Bliv leder i fremtidens arbejdsliv!

Teknologi, individualisering og specialisering. Hvordan skal ledere indrette sig i fremtidens arbejdsliv?

 

“Teknologien kommer til at overtage mange af de jobs, som i dag er besat af mennesker. Det lyder som en dystopisk fremtid, men det behøver det ikke at være. Vi skal blot være dygtige til at være mennesker og udnytte synergien med data til at gøre det langt smartere end i dag.”

-Liselotte Lyngsø

 

Teknologien buldrer derudaf. Fantastiske, spændende løsninger på førhen kedelige opgaver vælter frem. Og giver plads til, at vi som mennesker kan fokusere på alt det sjove. Det er en udvikling, vi skal bruge til vores fordel. Og det er med at gribe den nu.

Vi skal turde at være nybegyndere flere gange i løbet af livet. Lære og genlære vores “ekspertområder” med nysgerrighed. Være omstillingsparate og ydmyg overfor forandringer. Det spår fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, stifter af Future Navigator, i denne artikel fra Børsen. 

 

Vejen til den leveringsdygtige leder

Over det sidste år, har måden vi arbejder på udviklet sig med turbofart. Kontorerne bliver mere og mere relative, og former sig efter hvor vi befinder os, og hvad vores behov er. Individualiseringen på arbejdsmarkedet vokser, og det sætter store krav til fremtidens ledere.

Deres helt store opgave bliver at skræddersy rum, der pleaser den enkeltes behov.

Men det er ikke en selvfølge, at alle ved præcis, hvad deres behov er. Den setting, vi trives bedst i på ét tidspunkt, kan sagtens nå at ændre sig flere gange. Og dermed ligger en anden vigtig opgave for lederne. Nemlig at give deres ansatte plads til at revurdere deres situation ofte.

Vi skal trænes i at mærke efter – hvad er bedst for mig lige nu? På den måde sikrer vi os arbejdspladser, fyldt med engagerede medarbejdere, der hele tiden udvikler og forbedrer sig.

 

Fremtidens ledere – fat mod!

Det lyder måske som noget af en mundfuld at være leder på fremtidens arbejdsplads. Men bare rolig. Vi skal bruge teknologien til at opnå de bedste resultater!

Lige nu udvikles der teknologi, der kan hjælpe med at aflæse menneskets mimik, så vi skal ikke stå helt alene med opgaven om at sikre vores ansattes velvære…

Vi skal være gode til at være mennesker. Træne de egenskaber, som teknologi trods alt stadigvæk ikke mestrer. Kreativitet, social forståelse – men også tvivl, dovenskab, omstillingsparathed og meget mere.

 

”Vi skal være dygtige til at være mennesker og udnytte synergien med data til at gøre det langt smartere end i dag.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Læs mere om, hvordan du bliver den sejeste leder i fremtidens arbejdsliv i artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø.

 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 7. og 21. januar 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Den vigtigste opgave for fremtidens leder bliver at sikre daglig træning for sine ansatte

Men hvilken slags træning taler vi om? Det kan du læse om i artiklen fra TID & TENDENSER om fremtidens leder. Her svarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og to ledelsesrådgivere på, hvad det kræver for at være en god leder i 2021.

I virkeligheden er det meget simpelt

Som en anlægsgartner med 140 ansatte i Frederikssund sagde til mig for nyligt: ”Min opgave er at få planter og mennesker til at gro.” Men hvordan er det så lige, man gør det? Og ikke mindst: Hvilke krav stiller fremtiden til ledelse?

-Liselotte Lyngsø. 

Liselotte Lyngsø peger på tre helt afgørende trends.

For det første skal du som leder have et knivskarpt blik for, hvem i virksomheden der er tidsejere, og hvem der er tidsslaver. Covid-19 har vist, at mange opgaver kan løses hjemmefra eller på distancen, og mange mennesker har således oplevet, at de ejede deres tid. Omvendt er der også mange funktioner, der kræver fysisk tilstedeværelse over for kunder eller i produktionen. Men fattigdom er relativt. ”De kan gå derhjemme og klippe hæk, mens jeg er tvunget til at køre ind på jobbet.”

Fremtidens leder skal kunne navigere i det spændingsfelt

Forstå at nogle er mere privilegerede end andre og gøre, hvad der skal til for, at det ikke udvikler sig til en egentlig konflikt på arbejdspladsen.

Det afgørende, at fremtidens leder evner at tænke på fællesskabet

Vi ved ikke altid, hvad der er bedst for os selv. Mange har det måske strålende med at passe sig selv, men virksomheden har brug for kultur, innovation, sammenhold og on-boarding. Hver enkelt kan kun udvikles i samspil med andre. Når man spørger universitetsstuderende, hvordan de helst vil bo, siger langt de fleste, at de vil have eget bad og køkken. Måler man på, hvad der virker bedst i forhold til at få høje karakterer, trivsel og studiefastholdelse, er det at mødes i køkkenet. Så leder tænk på fællesskabets vegne.

Som leder skal du kunne vurdere, om du er klar til at gå uret eller kompassets vej

Begge veje kan give store resultater. Militæret er et godt eksempel på ur-ledelse. Mød ind her, gør dette, detailinstruktioner og overvågning. Og forsvaret er blevet uhyre populært blandt de unge, som higer efter klare rammer, regler og udviklingsveje. Betingelser, som jo virker vildt eksotisk i en tid med fri teknologiopdragelse og fremtidsusikkerhed. Kompassets vej kræver af dig som leder, at du er ekstrem skarp på at samle medarbejderne om formålet – og at være meget præcis på, hvad I jager. Hvad drømmer I om at opnå helt konkret, og hvordan kunne nogle af delmålene se ud? Og hvor længe må man som medarbejder nørkle med en forhindring, før end bolden skal sendes videre til en anden?

Daglig træning for medarbejderne

Helt grundlæggende bliver fremtidens leders vigtigste opgave at sikre daglig træning for medarbejderne. Du kan gå i et fitnesscenter i 20 år uden at blive stærkere, hvis træningen ikke er på plads. Og som leder skal du træne alle medarbejdere hele tiden. Som i HELE TIDEN. For vi får ikke et ’one-size-fits-all’, når det handler om ledelse.

I gamle dage troede man, at det kun var muligt at overnatte på et hotel. Vi kunne vælge mellem antal stjerner, og om der var roomservice. Kategorien var ikke til diskussion. Så kom Airbnb, og vi fik øjnene op for, hvor ufatteligt mange måder vi kan bo på. Med seje trampoliner og køkkenredskaber. På en båd eller i et træ. Det samme vil ske på arbejdsmarkedet. Vi vil få en global eksplosion af nye måder at arbejde og lede på, som alle er skræddersyede til de arbejdsopgaver der skal udføres, den særlige værdi der skal skabes, og de profiler der skal involveres. Glæd dig til at finde din helt egen ledelsesstil i et biodiverst arbejdsmarked.

Læs hele artiklen om fremtidens lederskab med Liselotte Lyngsø og bliv også klogere på, hvad de to ledelsesrådgivere, Erik Korsvik Østergaard og Elsebeth Hauge, har at sige om emnet.

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Chat-bots, digitale-penge, tankeoverførsel, passiv og aktiv – det hele handler om kommunikation

Du kan lige så godt gøre træningstøjet klart. Du skal nemlig i træningscenter. Musklerne skal spændes og gøres smidige. Altså din kommunikationsmuskel. Du får travlt. Aldrig har kommunikation mellem mennesker være vigtigere, mere kompliceret og altomfattende. Og for at toppe op: Så er kommunikation i dag ligeså meget – hvis ikke mere – en dialog mellem mennesker og algoritmer. Men fat mod. For øvelse gør mester. Et godt sted at starte er dette interview med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

Som stifter og partner i Future Navigator har hun de seneste 20 år haft et skarpt blik på hvad fremtiden bringer. Og hun er ikke tvivl om, at står foran et seismisk skift når det handler om kommunikation. Det eksploderer omkring os.

 

Tag bare de nye hybride arbejdsformer, der pibler op efter corona-krisen, og som betyder, at flere kommer til at sidde fysisk isoleret. Den daglige kontakt bliver mindre. Kommunikationen med kollegaer bliver både hurtigere og mere præcis. Men meget går tabt, når det fysiske møde forsvinder.

 

Og det er bare hvad der er lige foran næsen på os siger Liselotte. I dag kan man overføre viden hos mus gennem neurologiske implantater. Det er spørgsmål om tid, før det samme vil gøre sig gældende for mennesker. Perspektiverne er uoverskuelige. For hvis viden kan uploades, hvad skal vi så bruge sprog og kommunikation til.

 

Hvad fortæller dine penge os?

Men lad os hoppe tilbage til nutiden. For hvad med digitale penge, der kommunikerer direkte med myndighederne. I Kina eksperimenteres med penge, der skal bruges på en særlig måde og som har en udløbsdato. Grøntsager og børn. Ikke cigaretter. Igen et billede på det spor af information vi efterlader som mennesker i en digital tidsalder. Faktisk ved vi ikke altid hvem vi kommunikerer med. De fleste chatbots har navne som mennesker. De lærer at skrive og tale som Peter og Louise. Men er intet andet end algoritmer, summen af deres maskinlærte erfaringer med interaktion. Umiddelbar objektiv og uden dikkedarer. Og dog. For hele tiden bliver vi nudged – gennem kommunikation – til at foretage handlinger. Det gælder ikke mindst hele den vildtvoksende skov af feedback kanaler – såsom TripAdvisor og Trustpilot – der giver sig ud for at være indsamlet information, der stilles gratis til rådighed.

Få en personlig træner i kommunikation

Men som hele bliver forsøgt manipuleret af dygtige virksomheder med meget på spil. I mellemtiden glemmer vi hvordan det var selv at indhente information og kommunikere med et hotel eller et flyselskab! Som mennesker står vi foran en tidsalder, hvor vores evne til at udtrykke os og til at navigere informationsstrømmene aldrig har været vigtigere. Det er en voldsom transformation, der er i gang, hvor gamle klasseskel afløses af nye. Ifølge Liselotte Lyngsø, vil i blive opdelt i dem, der lever i en ”informationsfattigdom”, som lader sig styre af Netflix algoritmer. Og så dem, der evner, at surfe på bølgen af kommunikation.

 

Som fremtidsforsker handler det for Liselotte Lyngsø ikke om udviklingen er dårlig eller god. Det handler om at forstå den. Se den! Smage på den. Som professionel fremtidsforsker har hun rejst i hele verden – fra New Zealand til Norge – for at dele sine erfaringer. For at blive inspireret og lære fra sig.

 

Disse serier, bøger og podcasts anbefaler Liselotte til dig, der vil blive klogere på fremtidens kommunikation

SERIER 

  • Black Mirror
  • Years and Years

BØGER

  • Seeing around corners – Rita McGrath
  • Human Kind – Rutger Bragman

PODCASTS

  • 99% Invisible

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

TAG TESTEN: Kunne du bo i et tiny house?

 

Vil du gerne leve mere bæredygtigt?

Kunne du tænke dig at blive mere uafhængig af samfundets infrastruktur og leve selvforsynende?

Er tid vigtigere for dig end penge?

-Kan du svare JA til mindst én af de ovenstående spørgsmål? Så overvej at flytte ind i et tiny house community….


Fra villa til tiny house

Vores lyst til at leve mere bæredygtigt og i pagt med naturen stiger markant. I en analyse af danskernes syn på klima og bærerdygtighed, foretaget af Landbrug og Fødevarer i 2019, svarede hele 95%, at de kunne finde på at ændre adfærd eller vaner af hensyn til klima, miljø eller bæredygtighed.

Alligevel er det noget drastisk at skalere ned til et 45 kvadratmeters hus. Særligt hvis der skal være plads til andre end os selv.

For 27-årige Jakob Solkær var det ikke bare en fiks idé, da han besluttede sig for at bygge sit helt eget minihus. Og ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, vil trenden med at skabe communities omkring værdifællesskaber kun vokse sig stærkere.

Vi vil diktere rummet – ikke omvendt

Store huse og dyre biler var engang luksus. Nu er det kampen for klimaet, det er sejt at arbejde for.

Særligt blandt den yngre generation.

Otte unge mennesker har netop sultestrejket for klimaet i en uge foran Christiansborg. Generation Z og Alpha bliver dem, der vil tage de mest ekstreme metoder i brug for at nå et mål. De skal være på planeten længe endnu og har derfor mest på spil.

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, vil tiny house bevægelsen i høj grad blive søsat af unge og enlige. De små huse emmer nemlig af frihed og udstråler en modtrend til materialismen, og samtidigt bliver man en del af et fællesskab. Tiny houses passer perfekt til de nyeste indretningstendenser, hvor det ikke skal være rummet, der dikterer adfærd, men aktiviteten, der dikterer rummet. Med den indstilling har vi slet ikke brug for alle de funktionsopdelte rum, som stue, spisestue, fitnesslokale, kontor, hobbyrum og så videre. Det lille hjem bliver en hybrid, der kan omstilles til alle gøremål.

Økonomisk praktisk og en fryd for fællesskaberne

Flytter vi ind i et tiny house vil vi være selvforsynende fra starten, hvilket befrier os for svinedyre forbrugsregninger. Og glem ikke fordelen ved de grønne og økologiske råvarer, høstet direkte fra egen grund!

Den næste generation skal ikke regne med at blive lige så rige som deres forældre. De skal kæmpe med pandemien, et overophedet boligmarked og klimakrise. Tiny houses kan blive en redning fra at bo hjemme i meget længere tid, end de har lyst til.

Søndagsmiddag med familien, madklubber med vennerne og altid nogen, der kan passe børnene når man gerne vil på date night… Hvem drømmer ikke om at bo i samme område med sine nærmeste?

Tiny house tendensen går hånd i hånd med vores voksende behov for at have fællesskaber i nærområdet. Allerede nu, viser flere kommuner stor interesse for at tiltrække dem, der gerne vil bo i tiny houses. Det vil bidrage positivt til  lokaludviklingen, når fællesskaber med den samme indstilling til det gode liv, allierer sig i et nyfortolket bofællesskab af minihuse på samme grund.

“Det er på mange måder meget federe end at bo i en eller anden overpriced by, hvor man ikke aner, hvem naboerne er. Så selvom man kunne tro det, er tiny house-leveformen på ingen måde en boform, man går hen og bliver eremit af.

-Liselotte Lyngsø.

 

Drøm dig væk til en tilværelse med færre bekymringer og mere tid, og læs meget mere om tiny house trenden i artiklen fra Kristeligt Dagblad med Liselotte Lyngsø.

 

Kunne du tænke dig at lære, hvordan du sørger for altid at være med på bølgen af de seneste trends og tendenser?
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Derfor kan du pludseligt din kongerække!

Kongerækken og tilbage til rødderne

Er du et af de mennesker, der har siddet klistret til skærmen for at se” The Crown”? Ovenikøbet alle 4 sæsoner. Så er du ikke den eneste. Og det er ikke tilfældigt. 

Hvor kongerøgelse var yt i 60’erne og 70’erne, er kongehuset i dag blevet en dramatisk og kulørt ramme for at forstå vores historie. Og dermed også pirre vores ideer om vores fremtid. Det siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i denne artikel fra Berlingske.

 

 

Læren om kongerækken har fået en helt ny betydning

Udenadslære og den sorte skole. Det er hvad vi førhen forbandt med kongerækken.

I dag betragtes både konger og dronninger med nye og nysgerrige øjne. I eksempelvis Anne Lise Marstrands roman ‘Margrete I’, kan vi læse om en stærk kvinde, der begår sig i magtens centrum udelukkende omgivet af mænd. Det taler direkte ned i vores tids fokus på kønsroller og ligestilling. Hårrejsende og farverige historier om de kongelige bygger bro til den brede fortælling om Danmark og danskernes liv.

 

Fortid bliver til nutid – lige nu og her

Ifølge Liselotte Lyngsø, hænger den stigende historiske interesse, snævert sammen med streamingtjenesternes fremkomst.

Da Game of Thrones og Vikings udkom, var næsten alle besatte af vikinger og middelalderen. Samtidigt betyder bedre apps og udbredelsen af lydbøger, at flere kommer med på “læsevognen”. Vi henter viden om de bøger, vi læser og de film, vi ser. Vi spiller computerspil og rollespil. Og på den måde bliver historiske dramaer interaktive på en måde, som ligger i tiden, hvor vi helst vil skrive vores egne fortællinger. Og her passer kongerækken perfekt ind, siger Liselotte Lyngsø.

Faktisk har corona givet os et ordentligt skub ind i det royale pulterkammer. Under pandemien  har vi oplevet en vis form for patriotisme, og det trækker bånd til interessen om kongerækken. Vi holder ferie i Danmark, tager til Helsingør og får rundvisning på Kronborg for at høre om Hamlet. Bridgeton som romantiserer de royale har været en af de mest sete serier på Netflix. Vi vil tilbage til rødderne – til “de gode & trygge gamle dage”. 

For god ordens skyld: Liselotte har set alle afsnit af The Crown. Og hun har et blødt punkt for Prins Philip.

 

»Kongerækken rummer saftige historier, der er så dekadente, at de næsten overgår fantasiens verden.«

-Liselotte Lyngsø. 

 

»Kongerækken er »vores allesammens«, og i en tid med uro og familiebånd, der slår sprækker, beskæftiger vi os mere med, hvem vi er, og hvad vi kommer af.«

 

Læs mere om vores voksende interesse for kongerækkens historie i artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø. 

 


 

Kunne du tænke dig at lære, hvordan du sørger for altid at være med på bølgen af de seneste trends og tendenser?
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Forandringer fryder – hvilke ændringer vil du holde fast i?

Vidste du, at 50% har oplevet så store justeringer af deres liv med venner og arbejde over det sidste år, at det har fået dem til at genoverveje måden, de lever på? Og at 66% af de 24416 læsere af artiklen allerede har skabt varige forandringer? 

 

Undersøgelsen er gennemført 4. maj 2021 som en webmåling. Målgruppen er danskere i alderen 18+ år. 1.129 respondenter har medvirket i undersøgelsen - kun de respondenter, der allerede har svaret, at de er helt eller delvist enige i, at de har lavet eller overvejer at lave større permanente ændringer i deres liv har svaret på dette spørgsmål.

Undersøgelsen er gennemført 4. maj 2021 som en webmåling. Målgruppen er danskere i alderen 18+ år. 1.129 respondenter har medvirket i undersøgelsen – kun de respondenter, der allerede har svaret, at de er helt eller delvist enige i, at de har lavet eller overvejer at lave større permanente ændringer i deres liv har svaret på dette spørgsmål.

 

 

 

Læs om det i denne artikel fra TV2 med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

Hvor er der sket den største forandring i dit liv?

Ud af godt 1200 mennesker, er næsten halvdelen helt eller delvist enige i, at pandemien har fået dem til at genoverveje måden, de lever på. Hele 30 procent af dem, har allerede handlet på det ønske. Det viser en undersøgelse, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken. 

De ændringer, vi har oplevet, er hovedsageligt sket i vores omgangskreds, fritid og arbejdsliv. Det er heller ikke så mærkeligt, da det er de tre områder, der har været allermest ramt.

Vi har ikke kunne holde kæmpemæssige fester for hundredvis af mennesker. Vi har skulle begrænse vores omgangskreds gevaldigt. Det har ændret måden vi har prioriteret vores sociale liv på – måske til det bedre – er der mange, der mener.

“Det, at vi har levet i bobler, har gjort det meget tydeligt, hvem der er i den inderste kreds, og hvem der befinder sig lidt længere væk.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vores tillid til hinanden skaber drivkraften for fremtidens arbejdsliv

Måden vi arbejder på har ændret sig for stort set alle under pandemien. Hvor mange af os før kørte flere kilometer ind til et kontor, sidder vi nu på vores eget hjemmekontor. Det har ændret dynamikken og tilgangen til, hvordan vi arbejder og banet vej for et skræddersyet arbejdsliv.

Vi går en fremtid i møde, hvor førsteprioriteten på arbejdspladserne bliver at gøre plads til alle slags mennesker. De, der har børn. De, der er B-mennesker og de, der gerne vil bo et år i udlandet. Mens vi har været i lockdown, har vi været nødsaget til at prøve nogle ting af. Vi har måtte tage konsekvenserne, når klaveret ikke spillede og høstet frugterne af de forandringer, der har gavnet os. Det ville aldrig have været sket uden den tillid, vi har vist hinanden. Sammenligner man med et land som Frankrig, hvor samfundet ikke på samme måde baserer sig på tillid, er arbejdslivet blevet fyldt med overvågning.

 

Pandemien har poppet champagneflasken, og ud af den er der kommet alle mulige nye måder at gøre tingene på. Der kommer til at være en periode med en afsøgningsproces om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Og så kommer tingene til at falde lidt til ro og finde et leje.

Vi kommer helt sikkert til at se nogle permanente forandringer.

 

Læs hele artiklen om fremtidens forandringer i artiklen med Liselotte Lyngsø.

 

Kunne du tænke dig at lære, hvordan du sørger for altid at være med på bølgen af de seneste trends og tendenser?

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

 

 

 

Vi er godt på vej til at forene investering og ligestilling

Kampen om ligestilling er efterhånden blevet sat på menuen i de fleste brancher. Det samme gælder når det kommer til investering. Hvor det før var et klart mandsdomineret felt, bryder flere og flere kvinder nu også ind i forsøget på at få deres penge til at gro. Og de er ikke så ringe endda – de har nemlig allerede god erfaring med det, selvom de på papiret først lige er kommet ind i kampen.

Læs artiklen fra Nordnet, hvor fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen inspirerer flere kvinder til at komme ind i investeringskampen.

 

Det er ikke kun idéen om investering, vi ikke rigtig har forbundet med kvinder før. Det er i det hele taget økonomisk overblik, der af en eller anden grund er blevet mændenes herredømme og område for ekspertise. Men det skal være slut nu.

 

”Den største udfordring for kvinderne er, at de tror, de ikke kan. At det er grådigt at investere. Men investering handler om at gøre noget for fællesskabet, gøre noget for sin familie og ikke mindst for sig selv”.

-Louise Fredbo-Nielsen. 

 

Kvinder har altid været eksperter inden for økonomi

Selvom kvinden ikke synes at fylde det store i økonomiens og investeringernes verden, betyder det ikke at hun ikke har en masse at skulle have sagt inden for området. I virkeligheden har kvinder altid været økonomisk fornuftige, når de har skulle holde styr på husholdningsbudgettet. Men nu handler investering jo ikke om at spare op. Tværtimod handler det om at få sine penge til at gro, og det skal vi have fokus på fremover.

En anden ting, kvinder er seje til, er at stå sammen. Især over de seneste år, hvor bevægelser som #metoo og #textmewhenyougethome er opstået. Bevægelser, der sætter fokus på nogle af de udfordringer og levevilkår, kvinder fra barnsben skal indordne sig efter på grund af det køn, de er født ind i. For hver en bevægelse og historie fortalt af verdens kvinder, vokser fællesskabet sig større og større. I det virkelige liv og især på de sociale medier.

Det er ikke kun historier, der bliver delt. Vi kan også finde støtte og hjælp i fællesskaberne. Også når det gælder investering.

”De løfter hinanden op, og der bliver talt på en anden måde end i grupperne med både mænd og kvinder. Det er så vigtigt med et forum, hvor det er okay at sige: ”Jeg er helt grøn. Hvordan starter jeg?”. Søstersind gælder altså også i forhold til økonomi”. 

-Louise Fredbo-Nielsen. 

 

Gør verden til et bedre sted med dine penge

Der er ingen tvivl om, at kvinder tog boksehandskerne på og kampen op mod ligestilling for lang tid siden. Det gælder inden for alle felter. Det gælder inden for investering. Og det kan også ende med at kaste en større fortjeneste af sig end blot den økonomiske del.

Vi skal se på vores investeringer som stemmesedler. For investerer vi i en sag, vi selv brænder for, så medvirker vi også til, at den får ben at gå på. Hvis vi skal give ligestillingen et katapultisk spark, så skal vi investere i virksomheder, der fokuserer på sagen.

 

Læs meget mere om investering og ligestilling i artiklen med Louise Fredbo-Nielsen lige her.



Louise Fredbo-Nielsen er fremtidsforsker og forfatter af bogen ‘Sæt Kursen’. En bog, som skal give gode råd, investeringsstrategier og et kærligt spark. Lige nu kan du finde hende på skærmen, hvor hun forsøger at sætte den rette kurs for deltagerne i programmet Luksusfælden. 

Skal vi nogensinde kramme igen?

Måden vi hilser på hinanden er forskelligt. Nogle er vilde med at kramme – om de så aldrig har mødt personen før. Andre er en del mere lukkede, og så kommer det selvfølgelig også an på situationen. Og man må sige, at situationen har ændret sig gevaldigt over det seneste år. Vores måde at imødekomme hinanden har vendt på en tallerken. Den verdensomspændende pandemi har været at mærke i alles fingerspidser når vi har passeret hinanden. Hvordan skal vi navigere i, hvad vi må og ikke må i grænselandet mellem et delvist nedlukket og et genåbnet samfund?

Forvirring og ny grænsesøgning bliver ikke til at undgå når landet åbner helt op igen. I denne artikel fra Berlingske giver Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit input til, hvordan vi kommer til at gribe situationen an.

 

 

Giver du en krammer?

Nu får vi endelig lov til at stille den hudsult, vi har fået bygget op over det seneste år. Men det er langtfra os alle sammen, der har det behov. Synet på endelig at kunne socialisere, kramme og kysse igen deler vandene. På den ene side er der dem, der ikke kan vente med endelig at få lov til at føle nærheden i et kram fra en ven, et kys på en bar fra en fremmed eller bare et godt gammeldags håndtryk i mødet med et nyt menneske. Og så er der dem, der vælger at blive ved med at følge pandemiens regler. Ikke nødvendigvis fordi de er bange for at blive smittet, men også fordi de trives bedst med ikke hele tiden at skulle bukke under for sociale normer, der fortæller dem, at det skal de.

Om vores liv efter corona skal være fyldt med samvær og socialt liv eller egentlig mest bare skal forblive som det er, så kommer vi ud af nedlukningen på en facon, som bliver mere bevidst og opmærksom. Til en ny tid, hvor grænser, behov og indstillinger genskabes på gefühle fremfor automatpilot.

 

Hvordan skal vi navigere i, hvem der er til hvad?

Vi skal igennem en lang overgangsperiode, hvor ingen ved, hvordan de skal agere. Vores evne til at aflæse hinanden skal virkelig skærpes, så vi ikke træder hinanden over tæerne. Hver gang vi møder hinanden – om vi kender hinanden eller ej – skal vi finde ud af en måde at hilse på hinanden på en måde, der ikke bliver grænseoverskridende. Den sociale norm for, hvad er der er den rigtige måde at hilse på er blevet genstartet og laveste fællesnævner vil gælde. Efter et år i vores eget selskab, har vi virkelig fået lov til at finde ud af, hvad vi selv synes er rarest. Det kommer vi ikke bare sådan til at sætte over styr.

 

“I gamle dage gav man hånd for at vise, at man ikke bar våben. I dag er hænderne nu blevet selve våbnet.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Hvad siger en evolutionspsykolog om, hvordan vi kommer til at omgås med hinanden? Eller hvad med en antropolog? Det kan du læse dig frem til i artiklen med Liselotte Lyngsø lige her.

 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Håndværkerne får en nøglerolle i den grønne omstilling

Strøm på fremtiden!

Aldrig har vi haft brug for håndværkerne så meget, som vi har lige nu. Og det bliver ved. Ikke mindst for elektrikere. Hvis de vel og mærke formår at favne og forme fremtiden. Liselotte Lyngsø medvirker i seneste udgave af fagbladet Elektrikeren. Læs med når hun sætter ord på, hvad dygtige håndværkere skal kunne, når teknologien pludselig kan klare det hele. På den halve tid.  

 

Giv teknologien en chance

Elektrikerfaget er et af de fag, der altid har være bedst til at tage mod ny teknologi. Og lige netop derfor, spiller elektrikere en stigende rolle i store byggeprojekter. Uden den rette strømføring, de bedste og nyeste installationer og ikke mindst holdbare og pålidelige løsninger, kan hverken virksomheder eller hjem fungere. Tænk bare på din teenagere, når strømmen går….

Men nu er tiden kommet til at tage næste skridt! For moderne teknologi er ved at finde ind i alle afkroge af vores hjem og arbejdspladser. Det handler ikke bare om antal stikkontakter og muligheden for at have et stort køleskab kørende samtidigt med mikrobølgeovnen. Det handler om totalløsninger. Om Smart-homes, hvor flere og flere enheder og funktioner taler sammen. 

Vores hjem og kontorer bliver små videnscentraler, hvor data flyder gennem luften. Og fremtidens succesfulde elektrikere bliver dem, der forstår og kombinerer ny teknologi. Dem, som kan oversætte det tekniske sprog til almindelige menneskers virkelighed. Som kan træde ind på et kontor og se muligheden for at optimere kapaciteten samtidigt med at indeklimaet bliver bedre. Som forstår, at det elektroniske gardin ikke bare skal kunne styres fra din smartphone, men, at det også skal kunne tale sammen med din varmeregulering. Og for øvrigt skal være pænt. 

 

Fra elektriker til bærerdygtighedskonsulent

Ifølge Liselotte er det afgørende for elektrikerfaget, at man springer fra at se sig selv som udbydere af en begrænset service til at være førende indenfor totalløsninger. 

”Elektrikerne skal ikke blot implementere teknologien. De skal også informere kunden om den. Her bliver det en barriere, hvis en selvforståelse, er, at jeg-kommer-når-der-bliver-kaldt, hvilket er den gammeldags forståelse af service”

-Liselotte Lyngsø. 

 

 

Liselotte peger ikke mindst på bæredygtighedsdagsorden, som en gamechanger for branchen. Elektrificering er nemlig en af tidens vigtigste trends. Elektrikerne – og håndværkerne i det hele taget – har ifølge Liselotte muligheden for at blive en af den grønne omstillings helte. Men det kræver, at man griber den. At man lærer alt, der er at vide om bæredygtig elektricitet og grøn energi. I de private hjem. Og på de store arbejdspladser. Man skal være dem, der hjælper med, at beslutte, hvad den bedste løsning er. Ikke bare for morgendagen, men også på den lange bane. 

Hvordan tror du, at dit arbejde vil ændre sig når teknologien tager over?

Læs hele artiklen fra Elektrikeren med Liselotte Lyngsø lige her.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Kan man være en klimavenlig shopaholic?

Idéen om klimavenlig shopping har i sig selv eksisteret i lang tid. Den har bare været pakket ind i forskellige, samtidsrelevante indpakninger. Under og efter finanskrisen, blev  det populært at købe brugt, fordi vi kunne spare penge. Som årene er gået, og tiderne har ændret sig, er der kun kommet endnu flere fordele ved at genbrugsshoppe. Og selvom økonomien – ifølge Den Blå Avis genbrugsindeks fra 2020 – stadigvæk er det, der trækker mest i os, lister behovet for bærerdygtighed sig også derop af.

I magasinet Camping-fritid, persektiverer Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på den stadigt voksende tendens og interesse for klimavenlig shopping.

 

Det er sejt og moderigtigt at være klimavenlig

For bare to år siden udgjorde de 46 til 60-årige den største aldersgruppe blandt genbrugsshoppere. Over de sidste par år, har brugtkøb hjemmesiderne virkelig stepped up. Og der er blevet langt flere af dem. I dag er det lige så nemt at købe det perfekte par bukser på Trendsales, som det er at købe dem fra deres originale mærke. Forskellen er bare, at den genbrugte udgave er både billigere og klimavenlig. Og netop det bærerdygtige aspekt af handlen har gjort, at prisen for flest genbrugere i dag går til de 18 til 30-årige.

På bare to år er antallet af unge, der handler brugt, ifølge DBA’s genbrugsindeks steget med 37 procent. 88% af de 18-30-årige køber eller sælger i dag brugt.

 

Som studerende eller ny på arbejdsmarkedet er det klart at foretrække den billige løsning, når det kommer til shopping. Men det er ikke længere godt nok, bare at købe sit tøj fra billige kæder som H&M eller sine møbler fra IKEA. Ikke når et enkelt swipe med dankortet bidrager til den globale undergang. Derfor vælger vi at bruge pengene på det, en anden alligevel ellers bare havde smidt ud. Og det er ikke kun i klimavenlighedens tegn. Ved at købe brugt, får vi adgang til mærker af højere kvalitet, som kan holde i flere år og måske sælges videre igen.

 

“Vi er blevet mere bevidste om at investere i noget, der holder værdien, frem for bare at købe og smide væk. Og når vi skal sælge brugte ting, er det vigtigt, at det er mærker, som folk kender.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Skal vi bytte fritidsinteresse for en stund?

Interessen for genbrugsshopping er kun steget over de sidste år. Fra 2016 til 2020, er mængden af danskere, der har enten købt eller solgt brugt, vokset fra 59% til 77%.

Vil du være klimavenlig og passe på pengepungen? Så genbrug! Men genbrug åbner også for utallige andre muligheder for os. Især under Corona, har vi følt os indespærrede og klaustrofobiske. ALT har stået stille i over et år. Vi har brug for at prøve nye ting af – udfordre os selv. Men hvorfor købe splinternyt – og dyrt – udstyr til en interesse, vi ikke er helt sikre på vil holde? Hvorfor ikke købe det i lige så god kvalitet, men ikke nær så dyrt. Og måske fra en person, der har gjort sig umage med at skaffe hele pakken af ting. Når vi så er færdige med den hobby, kan vi sælge det videre.

Trenden omkring klimavenlig shopping vokser og bliver kun mere moderne og nem at betjene. Og lige så stille vil deleøkonomien også indtage sin plads. Den drøner allerede derudaf inden for biler, både, huse og udstyr. Om lidt bliver det en ren vanesag at leje fremfor at eje.

 

Vil du vide endnu mere om genbrugstendensen? Så læs hele artiklen fra Camping-fritid lige her.