Virtuelle rejser til en vild verden

Bliver dine fremtidige rejser virtuelle?

Vi befinder os på den tid af året, hvor mange – under normale omstændigheder – lige er vendt tilbage efter en udenlandsk juleferie. Flere er vendt hjem med tydelige tan lines. Nogens afslører omridset af badetøj, andres af ski goggles. Vi elsker at rejse. Især når vinteren herhjemme synes allermest mørk og kold. Men dem er der ikke så mange af i år.

En pandemi raser i hele verden, og har gjort det i snart et år. Men bare fordi vi ikke kan krydse landegrænserne fysisk, betyder det ikke at vi skal isolere os i vores hjemlande og glemme alt andet omkring os. Teknologien udvikles i hastig fart og mulighederne, den bringer med sig, er fantastiske. Vi arbejder og går i skole online. Vidste du, at du også kan rejse virtuelt?

I en artikel fra Jyllands-posten skrevet af Astrid Ellemo, beskriver malende hvordan en virtuel rejse kan foregå. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø giver desuden sit bud på, om fremtidens rejser vil gå til en fysisk eller virtuel destination eller om den ene form vækster den anden.

Hvordan foregår en virtuel designrejse?

“Japaneren Yukie Tonuma var træt af corona-blues. Under nedlukningen i foråret etablerede hun derfor en digital platform for virtuelle rejser for japanere, som gerne vil opleve dansk design.”

Sådan beskriver Astrid Ellemo det i sin artikel fra Jyllands-Posten. Hun tager os med på den rejse, hun blev taget på af Yukie Tonuma. En 54-årig japansk kvinde, der har grundlagt Eco Conscious Japan. Et rejsebureau, der indtil videre gennemført 40 virtuelle ture for over 600 deltagere.

Rejsen forløber næsten som den ville gøre ‘in real life’. Forskellen er bare, at den kan nydes hjemme fra sofaen. Faktisk bliver man gjort opmærksom på, at man helst skal sidde et rart sted, mens man rejser. Den starter i afgangshallen i lufthavnen i Tokyo. Flyveturen illustreres med Google Earth, der viser ruten hele vejen fra Japan til København, og med lyden af en flyvemaskine der letter og lander. Turen går både til Danmark, New York og Hakuba i Japan. I Danmark vises der billeder af de kendte, farverige huse i Nyhavn. Da det er en designrejse med temaet ‘Finn Juhl’, besøges både Designmuseum Danmark og Radiohuset. Arkitekten Thomas Sigsgaard er også med som turguide hjemme fra sin stue.

 

Virtuelle rejser giver en ekstra dimension før, under og efter

Vi har muligheden for at se hele verdens allermest fantastiske museer, seværdigheder og hovedstæder uden at skulle tage orlov fra arbejdet eller forurene jordkloden med flyrejser. Men er virtuelle designrejser fremtiden?

På den ene side kommer det at kunne skifte mellem forskellige designs eller udstillinger med blot ét klik til at skabe et helt ekstra dimension.

»Har et museum på Gl. Strand f.eks. en udstilling om moderne kvinder, vil det give mening at opleve, hvad museer ude i verden har af samme tema. Virtuelle rejser kan på den måde være en opsamlende mulighed, ligesom det kan give os mulighed for at komme ”behind the scenes”«

-Liselotte Lyngsø.

Det kan blive et utroligt supplement eller et ekstra lag til den fysiske verden. Men kan vi opleve ting ved at se dem over en skærm? Hvad med det, vi ikke ser, men normalt oplever med kroppen?

Den virtuelle verden bliver kun bedre og mere virkelighedsnær – om lidt kan vi for eksempel smage ved at slikke på en skærm og dufte er der allerede styr på. Det er utroligt, at vi allerede nu, kan rejse hele verden rundt uden at påvirke miljøet. Men er et godt slideshow med overlagte lydeffekter nok til at få os til at skifte den fysiske rejse ud med den virtuelle? Er det med til at gøre os endnu mere sultne efter en flyvetur? Hvad ville være nok for dig?

Læs hele artiklen fra Jyllands-posten med Liselotte Lyngsø, skrevet af Astrid Ellemo.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tid til et nyt år – her er hvad du kan vente dig af 2021!

2020 blev et år, vi sent kommer til at glemme. Et år, der – for de fleste – startede ud som et nyt år altid starter ud. Alkoholfri januar, skiferie i februar og et stigende, desperat behov for at få vores vinterdepression slået i stykker af farve på træerne og sol på himlen. Men da sommeren endelig kom, var det ikke årstiden, vi fokuserede på. En pandemi havde ramt os, og skulle vise sig at være altdominerende for år 2020.

Et herrens år er gået. Vi har lært at arbejde hjemme og holde afstand. Hvad venter os i 2021? Det giver professor og leder af HOPE-projektet Michael Bang Petersen og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø deres bud på i denne artikel fra Berlingske.

 

Det, der var nemt at fjerne, bliver også nemt at genetablere

Michael Bang Petersen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet. En omfattende undersøgelse af danskernes adfærd under coronakrisen. Ifølge ham, vil store dele af samfundet hurtigt være tilbage ved det gamle igen. Vi kan hurtigt komme til at tage til en koncert igen og holde store fester. Det, der bliver svært at lave om på er den nedgang vi har set i de nære relationer. Ensomheden er vokset og nærværet er forsvundet. Langtidseffekten af corona kommer til at vise sig psykisk.

 

Fremtidens arbejdsliv er ændret for evigt

Det har været en barsk omvæltning at skulle etablere hele vores hverdag i nye rammer. Vi har måtte hugge en hæl og klippe en tå. Aflære og genlære kundskaber, vi aldrig troede vi skulle kunne i vores arbejdsliv. Men det har sat fut i en udvikling, der aldrig ville have gået nær så hurtigt uden pandemien. Nogen gange skal der en eksplosion til, før der sker noget nyt. Ligesom da Airbnb eksploderede hotelbranchen!

“Dengang vi kun havde hoteller, tænkte vi, at det var den eneste måde at overnatte ude på. Så kom Airbnb, og vi så pludselig, at der var mange måder at overnatte på. Efter corona vil vi se, at der også er utroligt mange måder at indrette vores arbejdsliv på.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Hvad er et kontor for dig? Er det et bord med en computer og en chef, der fortæller dig hvornår du skal komme og gå? Er det noget, der danner rammen om dit arbejdsliv?

Da verden blev lukket ned i marts 2020 tydede det i et splitsekund på, at arbejdslivet også blev det. En eksplosion havde ramt os. Alt var stille. Alt gik i stå. Men selvom kontorerne stod tomme, sad lederne tilbage med en kæmpe opgave. At finde en måde at holde hjulene kørende på. Der gik ikke længe før mange af os havde fået vores egne hjemmearbejdspladser. Det var noget vakkelvornet i starten. Kameraer hakkede, mikrofoner skrattede og mange var tæt på at give op på et virtuelt arbejdsliv. Men øvelse gør – som bekendt – mester, og nu kan vi ikke længere forestille os at skulle tilbage til et fysisk kontor med et 9-17 skema.

 

Tillid til at alle redesigner deres liv til eget og fælles bedste

I 2020 var det ikke kun vores arbejdsliv, der har fik en makeover. Hele vores måde at leve vores liv på har fået nye ben at gå på, efter at vi er blevet sat fri af tid og i nogen grad sted. Vi har fået mulighed for at gå op i, hvem vi er som mennesker og leve derefter. I 2021 kan vi se frem til life-work balance, der er skræddersyet til dem vi er.

“Er jeg indadvendt eller udadvendt. Morgenmenneske eller aftenmenneske, og så tilpasser man sit arbejdsliv efter det. I stedet for at chefen siger, at du skal komme ind og sætte dig på din stol hver dag.”

-Liselotte Lyngsø

 

I Danmark har vi ikke behov for at overvåge vores ansatte for at sikre os, at tingene bliver gjort. Faktisk har vi hele 72% tillid til at andre gør det godt nok. For franskmændenes vedkommende er det tal helt nede på 24 procent. Derfor har netop danskerne enormt gode forudsætninger for, at det virtuelle arbejdsliv kan lade sig gøre. Det forstærkes af en solid digitalisering blandt alle borgere.

Tillid er afgørende for, at det virtuelle, skræddersyede arbejdsliv vil fortsætte med at blomstre efter pandemien. Virksomheder vil kunne rekruttere talenter, der bor langt væk. Ligesom at undervisere kan få relevante mennesker fra den anden side af Jorden til at gæsteforelæse via en videoforbindelse. 

 

Den forjættende frihed er ikke uden faldgruber

På grund af pandemiens nedlukning af samfundet og isolering af dets borgere, har ensomhed været et af 2020s allerstørste problematikker. Nærværet, vi ellers før har kunne hente på arbejdspladsen, har føltes som var det tusindvis af kilometer væk, når vi har siddet på vores hjemmekontorer hver for sig. 

Det at forene fællesskab med hjemmearbejde bliver én af fremtidens største ledelsesmæssige udfordringer. Snart får vi chatbots, der skal give os kurser og motivere os. Og vi kan få en følelse af, at vi er connected, fordi vi får feedback fra digitale møder og sociale medier. Men den helt nære relation, hvor der også er friktion og tabuer, får vi mindst lige så meget brug for.

 

Hvordan mon vores rejsevaner bliver?

Af helt åbenlyse grunde, har mængden af flyrejser og ferier været betydeligt mindre, end det har været før. Men kommer det til at vare ved når vi igen må mødes og skal indhente alt det tabte? Læs hele artiklen og mere om, hvordan vores rejsevaner i forhold til fritid og job bliver i 2021 i Berlingske med Liselotte Lyngsø og Michael Bang Petersen.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Ser du frem til at blive din egen chef?

Om lidt bliver vi alle sammen vores egen chef. Og så bliver det ikke længere arbejdstiden, men kun resultaterne der tæller!

 

Fra stationær til hybrid

I lang tid har de danske storbyer været populære boligområder – til trods for bilos, manglen på parkeringspladser eller de bittesmå københavnertoiletter, hvor man tager bad henover toilettet. Vi har søgt mod byerne fordi det var her, man kunne finde arbejde. Det er først nu, i pandemiens, teknologiens og digitaliseringens tidsalder, at vi begynder at se muligheder i at sprede os lidt ud. Covid-19 vil skabe helt nye samfund – til helt nye tider.

Idéen om at arbejde hjemme har ligget og luret under overfladen længe. Men vi er blevet i det, vi kender så godt. Selvom det har krævet en times lang køretur gennem morgenens myldretid og en firkantet arbejdstid på et firkantet kontor. En frokostpause, der altid ligger på samme tid og så lige en times køretur hjem igen. Covid-19 blev det endelige skub, der åbnede vores øjne for en helt ny arbejdstilgang. Og vupti! Pludselig har vi fået et hybridt arbejdsliv som vi selv skal iscenesætte og eksekvere.

 

Faktisk viser en undersøgelse fra HP Future of Work, at

 

Helt nye muligheder

For virksomhederne bliver det klart en fordel, at deres ansatte bliver mere hybride noget af tiden. De kan se frem til at omstrukture hele deres økonomi, når de ikke længere skal betale dyr husleje for diverse storrumskontorer. Men det er langt fra kun virksomhederne, distancearbejde kommer til at gavne.

Vi står overfor et arbejdsmarked, hvor det at pendle frem og tilbage hver dag ikke længere bliver et must. Muligheden for at blive rekrutteret til de allermest spændende opgaver, bliver større end aldrig før, når mobilitet ikke bliver et problem.

Kontorarbejdsdage, der før var rammesat efter den samme opskrift, bliver nu med vores helt eget design. Vi går fra at have en kontorplads, til at skabe omgivelser for os selv, der rummer den energi, stemning og de ritualer, vi har behov for.

 

“I stedet for at bruge frokostpausen på frokost i kantinen, kan du nu løbe en tur. Målet bliver at skabe det optimale arbejdsliv ved at kombinere hjemmet med hybride mødesteder og arbejdspladsen. Til sammen vil det give større kreativitet, fokus på den aktivitet der skal løses og en følelse af, at man slår til.”

-Liselotte Lyngsø

 

“Hvem skal så være min chef?”

Langt flere af os bliver vores egen chef. Vi skal finde ud af, hvilken arbejdskraft, vi har at bidrage med. Og hvornår vi kan bidrage med mest. Arbejder vi bedst om morgenen eller om aftenen? Har vi brug for struktur eller mere fleksibilitet?

Men selvom vi får langt større rådighed over vores egne arbejdsliv, vil virksomhederne stadigvæk stå med et enormt ansvar overfor deres ansatte. Kultur, brand og sikkerhed skal flyttes hjem til medarbejderne.

Konstruktiv kritik, respons og feedback vil fortsat spille en kæmpe rolle for fornyelse og onboarding på fremtidens arbejdsplads. Ledernes vigtigste rolle bliver at finde nye veje til at sikre helhed, synergi og fællesskab – så resultatet ikke bliver en masse individer der suboptimerer i deres egne bobler. I dag virker det mærkeligt at invitere kollegaerne hjem i privaten til et frokostmøde. Måske bliver det snart helt normalt?

 

Time is money – eller hvad?

Hvad kommer mere hybridarbejde og det, at vi bliver tidsejere til at betyde? Bliver vi work-aholics, der aldrig føler os færdige med vores opgaver eller bliver vi langt dygtigere til at nå både vores arbejde, fritids- og familieliv? Læs interviewet med Liselotte Lyngsø, i artiklen fra Ekstra Bladet.

 

Du kan også blive klogere på, hvordan hjemmearbejde allerede har haft kæmpestor indflydelse på vores efterspørgsel af teknologiske produkter. Det fortæller Peter Møller Kristensen, der er direktør for HP Danmark om.

 

Hybridarbejdstendensen ruller derud i hastig fart, i disse tider. Men gad vide hvor mange, der bliver permanente hybridarbejdere på den anden side af pandemien? Det kan du læse dig klogere på i denne artikel fra HP. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtidsforskere: Det vil krisen ændre for evigt

Mens verden kæmper med coronakrisen, er det vigtigt for al verdens fremtidsforskere at forholde sig til den næste horisont. Det kan hjælpe med at sikre, at de beslutninger, vi træffer, ikke blot bliver fundamentet for et nyt sæt problemer på længere sigt. Vi skal forstå de udfaldsscenarier, der kan opstå efter krisen. Så vi kan planlægge og forberede os på morgendagens muligheder. Læs med, så du kan tilpasse dig de nye muligheder, risici og udfordringer, der kan opstå, når en post-pandemisk verden udfolder sig.

 

Liselotte Lyngsø har, sammen med 24 andre fremtidsforskere, været med til at skrive bogen “Aftershocks and Opportunities – Scenarios for a Post-Pandemic Future”.

Scenarier for en post-pandemisk fremtid

Fast Future har inviteret forfatterne til at bidrage med provokationer, der tager den offentlige diskurs ud over den aktuelle debat. Bogen reflekterer over, hvordan vi kan skabe en tryg og mere bæredygtig verden, udover teststrategier, personligt beskyttelsesudstyr, lockdown-politikker, vaccination og økonomisk støtte.

En krise er et ideelt tidspunkt til at nulstille vores tænkning. Det giver os mulighed for at prøve nye ideer af. På den måde, kan vi skabe grundlaget for fremtiden. En fremtid, som forfatterne mener kan blive mere retfærdig, inkluderende, gennemsigtig og bæredygtig for nogen. Men som også risikerer at gøre kløfterne mellem rig og fattig og kvinder og mænd større. Alt handler om hvordan krisen gribes an.

 

Fire kernetemaer

I bogen præsenteres indsigtsfulde og handlingsorienterede ideer og provokationer fra fremtidsforskerne. Der dannes grundlag for forskningen af mulige scenarier og udviklingsveje på tværs af fire centrale domæner. Nemlig politikere, forretningsledere, civilsamfundets aktiviteter og vigtigst af alt, de helt almindelige borgere:

Kritiske skift – Bogens første tema undersøger udviklingen af vores kollektive tænkning som et resultat af pandemien.

Samfund og socialpolitik – I bogens andet tema, undersøges mulighederne for samfundets struktur og infrastruktur, når vi skal tackle udfordringer. Både de eksisterende og vedvarende såvel som de nye, der er opstået gennem krisen. Hvordan skaber vi en dagsorden for, hvad der kan udvikles i den “nye normal”?

Regering og økonomi – Tredje tema vurderer, hvordan regeringer kæmper og skal kæmpe mod udfordringerne og konsekvenserne af balancen mellem sundhed og økonomisk beskyttelse. Hvordan ser genopretningen af et samfund under og efter en pandemi ud?

Forretning og teknologi – Sidste tema skitserer muligheder for forretningers brug af teknologi. Temaet udforsker, hvordan vi kan løse kritiske spørgsmål fra pandemien og danne grundlaget for fremtiden på tværs af sundhed, uddannelse, sociale strukturer, handel og design af vores organisationer.

 

Pandemien giver os en fantastisk mulighed for at eksperimentere med morgendagens verden. Hvilke områder i livet kan ændre sig for evigt? Læs fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs kapitel: ”Et laboratorium for fremtiden”.

Eller se denne video, hvor Liselotte Lyngsø forklarer sit kapitel i bogen “Aftershocks and Opportunities – Scenarios for a Post-Pandemic Future”.

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Derfor er 53% kvinder utilfredse med deres krop efter graviditet

Graviditet. En tid, hvor kvindens krop udvikler sig på en måde, den aldrig ville gøre hvis ikke det var fordi, den var i gang med at skabe et menneske. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan hun oplever en graviditet. For nogen er det lig med 9 måneders kvalme. For andre er det den smukkeste ting i verden. Men det lader til, at der især er én ting, som mange kvinder kan nikkende genkendende til, når det gælder graviditet. Nemlig, at de er stærkt utilfredse med deres krop, efter de har født. Det viser en undersøgelse fra Vores Børn. 

Skal mødre lære at holde af deres kroppe efter graviditet? Er det ligefrem et tabu, hvis de ikke gør? I denne artikel fra ALT.dk, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på, hvorfor så mange kvinder er utilfredse med deres krop efter en graviditet.

 

Vi hyldes med likes, når vi viser træt maveskind og appelsinhud frem, men mødt af kritik, når vi ytrer et ønske om at forskønne kroppen

I lang tid har det været en tendens, at den slanke krop et blevet påskønnet i vores samfund. Alle andre kroppe – især tykke – har der ikke været plads til. De har ikke været “godkendt” i normens øjne. Idealet om at have en slank krop er blevet taget til ekstremer, og med kunstige indgreb og diverse fedtfrysninger, kan man nemt modarbejde kroppens naturlige udvikling.

Med en trend kommer der altid en modtrend. Og den buldrer afsted i samfundet lige nu. Folk har fået nok af idéen om at skulle leve op til én bestemt kropstype, og forsøger at skabe et bredere syn på, hvordan en “flot” krop ser ud. De sociale medier er spækket med influencers, der forsøger at overbevise os om, at alle kroppe er gode kroppe. Pludselig skal vi allesammen være “au naturel”. Det er gået fra at være forkert at være tyk, til at være forkert ikke at elske, at man er tyk.

“Der er aldrig nogen, der vil sige: Ad, du sidder og spiser økologisk. Det er meget sjældent, at vi peger fingre ad det naturlige. Men lige så snart noget er unaturligt, så får vi travlt. Vi har altid ret til at være naturlige – der er vi safe. I hvert fald på de sociale medier.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Hvad så, når det moderlige bliver lidt for rundt og looket lidt for tungt?

Selvom de sociale medier lige nu prøver at uddanne os i at være kropspositive og accepterende overfor os selv, så er det stadig en hårfin balance. For virkeligheden er stadig den, at samfundet dømmer os, hvis vi vejer “for meget”. Det er stadigvæk en udbredt fordom, at tykke mennesker er dovne og ude af stand til at passe på dem selv.

Det er altså svært at være naturlig i den virkelige verden. For nu. Måske ændrer det sig. Men indtil da, fortrækker folk stadigvæk at være slanke og opstrammede. Og de fleste er ikke blege for at tage den nemme løsning for at opnå det. Undersøgelsen fra Vores Børn viste, at 38 % af de adspurgte mødre godt tænke sig kosmetisk eller kirurgisk behandling, såfremt økonomi ikke var en hindring. Ud af dem vil 74% gerne have lavet bryster, 34 % opstrammet maveskind og 15 % have laserbehandlet deres strækmærker.

Det at få en ny morkrop er et fænomen i sig selv. En gaveidé, fædre kan give deres koner, efter de har født.

“Så kan maveskindet blive løftet, der kan rettes til hist og her, og fedtet flyttes fra det ene sted til det andet. De tjener flere og flere penge – og de går målrettet efter kvinder, der lige har født. Så det er ikke så underligt, vi konstant føler, vi skal flytte os.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Måden vores krop ser ud på, er blevet en indikator for, hvorvidt vi har tjek på vores liv

Der er en stor forståelse – og forventning – om, at vi konstant arbejder på os selv og optimerer hvor vi kan. Vi SKAL være tilfredse med os selv. Er vi ikke det, skal vi fikses. Enten ved at træne, arbejde med os selv hos en psykolog, eller med et quick-fix.

Vores personlige rigdom bliver ikke længere målt op i, om vi har et stort hus, en dyr bil eller generelt overskud på kontoen. Nu handler det om hvorvidt, vi har styr på vores krop og mentale udvikling. Vi skal kunne vise, at vi er omstillingsparate, og den kamp vil vi gerne dele.

 

Skal vi acceptere dem vi er, og ikke hele tiden forsøge at leve op til et urealistisk, samfundsskabt ideal? Eller er det okay at være utilfreds med sin krop? Og hvordan skaber man en balance, hvor både fysisk og mental sundhed er i fokus?

Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø, og hør Katrine Memborgs historie om, hvordan hun tog tyren ved hornene og blev glad for sin morkrop.

 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

PARADOKS: Kvinder runder sidste forbrugsdato før mænd – selvom de lever længere

Vi mennesker lever længere og længere. Især kvinder. I dag lever kvinder faktisk længere tid end mænd i næsten alle verdens lande.  Hvorfor det er, er der vist ingen, der har det endelige svar på. Nogen siger, at det kan skyldes mændenes større forbrug af tobak, alkohol og stoffer, samt at de generelt har færre hæmninger end kvinder. At de kører mindre forsigtigt, spiser mere usundt og sjældent tager til lægen. Noget forskning peger på, at kvinderne har en fordel rent biologisk, når det kommer til overlevelse. Og så er der Palle, der skriver for Ugeavisen Faaborg. Han mener, at mænd dør tidligere af stress, fordi de altid skal vente på kvinderne.

Der findes mange spændende teorier til at besvare gåden om, hvorfor kvinder lever længere. Det helt store spørgsmål – og paradoks – er dog, hvorfor kvinder bliver stemt ude af skønhedsspillet lang tid før mænd gør? Og er det netop på grund af det paradoks, at mange kvinder ivrigt forsøger at stritte imod deres alder med diverse skønhedsindgreb? Eller har den trend bare ikke nået mændene endnu?

 

I en artikel fra magasinet KK, forsøger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, at finde ud af, hvorfor ageism findes og hvorfor vi har det så svært med at blive ældre.

 

Ungdommen på en piedestal

Selvom det især er kvinder, der oplever ageism, så rammer det alligevel begge køn. Især på arbejdsmarkedet. Vi lever længere, og skal derfor også arbejde længere. Ergo skal vi holde os godt, så vi ikke bliver diskvalificeret og byttet ud med en yngre udgave. For det er nemlig de unge, arbejdsgiverne er ude efter. De er symbolet på innovation, fleksibilitet og omstillingsparathed.

Presset er stort, når det kommer til at holde sig ung og frisk. Meget tyder på, at det ikke er nok at spise sundt og bruge dyre cremer. Engang var det at få foretaget en skønhedsoperation et kæmpe tabu, som folk nægtede at have fået gjort. I dag er det normalen at få puffet læberne op en gang om måneden eller udfyldt rynkerne. Det er dog stadigvæk ikke os allesammen, der har hverken råd eller lyst til at leve op til den tendens. Og er det så okay? Har man lov til at lade sit hår blive gråt og rynkerne fortsat ikke-udfyldt?

 

Det handler om sex

Mænd er bedre stillet end kvinder. På mange områder men især når det gælder deres alder. Tag bare Hillary Clinton og Donald Trump. Hillary Clinton er et helt år yngre end Trump, og alligevel var mange usikre på, hvorvidt hun kunne klare præsidentposten! Når kvinder både lever længere, sundere og passer bedre på dem selv end de fleste mænd, hvordan kan det så være, at de er mere udsatte end mænd, når det gælder ageism?

Vi er efterhånden kommet langt med at få vores samfund væk fra gammeldags og krænkende kultur som sexisme og andre anti-ligestillingsværdier. De fleste af os arbejder på at gøre vores samfund så inkluderende og antikrænkende som muligt. Desværre er vores biologi endnu ikke hoppet med på moden – endnu! For når det kommer til vores biologiske ur, så tikker mændenes i mange flere år, end kvindernes. Faktisk kan mænd frit få børn stort set hele deres liv, hvor kvinden stopper med at være frugtbar ca. halvvejs i sit liv. Kan det virkelig være på grund af mænds større frugtbarhed, at flere kvinder bliver diskrimineret for deres alder end mænd?

Biologien ikke er hoppet med på ligestillingsbølgen endnu. Heldigvis udvikles der konstant ny teknologi og muligheder, der giver kvinderne et lille forspring. Måske stopper ageism den dag, kvinder kan fryse deres æg ned, og gå på pension og barsel samtidigt?

 

Ageism kommer fra os selv

Hvad sker der den dag, hvor vi allesammen render rundt og lader som om vi er 20 år yngre, end vi i virkeligheden er? Hvem skal så være de voksne?

“Det sjove er, at de unge er trætte af, at generationen over dem ikke står for den, de er. At de ikke vil være myndige og ikke tager ansvar. Derfor søger de institutioner med strenge regler og rammer. Til militæret og alle mulige steder, hvor der er nogen, der tør være voksen.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vores omverden – samfundet og biologien – presser os til at have et problem med alder. Vi presser os selv til at have et problem med alder. Vi kender allesammen typen, der i flere år har påstået at fylde 35 til sin fødselsdag. Det ligger også i vores ordforråd. Vi komplimenterer hinanden ved at sige, at vi ser yngre ud, end vi er.

Måske skal ageism bekæmpes ved, at vi nedbryder det tabu, det er at blive ældre? Det, at vi en dag skal dø af alderdom, er næsten ikke noget, vi snakker om længere. Skal vi fremover til at gå til alderdoms- og dødsforberedelse, ligesom når vi går til fødselsforberedelse?

 

Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø og find ud af, hvordan hun selv har det med at blive ældre.

 

LÆS OGSÅ: “Gå på pension og barsel samtidigt” med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Hvordan ser en post-corona hverdag ud?

I disse corona tider er vi vist alle efterhånden blevet bevidste om, at vores vante hverdag og måden, vi levede på før, ikke kan opretholdes længere. Sådan er det, når noget så uhåndgribeligt og ukontrollerbart som en virus, pludselig spreder sig. Så må vi vende op og ned på alt det, vi før kaldte normalt. Omstrukturere vores samfund og gentænke rutinerne. Lige nu skaber vi det, vi i fremtiden kommer til at kalde normalen. Og selvom forandring sjældent er nogens kop te, så er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, at vi får rusket lidt op i vanerne.

Fremtidsforskere Daria Krivonos og Liselotte Lyngsø giver i denne artikel fra TV2 deres bud på, hvad corona-epidemien kommer til at betyde for fremtidens hverdag.

Med corona er vi blevet tvunget til at udforske vores teknologiske muligheder

Når vi snakker om fremtiden, så er det ofte i vendinger som “det kommer til at ske” og “lige om lidt er alt helt anderledes!”. Det har vi længe gjort med den teknologi, der gør, at vi kan mødes virtuelt. I lang tid har vi diskuteret fordelene ved både fjernundervisning og det virtuelle mødelokale, men først nu, i corona-krisen, er vi begyndt at få det til at ske. Nu udvikler uddannelsesområdet sig med en hastig fart. Hvor mon vi ender henne?

Når vi først har set og mærket, at forandring fryder, så går vi sjældent tilbage til måden, vi gjorde ting på før. Vi må antage, at krisen på et tidspunkt kommer til at slutte, og så vil de positive erfaringer fra perioden leve videre.

 

“Man skal typisk bruge seks uger på at ændre adfærd, og det vel at mærke for ting, man ikke har lyst til at ændre på. Når man ser det gode ved ændringerne, tager det ikke så lang tid.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Selvdesignede arbejdstider

De virtuelle møder boomer derudaf og vi hjemmearbejder på livet løs. Det har vist sig at være fuldkommen uproblematisk at lade folk være ejere over deres egne arbejdstider. Nogen sover længe og arbejder sent ud på aftenen. Andre kombinerer arbejdet med morgenmad på sengen. Og kontorene? Ja, de savner ikke deres ejermand mere end de allerede gjorde før. Der stod de nemlig alligevel tomme om aftenen og i weekenderne.

Vi kan betragte den her corona lock-down som et eksperiment. Eksperimentet gik ud på at finde ud af, hvorvidt vi virkelig behøvede af et 9-17 skema og et kontor. Og konklusionen er – for rigtig mange af os – at nej, det gjorde vi ikke. Det skaber tværtimod kæmpe fordele for vores arbejdspladser. De vil ikke længere behøve at bruge ressourcer på plads, der ikke bliver udfyldt. Forskudte og fleksible arbejdstider lever videre efter epidemien. Og det giver arbejdspladserne mulighed for at skabe det bedst mulige arbejdsliv for deres ansatte.

 

Et kropsforskrækket, kontantløst samfund

Hvis der er én positiv ting, vi har lært efter coronavirussen så er det at være opmærksom på vores egen hygiejne. Der er opstået en fælles bevidsthed om, hvordan bakterier og virus spreder sig, og hvordan man undgår smitte. Det får os automatisk til at holde to meters afstand, når vi passerer hinanden på gaden, og flere af os er allerede nede på tredje hudlag efter al den håndvask.

Samfundet bliver forhåbentlig snart åbnet igen. Mon vi bare kan gå tilbage til knus og kram og “vil du smage min is?” igen? Kan den kropsforskrækkelse, krisen har påført os, udviskes?

 

“Nærkontakt bliver en luksus, storrummet erstattes af distancearbejde, og når vi endelig mødes, skal gruppen aldrig være større, end den kan dele to pizzaer, så vi kan få fuld gavn og feedback af hinanden.”

-Liselotte Lyngsø. 

Det er ikke kun nærkontakt, vi får problemer med at finde efter krisen. Kontanternes udfasning er i den grad også blevet sat på turbo. Mange butikker nægter at tage imod betaling, hvis det ikke er med kreditkort. De bakteriebefængte kontanter har ingen plads i et coronaramt samfund. Mon de kommer til at have det i post-corona tidsalderen?

 

Læs hele artiklen med Daria Krivonos og Liselotte Lyngsø og reflekter over, hvordan du tror vores samfund kommer til at se ud på den anden side.

 

LÆS OGSÅ: 10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Er du praktisk eller romantisk, når du vælger bolig?

Er du typen, der elsker at reparere, fikse og pusle om din bolig? Eller er tanken om vedligeholdelse og malerprojekter noget, der hænger dig langt ud af halsen? Vi må erkende, at fingerfærdighed ikke just er alles spidskompetence, og derfor fortrækker næsten 3 ud af 4 boligejere et vedligeholdsfrit hus.

 

I en artikel fra Bolius, beskriver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor det at ønske sig en vedligeholdelsesfri sin bolig er en voksende tendens.

De ældre vil have egen – og egnet – bolig

For nogen kan det at reparere et tag, male en væg eller lakere et gulv, føles terapeutiske – meditativt. Især hvis det er i en lang sommerferie, hvor man har tiden til det. Eller her i corona-krisen, hvor vi pludselig ikke har andet end tid! Men for mange virker vedligeholdelsesopgaver som et stort stresselement i deres liv. De vil langt hellere bruge deres fritid på at slænge sig i haven end at skulle lappe det samme hul i taget, som de lappede for få år siden. Handy-work ligger fjernt for mange af os. Hvor det at være god med sine hænder var essentelt dengang vores forfædre levede, er det ikke noget, vi nødvendigvis behøver at mestre længere. I dag er det i langt højere grad vores hjerner, der skal være i top.

“Vedligeholdelse er ikke nær så glædesskabende som at se noget spire frem i din nye køkkenhave. Vi vil hellere investere i noget nyt end gå og vedligeholde noget gammelt og blive mindet om det forfald, der ligger bag.”

-Liselotte Lyngsø.

Rigtig mange af os ønsker sig altså en vedligeholdsfri bolig. Og det gælder for flere generationer. Flere og flere ældre bliver boligejere og de vil gerne investere i materialer, der ikke kræver meget vedligeholdelse. På den måde kan de nemlig have et hus, de kan blive boende i længe og som ikke kræver noget af dem.

 

Lang levetid = mere bæredygtigt

Der er gået sport i den, når de kommer til boligkøb og investering. Og den vedligeholdsfri bolig er klart en investering, der taler til nutidens generation af boliginvestorer.

“Vi kan mærke en stigende interesse for det vedligeholdelsesfrie, fordi folk prioriterer deres tid, og fordi der er fokus på miljøet. Og så oplever vi, at folk ser et vedligeholdelsesfrit hus som en investering.” 

-Uffe Leth, arkitektfirmaet Leth & Gori.

Vi vil gerne investere i noget, der holder længe. Så vi jagter den gode, holdbare kvalitet i stedet for at bruge pengene på dyr hjælp udefra.

Vores prioriteringer har ændret sig markant, efter vi har fået øjnene op for den klimakrise, vi står i. Derfor går vi også op i, at de materialer vi bruger, er bæredygtige. Og jo længere levetid det har, desto mere bæredygtigt er det.

Der skal være balance mellem det praktiske og romantiske

Vi er vilde med den vedligeholdelsesfrie bolig. Men der er dog grænser for, hvor langt vi vil gå. Det skal stadigvæk se pænt ud, være hyggeligt og give god stemning. Heldigvis formår producenterne af de vedligeholdelsesfrie materialer at få det praktiske og det pæne til at stemme overens. På den måde ender vi hverken med en tagterrasse af stål og plastik, eller et rodet villa Villekulla.

“Det kan godt se hyggeligt og sødt ud med sådan en Villa Villekulla, men hvis den skal males og vedligeholdes konstant, betakker vi os. På det punkt er vi mere praktiske end romantiske.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vores travle hverdag og konstante tidsunderskud har ædt vores lyst til at nusle om vores bolig. Nu står vi midt i en tid, hvor vi ikke har andet end tid. Og mange bruger tiden på småprojekter derhjemme. De maler vægge og giver stuen en makeover. Mon corona-krisen får gentændt vores lyst til håndarbejde?

Læs artiklen fra Bolius med Liselotte Lyngsø her. 

 

LÆS OGSÅ: “Downsizing på dagsordenen”, med Liselotte Lyngsø.

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

”Meget er kastet op i luften. Men en ting er jeg ikke i tvivl om. Corona-krisen vil skærpe vores sans for at navigere i fremtiden!”

 

Af LISELOTTE LYNGSØ, fremtidsforsker, direktør og stifter af Future Navigator.

 

Aldrig i nyere historie har så mange mennesker ændret deres adfærd i så stort et omfang på så kort tid, som vi ser i disse uger. Som fremtidsforsker gennem mere end 20 år har jeg ikke oplevet en situation, der var så radikal og dybtgående. Corona-krisen har kastet os ud på det helt mørke vand. Der er blevet sat en ekstra skub i trends, der allerede lå i tiden. Altså udviklinger og brudflader vi godt vidste var vigtige, men hvis betydning og potentiale, vi havde svært ved at se udmøntet, fordi meget var som ”det plejede”. Vi har fået serveret fremtiden under en kæmpe lup. Se bare på din egen familie, hvor vi pludselig skal være sammen på en ny måde. Se på din arbejdsplads, hvor vi skal lære at samarbejde uden at være sammen. Nye regler gælder. Verden er ufrivilligt blevet omdannet til et gigantisk laboratorium. Det giver os en enestående mulighed for allerede i dag at øve os i at håndtere morgendagens samfund. Men det kræver at vi kigger de rigtige steder. Jeg vil pege på 10 konkrete nedslag, som vil sætte deres præg på verden på den anden side af COVID-19 krisen.

 

1. Vi genopfinder vores tro på eksperter

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Efter en lang periode med begreber som fake news, alternative sandheder og det post-faktuelle samfund, hvor alt var ligegyldigt, så står vi nu som kollektiv i en situation, hvor viden er afgørende. Altså ægte viden. Adgangen til at mene noget og bidrage er baseret på faglige kundskaber og ikke antallet af likes, følgere på Instagram eller evne til at råbe højt. Alvor og viden klæder hinanden. Og det vil gælde i årene efter, at COVID-19 har lagt sig.

Eksperter er mennesker med en særlig dyb indsigt vi alle kan nyde gavn af. Vi vidste det godt. Men havde bare glemt det i de sociale mediers malmstrøm af holdninger og råberi. Det vil få afgørende betydning for vores mulighed for eksempelvis at løse klimakrisen, at vi forstår, at der er forskel på rigtigt og forkert.

 

2. Vi lærer at reagerer på farer som ikke er synlige

Corona var længe noget man havde i Wuhan, Kina. Kun de færreste havde fantasi til at forestille sig, at det ville komme til Europa, endsige Danmark. Vi kunne ikke se sygdommen. Ikke forstå den. Ikke mærke kinesernes skæbne i vores eget liv. Mange af fremtidens udfordringer bliver dem som ikke står tindrende klart – før de banker på vores dør.

Vi har gennem i årevis talt om eksponentialitet uden helt at forstå den som andet end matematiske formler. I denne tid begynder vi – på den hårde måde – at forstå princippet i en udvikling, der følger en eksponentiel kurve. Det bliver en fordel når den teknologiske revolution for alvor stempler ind. Eller når isen smelter med accelererende hast. Vi har fået en kollektiv lektie i hvorfor, det er vigtigt at handle i tide– og ikke vente til vi når tipping-point – og det er for sent!

 

3. Vi skal blive bedre til at forebygge en feedbackkrise

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Vores hjem er blevet omskabt til små digitale hubs. Møder afvikles online. Der bliver skåret ind til benet, mange vil opleve det som voldsomt effektivt. Hvor spildte vi dog meget tid på møder og ligegyldig snak! Distancearbejde var en trend, der allerede lå i kortene.

Det store amerikanske erhvervsmagasin Forbes Magazine pegede i februar på distancearbejde som det afgørende parameter for at tiltrække og fastholde unge talenter. Nu vil det buldre afsted. Men det fungerer kun, hvis vi også bliver bedre til at give og modtage feedback. Vi bliver godt nok konstant bedt om at ranke og rate. På TripAdvisor, TrustPilot, ja vi kan dårligt handle i en bager uden at skulle tage stilling til om servicen var god nok. Vores relationer bliver gjort til algoritmer i online-samfundet. Distancearbejde forstærker den udvikling. Men den forstærker også den feedbackkrise vi allerede står i.

For når vi gør feedback til anonyme tal, risikerer vi at gå glip af svarene på det vi ikke har spurgt om, men som er vigtige. Hvordan skal vi som mennesker reagerer på, at vi fik 5 i stedet for 6 på en skala fra et til 10? Og hvad med de tabuer, der kræver tillid og nærvær for at blive forløst? Der er en reel risiko for, at vi bliver afstumpede af hele tiden at kommunikere med maskiner og bots – digitale robotter, der svarer på vores spørgsmål – og som er designet til at give os ret. Skal vi forløse distancearbejdets enorme potentiale er det ekstremt vigtigt, at vi gør noget ved hudsult, træner vores evne til at lytte højt, er nærværende, konstruktive, nysgerrige og empatiske, når vi endelig kan mødes igen hinanden.

 

4. Vi insisterer på at spille hovedrollen i vores eget liv ved aktivt at slukke

 

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Netflix, HBO og alle de andre streamingtjenester har kronede dage. Gør din borgerpligt: Bliv på sofaen. For Danmark. Det er et kig ind i en fremtid, hvor flere og flere risikerer at blive passive tilskuere. Godt nok på et meget højt underholdningsniveau med konstant nye og endnu bedre tilbud. Men det er binging. Infotainment bulimi. I disse dage skal vi hver især vælge, hvordan vi aktivt forholder os til en situation, der opfordrer til passivitet. Lærer vi nye sprog? Bygger vi om? Melder vi os aktivt til at hjælpe i nærområdet – hvis man må? Har vi styrken til at sige nej til at lade nyhedsflowet overvælde os, og i stedet tage kontrol selv indenfor en meget begrænset ramme. Coronakrisen kan være det som udløser, at vi for alvor får trænet vores evne til aktiv fordybelse. Selv om omverden lokker, er usikker, bimler og bamler.

 

5. Vi dropper indlæggelse og satser på hjemlæggelse

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

I løbet af ultrakort tid er vi blevet sat i en situation, hvor vi skal tage ansvar for egen sundhed. Er jeg syg? Har jeg lidt feber? Ingen tør hoste mere – undtagen i smug. I det omfang vi overhovedet kan, bliver vi hjemme. Sygehuse er kun for de sygeste! Steder du for en hver pris bør undgå.

Det kræver at vi øger vores viden om egen sundhed. Vi skal monitorere vores temperatur, vores vejrtrækning, vores almen tilstand. Det rejser en række etiske spørgsmål.  Er den viden vi indsamler fælles eller privat? Skal vi dele med vores arbejdsgiver, hvis vi kan måle, at vi er ved at udvikle en forkølelse? Kan vores arbejdsgivere i fremtiden forlange, at medarbejderne bruger nye teknologiske muligheder for at følge eget helbred? Men vigtigst vi kommer til at se en eksplosion i frivillig selv-overvågning og diagnosticering, så vi sammen med chefen kan tage stress og forkølelser i opløbet.

 

 

6. Vi finder nye læringsstier til både børn og voksne

I uddannelsessektoren har man længe talt om mulighederne for fjernundervisning. Men det har været halvhjertet og mange har set det som et forsøg på at spare. Nu er der ingen vej uden om. Alt undervisning er flyttet over på onlineplatforme. Min søn skal registrere sin puls og løbeturene som en del af fjerngymnastiktimen. Han nyder at det sædvanlige hierarki med stræberne, der rækker hånden op på første række og altid bliver hørt, er blevet brudt. I stedet skriver de allesammen svaret i kommentarfeltet. Kunstig intelligens måler præcist på netop dine huller og finder adaptive øvelser, der passer præcist til dit niveau.

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Alle undervisere bliver kastet ud på digitalt vand – vi slipper for diskussioner om med eller uden skærmtid. Undervisere og elever er tvunget til at blive meget bedre til at udnytte potentialet i forskellige læringsformer så one size erstattes af my size. Min oplevelse er, at entusiasme hos både elever og undervisere er stor. Alle føler en forpligtigelse til at gøre det så godt som muligt i nødens stund. Det helt afgørende bliver en systematisk evaluering af erfaringerne fra det store digitale klasserum. Hvordan reagerer eleverne? Hvordan reagerer underviserne? Og hvordan kan det hjælpe os med livslang læring? Vi får aldrig en bedre mulighed for at blive klogere.

 

7. Vi stopper op og bliver bevidst nøjsomme

I disse dage stiller vi knivskarpt på vores forbrug – ikke mindst vores overforbrug. Jeg er næppe den eneste dansker, der har måtte afbestille påskeferien. Eller fået aflyst en fest eller udskudt en biograftur. Krisen har mindet os om, at alt har en ende og at den vigtigste ressource i vores liv er et godt helbred for os selv og vores nærmeste. Vi vidste det godt i forvejen. Vi havde bare glemt det.

Men nu er mulighederne for overforbrug skåret dramatisk ned og mange danskere – ja i hele den rige verden – vil sidde tilbage med en følelse af, at det egentligt var ok. Vi talte i forvejen om staycation (ferie i Danmark) og undersøgelser viser igen og igen, at en stor gruppe danskere drømmer om at geare ned. Det sker nu. Mange vil opleve, at det faktisk ikke er så tosset at arbejde smartere og forbruge mindre. Så er det hellere ikke vigtigere at komme til Rom.

 

8.Vi får styr på rammerne

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

37 familieformer har længe skulle passe ind i et boligmarked skabt til en kernefamilie med villa og vovhund. Corona-krisen kommer til at sætte sine spor i vores hjem. Når hele familien skal være hjemme så længe og børnene skal gå i skole og forældrene skal arbejde i hjemmet, så finder vi virkelig ud af hvad, der fungerer og hvad, der ikke fungerer. Den ultimative test.

Vi får multifunktionelle hjem, vi bygger huler, smider ud og ommøblerer på livet løs derhjemme: Så er stuen et mødelokale. Så er det fitnesscenter. Så er det workshop for børn, der skal lave kreative malerier. Vores hjem har fået en ny opgave: Det skal være mere situationstilpasset i forhold til hvad vi har behov for – fremfor, at beboerne skal passe til stuerne.

 

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

 

9. Time-out for hvor ender det?

Bliver jeg eller mine kære syge i denne COVID-19 bølge eller den næste. Mister jeg mit job? Hvad skal jeg leve af? Hvem har brug for mig? Hele oplevelsessektoren, der har levet trygt og ombejlet står pludselig med håret i postkassen og alle planer aflyst. Ikke underligt stresser det os helt vildt når vi pludselig selv skal finde på noget at lave og hverken kender de nye spilleregler eller kan gennemskue spillet. Usikkerheden virkede meget abstrakt og diffus i snakken om disruption og robotter, der ville tage vores arbejde.

Nu forstår alle, undtagen samfundets allervigtigste, hvad det vil sige at blive ”slået hjem”. Vi har fået et eksistentielt wake-up-call. Hverdagen som vi kender den kan faktisk slutte fra det ene pressemøde i Statsministeriet til det næste. Mange vil begynde at tage pension med pauser. Hvor vi tager timeout og forlader de daglige rutiner, for at overveje, hvad det er for en værdi, som vi kan og vil bidrage til samfundet med.

 

10. Vi bliver nysgerrige på andre lande

I årevis har vi talt om den globale landsby. Månelanding og begivenheder som de Olympiske Lege har gjort verden mindre og skabt et imaginært fællesskab af at være verdensborger. Nu får vi i fællesskab konkrete erfaringer med at være isolerede og kæmpe mod Corona. Vi har længe været offer i en politisk og ideologisk handelskrig mellem USA og Kina. Beskyldningerne er fløjet frem og tilbage. Nu vil borgerne vide mere om hinanden. Pludselig handler det om vores allesammens hverdag. Hvordan har de det i Spanien? Hvad er reglerne i Sydkorea? Er de holdt op med at kysse på kinden i Frankrig? Hvordan begraver italienerne deres døde? Og kan det nu passe at kineserne har fået inddæmmet smitten?

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Måske bliver vi alligevel til en slags globale verdensborgere, der har fingeren på pulsen i forhold til at lade os inspirere af andre måder at indrette os på. Vi har alle stået på samme side i den samme krig. De store internationale institutioner har med deres tavshed efterladt os til selv at konkludere. Meget er kastet op i luften. Men en ting er jeg ikke i tvivl om. Corona-krisen vil skærpe vores sans for at navigere i fremtiden!

 

 

Læs artiklen i Politiken her.

Copyright: Future Navigator 

Skal du også til at gå til nærvær?

I lang tid har vi set en udvikling, hvor fokus på nærvær er blevet mindre og mindre. Vi går allesammen går rundt i hver vores boble. En boble, der symboliseres ved de høretelefoner, vi har på når vi er ude og gå. Eller den smartphone, vi søger ned i når vi tager offentlig transport.

»Vi er gået fra en kultur baseret på nærvær til andetstedsværelse. Opfindelsen af smarttech har kastet os alle ud i en kollektiv feedbackkrise.«

-Liselotte Lyngsø 

Nu står vi midt i en krise, der tvinger os væk fra hinanden. Når vi endelig bevæger os ud fra hjemmeisolationen, så holder vi 2 meters afstand og vender os væk fra en hver form for smittefare og nærkontakt. Før virkede det uhøfligt at have hovedet begravet ned i mobilen, uden at se sig for. Nu er du en helt, hvis du holder dig for dig selv. Den boble, vi befandt os i før, er kun blevet forstærket af corona-krisen.

 

Coronavirus sætter turbo på feedback-krisen

En af grundene til, at vi i lang tid har bevæget os længere og længere væk fra hinanden, er teknologien. Den har gjort mange af de processer, der før krævede fysisk nærvær, virtuelle. For eksempel ser vi, at især arbejdsrelaterede møder, i høj grad bliver afviklet online i stedet for fysisk. Det er fantastisk, at vi er eksponerede overfor de teknologiske muligheder, som vi ser i dag. Især i den tid vi får igennem lige nu, hvor det fysiske fremmøde er umuligt – og også ulovligt til en vis grad. Men den vænner os også mere og mere til en tilværelse, hvor fysiske relationer bliver mere og mere fremmedgjorte.

Teknologien har også givet os smarte robothøjtalere som Siri og Alexa, der kan afkode, hvad vi trænger til. De kan også fungere som en “nem” kilde til samtale, fordi de giver os ret og kender til vores behov. Til gengæld kan de ikke afkode vores skjulte sider og frustrationer. De giver os heller ikke den feedback, vi skal bruge for at udvikle og forbedre os selv.

Corona-krisen sætter turbo på feedback-krisen. Den eneste feedback vi modtager for tiden, er den, vi læser på de sociale medier. Eller når vi bliver skældt ud nede i supermarkedet, fordi vi glemte at spritte af eller tage handsker på.

 

Vi bliver så dårlige til nærvær at vi skal begynde at gå til det

Om lidt bliver nærvær noget, vi aktivt skal vælge at have i vores liv. Med teknologien og kriser som den, coronaen har skabt, bliver vi mere og mere vant til en hverdag uden nærvær. Folk, der arbejder på kontorer, som ikke bliver udsat for meget fysisk bevægelse i hverdagen, skal aktivt vælge at dyrke motion ved at løbe en tur eller tage i fitness. Sådan bliver det også, når vi gradvist bliver dårligere til at være tæt på hinanden. Så må vi opfinde redskaber, der kan træne og holde vores nærværsmuskel ved lige.

Her kommer brætspillene til at gøre en stor forskel. Dem kan man nemlig ikke spille alene eller med sin chatbot. Om end de går ud på at spille sammen eller mod hinanden, så fungerer de som et samlingspunkt.

Liselotte Lyngsøs eget spil Typisk!, er udviklet netop til at træne vores empatiske muskel. Det handler om personlighedstyper, hvor man både opdager, hvilken type man selv er, og samtidig skal forlade sin egen personlighedstype for at træne at se verden gennem andres øjne. Deltagerne i spillet kan kun vinde, hvis de sidder sammen, taler sammen og samarbejder.

 

Mon vi skal til at gå til nærvær, på samme måde som vi har gået til fitness? I så fald, kommer du så til at skrive dig op til holdet? Læs mere om tendensen til at bruge brætspil som kilden til nærvær i denne artikel fra Berlingske med Liselotte Lyngsø.

 

Original artikel skrevet af: Sine Gerstenberg

 

LÆS OGSÅ: “Spil Typisk! og træn dig til kærlighed” med Liselotte Lyngsø.