Sådan holder du dig sund i fremtiden

Hvordan holder du dig sund?

Lyt med til Danica Pensions podcast ‘Sunde Stemmer‘, hvor Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fortæller om de sundhedstrends, der er blevet kickstartet det seneste år og hvad vi kommer til at opleve på sigt.

Sundhed i susende udvikling

De fleste har nok mærket, at corona har sat gang i nogle udviklinger, som vi ellers havde troet, først ville komme om flere år. Sådan er det i den grad også gået i spørgsmålet om, hvordan man holder sig sund.

Hospitalerne og deres personale har stået klar siden marts 2020. Med værnemidler som krigsuniformer, har de rustet sig til at kunne håndtere pandemiens patienter. Siden marts har vores hospitaler ikke set ud som de plejede. Operationer, der før blev udført uden længere ventetid, bliver skubbet hele tiden. Patienter, der før havde deres vante gang på hospitalet, må ikke længere komme ind på grund af smittefare.

Og med hospitaler, der ikke længere ser ud som de gjorde en gang, er der opstået helt nye løsninger og tendenser. Vi er gået fra indlæggelse til hjemlæggelse.

De patienter, der normalt ville have gøremål på hospitalerne, er blevet behandlet på distancen. Angstpatienter har fået behandling over video!

 

Færre for tidligt fødte børn

Helt nye vaner er opstået i takt med, at vi ikke bare lige har kunne dukke op hos vores læge eller på hospitalet. Vi har hver især kunne mærke et langt større ansvar for vores egen sundhed. Det er slut med at lægge ansvaret over på sundhedspersonalet. Det er blevet op til os selv at holde os sunde og raske.

Vi har fået lov til at mærke efter på egen krop, hvad det vil sige at være syg. Og vi har også mærket, hvilke sygdomme, der helt er forsvundet i vores hjemmegående hverdag. For eksempel har det vist sig, at mange flere nybagte mødre har fået gang i deres amning hurtigt. Det, at det ikke har vrimlet med familie og venner efter fødslen har givet mødrene ro. Det har haft positiv indflydelse på deres mentale helbred.

 

De lette løsninger overlever pandemien

En ting, er de udviklinger, der er fremtvunget af pandemien, fordi vi var presset til at finde alternative løsninger. Men hvordan vil vores syn på, hvordan man holder sig sund, blive i fremtiden? Vil vi bevare løsningerne eller hurtigt vende retur til status quo?

Typisk vil de udviklinger, der er opstået ud af dovenskab, med sikkerhed få lov at leve videre langt ud i fremtiden. Vi har altid været enormt gode til at være innovative i dovenskabens tegn. Se bare på robotstøvsugeren og opvaskemaskinen! Under pandemien har vi fået lov til at gå til lægen hjemme fra vores seng, fordi vi ikke har måtte møde fysisk op. Det er lettere at få taget sig sammen til at se lægen, når det ikke kræver så meget af os. Mon ikke vi finder en måde at blive ved med det på?

En anden ting, der har fået sin helt store opblomstringstid under lockdown er sundhedsgadgets. Ure, apps, pulsmålere – you name it. Vi har pludselig fået tid til at gå op i at måle på os selv. Med lukkede kontorer, fitnesscentre og klubber har vi aktivt skulle rejse os op fra sofaen og dyrke motion, for at få rørt os i løbet af dagen. Vi er blevet vilde med teknologi, der kan hjælpe os med at holde styr på vores sundhed. Fra at tage til lægen for at få målt blodtryk, kan vi nu selv holde øje med, hvordan vores krop har det.

 

Sundhedsgadgets til den hybride medarbejder

Indenfor arbejdslivet er der også sket kæmpemæssige udviklinger. Langt de fleste arbejder hjemmefra, og kontorerne står uberørte. Det er rart, ikke at skulle køre i myldretrafik hver dag. For mange er det en kæmpe gave at kunne disponere over egen tid. Men vi mangler det sociale samvær, vi normalt ville hente på kontoret. Ikke kun fordi, det er rart at have en fysisk samtale, men også fordi vi ikke kan holde øje med hinanden på samme måde virtuelt. Vi kan ikke se, om en medarbejder har det skidt på et zoom opkald.

Det bliver især rigtig svært for lederne at holde øje med deres ansattes sundhed og mentale velvære. Ny teknologi bliver i stand til at måle, om vi har en depression, ud fra hvordan vi taster på tastaturet! Hvis vores leder kan holde øje med, hvordan vi har det – ikke ved at spørge, men ved at kigge på de faktiske tal – bliver vores sundhed måske bedre end den nogensinde har været før på arbejdspladsen?

 

Du er sund når du er aktiv fremfor passiv

Det, der især kommer til at definere vores sundhed i fremtiden er, om vi forholder os aktivt eller passivt i vores liv. Med årene og den udvikling, der har fulgt med, er det blevet nemmere og nemmere at gøre ting, mens man sidder på sin flade. Der er enormt stor forskel på at se Den Store Bagedyst til at gå ud og lave kagen selv. Eller på at spille FIFA og så selv at trække fodboldstøvlerne på.

Når vi er aktive, både psykisk og fysisk, er det den bedste investering for os selv og for samfundet. Youtuberne er allerede gode til det. Deres arbejde består simpelthen af at gøre nye, skøre ting. Og afprøve den seneste trend på TikTok! Vi skal udfordre os selv og være nybegyndere. Og give os i krig med at bage den kage, vi lige har set blive lavet i fjernsynet.

 

Er du interesseret i at blive klog på, hvordan fremtidens sundhed kommer til at se ud? Så lyt til hele podcasten ‘Sunde Stemmer’ med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Styrk din iværksætter muskel

Få fremtidsforskerens bedste bud på den succesfulde iværksætter.

Sådan forbereder du dig på de store skift i samfundet!

Har du de vigtigste redskaber i din værktøjskasse? Se med når Majbrit Kirkegaard møder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i videopodcasten ‘Kvindelige iværksættere’

 

Kæmper for at blive undværlig

Som iværksættere tænker vi ofte, at vi skal være uundværlige. Eksklusive. Liselotte arbejder for det stik modsatte. Hendes drøm er at demokratisere og globalisere fremtidsforskning, inden hun dør.

Og hun er ikke tvivl om, at iværksættere bliver mere succesfulde, hvis de er i stand til at give deres viden og evner videre. For først når vi kan læne os tilbage og se andre elske at mestre vores fag ved vi, at vi har opnået succes. Ikke bare i dette liv, men også i det næste.

“Jeg tror at det er kendetegnende, for særligt kvindelige iværksættere, at vi gerne vil investere i formål og projekter der er større og rækker længere end os selv.”

– Liselotte Lyngsø

Skab en legeplads af muligheder for dig selv og dine ansatte

I 2003 var Liselotte nyskilt og alene-mor til tre. Og så havde hun en iværksætter i maven. Men skulle hun springe ud i det? Var risikoen og usikkerheden for stor? Hun stillede sig selv fem spørgsmål.

  1. Hvad er jeg god til? Sådan for alvor. Hvad giver mig et sus i maven og glæde?
  2. Hvad kan jeg lide? Kan jeg få en god hverdag – og ikke en bootcamp der skal overstås. Sat helt på spidsen: Vil mine børn takke mig når de bliver store, for den fleksibilitet det gav at jeg var “herre” i mit eget hus.
  3. Hvilke kompetencer mangler jeg? Kender jeg nogen som kan hjælpe mig med at blive bedre og kan jeg tilbyde dem noget?
  4. Kan jeg skabe værdi og tiltrække kunderne? Kig på dine omgivelser. Den by, du bor i. Det samfund, du lever i. Den arbejdsplads, du er på eller kommer fra. Hvad mangler der? Hvor kan jeg skabe værdi?
  5. Er det et behov, der vil øges i fremtiden? Det er fantastisk at være tøndemager. Men måske ikke så sjovt, hvis ingen efterspørger dine tønder om 5 år!

 

Svarene var ja. Det besluttede Liselotte i hvert fald. En af de vigtigste erfaringer hun fremhæver er, at dine stakeholders skal være medskabere og føle sig værdifulde. Det er afgørende for en iværksætter at skabe en arbejdsplads, der giver alle muligheden for at opnå følelsen af at de bidrager.

“En sjov måde at leve på”

Arbejdet med fremtidsforskning har bragt Liselotte jorden rundt som foredragsholder og inspirator. Fra New Zealand til Norge. Og når verden åbner står Colombia i kalenderen. Selv fremhæver hun nogle mere håndfaste resultater, hun har bidraget til at udvikle. Eksempelvis Sammenholdet, en app til Kræftens Bekæmpelse, der hjælper pårørende. Samkørsel, en DIY revisionsplatform til SMEer, konstruktiv journalistik, vikarkit til skolerne, så eleverne kan undervise hinanden, ulvetime produkter til IKEA. Og nå ja, så har Liselotte også udviklet brætspillet Typisk. Og meget andet.

”I sin kerne handler fremtidsforskning om at være nysgerrig. Verden er pr. definition interessant og spændende. Fordomme skal man glemme alt om. Og det betyder, at du som iværksætter hele tiden har et skarpt blik for, hvor der et nyt sted at skabe værdi. Og så er det en sjov måde at leve på”.

-Liselotte Lyngsø. 

 

Fremtidsforskerens visioner for morgendagens kvindelige iværksætter

Ifølge Liselotte, er det en særlig frugtbar tid at være iværksætter i. For vi lever i en verden, hvor alt er rebooted på grund af corona. Alle bolde er blevet kastet op i luften, plejer er død og mange ting vil genopstå i nye formater. Den gamle bogklassiker Hvad Kan Jeg Blive findes ikke længere. For ingen ved, hvordan den skal skrives. Fremtidens job er ikke opfundet endnu

Læs Liselottes bud på 10 nye job som følger efter corona-krisen.

Som iværksætter er det afgørende at bruge dine omgivelser som pejlemærker – som inspiration. I det hele taget være opmærksom. Liselotte fremhæver Youtuberne som en gruppe, der konstant er på jagt efter det nyeste. De kigger på, hvad andre kommer op med af gode ideer i deres videoer, og så laver de noget lignende. Bare bedre. Pointen er, at vi ikke allesammen kan eller skal opfinde den dybe tallerken hele tiden. Men vi klarer os uendeligt meget bedre, hvis vi ved, at den eksisterer.

 

It takes a village to raise an entrepreneur

Iværksætteri er vores mulighed for at skabe værdi. Ikke bare for os selv, men også for vores omgivelser. Man tager fejl, hvis man tror det er en dans på roser. Og hvis du eksempelvis kommer fra en familie, hvor der ikke er selvstændige kan det virke helt uoverskueligt, at komme i gang.

Og her kan fremtidsforskning ifølge Liselotte give en tryghed. For den gør dig i stand til at navigere i en mere kompleks verden. Du skal kunne tappe ind i en global hjerne og samtidigt eksekvere lokalt. Og hun er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at være flere på rejsen. Faktisk mener hun, at det bliver uundværligt at have folk omkring os. Som kan støtte os og som kan spare med os. Og som vi kan støtte! Vi står i en hybrid tidsalder med pop-up kontorer, automatiserede regnskabsprogrammer og virtuelle netværk, hvor grænserne mellem lønmodtagere og iværksættere bliver mindre og hvor tærsklen for at komme i gang sænkes dramatisk.

Lyt med, når Liselotte Lyngsø inspirerer dig til at bruge fremtidsforskning til din fordel. Her giver hun dig desuden indsigt, i hvad der er særligt ved kvinder, når de gerne vil være selvstændige. Medstifter af kvindeligeiværksættere.dk, Majbrit Kirkegaard har lavet de spændende podcast rettet mod kvinder, der vil/har startet for sig selv.

Har du spørgsmål til Liselotte om fremtidsforskning og om, hvordan du skal bruge det i din virksomhed? Spørg på hendes Linkedin, eller find svar på futurenavigator.dk.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Sådan bliver du chef i dit fremtidige arbejdsliv!

En fremtidsforsker, en gadgetekspert og en rådgiver i digital præsentationsteknik… Sammen tager de temperaturen på en række af de megatrends, der kommer til at dominere arbejdsmarkedet.

Tør du hoppe med på bølgen? Så tag kurset: “Boost dit digitale arbejdsliv”.

Her kan du lytte gratis til de tre podcasts fra ELEKTRONISTA med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, forfatter til bogen The Skype is the limit og foredragsholder Kenn L. Hansen samt Sune Green fra Logitech.

 

Forbered dig: sådan bliver dit fremtidige arbejdsliv

I tredje del af kurset ‘Boost dit digitale arbejdsliv’, bliver du forberedt på, hvordan vores arbejdsliv vil forme sig i fremtiden.

Liselotte Lyngsø svarer på, hvilket slags arbejdsliv, vi kan se frem til.

Sammen med Helle Priss fra Doers Circle og Christian Bjørnskov, professor fra Aarhus Universitet, diskuterer de relevante emner. Skal vi til at bruge mindre kontorplads og færre parkeringspladser? Og flytter restauranter og caféer fra bymidten til lokalområderne, når flere arbejder hjemmefra?

 

Tag hele mini-kurset i, hvordan du booster dit digitale arbejdsliv, i denne podcastserie fra Elektronista. Her kan du også blive ekspert i at brænde igennem på virtuelle møder. Og så kan du desuden blive klogere på hvad, der bliver vigtigt at eje i hjemmekontoret.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

X, Y, Z, Alpha..? Hvem har ordet på fremtidens arbejdsmarked?

Hvordan sikrer vi, at fremtidens arbejdsmarked favner de forskellige bogstavsgenerationer X, Y, Z og Alpha? Generationer, der har forskellige syn på teknologi og på hvordan fremtidens arbejdsplads skal se ud?

Fik du hørt afsnittet af podcastserien ‘Hvem bestemmer i morgen’ fra Heartbeats – som endte på en flot 7. plads over de mest lyttede udsendelser i 2020?I podcasten diskuteres det, hvordan vi skal lede og fastholde forskellige generationer på vores arbejdsmarked. Sammen med vært, Erik Korsvik Østergaard og grundlægger af MakeImpact, Varan Pathmanathan, ser Liselotte Lyngsø ind i fremtidens arbejdsmarked. Et sted, der vil blive domineret af et mindset, der bevæger sig fra penge til purpose og fra årlig MUS samtale til daglig dialog og feedback.Spørgsmålet er, hvordan vi vil sikre, at der ikke opstår en ny generationskløft. Og om aldersforskel igen kommer til at fylde langt mere?

Kan man blive en del af en arbejdsplads med Skypeklapper på?

Unge mennesker, der netop har færdiggjort deres uddannelse, har måtte vænne sig til virtuelle jobsamtaler. Hvis de da ellers har fået svar på ansøgningen! Når de er blevet hyret, har der ikke været et kontor at møde ind på mandag morgen. I hvert fald ikke i sædvanlig forstand. Siddende hjemme, er de blevet “taget imod” af kollegaer med en skærm i mellem dem. Det er enormt hårde omstændigheder at skulle afkode en arbejdsplads i.

De yngre generationer er lavet af et helt andet stof, end de ældre. I den teknologiske tidsalder er de vokset op i en verden, hvor der kun har været få klik fra A til B. De har skabt virksomheder fra de var børn – på deres helt eget arbejdsmarked. Når de brugte digitale platforme til at købe dyrt, eksklusivt tøj og sælge det videre for det dobbelte. Og så kender de internettet og alt, hvad det har at byde på, som var det deres egen bukselomme. Vigtigst af alt, så vægter de purpose, life-workbalance og feedback langt højere end indtjening. Livet som løn-, tids- og pendlerslave er slut. Mon der kommer et alternativ? Eller må den næste generation opfinde deres eget arbejdsmarked og -liv på ny?

Kan de ældre, etablerede virksomheder forenes med den yngre generations udviklingsambition, hurtighed, tilpasningsevne og fleksibilitet? Eller vil Corona skabe kløfter mellem to uforenelige virkeligheder?

 

Ville du tage en ny kollega med hjem?

Selv når vi begynder at kunne mødes igen fysisk, vil hjemmearbejde fylde langt mere i virksomhederne, end det nogensinde har gjort før. De større virksomheder forventer at kunne opgive op imod 30% af deres kontorkvadratmeter.

Vi har nemlig opdaget, hvor mange fordele det bringer, både for medarbejdere og ledere. Udfordringen opstår, når nye medarbejdere skal integreres. Og ikke mindst, når de ansatte får brug for fysisk sparring, tilhør og svære samtaler. Det bliver ledernes rolle at finde løsningen på denne problematik. For eksempel kunne nye medarbejdere få lov til at arbejde hjemme hos en anden medarbejder de første 2 uger af deres ansættelsestid. Og for at komme feedback-krisen til livs, kunne der derudover etableres pop-up kontorer i nærområderne, så kollegerne får nye lokale mødesteder. Eller hvad med en digital butler til lederne, der minder dem om at følge op på deres ansattes trivsel og motivation? Så ude af øje ikke betyder ude af sind?

 

Bliver du en god chef for dig selv?

Pandemien har tvunget os til at prioritere et hybridt arbejdsliv, der giver mening for os, og som vi kan stå inde for. Vi er blevet tidsejere.

Tidsejerskabet bliver ikke nødvendigvis et generationsvilkår, men mere et spørgsmål om mentalitet. At være tidsejer betyder, at vi skal til at fokusere på at skabe det bedste liv for os selv. Træffe fravalg baseret på vores behov og det, der får os til at blive mest værdifulde – både i vores privatliv og på et arbejdsmarked.

Vi skal udnytte ny teknologi til vores fordel. Til at sortere og prioritere. Og til at engagere os selv og være aktive. Ikke til at binge film om de 250 hobbies, andre dyrker, men i stedet finde nogle områder, vi selv vil investere i og blive gode til. Det er vigtigt, at vi bibeholder lysten til at skabe og udvikle samfundet. For selvom vi sommetider hører skrækhistorier om, at robotterne kommer og overtager vores jobs, så er det langt fra den virkelighed, vi lever i. Teknologien bidrager med et ekstra intelligent lag. Men den kan ikke fortælle os, hvad vi mangler og burde have. Den er ikke innovativ. Og derfor har vi brug for menneskelige kvaliteter til at skabe fremtiden.

 

Hvem bestemmer i morgen?

Den bedste gave, du kan give dig selv er at lære at tage ejerskab over din egen tid. For det er nemlig tidsejerne, der kommer til at dominere i fremtiden. Det er dem, der uafhængigt af chef og arbejdsplads bestemmer, hvor meget transporttid de vil have til arbejde eller om de vil have mulighed for at følge deres børn i skole hver dag. De nægter at lægge deres hårdt tjente penge i en fastlåst opsparing. De vil selv investere og går fra pension til pauser.

Tidsslaverne kommer til at føle sig fattige relativt set. Når resten af verden styrer efter et kompas er de bundet op på et ur. Det bliver gruppen som ikke bare kan smide alt og arbejde hvor de vil og når de vil. Det bliver tidsejernes opgave at sørge for, at ALLE føler sig som tidsejere. Som fremtidens ledere, skal de sørge for at skabe et fleksible arbejdspladser, der er skræddersyede til hver enkelte medarbejder. Både de unge, der lider af klimangst, stressede børnefamilier og ældre, der vil have plads til at leve drømmene om børnebørn og eventyr ud. For hvem siger, at vi ikke kan arbejde hele livet, hvis bare der bliver plads til pauser i ny og næ?

Lyt til hele afsnittet med Liselotte Lyngsø her.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Fremtidens skønhedsideal – “Hva’ be’ har? Er det din avatar?”

Hvad er et skønhedsideal? Hvordan er vores fornemmelse for fremtoning blevet påvirket under Covid-19?

I et afsnit af Apollopodden taler Liselotte Lyngsø med værterne Anna og Nanna om fremtidens skønhedsideal. Om, hvordan den teknologiske udvikling påvirker måden, vores skønhedsidealer vil se ud i fremtiden og hvordan vi bruger vores udseende som en udtryksform. De 3 kvinder tager os med på en spændende undersøgelse ind i fremtiden og gør os, blandt mange andre ting, klogere på fremtidens udtryks apparat: vores helt egen Avatar!

 

Bag en skærm tør vi vise vores sande jeg

Siden Covid-19 blev opdaget i Danmark for snart et år siden, er vi blevet mere og mere vant til at kommunikere virtuelt. Om vi går i skole, er freelancers eller direktør, er det fysiske møde blevet erstattet af online-opkald. Det er efterhånden lang tid siden, vi har skulle møde fysisk ind på kontoret, og det har skabt en hel ny kutyme inden for påklædning. På de sociale medier ser vi business mennesker, der sidder i underbukser, men er iført skjorte og slips på overkroppen. Mange af os er praktisk talt flyttet ind i vores pyjamas eller bamsedragt!

Men det, at vi fravælger det formelle arbejdstøj i en tid, hvor ingen alligevel tjekker op på det, siger vel egentlig ikke så meget om vores skønhedsideal i sig selv. I hvert fald ikke det skønhedsideal, der ikke er skabt af vores arbejdsgiver. Skønhedsidealer er i lang tid blevet skabt af samfundet og de tendenser og mønstre, der følger med. Men nu kan samfundet ikke ses fysisk på gader og stræder længere. Nu kan det kun ses gennem de skærme, vi kommunikerer igennem. Vi sidder alle sammen derhjemme hver for sig i vores egen boble. Hvad gør det ved et ideal, at vi ikke længere påvirker hinanden fysisk, men kun påvirkes af os selv eller gennem de sociale medier?

Tusindvis af trends på Tik Tok

På mediet Tik Tok, hvor rigtig mange unge mennesker bruger flere timer hver dag, skabes trends med lynets hast. Nogle er døgnfluer, andre bliver ved at florere i et godt stykke tid. For eksempel harKpop bevægelsen skabt kæmpe globale bølger. Kpop er en androgyn verden af spraglede farver – hvor alle må være med. Tykke, tynde, høje og lave, drenge, piger og begge dele i samme krop. Et fænomen der inviterer os til at udleve dem, vi i virkeligheden gerne vil være. Og fordi ingen alligevel skal se os, kan vi have 10 forskellige farver på neglene uden at blive opfattet som sindssyge af vores arbejdsgiver og kunder.

 

Tør du være dig selv i en tidsalder af intentioner?

Under pandemien har vi været i lockdown. Det har været begrænset, hvor mange mennesker vi har set og hvad vi har haft mulighed for at foretage os. Vi har haft en masse tid med os selv derhjemme. Tid til at tænke over, hvem vi er, hvem vi gerne vil være og hvad vi gerne vil opnå. Dermed er et helt nyt skønhedsideal blevet skabt. Et ideal, der ikke er samfundsskabt, men skabt af os selv.

Hvad vil du huskes for?

For hvad er det egentlig, der forventes af måden, vi optræder på i samfundet? For kvinder er begrebet ageism hyper relevant. Kvinder forventes at investere utrolige summer på kosmetiske indgreb, ansigtscremer og frisørsaloner, så de kan holde sig unge og friske at se på. Ellers kan de ikke regne med at beholde deres job, eller blive ansat et nyt sted. For mænd betyder det endnu ikke nær så meget, at de får rynker og gråt hår. Det bliver derimod sammenlignet med erfaring og visdom – de så kaldt silver foxes! For hvor det nærmest er mærkeligt, hvis en kvinde ikke får lavet kosmetiske indgreb, er det tabubelagt, hvis en mand får gjort det samme.

Vi begynder at tænke mere og mere over det aftryk, vi sætter i verden. Hvad vores intention er. Især fordi, det bliver sværere og sværere at gøre et indtryk, når der er en skærm i mellem os. At mødes fysisk gør det tusind gange lettere for os at skabe kemi og relationer. Men når vi mødes virtuelt, skal vi kæmpe hårdere for at få folk til at huske os. Måske er koden til det, at vi begynder at være os selv, frem for det, der forventes af os? Ville du ikke kunne huske en person bedre, hvis de ikke lignede alle andre?

 

Hvordan kommer din avatar til at se ud?

Indtil videre har vi høj grad brugt digitale filtrer til at dække over dem, vi i virkeligheden er. På de sociale medier lægger vi filtre over vores billeder og retoucherer vores næser, så de ser mindre ud. Men det kommer fremtidens teknologi ikke nødvendigvis til at bakke op om. Flere og flere sladder mekanismer bliver inkorporeret i vores virtuelle look. Og de afslører, hvordan vi rigtigt har det.

Hvad betyder identitetspolitik for køns- og skønhedsidealer? Hvilke faktorer ændrer på skønhedsidealerne gennem tiden? Og hvordan bliver man tilfreds med sit eget udseende når alle snyder smukkere? Har det uperfekte en fremtid? Hør diskussionen i dette afsnit af Apollopodden med værterne Anna og Nanna og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

LÆS OGSÅ: “Kosmetiske indgreb – en genvej til ungdom” med Liselotte Lyngsø.

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtidens singleliv – fra valentine’s til single’s day

Hvordan har synet på singler ændret sig? Og hvordan ændrer vores singleliv sig i fremtiden? I aftenklubben på Nova, taler Liselotte Lyngsø med Sara Fondo om Singles’ Day.

 

Din kærlighedsstatus er også din status i samfundet

Vores civilstatus er og bliver altid “the talk of town”. Det er et emne, som mange af os bruger ubegrænsede mængder af tid på diskutere. Hvem dater vi – hvilket køn er vi til? Vil vi gerne giftes? Hvad er vores forhold til fællesøkonomi? Men det er ikke alle, der kan få lov at blande sig i diskussionen. For er du en af dem, der tjekker boksen “single” af på blanketten, er du automatisk udelukket fra samtalen. Straks skifter fokus over til en diskussion om hvem der kunne være en potentiel partner for dig. For gud forbyde, at du skulle have det godt med at nyde dit singleliv!

Det er ikke kun samtalerne og fællesskaberne, singlerne bliver udelukket fra. For det at være single, er ikke blot en civilstatus. Det tegner hele vores status i samfundet. Skal vi tage et boliglån, er det en kæmpe fordel, hvis vi gør det med en partner. Har vi lyst til at forkæle os selv med et ophold eller en rejse, er det ofte ikke engang muligt, kun at købe det til en enkelt person. Vi lever i et land, der er bygget op om tosomheder. Hvor det simpelthen er nemmere at være et par, end at være single.

En single parade

I en undersøgelse fra januar 2020 viser det sig, at halvdelen af unge i alderen 25-29 år, ifølge Danmarks statistik, er singler. Det er efterhånden lige så normalt at være single, som det er at være i et forhold. Alligevel ulmer spørgsmålet om, hvad der mon er galt med en, siden man ikke har fundet en partner, stadigvæk i luften til familiesammenkomsterne.

Vi er på vej ind i 2021 og påstår at være et individualiseret samfund. Men når det kommer til vores civilstatus, holder vi stædigt fast i fortidens forældede traditioner. Hvad skal vi gøre for at normalisere singlelivet?

“Vi skal øge bevidstheden om, hvor stærk en gruppe, singlerne er. De er nok de mest entreprenante, aktive og udfordrende i det sociale rum og ikke de ensomme stakler, som de ofte males ud til at være i samfundet.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Der er et kæmpe marked for de enestående. Der skal mere fest og flere farver til at belyse, at singlerne skal have lige ret til at indrette præcis det liv, de drømmer om – måske ved en årlig Single Parade i stedet for kun at gøre dagen til et spørgsmål om shopping til discountpriser.  Indtil videre ser vi det for eksempel på restauranter, som dækker op til individualister ved lange fællesborde og ved vinduespladserne ud mod gaden. Derudover har nogle få rejsearrangører sat fokus på singler og det er blevet lettere at swipe sig til dates og oplevelser der passer til netop den præference, som du kigger efter.

Lever vi i 1950’ernes jerngreb?

Tænker vi tilbage på 1950’erne, hvor aborten endnu ikke var lovlig og kvinder var afhængige af mænd til at være deres hovedforsørger, er vi nået enormt langt. Dengang var parforholdet en konstellation, der bundede i økonomi og praktikaliteter. I dag er det i højere grad følelser – børn og familie – der binder os sammen. Grunden til at vælge partnerskabet har klart ændret sig, men holdningen til, hvorvidt man overhovedet behøver at vælge det i første omgang lader ikke til at have rykket sig en tomme.

I gamle dage blev man – især som kvinde – gjort til skamme, hvis man ikke var blevet gift inden en vis alder. Vi tager os fortsat retten til at have en mening om singlernes liv, det sker helt instinktivt og fra et velment ønske om at “hjælpe”. Hvis vi skal lege legen, hvor vi har fuld ret til meninger om hinandens liv, må det være noget for noget. Det vil sige, at singlerne har ret til at foreslå opbrud eller parterapi, skulle tingene ikke virke til at køre på skinner. For at normalisere singlelivet, må vi også begynde at se anderledes på parrene. Et parforhold kan ikke længere fungere som “helle” fra legen. 

 

Fremtidens singleliv

Hvad kommer teknologien til at betyde, når det gælder vores kærlighedsliv? Bliver tinder og online dating en succes, når de i langt højere grad bliver bygget op på smag, lugt og algoritmer? Bliver det nemmere eller sværere at være single efter corona? 

Find ud af det ved at høre udsendelsen af Aftenklubben på Nova, med Liselotte Lyngsø.

 

LÆS OGSÅ: Lad os hylde kunsten i at kunne være single, med Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

10 jobs der kunne blive dine

Hvilke nye jobs kan du forestille dig, der kommer i fremtiden?

Drømmer du om at blive etikarkæolog eller chatfluffer? I takt med at vores arbejdsmarked ændres i turbofart, får gamle, stolte erhverv nyt indhold, og helt nye arbejdsopgaver dukker op. 

Opbrud der leder til nybrud

Under coronakrisen har både virksomheder og medarbejdere fået øjnene op for, at man ikke altid behøver at skulle fysisk ind på jobbet for at kunne lave sit arbejde. Og den tendens vil fortsætte.

Undersøgelser fra både ind- og udland viser, at vi drømmer om et liv, hvor arbejdet ikke fylder det hele. Vi vil selv bestemme hvor, hvornår og hvordan vi vil arbejde. Vores tid skal være noget, vi selv er herre over. Vi gider ikke at være tidsslaver, og samtidig hungrer vi efter fællesskaber, der giver os god feedback og opmærksomhed. Vi er blevet til socialt orienterede individualister.

Det vil skabe rift om at få job i virksomheder, der tilbyder et et udviklingsrum der rummer begge dele. Og som arbejdsgiver vil det blive en stor udfordring at navigere i.

“For lederne bliver det et kæmpe puslespil at få arbejdsopgaver, personligheder, livsvilkår og hjemlige rammebetingelser til at gå op i en højere enhed. Uden at gå på kompromis med onboarding, sikkerhed, fornyelse, brand, feedback og virksomhedskultur.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Maskinerne bliver langt dygtigere. Men de bliver ikke DIG!

Maskinerne vil komme til at overtage og automatisere en lang række af de jobs, vi kender fra særligt service og produktionsbranchen i dag. Men det betyder ikke, at vi kan trække stikket til arbejdsmarkedet – vi får bare travlt med andre ting. 

Selvom maskinerne vil kunne hjælpe os på næsten alle områder, så bliver de kun gode til netop at være maskiner. De vil give os frihed og tid til at skabe mere værdi og indhold i vores arbejde. Nemlig ved at sætte det medmenneskelige, etiske og visionære i centrum. Vi vil blive løftet af maskinerne, og derved blive i stand til at gøre nogle endnu vildere ting, med større rækkevidde end tidligere.

 

Du bliver nybegynder igen og igen

Når du kigger dig omkring i samfundet, er det let at blive møgirriteret over alt det, der ikke spiller. I stedet skal du tænke gudsketak og lov! Så er der da fortsat en masse jobmuligheder, som jeg kan kaste mig ud i. Vi kommer til at kigge os tilbage og tænke: hold da helt op, hvor var der meget rod dengang i 20erne! Klimaforandring, trængsel, ungdomsangst, integration af flygtninge, det værdige børne- og ældreliv, dårligt indeklima og uhelbredelige sygdomme, osv. Små og store benspænd i hverdagen vil alle, med tiden, blive til fremtidens jobbeskrivelser. 

Nye forventninger, livsstile og samfundsudfordringer vil generere jobs, som ingen havde set komme, dengang de tog deres uddannelse, i deres spæde ungdom. Derfor skal vi forberede os på at være nybegyndere mange gange i løbet af livet.

De klassiske professioner vil blive ændret. Revisorarbejdet vil blive erstattet af mønstergenkendende algoritmer. I stedet vil din revisor skabe værdi ved at gøre dit liv til en god investering. Flytte dig fra dumme lån og dårlige beslutninger på den korte bane, til at satse på aktiver på den lange bane. Derudover bliver de ansvarlige for, at de forslag maskinen kommer op med, holder og er til at forstå. Kasseekspedienterne bliver erstattet af hyggespredere i ulvetimen, måltidsinspiratorer og trendspottere. Så det at handle ind i den fysiske verden fortsat bliver mere inspirende og givende end online.

10 jobs født af pandemien 

 

 

Lyt med, når Liselotte Lyngsø fortæller om 10 nye jobs, vi kan glæde os til at opdage i fremtiden.

Du kan også læse om fremtidens jobs, i denne artikel fra Ekstra Bladet. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtiden og dens usikkerheder ikke er noget at være bange for

Der er blevet sat fut i fremtiden under corona. Det har været en ekstrem usikker periode for alle, og det har været hårdt. Men netop fordi vi alle har været på udebane, har vi også haft plads til at tage chancer, prøve os frem og få beskidte fingre. Alle de ting, vi før troede ville komme langt ude i fremtiden, er her nu. Læreren, der nægtede at lave fjernundervisning, har skabt det mest fantastiske virtuelle fællesskab for sine elever. Virksomhederne kan hyre folk fra hele verden efter at have haft succes med digitale møder og langdistancearbejde. Covid-19 har givet os en smagsprøve på fremtiden. Nu er vi klar til at hoppe ud i den.

 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, gæster læge og forfatter, Imran Rashids podcast “Lægens ord” for at fortælle om, hvad det er for en verden, vi lever i og hvordan begivenhederne vi oplever, påvirker os.

 

Interessant, spændende!

Som fremtidsforsker arbejder Liselotte Lyngsø med at spotte trends i vores samfund. Under corona er der opstået helt nye tendenser. For eksempel har det været helt tydeligt at se, hvordan unge er blevet påvirket af ikke at gå i fysisk skole og se vennerne. Kunne det tænkes, at det bliver et startskud til nye tiltag, der især skal hjælpe og støtte de mest udsatte unge? De problematikker, vi sikkert altid har haft, er kommet under en lup. Nu kan vi se dem meget tydeligere, og så kan vi ikke vende ryggen til. I sundhedssektoren har krisen rettet op på mange af de mangler, man så før. Kriseløsning, træning af medarbejderne og helt nye helte, der kan arbejde på tværs af siloerne, er brudt frem.

Det handler om at se muligheden i de forandringer, der sker rundt om os. Sige “interessant, spændende” i stedet for altid at holde os i tryghedszonen.

Samfundet på den anden side af den kollektive husarrest

I foråret 2020 blev vi alle sammen sendt hjem. Vi blev sendt hjem med 23.000 kr. om måneden. Mange syntes at det var rart i starten, at få tid til at afstresse. At få lov til at flade ud og binge vores yndlingsserie på Netflix, uden at skulle bekymre sig om de økonomiske omstændigheder. Men efter et stykke tid blev vi rastløse. En for en startede vi vores egne små gør-det-selv projekter. Nogle begyndte at strikke, hækle, lave surdej. Andre totalrenoverede deres hjem. Pludselig havde vi alle et kæmpemæssigt behov for at skabe noget, være aktive og værdifulde. Vi blev mindet om, at vi ikke går på arbejde for pengenes skyld, men fordi vi gerne vil føle os uundværlige. Måske var Covid-19 i virkeligheden det perfekte eksperiment der skulle til for at se, hvordan borgerløn ville fungere i praksis?

For det kan godt være, at tingene lyder smart på papiret. Men vi kan ikke planlægge fremtiden. Vi bliver nødt til at mærke tingene på vores egen krop før vi ved, hvordan de kommer til at påvirke os. Hvis ikke følelsesapparatet er med i fremtiden, så har vi gjort regning uden vært. Vi skal eksperimentere med fremtiden, smage og føle på den. Vi skal være nysgerrige overfor de tendenser, der er rundt om os. For eksempel er vi blevet markant dårligere til at kommunikere fysisk med hinanden. Det er en tendens. Chatbots, smarte højtalere og autobeskeder har gjort, at vi har glemt at tale sammen og lytte til hinanden. Den trend bruger de aller klogeste virksomheder til deres fordel ved at gå modsat. De skaber et lyttende og kommunikerende arbejdsmiljø, hvor de blandt andet bliver de allermest eftertragtede virksomheder for jobsøgende.

 

En fysisk verden i en hyperdigital fremtid

Hvis der er én spådom, de fleste af os er enige i om fremtiden så er det, at den kommer til at være virtuel. Og teknologi og automatisering har fået et kæmpe boost i den seneste tid. Den nedsatte mulighed for oversøisk transport har åbnet mange virksomheders øjne for usikkerheden i at være afhængige af andre mennesker. De har måtte gå fra “just in time” til “just in case”, for at stå mere sikkert i forhold til leverancer.

Men det er ikke kun virksomhederne, der har sat fut i digitaliseringen. Vi har allesammen været tvunget til at gå i skole, holde møder og i det hele taget socialisere med en skærm imellem os. Det har rykket os helt vildt, og vi har lært en masse nye muligheder at kende. For eksempel tillader det os at blive langt mere mobile i fremtiden. Vi kommer til at kunne bo lige hvor vi gerne vil, uden bekymringen om en lang transporttid fra A til B.

Digitalisering bliver en stor del af fremtiden. Ligesom at vi i dag ikke kan forestille os at leve uden elektricitet! Men selvom vi har elektricitet, så påskønner vi stadig meget af det, der ikke behøver det. For eksempel levende lys – stearinlys og lejerbål. Sådan bliver det også med digitaliseringen. For hvordan skal vi stadig evne empati, sympati og andre menneskelige træk, hvis alt bliver teknologisk?

“Maskiner er til for at løfte verden og gøre mennesker og verden bedre. Men det kræver, at vi insisterer på at være gode til at være mennesker.”
-Liselotte Lyngsø. 

Fremtiden er fyldt med mennesker, der gerne vil det menneskelige fællesskab. Både i den fysiske verden, og i den teknologiske. Vi bliver bedre til at navigere i, hvad for en slags platform, vi skal bruge til hvilket møde. Der findes både apps, hvor vi kan quizze og have kvalitetstid med vores familie, uden at skulle bruge hele dagen på det. Og så står vi med hele gamergenerationen, som fungerer fint som avatarer i virtual reality. De lever sig ind i det og bruger tid, penge og energi på at være en digital figur. Kommer den generation til at være villige til at slippe kropslighed og nærvær, når de kan få deres helt egen, skræddersyede verden gennem teknologien? Eller bliver det muligt at kombinere det, så vi stadig har menneskelige evner og fordele, men i en mere gamificeret verden?

 

Hvorfor er mennesker så typiske?

Brætspillet Typisk! er udviklet af Liselotte Lyngsø og Per Striegler. Det er deres forsøg på at skabe en fremtid, hvor helt forskellige typer lærer at tale sammen. Vi har en tendens til at omgive os med mennesker, der ligner os selv helt vildt. Men i virkeligheden ville vi nok få allermest ud af at tale med vores modsætninger. Nogen, der ser verden helt anderledes end vi selv gør. Det vi især kunne se se under corona, var forskelligheder i fuld flor. Perfektionisten, som gik op i at have præcis 2 meters distance til personen foran i køen. Hjælperen, der virkelig var på arbejde, og meldt sig som frivillig til at købe ind for de særligt udsatte. Og så er der kunstneren, der mærker fremtiden med kroppen, og handler udfra intuition og fornemmelser.

Ville du kunne leve dig ind i en anden type end dig selv? Og har du i virkeligheden styr på, hvilken type du selv er? Køb spillet Typisk! her, og lær at omgive dig med andre typer end dig selv.

 

Skal vi være bange for fremtiden, og de usikkerheder der følger med den? Eller er det i virkeligheden en kæmpe luksus, at alt er i konstant bevægelse? Hør podcasten “Lægens ord” med Imran Rashid og Liselotte Lyngsø her. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Sådan redder du din forretning

Hvordan skal en post-corona forretning designes?

Måden vi skal til at leve, uddanne os og lede en virksomhed på bliver helt anderledes, end hvad vi før har kendt. En global pandemi har lukket verden ned, og det er gået udover økonomien, ledigheden og hele vores måde at betragte verden på. Alt er forandret, og det skal vi udnytte. Vi skal finde ud af, hvordan vi vender situationen til vores egen fordel, så forandringerne bliver til det bedre.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø taler i denne podcast med vært, Caroline Søeborg Ahlefeldt om, hvordan coronakrisen kommer til at ændre vores verden.

 

Burde vi lade os overvåge?

Under corona pandemien har der ikke været plads til en egocentreret tankegang. Vi har alle måtte ofre for fællesskabet og løfte i flok. Typen, der tror at han kommer hurtigere frem i køen ved at ånde personen foran i nakken, har aldrig været lagt for mere had, end nu. Det handler om vores sundhed. Om at passe på os selv og hinanden. Men hvordan sørger vi for at opretholde den mentalitet? Og hvor går grænsen for, hvor meget vi må blande os i hinandens liv?

I Singapore har 40% af alle dem, der er blevet testet for coronavirus, ikke selv bedt om en test. Der har myndighederne selv været ude og banke på døren hos dem, der højest sandsynligt ville være smittet. Vores sundhed er ikke nær så privat som den engang var, men hvor langt vil vi gå? Hvis det kan holde smittespredningen nede, er det så okay at tracke og overvåge borgere, for at forudsige smittesprederne?

Ser vi på udviklingen indenfor bekæmpelsen af rygning, har regeringen i den grad blandet sig i borgernes liv. Det er langt de færreste steder, det er tilladt at ryge længere, og cigaretpriserne stiger med lynets hastighed. Det er fordi, vi har fundet ud af, hvor dårlig en investering det er at ryge. For selvom omsætningen giver gevinst, betaler vi det hele tilbage igen når vi dør langsomt af virkningerne. Burde man så ikke behandle hele menneskets sundhed med samme mentalitet?

Psykisk velvære som en investering fremfor en udgift

Det handler ikke kun om fysisk sundhed. Psykisk velvære har bevist sig at være nøglen til det gode samfund. En sund og glad borger er også en aktiv borger. Men hvordan sørger man for den enkeltes mentale sundhed, hvis de ikke selv råber op? Skal virksomhederne have tilladelse til at monitorere deres ansattes døgnrytmer, spisevaner og stressniveau?

Hvilke lande kommer til at trives bedst post corona? Bliver det Kina, hvor fællesskab er nøglen til alle beslutninger? Eller USA, hvor virksomheder tilbyder løsninger efter hvad borgerne klikker på, på internettet? Hvad med EU, som holder fast i retten til privatliv?

 

Fra just in time til just in case: fremtidens bedste forretningsmulighed

Rigtig mange virksomheder har fået et chok under corona. Nogen har måtte dreje nøglen om, og andre har været nødt til at ændre deres forretningsplan fuldstændig. For eksempel fandt man i USA ud af, at stort set alle deres brudekjoler blev importeret fra Kina, så pludselig havde man ikke flere af dem!

“Hvis det er sket før, kan det ske igen.” Det gælder også en global pandemisk krise. Virksomhederne har lært deres lektie. Nemlig at drive en “just in case” forretningsmodel fremfor “just in time”. Coronakrisen har vist, at udenlandsk, billig arbejdskraft ikke nødvendigvis er den bedste investering. At lokal produktion kan være en sikrere forretning.

Virksomhederne skal til at tænke i mere lokale baner når det kommer til eksekvering og produktion. Den grønne omstilling kommer ikke til at tillade andet end minimal transporttid og maksimal bæredygtighed hos fremtidens forretning. Men når det gælder innovation, samarbejde og idéudvikling har vi brug for hinanden på et globalt niveau. Vi skal bruge hinanden til at nytænke- og skabe. Og så skal vi holde fast i den faglige grænseglidning, vi har tillært os under krisen. Pandemien har sat fremtiden på turbo, og vores tilpasningsevne er blevet sat på prøve. Alkoholproducenter begyndte at producere håndsprit da vi pludselig var ved at løbe tør, og utallige caféer og restauranter tilbyder nu også take away. Vi skal tænke i, hvilken værdi vi skabe udover det, vi er vant til. Hvordan kan vi sætte os selv i spil på nye måder?

 

Pandemien som smagsprøve for borgerløn

Efter de fleste har prøvet tilværelsen i karantæne er der mange, der har fundet ud af, hvor vigtigt det er for dem at være uundværlige. At få lov til at skabe noget og være værdifulde. Det er den samme mentalitet, vores børn skal vokse op med. De skal vide, hvor vigtig det er, at de bidrager til samfundet. Mange af dem er allerede i gang. De lærer om aktuelle samfundsdebatter som Black Lives Matter og Corona gennem digitale medieplatforme og influencers. Men vi må ikke glemme dem, der ikke er med på bølgen. Dem, der er bange for ikke at passe ind. De skal lære, at det ikke er det at passe ind, der er vigtigt men det at skabe deres egen værdi i samfundet.

Men hvordan sørger vi for, at vores børn træner den mentalitet? Selvom lærere og pædagoger har været blandt de hjemsendte under corona, har de stået med en af de største opgaver overhovedet. De har haft til opgave at skabe et nytænkende, virtuelt klasselokale, der har skulle passe til alle elever. Fag som matematik, dansk og engelsk er blevet kogt ned til hjemmearbejdsopgaver og børnene har måtte tage en aktiv rolle i deres egen læring. Til gengæld er samtalen, innovation og legen blevet sat i fokus i det fælles, virtuelle klasselokale. Det har givet plads til en læringsmodel, der handler om at give børnene skaberkraft og evne til at se verden med andres briller på. Måske bliver det det vigtigste element i fremtidens gentænkte uddannelsessystem?

 

Pausen har gjort godt – for mennesket og for den grønne omstilling

Selvom den lange karantæneperiode har slidt hårdt på mange, har vi også været enormt tilpasningsdygtige. Pausen har lært rigtig mange værdien af at tage den med ro, lade børn og familie komme lidt mere i centrum og bruge mere tid i det grønne. Salget af sommerhuse er steget markant, fordi vi har opdaget, hvor meget vi sætter pris på at have et frirum. Man kan roligt sige, at den lange periode med ro, frisk luft og fokus på os selv har været en hjælpende hånd i klimakampen. Og klimakampen er bestemt ikke blevet glemt under corona. Tværtimod, har det været tydeligt for mange, hvor godt miljøet har haft det uden fly på himmelen, trafikpropper på vejene og udsigt til blå himmel i byer, der tidligere var fyldt med smog. Desuden skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor ingen går fri fra at tage stilling til klimakampen.

Der er det nemlig de yngre generationer, der står i spidsen, og de har ikke tænkt sig at trække sig. De har betalt prisen og i den grad taget en omgang for de ældre. Både efter finanskrisen og nu også ved at være solidariske og blive hjemme under Covid-19. De forventer at få noget retur – nemlig samarbejdsvillighed i kampen om den grønne omstilling. Og den vil de have fra de ældre. Det kommer vi til at se, når de specifikt kommer til at vælge at arbejde for de mest klimavenlige og bærerdygtige virksomheder.

 

Hvilke nye grønne teknologier ville Liselotte Lyngsø satse sine penge på? Hør svaret i podcasten ‘Fremtidens Forretning’ på Radio4. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtidens superhygiejniske samfund

Selvom vores samfund er begyndt at åbne mere og mere op, så florerer Corona virussen stadigvæk iblandt os. Derfor holder vi stadigvæk afstand, giver ikke hånd og krammer kun vores nærmeste. Men hvad med om nogle år, når virussen – forhåbentlig – er væk? Vil håndspritten da stadigvæk være en fast nødvendighed i tasken? Er krammet ved at uddø?

I radioprogrammet ‘Ordet er dit’ fra P1, taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og forsker i betydningen af menneskets evolutionshistorie for moderne politiske adfærd, Michael Bang Petersen om hvorvidt det øgede hygiejnefokus vil holde ved i fremtidens samfund.

 

Hvad tager vi med os?

Der er ingen tvivl om, at coronaen har gjort kæmpe indtryk på alle – både lande og mennesker. Det er en tid, der vil blive skrevet ind i historien. Men hvad bliver nøgleordene for tiden? Vil vi se tilbage på vores samfund og tænke, at det var dér, alle begyndte at tage afstand fra hinanden? Var coronatiden i virkeligheden teknologiens og digitaliseringens opblomstring? Hvordan er vi blevet formet af, at verden har været ramt af et virusudbrud?

Ifølge Michael Bang Petersen, er vi blevet mere beredskabsdygtige. Nu ved vi, hvad vi skal gøre i en krisesituation. Han påpeger, at man i Danmark har håndteret Covid-19 situationen med en hel anden mentalitet end i asiatiske lande, som har oplevet noget lignende før. De kendte proceduren, og det gør resten af verden også nu.

Det er ikke kun vores beredskabsmentalitet, der har ændret sig. Vi også blevet mere bevidste om, hvad vi som individer, gerne vil have ud af livet. Det har vi nemlig fået tid til at tænke over i vores pause væk fra vores vante hverdag. Hvad giver mening for os? Hvilke værdier har vi, og hvordan kan vi bidrage med dem i vores privat- og arbejdsliv. Hvordan kan vores værdier gavne vores samfund?

“Vi går fra work-life balance til life-work balance. Vi har sat vores eget liv meget mere i fokus. Vores arbejdsliv skal tilpasse sig os og ikke omvendt.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Dovenskab er menneskets største drivkraft

De tendenser, der oftest hænger ved i samfundet, er dem, der kommer ud af dovenskab. Mennesker er drevet af dovenskab. Alt, der kan gøre tingene lettere for os, modtages med kyshånd og fastholdes med jerngreb. Det, at vi ikke har skulle køre helt hen til kontoret for at holde møder, og i stedet har kunne gøre det virtuelt, er ikke noget vi bare sådan vil give slip på. Det samme gælder online indkøb og andre ting, vi kan gøre direkte fra sengen.

Ifølge Michael Bang Petersen er det dog ikke så let for os give slip på vores gamle vaner og rutiner. Han frygter, at vi hopper direkte tilbage til en hverdag fyldt med stress og jag.

Jeg frygter, at vi hurtigt ser en tilbagevenden af de normale rutiner. Ifølge Max Weber, så er samfundet en form for jernbur. Når samfundet først kommer op i tempo igen, er det ekstremt svært for den enkelte at holde fast i nærhed og work-life balance.”

-Michael Bang Petersen. 

 

Men er det overhovedet muligt for os at gå tilbage til en distanceret, stresset hverdag, efter at vi har levet med det modsatte i næsten 3 måneder? Mændene har endelig fået tid i hverdagen sammen med deres børn. Pludselig har de fået den samme erfaring som kvinderne får, når de går på barsel. Vil de mon acceptere et arbejde, der holder dem væk fra de vigtige ting i livet, når nu de har smagt på alternativet?

 

Var det i virkeligheden så slemt?

Vi spritter af og holder afstand som aldrig før. Forældre er nægtet adgang på institutionerne, når de afleverer deres børn. I fitnesscentrene skal alle redskaber sprittes af før og efter brug og i supermarkederne skal vi have handsker på, når vi handler ind. Er det i virkeligheden nogle tiltag, vi burde holde fast i, i fremtiden?

Hør hele udsendelsen fra P1 med Liselotte Lyngsø og Michael Bang Petersen. 

 

LÆS OGSÅ: “Slut med Netflix og dårlige vaner, nu vil vi spille hovedrollen i vores eget liv”, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.