Personligt udstyr vinder i vores bæredygtige fremtid

Takeaway-kulturen efterlader en syndflod af skrald, men personligt udstyr vinder frem. Den personlige, hjemmebragte kop hitter, imens papkrus og plastik bliver fortsat mere og mere kikset.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener i en artikel fra Politiken, at butikkerne roligt kan købe stort ind af diverse termokopper og bæredygtige to-go krus.

“Jeg tror, den personlige kop bliver et fast udstyr. Vi fylder op hjemmefra, går på gaden og får refill på en café”

Liselotte Lyngsø

Ud med plastik – ind med personligt udstyr

Med flere og flere digitale nomader, der arbejder fleksibelt og mobilt, vil personligt udstyr vinde frem. Når vi går rundt med headset på og taler i telefon, vil vi have vores egen termokop i hånden, og få refill på den nærmeste café.

Flaskevand mister også status når dyre, trendy restauranter med stolthed serverer postevand. Og i fitnesscentre har flere og flere deres egne, bæredygtige drikkeflasker med.

Behovet for bæredygtighed og en miljøvenlig livsstil vokser og trenden med personligt udstyr er derfor kommet for at blive.

Læs mere om trenden i artiklen “Henrik Beha: Jeg vil bruge min røde, skramlede drikkeflaske hele livet” med Liselotte Lyngsø.

Læs også: https://politiken.dk/forbrugogliv/art7033646/Ny-app-skal-vise-vej-til-fontæner-hvor-du-gratis-kan-fylde-din-vandflaske

Kosmetiske indgreb: en genvej til ungdom

10 procent danske kvinder har svaret ja til muligheden for at få foretaget kosmetiske indgreb indenfor de næste 10 år. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forestiller sig et tal, som er langt større end 10 procent og forventer desuden, at det ikke kun er kvinderne men også mændene, der vil lave om på deres udseende. 

Vi skal være 20 år resten af vores liv

Vi lever længere og flere vælger at blive på arbejdsmarkedet. Samtidigt har vi en ungdomskultur, hvor de ældre diskrimineres. Især, hvis de ser trætte og gamle ud. Vi skal fungere som 20-årige resten af vores liv, og det forstærker tendensen til at få foretaget kosmetiske ændringer på vores udseende. 

Der er et stigende fokus på, hvordan vi ser ud. Både på de sociale medier men også hvis du sender en ansøgning. Så skal den være med foto eller en lille video af dig selv. Dertil kommer en voksende mængde af influencers, der skaber et kunstigt idealbillede af skønhed og perfektion. Spørgsmålet er om der bliver  plads til de naturligt aldrende på fremtidens arbejdsmarked, eller om flere vil føle sig presset til at ty til det unaturlige. 

Dobbelt tabu

På trods af, hvor mange der får lavet kosmetiske indgreb er det ikke mange, der ønsker at sige det højt – det er fortsat tabu. Pointen er netop, at det skal se naturligt ud, så ingen kan se, at det  ikke er ægte. Det har den bivirkning, at ingen tør sige, at indgreb er grimme eller tager overhånd – for dermed siger man jo til personen, at de kan ses og at de ser unaturlige ud.

Du kan høre mere om tendensen og de tabuer, der følger i kølvandet, i udsendelsen fra TV2 nyhederne den 25/2 2019, med Liselotte Lyngsø.

Vi vil hellere have pauser end pension

Før i tiden var pension noget, som alle så frem til. Det betød, at vi endelig blev frie for at arbejde, så vi kunne nyde livet. Over de seneste år har idéen om pension ændret sig – nu vil vi blive på arbejdsmarkedet. 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommer i denne artikel fra Søndag med flere bud på, hvad der får os til at ønske at blive ved med at arbejde efter pensionsalderen. 

Vores arbejde er en vigtig del af vores identitet

1968-generationen, som er i pensionsalderen nu, er langt mindre udslidte end tidligere generationer. De foretrækker pauser i deres arbejdsuge, og har derfor ikke behov for at gå på pension. Nutidens ældre er også mere uddannede end tidligere generationer, og de er gode til at tænke ud af boksen. Hvis de ikke er i stand til at fortsætte med det, de plejer at gøre, så vælger nogle for eksempel at starte for dem selv.

De ældre har bolden i deres banehalvdel når de når pensionsalderen. Selvom de har et drive for at arbejde, og finder det meningsfuldt og identitetsdannende, så bliver det stadigvæk arbejdsgivernes opgave at gøre arbejdsmarkedet attraktivt for de ældre. At give dem mulighed for at skræddersy deres arbejdsliv, så det passer til deres behov og det, de er i stand til. 

Arbejdet opfylder vores behov for både sundhed og socialisering

Vores samfund har en dårligere sammenhængskraft end tidligere og 40 procent af den danske befolkning bor alene. Derfor bliver arbejdet et af de primære steder, hvor vi får opfyldt vores behov for socialt nærvær.

Udover vores behov for socialt samvær, kræver vi også at blive holdt igang, og de er de ældre meget opmærksomme på. Arbejdspladsen er som et fitnesscenter, hvor man træner både hjerne og krop. 

Der er altså mange forskellige grunde til at blive længere på arbejdsmarkedet fremfor at gå på pension. Læs mere om dem i artiklen med Liselotte Lyngsø. 

Læs artiklen i ugebladet Søndag eller lige herunder.

Fremtidens leder: skab magi!

Hvad er en god leder? Hvordan skabes en god ledelse, og hvem skaber det?

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, er sammen med tre andre forskere gået i dybden med overskriften “ledelsens DNA”, på vinterens LEDELSE I DAG-KONFERENCE.

“Visioner er gode, når man ikke ved, hvad man siger ja til”

Anne Skare Nielsen

Træn din tænkning

Verden er kompleks, men næsten alt kan lade sig gøre, så vi må finde en måde at navigere rundt i det hele på. Fremtidens ledelse får til opgave at arbejde med deres mindset, så de får et ekspanderet verdensbillede.

Det handler om at tænke mod – styre mod – visionerne. At tænke visionært! Har vi drømme, som vi ønsker at realisere, så må vi træne vores tænkning til at se bort fra det, der holder os tilbage. Vi skal kunne turde at være naive og skøre, og nedbryde de tabuer, der tynger os ned. Hvis fremtidens ledere konstant træner deres forestillingsevne, så vil de kunne skabe magiske øjeblikke og blive i stand til at navigere i vores verden af muligheder.

Vær nysgerrig fremfor negativ

Det kan hurtigt blive en kamp at skulle acceptere og vænne sig til noget nyt. Men en vigtig del af det at træne sin forestillingsevne betyder, at vi forholder os nysgerrigt til det ukendte. En ledelse skal kunne evne at finde nytænkning spændende, og inspirere deres medarbejdere til at have det på samme måde. Deres opgave bliver, at træffe beslutninger og efterfølgende gøre dem til de rigtige beslutninger.

Læs hele artiklen på lederne.dk, hvor en DNA-forsker, en ledelsesekspert og en digitaliseringsforsker også kommer med deres perspektiv på ledelsens DNA.

“IQ er den bedste markør i forhold til mange af de træk, der karakteriserer en moderne leder”

Eske Willerslev, DNA-forsker

“Organisationer er kaos, og det at være leder er latterligt krævende”

Anders Trillingsgaard, ph.d. og ledelsesekspert

“Vi kan ikke tænke vores organisation uden digitale teknologier – derfor skal vi finde ud af, hvordan vi vil bruge dem”

Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer

Ferie eller Ferrari – hvad vælger du?

Prioriterer du at tage på ferie, eller køber du en ny bil?

Vi vil i stigende grad eje vores tid selv i stedet for bevidstløst at dele dagene op i arbejde og fritid. Vi nedprioriterer nye biler og nyt tøj, men higer til gengæld efter tid til os selv og rejser ud i verden. Det viser en ny måling, som Berlingske har fået foretaget.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommenterer på tendensen i denne artikel fra Berlingske.

Fra forbrug til transformation

Vores trang til ejerskab over egen tid, viser sig også ved, at flere end hver femte dansker drømmer om et liv som selvstændig. Denne drøm bunder for mange i, at bygge et anderledes liv op.

Det handler dog ikke om at tage fuldstændig fri fra alle forpligtelser, men om at skabe noget nyt med det, man allerede har. For eksempel kunne man blive digital nomade og arbejde forskellige steder i verden.

»Når vi sidder ved et middagsselskab, bliver det set som en luksus at kunne fortælle om de projekter, man har gang i. Det handler ikke længere om, hvilket nyt køleskab man har købt. Vi er gået fra at fokusere på forbrug til at fokusere på transformation.«

Liselotte Lyngsø

Vi vil have ejerskab over vores tid

»Vi ønsker i stigende grad at tage ejerskab over vores tid. Undersøgelser viser, at folk foretrækker maksimal mulighed for at styre deres egen tid og dermed få mest mulig indflydelse på deres liv, og de valg de træffer, frem for højere indkomst,« siger Søren Harnow Klausen, der er professor i filosofi ved Syddansk Universitet.

Sune Bang, som er reklamemand og kommunikationsrådgiver pointerer, at lykken ikke ligger i en splinterny sofa, men i det at have gode oplevelser og rejser i bagagen.

Læs hele artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø her.

Drømmer du også om en radikal livsændring? Så står du ikke alene

Hver fjerde af os drømmer om en livsændring, når vi går ind i det nye år, det viser en undersøgelse fra Kantar Gallup. Vi vil eje vores egen tid og have mere ud af livet end generationerne før os.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommenterer på tendensen i en artikel fra Berlingske.

Er du aktiv eller passiv?

Helt groft, kan man dele befolkningen op i de aktive og de passive. Der er dem, der ser passivt til og følger med strømmen og så er der dem, der tager aktive og bevidste beslutninger, for at få deres liv i en bestemt retning.

I nutidens arbejdsliv burde vi alle spille en aktiv rolle i vores eget liv. Pensionsalderen bliver højere og højere, og vi kan ikke længere sukke efter at blive gamle nok til endelig at få “fri”. Vi må skabe en tilværelse, som vi ikke nødvendigvis har behov for at tage ferie fra.

»Det bliver i langt højere grad en mere holistisk i iscenesættelse af sit liv, hvor man sammensætter tilværelsen på andre og mere flydende måder«

Citat fra Liselotte Lyngsø.

Vi kan ikke gå og vente på at få fri

Før i tiden var succes defineret af bare at køre på med det hårde arbejde. I dag handler succes også om, hvorvidt vi selv har kontrol over vores arbejdsliv, og om vi trives i det. Søren Harnow Klausen, som er professor i filosofi på Syddansk Universitet pointerer, at det at kunne bestemme selv ikke kun udstråler succes, men også status.

»Man vil have velaflønnede jobs, men ikke for enhver pris. Det er ikke længere det, der giver mest tilfredshed. Det giver også status, når man kan se et menneske, der er sin egen leder.«

Citat fra Søren Harnow Klausen.

Er det en livsændring der skal til? Eller er det blot at vi tilpasser vores arbejdsliv til det moderne samfund? Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø her.

The future parent: introducing the Baby Translator

Imagine always knowing exactly how your baby is feeling. A future where you can read your baby’s mind! Will mind reading solve the problems that we have in this world with lack of empathy? Or will it lead to huge conflicts? 

In a video created by NN Group, futurist Liselotte Lyngsø speaks about how we will soon be able to read brain waves and discusses the huge impact it might have on the world as we know it.

Mind reading and the end of privacy 

We already have technology that allows us to translate brain waves into language. What if you could buy an accessory or piece of clothing for your baby which in the same time makes it possible for you to understand exactly what is going on in its mind?

It’s not only the minds of babies that we have trouble figuring out. It’s not only a device for parents. Everyone would benefit from having access to a technology which makes it easier understand each other at a deeper level. Maybe it would even strengthen our ability to emphasize!

Watch the video with Liselotte Lyngsø here – would you buy the device?

Picasso-effekten: Kært barn har mange navne

Ifølge Danmarks Statistik får 97% af alle nyfødte danske børn navne, som i fuld længde er enestående for netop dette barn, og antallet af mellemnavne og bindestregs-navne stiger og stiger.

Hvorfor stiger vores behov for at give vores børn utallige navne? Det svarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på i en artikel fra Kristeligt Dagblad.

Vores navne er vores historie

Det handler om storytelling. Bag vores navn skal der helst ligge en lang og spændende historie, og derfor bliver de længere og længere. På samme tid er det vigtigt for mange af os at føre slægtsnavne videre, og derfor føler vi det nødvendigt både at give bedste- og oldeforældres navne videre til vores børn.

Det er dog ikke altid en fordel at have et langt navn. Læs hvorfor i artiklen fra Kristeligt Dagblad, skrevet af Morten Mikkelsen.

 

Læs hele artiklen her.

Hvad skruer du ned for?

Danskerne har klimabevidsthed. Langt de fleste er overbeviste om, at global opvarmning er en menneskeskabt konsekvens. Alligvel er det kun 1/4 af os, der aktivt er begyndt at begrænse vores personlige CO2-aftryk. Hvis vi skal redde vores jord, skal alle deltage aktivt. Det er fakta som alle er bevidste om, så hvorfor gør vi det ikke?

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø svarer i en artikel fra Politiken på, hvad der skal aktivere vores klimabevidsthed, så vi begynder at handle på den.

“Motivationen til at gøre noget godt for klimaet er totalt til stede hos danskerne lige nu. Det er en kæmpe frustration for danskerne at få at vide at de lever helt forkert. Vi ved godt at den er helt gal, men vi skal have nogen lette og attraktive alternativer at skifte over til. Uden dem paralyserer det os bare”

-Citat fra Liselotte Lyngsø.

 

Klimavenlighed – et uoverskueligt projekt

Det skal ikke være en ekstra byrde i vores travle hverdag at handle klimavenligt. Det skal give mening for os – vi skal føle at vi slår to fluer med ét smæk. Derfor har vi for eksempel set fantastisk resultater i kampen mod madspild, hvor professionelle apps har gjort det muligt for kunder at købe mad, der ellers skulle smides ud, til færre penge. For ikke at snakke om den økonomiske fordel det giver at have fokus på madspild, når man køber ind.

Spørgsmålet er bare, hvorfor vi ikke har opfundet noget lignende til hele rejsebranchen? Du kan leve 100% klimavenligt og lige efter bogen, men stadig have et CO2-forbrug der siger sparto, hvis du rejser med fly et par gange om året. Så hvordan gør vi det lige så attraktivt at tage på østerssafari på Fanø som at gå en pilgrimstur i Spanien?

 

Læs hele artiklen fra Politiken med Liselotte Lyngsø her eller nedenfor.

 

Fremtidens byliv byder på fællesskab

Byerne skal fremover blive i stand til at rumme flere slags fællesskaber end hidtil, og det vil påvirke boligbyggeriet. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen har givet sit svar på, hvordan fremtidens byliv kommer til at udvikle sig.

I en artikel fra Fagbladet Boligen, skrevet af Iben Danielsen, er fem eksperter blevet spurgt ind til bylivets udvikling.

 

Ejerskab til adgang

I fremtidens byliv kommer ejerskab ikke til at have nogen værdi. Det at være villig til at dele og have “fællesøkonomi” med sine naboer vil betyde meget mere. Der er nemlig langt mere værdi i hele tiden at have adgang til fælles goder – fra bil til elpisker. Bylivet kommer altså til at bestå af fællesskaber – moderne landsbyer – hvor vi samles alt efter hvilke egenskaber, vi kan bidrage med.

Med teknologien og digitaliseringens lynhurtige udvikling, kommer det til at blive let som en leg at dele goderne. Adgangen kommer til at kunne organiseres via en mobil-app.

 

“Vi har en længsel efter atter at bo i en landsby og være en del af fællesskabet på nye, forpligtende betingelser. Man skal vare sig ved at lege Palles gavebord og gi’ alle goderne fra sig fra starten. I stedet skal man invitere, stille krav og langsomt lukke op for alle de goder, der findes i den almene sektor.”

-Citat fra Anne Skare Nielsen.

 

Læs hele artiklen om fremtidens byliv med Anne Skare Nielsen, og læs også om, hvordan vi også gerne vil bidrage – måske gennem en særlig “bidrags-app”.

 

Læs artiklen her

 

LÆS OGSÅ: Ét klik til fællesskab