Bæredygtig bundlinje #3: Fra samfundssind til samfundsvind

Det er tid til at få gang i hjulene igen i oplevelsesøkonomien – og med helt nye features! Læs med og find ud af, hvordan vi går fra samfundssind til samfundsvind.

 

I Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder i oplevelsesindustrien skal tage med sig ud af både første og anden bølge af coronakrisen. Vil den grønne omstilling stadig have plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Lad os nu ikke presse citronen!

Covid-19 er en gevaldig mavepuster for virksomhederne rundt i verden. Nogle har måtte fyre en masse medarbejdere. Andre har været nødt til at lukke helt ned. Og selvom anden bølge af pandemien brager derudaf i det kolde efterår, skal vi alligevel forsøge at komme i gang igen. Derfor er feriepenge, og en lille slat ekstra SU, blevet delt ud i samfundet. Og derfor er det på tide, at virksomhederne lægger en ny slagplan for, hvordan de skal komme bedst ud af krisen.

Det ligger lige til højrebenet at frygte, at ansatte kommer til at løbe dobbelt så hurtigt under genopbygningen af samfundets virksomheder. Meget er gået tabt under nedlukningen, og nu er det bare om at få det skovlet ind igen. Men hvad nu, hvis vi tænkte i helt andre baner, end at presse vores medarbejdere helt ud til kanten? Hvad ville der ske, hvis vi ikke bare gik tilbage til måden, vi altid har gjort tingene på, men begyndte at tænke i helt nye baner?

 

Fra kvantitetsbuffet til kvalitetsbuffet

ALLE er pressede, og vi er tvunget til at tænke alternativt. Hoteller stiller værelser, der alligevel står tomme, til rådighed for folk i karantæne og sundhedspersonale, der ikke kan tage hjem. Vores samfundssind er blevet boostet. Stort set alle i restaurationsbranchen udbyder nu også takeaway. Alkoholproducenter er blevet en del af håndspritsindustrien! Det er innovation i en nøddeskal, og det er den slags tænkning, vi skal genåbne og genskabe vores virksomheder og samfund med.

Vi skal i gang med at brainstorme på, hvad vi skal bruge de tomme kontorlokaler til, efter at langt flere begynder at arbejde hjemme. Eller hvad, vi skal bruge de ekstra penge på, når vi ikke behøver at leje kontorer længere. Måske skal alle medarbejdere have et abonnement til Joes & Cos, hvor de får adgang til alle co-working spaces?

For hotel- og restaurationsbranchen bliver tiden efter Covid-19 en kærkommen lejlighed til at tænke ud af boksen. Buffeten har i lang tid været en stor kilde til madspild. Nu er den også corona UVENLIG! Der går ikke længe, før synet af en buffet vil få alle gæster til at løbe skrigende bort. Spørgsmålet er, hvad der skal erstatte den? Skal fremtidens hotelgæster styre hele deres ophold på en app? Så kan de købe behandlinger, lave tilkøb og bestille mad, helt uden at skulle røre ved andet end deres eget tastatur.

 

Hvilke nye anvendelsesformer kan du se for din virksomhed? Og hvorfor er det så vigtigt at invitere kunder og leverandører med ind i skabelsesprocessen?

 

Se videoen med Liselotte Lyngsø, om hvordan vi går fra samfundssind til samfundsvind.

 

Du kan høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Bæredygtig bundlinje #2: Teknologisk udvikling ændrer forretningsmodellerne

Maskiner og teknologisk udvikling har fået et kick under corona. Hvordan skal vi integrere det i vores forretningsmodeller?

I Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder skal tage med sig ud af både første og anden bølge af coronakrisen. Får den grønne omstilling stadig en plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Giv maskinerne det grove, så vi kan lave det sjove

Teknologisk udvikling buldrer og brager under Covid19. For eksempel udvikles der monitoreringssystemer, smarte bygninger og smarte samfund. Alle, der er designet til at måle på folk hele tiden. De måler på vores mentale og fysiske helbred. Hvad der motiverer os – hvornår vi bliver begejstrede. Førhen brugte vi spørgeskemaer til at tage temperaturen på samfundet. Om lidt bliver vores mening noteret så snart vi er ude af biografsalen.

En teknologisk vej til at holde øje med samfundets tendenser skaber helt nye og anderledes forretningsmodeller. I lang tid har de fysiske butikker lidt på grund af onlineshopping industrien. De kan tilbyde os alle størrelser, billigere priser og muligheden for at købe nyt, helt uden at stå ud af sengen. Nu sker der en kæmpe teknologisk udvikling. Overvågning vil betyde, at butikker vil blive belønnet for at sælge os varer – uanset om vi køber det direkte fra forhandleren, eller om vi går hjem og shopper det billigere online. Den nye forretningsmodel vil igen gøre det rentabelt at lave god kundeservice.

Under corona har mange butikker måtte dreje nøglen om, fordi alt har været lukket og vi har måtte blive hjemme. Selv nu, efter samfundet er åbnet op igen, sender vi dagligt tusindevis af medarbejdere hjem, så snart de får en snært af forkølelse. Menneskets utilregnelighed har givet os et wake-up call. Derfor er det måske en bedre forretningsmodel at have robotter til at gøre det grove, kedelige fysiske arbejde? Så kan vi mennesker få lov til alt det sjove. Det, som kræver menneskelige færdigheder.

 

Hvad skal det gøre ved vores samfund, at vi har lukket alle fremmede ude af landet? Kommer det til at gå udover vores loyalitet overfor udenlandsk arbejdskraft?

Se med, når Liselotte Lyngsø giver sit bud på, hvad små og mellemstore virksomheder i oplevelsesindustrien skal tage med sig ud af coronakrisen.

 

Du kan også høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Bæredygtig bundlinje #1: Fra just in time til just in case

I Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder skal tage med sig ud af coronakrisen. Tror hun, at den grønne omstilling stadig vil have plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Fra global til lokal, bæredygtig og robust

Det er ikke længe siden, at en oversøisk leverandør var både den nemmeste og billigste mulighed for virksomheders produktion. Men så kom corona, og afstanden mellem Asien og Europa kom til at virke større end nogensinde før. I USA blev det umuligt at finde en brudekjole, fordi 80% af dem produceres i Kina. Tusindevis af virksomheder var på vej i afgrunden. Det globale netværk var ved at falde fra hinanden. Nu er det er alt for usikkert at være afhængig af en global leverandør. Derfor, har vi måtte lægge vores lid til lokal produktion.

Den lokale produktion har ikke kun sat gang i maskinerne herhjemme. Også fantasien og de faglige grænser er blevet udfordret og overtrådt. Da vi var tæt på at løbe tør for håndsprit, udvidede lokale alkoholproducenter deres ekspertise til håndspritsproducenter. Og der er stort set ikke én eneste restaurant, der ikke tilbyder take-away og hjemmelevering længere. Virksomhederne har været under stort pres. Men de er også blevet presset til at afprøve nye muligheder, idéer og løsninger af. Løsninger, der danner vejen for en mere bæredygtig og nytænkende forretningsmodel.

 

Staycation og hjemmekontorer

Vi var ikke vilde med tanken om ikke at komme på den årlige charterferie til Tenerife eller på interrail rundt i Europa. Vi har alle måtte ofre mange af vores udenlandske ferieplaner i sommeren 2020. Det har dog åbnet manges øjne for, hvad man kan få ud af at blive i nærområdet. Sommerhussalget er steget helt enormt. Derudover er utallige af kampagner er blevet lanceret, for at prøve at få folk til at gå på opdagelse i egen by. Tanken om en staycation lyder måske ikke så dumt alligevel – især hvis vi skal skabe en bæredygtig fremtid.

Men det er ikke kun ferierne, vi er blevet villige til at holde herhjemme. Vi er nemlig helt vilde med at arbejde uden for kontorene. Om det er derhjemme, på det lokale co-working space eller på vores yndlingscafé. Der sidder hundredevis af digitale nomader rundt omkring i byerne og arbejder. Virksomhederne får ikke lov til at gå tilbage til firkantede kontorer og 9-17 arbejdertider. Deres opgave bliver at skabe den mest attraktive arbejdsplads og de fedeste rammer for deres ansatte. Og det giver også kontorudlejerne en ny udfordring – de skal tænke i nye baner og hjørnekontorene skal have en helt ny funktion.

 

 

Hvorfor er det vigtigt at være en del af et innovativt partnerskab som virksomhed i fremtiden? Se med, og hør hvorfor Liselotte Lyngsø mener, at lokale netværk bliver centrale i arbejdet for at sikre robusthed og forsyningssikkerhed.

 

Du kan også høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtiden og dens usikkerheder ikke er noget at være bange for

Der er blevet sat fut i fremtiden under corona. Det har været en ekstrem usikker periode for alle, og det har været hårdt. Men netop fordi vi alle har været på udebane, har vi også haft plads til at tage chancer, prøve os frem og få beskidte fingre. Alle de ting, vi før troede ville komme langt ude i fremtiden, er her nu. Læreren, der nægtede at lave fjernundervisning, har skabt det mest fantastiske virtuelle fællesskab for sine elever. Virksomhederne kan hyre folk fra hele verden efter at have haft succes med digitale møder og langdistancearbejde. Covid-19 har givet os en smagsprøve på fremtiden. Nu er vi klar til at hoppe ud i den.

 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, gæster læge og forfatter, Imran Rashids podcast “Lægens ord” for at fortælle om, hvad det er for en verden, vi lever i og hvordan begivenhederne vi oplever, påvirker os.

 

Interessant, spændende!

Som fremtidsforsker arbejder Liselotte Lyngsø med at spotte trends i vores samfund. Under corona er der opstået helt nye tendenser. For eksempel har det været helt tydeligt at se, hvordan unge er blevet påvirket af ikke at gå i fysisk skole og se vennerne. Kunne det tænkes, at det bliver et startskud til nye tiltag, der især skal hjælpe og støtte de mest udsatte unge? De problematikker, vi sikkert altid har haft, er kommet under en lup. Nu kan vi se dem meget tydeligere, og så kan vi ikke vende ryggen til. I sundhedssektoren har krisen rettet op på mange af de mangler, man så før. Kriseløsning, træning af medarbejderne og helt nye helte, der kan arbejde på tværs af siloerne, er brudt frem.

Det handler om at se muligheden i de forandringer, der sker rundt om os. Sige “interessant, spændende” i stedet for altid at holde os i tryghedszonen.

Samfundet på den anden side af den kollektive husarrest

I foråret 2020 blev vi alle sammen sendt hjem. Vi blev sendt hjem med 23.000 kr. om måneden. Mange syntes at det var rart i starten, at få tid til at afstresse. At få lov til at flade ud og binge vores yndlingsserie på Netflix, uden at skulle bekymre sig om de økonomiske omstændigheder. Men efter et stykke tid blev vi rastløse. En for en startede vi vores egne små gør-det-selv projekter. Nogle begyndte at strikke, hækle, lave surdej. Andre totalrenoverede deres hjem. Pludselig havde vi alle et kæmpemæssigt behov for at skabe noget, være aktive og værdifulde. Vi blev mindet om, at vi ikke går på arbejde for pengenes skyld, men fordi vi gerne vil føle os uundværlige. Måske var Covid-19 i virkeligheden det perfekte eksperiment der skulle til for at se, hvordan borgerløn ville fungere i praksis?

For det kan godt være, at tingene lyder smart på papiret. Men vi kan ikke planlægge fremtiden. Vi bliver nødt til at mærke tingene på vores egen krop før vi ved, hvordan de kommer til at påvirke os. Hvis ikke følelsesapparatet er med i fremtiden, så har vi gjort regning uden vært. Vi skal eksperimentere med fremtiden, smage og føle på den. Vi skal være nysgerrige overfor de tendenser, der er rundt om os. For eksempel er vi blevet markant dårligere til at kommunikere fysisk med hinanden. Det er en tendens. Chatbots, smarte højtalere og autobeskeder har gjort, at vi har glemt at tale sammen og lytte til hinanden. Den trend bruger de aller klogeste virksomheder til deres fordel ved at gå modsat. De skaber et lyttende og kommunikerende arbejdsmiljø, hvor de blandt andet bliver de allermest eftertragtede virksomheder for jobsøgende.

 

En fysisk verden i en hyperdigital fremtid

Hvis der er én spådom, de fleste af os er enige i om fremtiden så er det, at den kommer til at være virtuel. Og teknologi og automatisering har fået et kæmpe boost i den seneste tid. Den nedsatte mulighed for oversøisk transport har åbnet mange virksomheders øjne for usikkerheden i at være afhængige af andre mennesker. De har måtte gå fra “just in time” til “just in case”, for at stå mere sikkert i forhold til leverancer.

Men det er ikke kun virksomhederne, der har sat fut i digitaliseringen. Vi har allesammen været tvunget til at gå i skole, holde møder og i det hele taget socialisere med en skærm imellem os. Det har rykket os helt vildt, og vi har lært en masse nye muligheder at kende. For eksempel tillader det os at blive langt mere mobile i fremtiden. Vi kommer til at kunne bo lige hvor vi gerne vil, uden bekymringen om en lang transporttid fra A til B.

Digitalisering bliver en stor del af fremtiden. Ligesom at vi i dag ikke kan forestille os at leve uden elektricitet! Men selvom vi har elektricitet, så påskønner vi stadig meget af det, der ikke behøver det. For eksempel levende lys – stearinlys og lejerbål. Sådan bliver det også med digitaliseringen. For hvordan skal vi stadig evne empati, sympati og andre menneskelige træk, hvis alt bliver teknologisk?

“Maskiner er til for at løfte verden og gøre mennesker og verden bedre. Men det kræver, at vi insisterer på at være gode til at være mennesker.”
-Liselotte Lyngsø. 

Fremtiden er fyldt med mennesker, der gerne vil det menneskelige fællesskab. Både i den fysiske verden, og i den teknologiske. Vi bliver bedre til at navigere i, hvad for en slags platform, vi skal bruge til hvilket møde. Der findes både apps, hvor vi kan quizze og have kvalitetstid med vores familie, uden at skulle bruge hele dagen på det. Og så står vi med hele gamergenerationen, som fungerer fint som avatarer i virtual reality. De lever sig ind i det og bruger tid, penge og energi på at være en digital figur. Kommer den generation til at være villige til at slippe kropslighed og nærvær, når de kan få deres helt egen, skræddersyede verden gennem teknologien? Eller bliver det muligt at kombinere det, så vi stadig har menneskelige evner og fordele, men i en mere gamificeret verden?

 

Hvorfor er mennesker så typiske?

Brætspillet Typisk! er udviklet af Liselotte Lyngsø og Per Striegler. Det er deres forsøg på at skabe en fremtid, hvor helt forskellige typer lærer at tale sammen. Vi har en tendens til at omgive os med mennesker, der ligner os selv helt vildt. Men i virkeligheden ville vi nok få allermest ud af at tale med vores modsætninger. Nogen, der ser verden helt anderledes end vi selv gør. Det vi især kunne se se under corona, var forskelligheder i fuld flor. Perfektionisten, som gik op i at have præcis 2 meters distance til personen foran i køen. Hjælperen, der virkelig var på arbejde, og meldt sig som frivillig til at købe ind for de særligt udsatte. Og så er der kunstneren, der mærker fremtiden med kroppen, og handler udfra intuition og fornemmelser.

Ville du kunne leve dig ind i en anden type end dig selv? Og har du i virkeligheden styr på, hvilken type du selv er? Køb spillet Typisk! her, og lær at omgive dig med andre typer end dig selv.

 

Skal vi være bange for fremtiden, og de usikkerheder der følger med den? Eller er det i virkeligheden en kæmpe luksus, at alt er i konstant bevægelse? Hør podcasten “Lægens ord” med Imran Rashid og Liselotte Lyngsø her. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Sådan redder du din forretning

Hvordan skal en post-corona forretning designes?

Måden vi skal til at leve, uddanne os og lede en virksomhed på bliver helt anderledes, end hvad vi før har kendt. En global pandemi har lukket verden ned, og det er gået udover økonomien, ledigheden og hele vores måde at betragte verden på. Alt er forandret, og det skal vi udnytte. Vi skal finde ud af, hvordan vi vender situationen til vores egen fordel, så forandringerne bliver til det bedre.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø taler i denne podcast med vært, Caroline Søeborg Ahlefeldt om, hvordan coronakrisen kommer til at ændre vores verden.

 

Burde vi lade os overvåge?

Under corona pandemien har der ikke været plads til en egocentreret tankegang. Vi har alle måtte ofre for fællesskabet og løfte i flok. Typen, der tror at han kommer hurtigere frem i køen ved at ånde personen foran i nakken, har aldrig været lagt for mere had, end nu. Det handler om vores sundhed. Om at passe på os selv og hinanden. Men hvordan sørger vi for at opretholde den mentalitet? Og hvor går grænsen for, hvor meget vi må blande os i hinandens liv?

I Singapore har 40% af alle dem, der er blevet testet for coronavirus, ikke selv bedt om en test. Der har myndighederne selv været ude og banke på døren hos dem, der højest sandsynligt ville være smittet. Vores sundhed er ikke nær så privat som den engang var, men hvor langt vil vi gå? Hvis det kan holde smittespredningen nede, er det så okay at tracke og overvåge borgere, for at forudsige smittesprederne?

Ser vi på udviklingen indenfor bekæmpelsen af rygning, har regeringen i den grad blandet sig i borgernes liv. Det er langt de færreste steder, det er tilladt at ryge længere, og cigaretpriserne stiger med lynets hastighed. Det er fordi, vi har fundet ud af, hvor dårlig en investering det er at ryge. For selvom omsætningen giver gevinst, betaler vi det hele tilbage igen når vi dør langsomt af virkningerne. Burde man så ikke behandle hele menneskets sundhed med samme mentalitet?

Psykisk velvære som en investering fremfor en udgift

Det handler ikke kun om fysisk sundhed. Psykisk velvære har bevist sig at være nøglen til det gode samfund. En sund og glad borger er også en aktiv borger. Men hvordan sørger man for den enkeltes mentale sundhed, hvis de ikke selv råber op? Skal virksomhederne have tilladelse til at monitorere deres ansattes døgnrytmer, spisevaner og stressniveau?

Hvilke lande kommer til at trives bedst post corona? Bliver det Kina, hvor fællesskab er nøglen til alle beslutninger? Eller USA, hvor virksomheder tilbyder løsninger efter hvad borgerne klikker på, på internettet? Hvad med EU, som holder fast i retten til privatliv?

 

Fra just in time til just in case: fremtidens bedste forretningsmulighed

Rigtig mange virksomheder har fået et chok under corona. Nogen har måtte dreje nøglen om, og andre har været nødt til at ændre deres forretningsplan fuldstændig. For eksempel fandt man i USA ud af, at stort set alle deres brudekjoler blev importeret fra Kina, så pludselig havde man ikke flere af dem!

“Hvis det er sket før, kan det ske igen.” Det gælder også en global pandemisk krise. Virksomhederne har lært deres lektie. Nemlig at drive en “just in case” forretningsmodel fremfor “just in time”. Coronakrisen har vist, at udenlandsk, billig arbejdskraft ikke nødvendigvis er den bedste investering. At lokal produktion kan være en sikrere forretning.

Virksomhederne skal til at tænke i mere lokale baner når det kommer til eksekvering og produktion. Den grønne omstilling kommer ikke til at tillade andet end minimal transporttid og maksimal bæredygtighed hos fremtidens forretning. Men når det gælder innovation, samarbejde og idéudvikling har vi brug for hinanden på et globalt niveau. Vi skal bruge hinanden til at nytænke- og skabe. Og så skal vi holde fast i den faglige grænseglidning, vi har tillært os under krisen. Pandemien har sat fremtiden på turbo, og vores tilpasningsevne er blevet sat på prøve. Alkoholproducenter begyndte at producere håndsprit da vi pludselig var ved at løbe tør, og utallige caféer og restauranter tilbyder nu også take away. Vi skal tænke i, hvilken værdi vi skabe udover det, vi er vant til. Hvordan kan vi sætte os selv i spil på nye måder?

 

Pandemien som smagsprøve for borgerløn

Efter de fleste har prøvet tilværelsen i karantæne er der mange, der har fundet ud af, hvor vigtigt det er for dem at være uundværlige. At få lov til at skabe noget og være værdifulde. Det er den samme mentalitet, vores børn skal vokse op med. De skal vide, hvor vigtig det er, at de bidrager til samfundet. Mange af dem er allerede i gang. De lærer om aktuelle samfundsdebatter som Black Lives Matter og Corona gennem digitale medieplatforme og influencers. Men vi må ikke glemme dem, der ikke er med på bølgen. Dem, der er bange for ikke at passe ind. De skal lære, at det ikke er det at passe ind, der er vigtigt men det at skabe deres egen værdi i samfundet.

Men hvordan sørger vi for, at vores børn træner den mentalitet? Selvom lærere og pædagoger har været blandt de hjemsendte under corona, har de stået med en af de største opgaver overhovedet. De har haft til opgave at skabe et nytænkende, virtuelt klasselokale, der har skulle passe til alle elever. Fag som matematik, dansk og engelsk er blevet kogt ned til hjemmearbejdsopgaver og børnene har måtte tage en aktiv rolle i deres egen læring. Til gengæld er samtalen, innovation og legen blevet sat i fokus i det fælles, virtuelle klasselokale. Det har givet plads til en læringsmodel, der handler om at give børnene skaberkraft og evne til at se verden med andres briller på. Måske bliver det det vigtigste element i fremtidens gentænkte uddannelsessystem?

 

Pausen har gjort godt – for mennesket og for den grønne omstilling

Selvom den lange karantæneperiode har slidt hårdt på mange, har vi også været enormt tilpasningsdygtige. Pausen har lært rigtig mange værdien af at tage den med ro, lade børn og familie komme lidt mere i centrum og bruge mere tid i det grønne. Salget af sommerhuse er steget markant, fordi vi har opdaget, hvor meget vi sætter pris på at have et frirum. Man kan roligt sige, at den lange periode med ro, frisk luft og fokus på os selv har været en hjælpende hånd i klimakampen. Og klimakampen er bestemt ikke blevet glemt under corona. Tværtimod, har det været tydeligt for mange, hvor godt miljøet har haft det uden fly på himmelen, trafikpropper på vejene og udsigt til blå himmel i byer, der tidligere var fyldt med smog. Desuden skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor ingen går fri fra at tage stilling til klimakampen.

Der er det nemlig de yngre generationer, der står i spidsen, og de har ikke tænkt sig at trække sig. De har betalt prisen og i den grad taget en omgang for de ældre. Både efter finanskrisen og nu også ved at være solidariske og blive hjemme under Covid-19. De forventer at få noget retur – nemlig samarbejdsvillighed i kampen om den grønne omstilling. Og den vil de have fra de ældre. Det kommer vi til at se, når de specifikt kommer til at vælge at arbejde for de mest klimavenlige og bærerdygtige virksomheder.

 

Hvilke nye grønne teknologier ville Liselotte Lyngsø satse sine penge på? Hør svaret i podcasten ‘Fremtidens Forretning’ på Radio4. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Derfor er 53% kvinder utilfredse med deres krop efter graviditet

Graviditet. En tid, hvor kvindens krop udvikler sig på en måde, den aldrig ville gøre hvis ikke det var fordi, den var i gang med at skabe et menneske. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan hun oplever en graviditet. For nogen er det lig med 9 måneders kvalme. For andre er det den smukkeste ting i verden. Men det lader til, at der især er én ting, som mange kvinder kan nikkende genkendende til, når det gælder graviditet. Nemlig, at de er stærkt utilfredse med deres krop, efter de har født. Det viser en undersøgelse fra Vores Børn. 

Skal mødre lære at holde af deres kroppe efter graviditet? Er det ligefrem et tabu, hvis de ikke gør? I denne artikel fra ALT.dk, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på, hvorfor så mange kvinder er utilfredse med deres krop efter en graviditet.

 

Vi hyldes med likes, når vi viser træt maveskind og appelsinhud frem, men mødt af kritik, når vi ytrer et ønske om at forskønne kroppen

I lang tid har det været en tendens, at den slanke krop et blevet påskønnet i vores samfund. Alle andre kroppe – især tykke – har der ikke været plads til. De har ikke været “godkendt” i normens øjne. Idealet om at have en slank krop er blevet taget til ekstremer, og med kunstige indgreb og diverse fedtfrysninger, kan man nemt modarbejde kroppens naturlige udvikling.

Med en trend kommer der altid en modtrend. Og den buldrer afsted i samfundet lige nu. Folk har fået nok af idéen om at skulle leve op til én bestemt kropstype, og forsøger at skabe et bredere syn på, hvordan en “flot” krop ser ud. De sociale medier er spækket med influencers, der forsøger at overbevise os om, at alle kroppe er gode kroppe. Pludselig skal vi allesammen være “au naturel”. Det er gået fra at være forkert at være tyk, til at være forkert ikke at elske, at man er tyk.

“Der er aldrig nogen, der vil sige: Ad, du sidder og spiser økologisk. Det er meget sjældent, at vi peger fingre ad det naturlige. Men lige så snart noget er unaturligt, så får vi travlt. Vi har altid ret til at være naturlige – der er vi safe. I hvert fald på de sociale medier.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Hvad så, når det moderlige bliver lidt for rundt og looket lidt for tungt?

Selvom de sociale medier lige nu prøver at uddanne os i at være kropspositive og accepterende overfor os selv, så er det stadig en hårfin balance. For virkeligheden er stadig den, at samfundet dømmer os, hvis vi vejer “for meget”. Det er stadigvæk en udbredt fordom, at tykke mennesker er dovne og ude af stand til at passe på dem selv.

Det er altså svært at være naturlig i den virkelige verden. For nu. Måske ændrer det sig. Men indtil da, fortrækker folk stadigvæk at være slanke og opstrammede. Og de fleste er ikke blege for at tage den nemme løsning for at opnå det. Undersøgelsen fra Vores Børn viste, at 38 % af de adspurgte mødre godt tænke sig kosmetisk eller kirurgisk behandling, såfremt økonomi ikke var en hindring. Ud af dem vil 74% gerne have lavet bryster, 34 % opstrammet maveskind og 15 % have laserbehandlet deres strækmærker.

Det at få en ny morkrop er et fænomen i sig selv. En gaveidé, fædre kan give deres koner, efter de har født.

“Så kan maveskindet blive løftet, der kan rettes til hist og her, og fedtet flyttes fra det ene sted til det andet. De tjener flere og flere penge – og de går målrettet efter kvinder, der lige har født. Så det er ikke så underligt, vi konstant føler, vi skal flytte os.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Måden vores krop ser ud på, er blevet en indikator for, hvorvidt vi har tjek på vores liv

Der er en stor forståelse – og forventning – om, at vi konstant arbejder på os selv og optimerer hvor vi kan. Vi SKAL være tilfredse med os selv. Er vi ikke det, skal vi fikses. Enten ved at træne, arbejde med os selv hos en psykolog, eller med et quick-fix.

Vores personlige rigdom bliver ikke længere målt op i, om vi har et stort hus, en dyr bil eller generelt overskud på kontoen. Nu handler det om hvorvidt, vi har styr på vores krop og mentale udvikling. Vi skal kunne vise, at vi er omstillingsparate, og den kamp vil vi gerne dele.

 

Skal vi acceptere dem vi er, og ikke hele tiden forsøge at leve op til et urealistisk, samfundsskabt ideal? Eller er det okay at være utilfreds med sin krop? Og hvordan skaber man en balance, hvor både fysisk og mental sundhed er i fokus?

Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø, og hør Katrine Memborgs historie om, hvordan hun tog tyren ved hornene og blev glad for sin morkrop.

 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtidens distancearbejde: hjemmekontorene fortsætter

Hvad skal vi forvente af fremtidens arbejdspladser efter coronakrisen? Vil distancearbejde fortsat være et hit? Måske ligefrem en dealbreaker?

 

Lige om lidt vi ikke længere have work-life balance men life-work balance. Hør hvorfor, i udsendelsen fra TV2 news, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, taler om fremtidens arbejdsliv.

 

Distancearbejde har været under opsejling længe

Der er ingen tvivl om, at vi alle har måtte hakke en hæl og klippe en tå, for at få hjemmearbejdet til at fungere under corona lockdown. Med børn og husdyr susende om ørene på os, har vi måtte tilpasse os et arbejdsliv på distancen – væk fra kontoret. Mange skulle vænne sig til de nye omstændigheder i starten, men så var det som om, der skete noget. Vi begyndte at slappe mere af. Arbejdet var ikke længere nødvendigvis i toppen af vores prioriteringsliste. Tid til familie, venner og ikke mindst os selv kom i fokus. Pludselig var det ikke længere slemt at skulle arbejde hjemme, for der spillede arbejdet ikke en så stor rolle, som det ellers ville have gjort på kontoret.

Udviklingen af distancearbejde har været opsejling længe. Forbes sagde allerede i februar, at hvis man skal have fat i fremtidens talenter, så skal man kunne tilbyde dem at arbejde hvor og hvornår de ville. Hos transportvirksomheden Über, kan du blive hyret og arbejde, helt uden nogensinde at møde din chef. Folk har arbejdet på distancen i lang tid, men under coronakrisen har mange flere virksomheder for alvor åbnet øjnene for de muligheder, det giver.

 

Bagsiden af medaljen

Selvom distancearbejde kan give os mulighed for at sætte vores egne behov over vores arbejdes, så er der også nogle udfordringer, der skal tages stilling til. Hvordan skaber man for eksempel tillid mellem fremmede mennesker, der snakker sammen online? Er tillid ikke noget, man skaber over tid og ved kropssprog og øjenkontakt? Og så forestil dig at skulle skabe nye koncepter og være kreativ sammen med mennesker, der ikke er fysisk til stede! Det kan være svært at tænke ud af boksen og være innovative sammen, hvis man ikke har et fælles, fysisk samlingspunkt at forholde sig til.

Og hvad med magtpolitik? Vi vil gerne bevise vores værd og have mulighed for at arbejde os op ad karrierestigen. Spørgsmålet er, hvordan vi skal gøre det, hvis vi ikke længere viser vores ansigt på kontoret og overfor vores chef?

“Magtpolitik handler om at blive forfremmet. Det handler om at være synlig og blive set. Det kan være svært at hæve flaget, hvis man sidder hjemme i stuen med et barn på skødet.” 

-Liselotte Lyngsø. 

 

Et arbejdsmarked, skræddersyet til DIG

Selvom der findes ulemper ved distancearbejde, så vil det fortsat bredde sig ud til mange flere virksomheder. Det, at vi kan få lov til selv at balancere vores arbejds- og privatliv er kommet for at blive. Vi kan selv bestemme, hvilket liv vi gerne vil have og designe det udfra vores individuelle behov. Er vi B mennesker kan vi arbejde om aftenen. Arbejder vi bedst i levende omgivelser kan vi tage på et co-workingspace eller vores yndlingscafé. Det vil revolutionere ferieplanlægningen, at vi pludselig kan arbejde hvor som helst og når som helst. I stedet for at vores arbejde definerer vores liv, vil vores liv komme til at definere vores arbejde.

Vi går en spændende digital fremtid i møde. Monitorering og kameraer vil afskaffe referaterne, som ingen alligevel læser og alligevel vil ingen glemme, hvad der er blevet talt om. Virtual reality muliggør, at vi kan udvikle projekter og løse problemstillinger, uden overhovedet at forlade det rum, vi sidder i.

 

Pop-up kontorer, øget fleksibilitet og en hel ny præstationskultur. Hvad får virksomhederne og medarbejderne egentlig ud af fremtidens distancearbejde? Hør hele indslaget med Liselotte Lyngsø her.

 

 

LÆS OGSÅ: “Work life balance efter corona”, fra Gjensidige med Liselotte Lyngsø. Der kan du læse endnu mere om det privat- og arbejdsliv, vi går i møde efter corona.

 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Fremtidens superhygiejniske samfund

Selvom vores samfund er begyndt at åbne mere og mere op, så florerer Corona virussen stadigvæk iblandt os. Derfor holder vi stadigvæk afstand, giver ikke hånd og krammer kun vores nærmeste. Men hvad med om nogle år, når virussen – forhåbentlig – er væk? Vil håndspritten da stadigvæk være en fast nødvendighed i tasken? Er krammet ved at uddø?

I radioprogrammet ‘Ordet er dit’ fra P1, taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og forsker i betydningen af menneskets evolutionshistorie for moderne politiske adfærd, Michael Bang Petersen om hvorvidt det øgede hygiejnefokus vil holde ved i fremtidens samfund.

 

Hvad tager vi med os?

Der er ingen tvivl om, at coronaen har gjort kæmpe indtryk på alle – både lande og mennesker. Det er en tid, der vil blive skrevet ind i historien. Men hvad bliver nøgleordene for tiden? Vil vi se tilbage på vores samfund og tænke, at det var dér, alle begyndte at tage afstand fra hinanden? Var coronatiden i virkeligheden teknologiens og digitaliseringens opblomstring? Hvordan er vi blevet formet af, at verden har været ramt af et virusudbrud?

Ifølge Michael Bang Petersen, er vi blevet mere beredskabsdygtige. Nu ved vi, hvad vi skal gøre i en krisesituation. Han påpeger, at man i Danmark har håndteret Covid-19 situationen med en hel anden mentalitet end i asiatiske lande, som har oplevet noget lignende før. De kendte proceduren, og det gør resten af verden også nu.

Det er ikke kun vores beredskabsmentalitet, der har ændret sig. Vi også blevet mere bevidste om, hvad vi som individer, gerne vil have ud af livet. Det har vi nemlig fået tid til at tænke over i vores pause væk fra vores vante hverdag. Hvad giver mening for os? Hvilke værdier har vi, og hvordan kan vi bidrage med dem i vores privat- og arbejdsliv. Hvordan kan vores værdier gavne vores samfund?

“Vi går fra work-life balance til life-work balance. Vi har sat vores eget liv meget mere i fokus. Vores arbejdsliv skal tilpasse sig os og ikke omvendt.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Dovenskab er menneskets største drivkraft

De tendenser, der oftest hænger ved i samfundet, er dem, der kommer ud af dovenskab. Mennesker er drevet af dovenskab. Alt, der kan gøre tingene lettere for os, modtages med kyshånd og fastholdes med jerngreb. Det, at vi ikke har skulle køre helt hen til kontoret for at holde møder, og i stedet har kunne gøre det virtuelt, er ikke noget vi bare sådan vil give slip på. Det samme gælder online indkøb og andre ting, vi kan gøre direkte fra sengen.

Ifølge Michael Bang Petersen er det dog ikke så let for os give slip på vores gamle vaner og rutiner. Han frygter, at vi hopper direkte tilbage til en hverdag fyldt med stress og jag.

Jeg frygter, at vi hurtigt ser en tilbagevenden af de normale rutiner. Ifølge Max Weber, så er samfundet en form for jernbur. Når samfundet først kommer op i tempo igen, er det ekstremt svært for den enkelte at holde fast i nærhed og work-life balance.”

-Michael Bang Petersen. 

 

Men er det overhovedet muligt for os at gå tilbage til en distanceret, stresset hverdag, efter at vi har levet med det modsatte i næsten 3 måneder? Mændene har endelig fået tid i hverdagen sammen med deres børn. Pludselig har de fået den samme erfaring som kvinderne får, når de går på barsel. Vil de mon acceptere et arbejde, der holder dem væk fra de vigtige ting i livet, når nu de har smagt på alternativet?

 

Var det i virkeligheden så slemt?

Vi spritter af og holder afstand som aldrig før. Forældre er nægtet adgang på institutionerne, når de afleverer deres børn. I fitnesscentrene skal alle redskaber sprittes af før og efter brug og i supermarkederne skal vi have handsker på, når vi handler ind. Er det i virkeligheden nogle tiltag, vi burde holde fast i, i fremtiden?

Hør hele udsendelsen fra P1 med Liselotte Lyngsø og Michael Bang Petersen. 

 

LÆS OGSÅ: “Slut med Netflix og dårlige vaner, nu vil vi spille hovedrollen i vores eget liv”, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Har du også fået dig et selvrealiserings sommerhus?

Var du også hurtigt ude efter et sommerhus i Danmark, da dine udenlandsferieplaner blev aflyst på grund af corona?

I lang tid har de fleste af os været vant til bare at hoppe på et fly til et sydligt land, når vi har haft sommerferie. Sådan bliver det ikke i år. I hvert fald ikke uden irriterende karantæneregler og coronatests. Til gengæld kan ekstra mange danskere hoppe ind i deres splinternye sommerhus. For salget af dem, er nemlig eksploderet under coronakrisen. Men er det hurtigt voksende behov for et sommerhus fordi, vi ikke kan rejse ud af Danmark? Eller har vi bare fundet ud af, hvor godt vi kan lide at have et sted, hvor vi kan slappe af og selvrealisere?

 

I en udsendelse af TV2 News, kommenterede Liselotte Lyngsø på den stigende tendens til at købe et sommerhus i Danmark.

 

Work-life til life-work balance

Ingen ved, hvornår pandemien er forbi. Vi ved ikke, om der går to år før vi kan rejse rigtigt igen, uden at skulle gå i karantæne i 2 uger efterfølgende. Eller uden at priserne på flybilletterne er skyhøje. Især i år, har vi måtte erkende, at sommeren 2020 bliver dansk. Men måske passer det os egentlig meget fint alligevel?

I den tid, vi nu så småt er på vej ud af, har fokusset på os selv været kæmpestort. Vi har måtte samle alle hjørner og dele af vores liv i hjemmet og gentænke rammerne for både privat- og arbejdsliv. Vi har lært at arbejde hjemmefra, og at blande arbejde med fritid. Genåbningen er begyndt, og samfundet ligner snart sig selv igen. Og så alligevel ikke. Vi står stadigvæk overfor en sommer, som for mange, på ingen måde kommer til at ligne sig selv.

Et sommerhus i lockdown

Og hvad skal vi så lave i den sommer? Måske skal vi i virkeligheden lave nogle af de samme ting, som vi lærte at holde så meget af under lockdown. Der havde vi pludselig tid til afslapning og afkobling. I starten sad mange af os foran Netflix og var ellevilde med idéen om, endelig at have tid til at binge den serie, vi aldrig fik set. Men så gik ugerne. Vi blev rastløse. Det var ikke længere sjovt at se Netflix, hvis man kunne gøre det hele dagen lang. Så vi slukkede fjernsynet, og begyndte at spille hovedrollerne i vores egne liv. Og vi er kommet ud af krisen med de mest finurlige, nye færdigheder. Interessen for have og gør-det-selv er eksploderet. Vi har fået hobbyer, vi aldrig vidste var noget for os, før vi fik tiden til at udforske dem.

Nu er næsten alle tilbage på arbejde, og har snart ikke tid til hus og have længere. Det er måske der, et sommerhus kommer i spil? Måske bliver sommerhusene der, hvor vi kan genleve en tid, hvor vi fik lov til at bryde ud ad arbejdslivets stressede hverdag. Hvor den eneste stress vi havde var, om vores planter nu fik sol og vand nok til at vokse.

Rejserestriktioner byttede globalisering ud med glokalisering

Behovet for at rejse burde efterhånden været kæmpestort hos de fleste. Især dem, der ofte rejser normalt. Men selvom vi ikke tænker over det, så har vi aldrig rejst så meget, som vi gjorde i coronakrisen. Det var bare virtuelt. Vi var i kontakt med hele verden og kæmpede den samme krig. Det kan vi også gøre fra vores sommerhus. Så kan vi sidde i trygheden af vores egen stue og udforske fjernområder, vi aldrig vidste fandtes.

“Selvom vi er enormt mobile, så kan mennesker bare godt lide at være derhjemme. Det er det, der er hygge, trygt og sikkert. Det ved vi, hvad er.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Fra sommerhusområde til minisamfund

Når det kommer til stykket, så kan mange af os bedst lide at være hjemme. Og når der er frit valg på alle hylder, så vil vi helst bare opgradere på vores egne rammer. Og det gør vi ved at købe et sommerhus uden for byen. Sommerhuset er egentlig bare en lille smagsprøve for, at alle ejerskabsbolde bliver kastet op i luften. Med førerløse biler, stigende mobilitet og et 5G netværk hvor man kan arbejde på distancen, så bliver vi sat fri fra industrisamfundslogikken om, at skulle bo midt i byen.

I dag kender de fleste af os knapt nok vores naboer. Den næste generation gider ikke at sidde i et lejlighedskompleks med folk, de ikke kender. Det bliver hele landsbyer, der flytter uden for de store byområder. Der kan de skabe fællesskaber, der sørger for og deler med hinanden.

 

 

Hvorfor er tendensen og lysten til at købe et sommerhus i Danmark pludselig vokset så markant under coronakrisen? Er det en god investering? Hør udsendelsen fra TV2 News med Liselotte Lyngsø og bliv klogere på den voksende sommerhustrend.

 

LÆS OGSÅ: Kan du slappe af? Så lever du luksuslivet. Med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Teknologi gør os både klogere og dummere

De seneste samfundstendenser tyder på opblomstrende teknologi, demokratisering af uddannelserne og en helt nye form for professionalisme.

 

I en episode af podcasten Transformator, fra Teknologiens Mediehus, tager fremtidsforsker Liselotte Lyngsø os med under det kæmpestore lup, som coronaen har sat vores samfund under. Sammen med vært, Henrik Heide, får hun de seneste samfundstendenser vendt og drejet. Spørgsmålet er, om tendenserne får lov at blive, eller om vi falder tilbage i vores gamle vaner når vi når den anden side?

 

Nu ændres hele den globale læringsmetode

I snart to måneder har undervisningen af de danske skoleelever forgået virtuelt. Projekter er blevet præsenteret, opgaver er blevet afleveret og billedkunst er blevet ferniseret. Alt sammen over en skærm. Men det er ikke kun de danske elever, hvis skolegang er blevet vendt på hovedet. Lige nu kan hele verdens uddannelsessystem betragtes som et stort eksperimentarium. Hvor helt nye og banebrydende læringsmetoder bliver testet. For hvor meget er det egentlig muligt at lære hjemmefra?

På det überpopulære sociale medie Tik Tok, deler unge, helt ned til 7-års alderen forskellige “hacks” med hinanden. Fra at brygge en “simple iced-latte”, lave perfekte proptrækkerkrøller ved brug af strømper til at fabrikere slim i alle regnbuens neonfarver. Youtube kan lære selv den mest amatøragtige musiker at spille klaver med video på 3 minutter. Og på Netdoktor.dk kan vi spare os selv for en tur til lægen. De yngre generationer er allerede vant til at indhente deres viden fra internettet. Nu skal resten – lærere, ledere og undervisningsministrer – følge trop. Den klassiske frøken lærer skal gentænkes. Coronaen har startet revolution af verdens skolesystemer.

 

Alle vil have fat i fleksible arbejdstider

Det at have fleksible arbejdstider er ikke noget nyt koncept. I lang tid har folk taget deres laptop under armen og rejst ud for at arbejde på den anden side af kloden. Men det er langt fra de fleste arbejdspladser, der har kunne – og ville – tilbyde deres medarbejdere en sådan fleksibilitet. Nu står vi midt i en krise, hvor alle arbejdspladser er tvunget til at sadle om. De har måtte sende deres ansatte hjem fra kontorerne og 9-17 arbejdstiderne. Og vupti. Pludselig sad folk og arbejdede lige der, hvor det passede dem bedst. Og lige på det tidspunkt, der matchede deres behov.

Potentialet begyndte at vise sig – både for arbejdsgiveren og medarbejderen. Fordelen ved ikke at skulle pendle frem og tilbage hver dag. Ikke at skulle snakke almindeligheder før man kommer i gang med nødvendighederne. Coronaens hjemmekontorer har skabt et opbrud med arbejdsmarkederne som vi kendte dem engang. 9-17 arbejdstid er død. Nu vil vi være tidsejere fremfor tidsslaver.

Vi får brug for feedback

Vi bliver konstant forkælet med ny, fantastisk og banebrydende teknologi. Kunstig intelligens vil revolutionere inden for møder. Forestil dig at have en robot til at skrive referatet og desuden kun opsummere de allervigtigste pointer. At have teknologi, der kan undersøge, hive viden ind og generelt gøre møder mere intelligente end de nogensinde har været før! Men hvad så med alle de fordele, der var ved det fysiske kontorfællesskab? Når vi sms’er i stedet for at snakke. Når vores eneste og vigtigste sparringspartner pludselig er vores chatbot. Får vi så muligheden for at udvikle os, få ægte feedback og lytte højt? Hvis vi skal blive ved med at holde afstand lang tid endnu, så forstærker det kun den feedback krise, vi allerede var på vej ind i. Teknologi gør os klogere på rigtig mange ting. Men den kan også være med til at gøre os dummere.

 

Profession til professionalisme

 

Det er ikke alle, der har kunne arbejde hjemme. For nogen har krisen betydet, at de har måtte sidde derhjemme og trille tommelfingre, og vente på at kunne komme på arbejde igen. Og det har skabt en helt ny trend. Det har vist sig, at det at være stillestående for en stund ikke nødvendigvis er negativt. Folk har fået mulighed for at reflektere og gentænke deres arbejdsliv som aldrig før. Nu bryder flere og flere frem med helt nye måder at udføre deres arbejde på. Sprutproducenen producerer og sælger nu også håndsprit. Pizzamanden, der ikke har kunne åbne i 2 måneder, laver nu online madlavningskurser. Vi arbejder ikke længere i de samme gamle baner. Nu gentænker vi og udnytter hvert aspekt af vores profession.

Krisen har haft store konsekvenser for mange virksomheder. Men den har også givet et blik på, hvad der sker, når vi får lov til at stoppe op for en stund. Så skal vi i virkeligheden til at holde flere pauser gennem livet i stedet for at gå på pension? Og give os selv muligheden for at kan lære noget nyt og optimere os selv og vores evner. Revurdere vores arbejdsliv og tænke over, hvilken værdi vi har at bidrage med. Reflektere over, om det man laver virkelig er det vigtigste man overhovedet kunne tænke sig at lave.

 

 

Må din arbejdsgiver gerne bruge teknologi til at overvåge dit fysiske og mentale helbred? Lyt til podcasten med Liselotte Lyngsø og lær meget mere om, hvad coronakrisen kommer til at ændre på i samfundet.

 

LÆS OGSÅ: Sådan gør vi virksomhederne post corona-krise klar, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.