Fremtidens distancearbejde: hjemmekontorene fortsætter

Hvad skal vi forvente af fremtidens arbejdspladser efter coronakrisen? Vil distancearbejde fortsat være et hit? Måske ligefrem en dealbreaker?

 

Lige om lidt vi ikke længere have work-life balance men life-work balance. Hør hvorfor, i udsendelsen fra TV2 news, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, taler om fremtidens arbejdsliv.

 

Distancearbejde har været under opsejling længe

Der er ingen tvivl om, at vi alle har måtte hakke en hæl og klippe en tå, for at få hjemmearbejdet til at fungere under corona lockdown. Med børn og husdyr susende om ørene på os, har vi måtte tilpasse os et arbejdsliv på distancen – væk fra kontoret. Mange skulle vænne sig til de nye omstændigheder i starten, men så var det som om, der skete noget. Vi begyndte at slappe mere af. Arbejdet var ikke længere nødvendigvis i toppen af vores prioriteringsliste. Tid til familie, venner og ikke mindst os selv kom i fokus. Pludselig var det ikke længere slemt at skulle arbejde hjemme, for der spillede arbejdet ikke en så stor rolle, som det ellers ville have gjort på kontoret.

Udviklingen af distancearbejde har været opsejling længe. Forbes sagde allerede i februar, at hvis man skal have fat i fremtidens talenter, så skal man kunne tilbyde dem at arbejde hvor og hvornår de ville. Hos transportvirksomheden Über, kan du blive hyret og arbejde, helt uden nogensinde at møde din chef. Folk har arbejdet på distancen i lang tid, men under coronakrisen har mange flere virksomheder for alvor åbnet øjnene for de muligheder, det giver.

 

Bagsiden af medaljen

Selvom distancearbejde kan give os mulighed for at sætte vores egne behov over vores arbejdes, så er der også nogle udfordringer, der skal tages stilling til. Hvordan skaber man for eksempel tillid mellem fremmede mennesker, der snakker sammen online? Er tillid ikke noget, man skaber over tid og ved kropssprog og øjenkontakt? Og så forestil dig at skulle skabe nye koncepter og være kreativ sammen med mennesker, der ikke er fysisk til stede! Det kan være svært at tænke ud af boksen og være innovative sammen, hvis man ikke har et fælles, fysisk samlingspunkt at forholde sig til.

Og hvad med magtpolitik? Vi vil gerne bevise vores værd og have mulighed for at arbejde os op ad karrierestigen. Spørgsmålet er, hvordan vi skal gøre det, hvis vi ikke længere viser vores ansigt på kontoret og overfor vores chef?

“Magtpolitik handler om at blive forfremmet. Det handler om at være synlig og blive set. Det kan være svært at hæve flaget, hvis man sidder hjemme i stuen med et barn på skødet.” 

-Liselotte Lyngsø. 

 

Et arbejdsmarked, skræddersyet til DIG

Selvom der findes ulemper ved distancearbejde, så vil det fortsat bredde sig ud til mange flere virksomheder. Det, at vi kan få lov til selv at balancere vores arbejds- og privatliv er kommet for at blive. Vi kan selv bestemme, hvilket liv vi gerne vil have og designe det udfra vores individuelle behov. Er vi B mennesker kan vi arbejde om aftenen. Arbejder vi bedst i levende omgivelser kan vi tage på et co-workingspace eller vores yndlingscafé. Det vil revolutionere ferieplanlægningen, at vi pludselig kan arbejde hvor som helst og når som helst. I stedet for at vores arbejde definerer vores liv, vil vores liv komme til at definere vores arbejde.

Vi går en spændende digital fremtid i møde. Monitorering og kameraer vil afskaffe referaterne, som ingen alligevel læser og alligevel vil ingen glemme, hvad der er blevet talt om. Virtual reality muliggør, at vi kan udvikle projekter og løse problemstillinger, uden overhovedet at forlade det rum, vi sidder i.

 

Pop-up kontorer, øget fleksibilitet og en hel ny præstationskultur. Hvad får virksomhederne og medarbejderne egentlig ud af fremtidens distancearbejde? Hør hele indslaget med Liselotte Lyngsø her.

 

 

LÆS OGSÅ: “Work life balance efter corona”, fra Gjensidige med Liselotte Lyngsø. Der kan du læse endnu mere om det privat- og arbejdsliv, vi går i møde efter corona.

 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Har du også fået dig et selvrealiserings sommerhus?

Var du også hurtigt ude efter et sommerhus i Danmark, da dine udenlandsferieplaner blev aflyst på grund af corona?

I lang tid har de fleste af os været vant til bare at hoppe på et fly til et sydligt land, når vi har haft sommerferie. Sådan bliver det ikke i år. I hvert fald ikke uden irriterende karantæneregler og coronatests. Til gengæld kan ekstra mange danskere hoppe ind i deres splinternye sommerhus. For salget af dem, er nemlig eksploderet under coronakrisen. Men er det hurtigt voksende behov for et sommerhus fordi, vi ikke kan rejse ud af Danmark? Eller har vi bare fundet ud af, hvor godt vi kan lide at have et sted, hvor vi kan slappe af og selvrealisere?

 

I en udsendelse af TV2 News, kommenterede Liselotte Lyngsø på den stigende tendens til at købe et sommerhus i Danmark.

 

Work-life til life-work balance

Ingen ved, hvornår pandemien er forbi. Vi ved ikke, om der går to år før vi kan rejse rigtigt igen, uden at skulle gå i karantæne i 2 uger efterfølgende. Eller uden at priserne på flybilletterne er skyhøje. Især i år, har vi måtte erkende, at sommeren 2020 bliver dansk. Men måske passer det os egentlig meget fint alligevel?

I den tid, vi nu så småt er på vej ud af, har fokusset på os selv været kæmpestort. Vi har måtte samle alle hjørner og dele af vores liv i hjemmet og gentænke rammerne for både privat- og arbejdsliv. Vi har lært at arbejde hjemmefra, og at blande arbejde med fritid. Genåbningen er begyndt, og samfundet ligner snart sig selv igen. Og så alligevel ikke. Vi står stadigvæk overfor en sommer, som for mange, på ingen måde kommer til at ligne sig selv.

Et sommerhus i lockdown

Og hvad skal vi så lave i den sommer? Måske skal vi i virkeligheden lave nogle af de samme ting, som vi lærte at holde så meget af under lockdown. Der havde vi pludselig tid til afslapning og afkobling. I starten sad mange af os foran Netflix og var ellevilde med idéen om, endelig at have tid til at binge den serie, vi aldrig fik set. Men så gik ugerne. Vi blev rastløse. Det var ikke længere sjovt at se Netflix, hvis man kunne gøre det hele dagen lang. Så vi slukkede fjernsynet, og begyndte at spille hovedrollerne i vores egne liv. Og vi er kommet ud af krisen med de mest finurlige, nye færdigheder. Interessen for have og gør-det-selv er eksploderet. Vi har fået hobbyer, vi aldrig vidste var noget for os, før vi fik tiden til at udforske dem.

Nu er næsten alle tilbage på arbejde, og har snart ikke tid til hus og have længere. Det er måske der, et sommerhus kommer i spil? Måske bliver sommerhusene der, hvor vi kan genleve en tid, hvor vi fik lov til at bryde ud ad arbejdslivets stressede hverdag. Hvor den eneste stress vi havde var, om vores planter nu fik sol og vand nok til at vokse.

Rejserestriktioner byttede globalisering ud med glokalisering

Behovet for at rejse burde efterhånden været kæmpestort hos de fleste. Især dem, der ofte rejser normalt. Men selvom vi ikke tænker over det, så har vi aldrig rejst så meget, som vi gjorde i coronakrisen. Det var bare virtuelt. Vi var i kontakt med hele verden og kæmpede den samme krig. Det kan vi også gøre fra vores sommerhus. Så kan vi sidde i trygheden af vores egen stue og udforske fjernområder, vi aldrig vidste fandtes.

“Selvom vi er enormt mobile, så kan mennesker bare godt lide at være derhjemme. Det er det, der er hygge, trygt og sikkert. Det ved vi, hvad er.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Fra sommerhusområde til minisamfund

Når det kommer til stykket, så kan mange af os bedst lide at være hjemme. Og når der er frit valg på alle hylder, så vil vi helst bare opgradere på vores egne rammer. Og det gør vi ved at købe et sommerhus uden for byen. Sommerhuset er egentlig bare en lille smagsprøve for, at alle ejerskabsbolde bliver kastet op i luften. Med førerløse biler, stigende mobilitet og et 5G netværk hvor man kan arbejde på distancen, så bliver vi sat fri fra industrisamfundslogikken om, at skulle bo midt i byen.

I dag kender de fleste af os knapt nok vores naboer. Den næste generation gider ikke at sidde i et lejlighedskompleks med folk, de ikke kender. Det bliver hele landsbyer, der flytter uden for de store byområder. Der kan de skabe fællesskaber, der sørger for og deler med hinanden.

 

 

Hvorfor er tendensen og lysten til at købe et sommerhus i Danmark pludselig vokset så markant under coronakrisen? Er det en god investering? Hør udsendelsen fra TV2 News med Liselotte Lyngsø og bliv klogere på den voksende sommerhustrend.

 

LÆS OGSÅ: Kan du slappe af? Så lever du luksuslivet. Med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Hvad er du værd i den selvledende arbejdsform?

Hvad ville du sige til en selvledende arbejdsform? Hvor alle var chefer over dem selv og havde frit slag til at bestemme deres egen løn, arbejdstimer- og opgaver?

Abzu er en lille virksomhed på 12 mand – hvor man selv vælger sin arbejdstid og sin løn. Dog skal man lige drøfte det med et par kollegaer først. Abzu har valgt at gøre op med den traditionelle måde at indrette en arbejdsplads på. Her bestemmer alle lige meget, alle har en andel i firmaet, og man vælger selv, hvornår man skal have lønforhøjelse. Inspirationen kommer fra Holland, hvor modellen har opnået stor succes. Den hollandske model er nu så småt nået til Danmark.

 

I et indslag af Go Aften Danmark, kommenterer Liselotte Lyngsø på den nye arbejdsmodel. Bliver det en arbejdsform, der passer bedre til den næste generation på arbejdsmarkedet?

 

Fremtidens arbejdsform er selvstyret

Vi er på vej i en hel ny retning, når det gælder arbejdsmarkedet. Og især, når det gælder ledelse. Vi står overfor en feedbackkrise, hvor ingen rigtig giver hinanden respons længere. Om lidt vil den eneste form for feedback vi får, være på de sociale medier eller fra vores chatbot – som er kodet til at give os ret! Det presser den traditionelle leder ud af billedet, og giver plads til en helt ny model. Nemlig den selvledende model.

I lang tid har ansvaret for alle medarbejderes toppræstationer, kun ligger hos én udnævnt leder. Nu bliver tendensen til at tage ansvar for vores eget arbejdsliv større og større. Vi vil gerne allesammen være med til at bestemme og have ansvar. En arbejdsform af selvstændige teams, der arbejder sammen, selvstruktureret og selvledende begynder at fylde mere og mere i vores arbejdsliv.

 

Men hvad sker der, når vi selv må bestemme, hvor meget vi skal have i løn eller hvor meget vi skal arbejde? Bliver arbejdsmarkedet så fyldt med overlønnede egoister, der udnytter systemet?

Udfordringen med en selvledende model, er den rådgivningsprocess, det vil kræve. Det at skulle samle sig mod til at spørge ens kollegaer, om de også synes, at man fortjener lønforhøjelse. Bare det at skulle bedømme sit eget værd, er for mange en kæmpemæssig udfordring. Den hårdeste chef, man overhovedet kan have, er sig selv. Så det at have en god gammeldags chef, hvis job det er at træffe – lette såvel som svære – beslutninger, bliver pludselig meget mere overskueligt.

 

Er den selvledende model en god idé for fremtidens arbejdsform?

Se indslaget med Liselotte Lyngsø her.

 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Fremtidens transport: et abonnement til det store mobilitetspuslespil

Vi står i begyndelsen af en kæmpe tsunami af forandringer inden for transport. Vores muligheder for at komme hurtigt fra A til B er større end nogensinde før. Vi skal ikke gå særligt langt for at få fat i en bycykel, en bybil, et løbehjul eller en af de utallige andre, grønne og bæredygtige transportmidler, der står til rådighed for os. Alligevel foretrækker rigtig mange stadigvæk trygheden i at have deres egen bil, også selvom de måske kun bruger den i under en time om dagen, og kører det meste af tiden alene. Hvordan kan det være?

Debatten inden for transport handler især om el-løbehjulet. Men er det ikke på tide, at vi kigger på de samlede mobilitetsudfordringer? Nogle synes løbehjul er livsfarlige og kan slet ikke forstå, at de er lovlige. Andre, både yngre og ældre, benytter sig af dem flere gange om dagen og mener i øvrigt at det er christianiacykler med motor, der burde forbydes på cykelstien. I en udsendelse på Go’ Morgen Danmark på TV2, diskuterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø de kontroversielle løbehjul.

 

Bliv klimatosse og styrk dit image

Måden vi hver især transporterer os på giver ofte andre mennesker en fornemmelse af, hvem vi er. Engang var det prestigefyldt at have den fedeste og dyreste bil og offentlig transport var til dem, der ikke havde råd til andet. I dag ser det anderledes ud. Flere og flere prøver at leve så bæredygtigt som muligt og værne om vores klima. Folk, der kører rundt i kæmpebiler symboliserer ikke længere “det gode liv” men bliver omvendt set som skurkene i samfundet. Nu er det dem, der kører elbiler, tager offentlig transport eller cykler, der modtager klapsalverne. Pludselig bliver “drømmen” symboliseret i det, at have tid og overskud til at passe på miljøet i midten af en travl hverdag.

Flere og flere vælger de mere miljøvenlige muligheder inden for transport, men det er stadigvæk langt fra alle, der dropper bilen helt. For selvom idéen om en bybil lyder nem, så skal man stadig både bo og arbejde inde i byen for at bruge den. Man skal også helst være tæt på et “hotspot” eller en ladestander, for at man er sikker på at kunne parkere den. Især det med at bo uden for byen kan blive svært, hvis man gerne vil have adgang til de grønne, bæredygtige muligheder. Så hvordan skaber vi noget, som alle har både tid, lyst og råd til at benytte sig af?

 

Fra ejerskab til adgang med et månedligt abonnement

Vi har allesammen abonnementer af forskellige arter. Vi betaler et, eller flere, faste beløb hver måned for ubegrænset adgang til forskellige goder. Og vi gør det også inden for transport. Vi har cykel-abonnementer, månedskort og green mobility. Hvad nu, hvis vi i fremtiden kunne betale et fast beløb på 750 kr., og til gengæld få fri adgang til alle, grønne transportmuligheder, både inde og uden for storbyerne? Ville vi så droppe privatbilerne? I en fremtid, hvor førerløse biler bliver en realitet, kunne det rent faktisk blive til virkelighed.

 

Debatten om fremtidens el- og selvkørende transportmidler er mere aktuel end nogensinde før. Se udsendelsen fra Go’ Morgen Danmark med Liselotte Lyngsø her, og skab din egen mening om trenden.

Se også hele udsendelsen fra Go’ Morgen Danmark her.

Kosmetiske indgreb: en genvej til ungdom

10 procent danske kvinder har svaret ja til muligheden for at få foretaget kosmetiske indgreb indenfor de næste 10 år. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forestiller sig et tal, som er langt større end 10 procent og forventer desuden, at det ikke kun er kvinderne men også mændene, der vil lave om på deres udseende. 

Vi skal være 20 år resten af vores liv

Vi lever længere og flere vælger at blive på arbejdsmarkedet. Samtidigt har vi en ungdomskultur, hvor de ældre diskrimineres. Især, hvis de ser trætte og gamle ud. Vi skal fungere som 20-årige resten af vores liv, og det forstærker tendensen til at få foretaget kosmetiske ændringer på vores udseende. 

Der er et stigende fokus på, hvordan vi ser ud. Både på de sociale medier men også hvis du sender en ansøgning. Så skal den være med foto eller en lille video af dig selv. Dertil kommer en voksende mængde af influencers, der skaber et kunstigt idealbillede af skønhed og perfektion. Spørgsmålet er om der bliver  plads til de naturligt aldrende på fremtidens arbejdsmarked, eller om flere vil føle sig presset til at ty til det unaturlige. 

Dobbelt tabu

På trods af, hvor mange der får lavet kosmetiske indgreb er det ikke mange, der ønsker at sige det højt – det er fortsat tabu. Pointen er netop, at det skal se naturligt ud, så ingen kan se, at det  ikke er ægte. Det har den bivirkning, at ingen tør sige, at indgreb er grimme eller tager overhånd – for dermed siger man jo til personen, at de kan ses og at de ser unaturlige ud.

Du kan høre mere om tendensen og de tabuer, der følger i kølvandet, i udsendelsen fra TV2 nyhederne den 25/2 2019, med Liselotte Lyngsø.

Fremtidens hjem – hvad er et hjem for dig?

Hvordan vil vi indrette os i fremtidens hjem og hvordan vil det præge måden vi lever, prioriterer og tænker familie på?

“Fremtidens hjem er et billede på menneskets tilbagevenden til de fysiske værdier, hvor vi selv vil skabe vores verden.”
-Liselotte Lyngsø

I IKEAs historiefortælling om hjemmets betydning, finder du fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og andre eksperter som sociolog Emilia Van Hauen og reportagefotograf Jan Grarup, der hver især snakker om, hvad hjem er for dem.

Liselotte Lyngsø kommer med sit bud på, hvad der kendetegner et hjem i dag, og hvor det er på vej til at udvikle sig hen.

 

Se den korte video her og find ud af, hvorfor vores hjem vil blive præget af selvskabte fællesskaber og tænk over, hvad “hjem” betyder for dig.

 

Hvis du vil blive klogere på, hvordan fremtidens hjem kunne komme til at se ud, så læs også artiklen Fremtidens Landsby.

Derfor har Danmark et positivt internationalt omdømme

Det er ekstremt positivt for Danmark at blive nævnt for det gode i det store udland. For når der Googles på Danmark, er det vigtigt, at det er vores kvaliteter, som velfungerende velfærdsstat, der kombineres med frie markedskræfter, der fremhæves. Derfor er det en super god nyhed, når Danmark fremhæves i den amerikanske valgkamp.

Se indslaget i Aftenshowet nedenfor:

Der har aldrig været flere singler – nye fællesskaber vokser frem

Der har aldrig været flere singler, end der er nu. Ifølge Danmarks Statistik er mere end hver tredje voksne dansker single. Og det betyder, at der har aldrig har været flere singler og nye fællesskaber vinder frem.

“Når vi ikke er i kernefamilien, så er vi nødt til at indgå i andre fællesskaber. For det er så vigtigt for os mennesker, at vi ikke sidder alene, men er en del af dedikerede og forpligtende fællesskaber. Så vi vil helt klart se en stigning i, at folk søger sammen på andre måder,” siger Louise Fredbo Nielsen, der er fremtidsforsker i Future Navigator.

Se hele udsendelsen fra TV2 Nyhederne her

 

Sådan ser fremtidens mand ud

Hella Joof og Karen Thisted tager i deres programserie på DR1 rundt i Danmark for at blive klogere på, hvordan den danske mand har det her 100 år efter, kvinderne fik stemmeret. I afsnit 5 er fokus på fremtidens mand.

“Fremtidens mand kræver en revolution, hvor mændene går sammen i bander og opfinder sig selv påny. Fremtidens mand kan være lige, hvad han vil, og når han vil – alt fra økologisk landmand til noget der minder om en kvinde. Men måske allerhelst skal han ville redde verden og kunne noget med sine hænder”, lyder det fra Liselotte Lyngsø.

Se indslaget neden for og bliv klog på fremtidens mand!

 

Derfor stemmer københavnerne på Alternativet

I sidste uge tog Poul Erik Skammelsen igennem det spredte Danmark for at blive klogere på begrundelserne bag valgkrydsene. Han var blandt andet et smut forbi vores hood på Vesterbro, hvor han fik en snak med Mette Sillesen, som er en af de mange københavnere, der satte sit kryds ved Alternativet.

Se udsendelsen fra TV2 Nyhederne her >>

Mette skulle give sit bud på, hvad hun mener ligger til grund for hvorfor Københavnerne stemmer alternativet. Det gjorde hun på ved at forklare, hvordan Alternativet formår at skabe en attraktiv vision, hvor de viser vejen fra “mere paradigmet” til “bedre paradigmet”. Men hun nåede ikke at få forklaret, hvordan hun ser, at partiet er identitetsskabende og bidrager til et opbrud i social status, så den kommer her:

Vi ser en ny social status, som ikke handler om identifikation i materielle ting, men om hvem man er som menneske, og hvad man gør. Status er at være et godt, empatisk menneske, som tager ansvar ikke bare for sit eget liv, men også for sine medmennsker og for kloden. Det handler om fællesskab og det, man skaber sammen. Alternativets seks kerneværdier er empati, generøsitet, mod, ydmyghed og gennemsigtighed, og derfor tapper partiet direkte ind i den nye sociale status. Derfor stemmer københavnerne Alternativet.

Se udsendelsen fra TV2 Nyhederne her >>