 17 verdensmål for en mere bæredygtig udvikling og d. 1. januar 2016 trådte de i kraft. Frem til 2030, skal de sætte en kurs mod et bedre og sundere miljø for både mennesker og planeten, vi bor på.

Erhvervsmagasinet Bizz Up, har spurgt fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvad FN’s 17 verdensmål kommer til at betyde for virksomhederne i 2019.

 

Fremtidens investering er god hele vejen rundt – også bæredygtig!

Der er ingen tvivl om, at verdensmålene får større og større betydning for alle, men det er især de større virksomheder, der må gå forrest med kæmpemæssige ændringer for at tilpasse sig.

“Der skal helst være opsat konkrete mål for, hvor meget der kan spares i klimaregnskabet. Det handler mindre om at pege fingre og give dårlig samvittighed og mere om at skabe øget bevidsthed, blandt andet i form af konkrete beregninger, som deles op og efterfølgende kan tjekkes af.”

-Liselotte Lyngsø

Og hvad med alle de investeringer, vi gør os idag? Hvordan kan vi investere på en måde, som støtter op om klimamålene? I fremtiden skal en investering være god hele vejen rundt – bæredygtig for alle! Og på den måde, kan de være med til at løfte hele verdens udvikling mod en mere helhedsbevidst fremtid.

Én ting er, hvordan de 17 verdensmål kommer til at påvirke 2019’s virksomheder. Det næste spørgsmål er, hvad man som virksomhed kan bruge verdensmålene til. For eksempel ved vi, at fremtidens medarbejdere bliver mere og mere bevidste om, at de gerne vil have en jobsstilling, der giver mening og har et større formål. Derfor bliver de 17 verdensmål et kæmpe konkurrenceparameter i forhold til at få de rigtige talenter med om bord.

 

Hvis man ikke tænker bæredygtigt, har man så overhovedet en forretning i fremtiden? Læs magasinet, hvor Liselotte Lyngsø giver dig svaret på det og endnu flere spørgsmål om fremtidens bæredygtige virksomhed.

Læs hele magasinet fra foråret 2019 her.

Eller læs kun Liselotte Lyngsøs input her.