Kosmetiske indgreb: en genvej til ungdom

10 procent danske kvinder har svaret ja til muligheden for at få foretaget kosmetiske indgreb indenfor de næste 10 år. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forestiller sig et tal, som er langt større end 10 procent og forventer desuden, at det ikke kun er kvinderne men også mændene, der vil lave om på deres udseende. 

Vi skal være 20 år resten af vores liv

Vi lever længere og flere vælger at blive på arbejdsmarkedet. Samtidigt har vi en ungdomskultur, hvor de ældre diskrimineres. Især, hvis de ser trætte og gamle ud. Vi skal fungere som 20-årige resten af vores liv, og det forstærker tendensen til at få foretaget kosmetiske ændringer på vores udseende. 

Der er et stigende fokus på, hvordan vi ser ud. Både på de sociale medier men også hvis du sender en ansøgning. Så skal den være med foto eller en lille video af dig selv. Dertil kommer en voksende mængde af influencers, der skaber et kunstigt idealbillede af skønhed og perfektion. Spørgsmålet er om der bliver  plads til de naturligt aldrende på fremtidens arbejdsmarked, eller om flere vil føle sig presset til at ty til det unaturlige. 

Dobbelt tabu

På trods af, hvor mange der får lavet kosmetiske indgreb er det ikke mange, der ønsker at sige det højt – det er fortsat tabu. Pointen er netop, at det skal se naturligt ud, så ingen kan se, at det  ikke er ægte. Det har den bivirkning, at ingen tør sige, at indgreb er grimme eller tager overhånd – for dermed siger man jo til personen, at de kan ses og at de ser unaturlige ud.

Du kan høre mere om tendensen og de tabuer, der følger i kølvandet, i udsendelsen fra TV2 nyhederne den 25/2 2019, med Liselotte Lyngsø.

Fremtidens hjem – hvad er et hjem for dig?

Hvordan vil vi indrette os i fremtidens hjem og hvordan vil det præge måden vi lever, prioriterer og tænker familie på?

“Fremtidens hjem er et billede på menneskets tilbagevenden til de fysiske værdier, hvor vi selv vil skabe vores verden.”
-Liselotte Lyngsø

I IKEAs historiefortælling om hjemmets betydning, finder du fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og andre eksperter som sociolog Emilia Van Hauen og reportagefotograf Jan Grarup, der hver især snakker om, hvad hjem er for dem.

Liselotte Lyngsø kommer med sit bud på, hvad der kendetegner et hjem i dag, og hvor det er på vej til at udvikle sig hen.

 

Se den korte video her og find ud af, hvorfor vores hjem vil blive præget af selvskabte fællesskaber og tænk over, hvad “hjem” betyder for dig.

 

Hvis du vil blive klogere på, hvordan fremtidens hjem kunne komme til at se ud, så læs også artiklen Fremtidens Landsby.

Hvis kvinder skal have hjælp til at få børn alene, skal mænd så ikke også?

Se med i Vil du føde mit barn? på DR2 med Liselotte Lyngsø ved at klikke på linket.

 

Derfor har Danmark et positivt internationalt omdømme

Det er ekstremt positivt for Danmark at blive nævnt for det gode i det store udland. For når der Googles på Danmark, er det vigtigt, at det er vores kvaliteter, som velfungerende velfærdsstat, der kombineres med frie markedskræfter, der fremhæves. Derfor er det en super god nyhed, når Danmark fremhæves i den amerikanske valgkamp.

Se indslaget i Aftenshowet nedenfor:

Der har aldrig været flere singler – nye fællesskaber vokser frem

Der har aldrig været flere singler, end der er nu. Ifølge Danmarks Statistik er mere end hver tredje voksne dansker single. Og det betyder, at der har aldrig har været flere singler og nye fællesskaber vinder frem.

“Når vi ikke er i kernefamilien, så er vi nødt til at indgå i andre fællesskaber. For det er så vigtigt for os mennesker, at vi ikke sidder alene, men er en del af dedikerede og forpligtende fællesskaber. Så vi vil helt klart se en stigning i, at folk søger sammen på andre måder,” siger Louise Fredbo Nielsen, der er fremtidsforsker i Future Navigator.

Se hele udsendelsen fra TV2 Nyhederne her

 

Sådan ser fremtidens mand ud

Hella Joof og Karen Thisted tager i deres programserie på DR1 rundt i Danmark for at blive klogere på, hvordan den danske mand har det her 100 år efter, kvinderne fik stemmeret. I afsnit 5 er fokus på fremtidens mand.

“Fremtidens mand kræver en revolution, hvor mændene går sammen i bander og opfinder sig selv påny. Fremtidens mand kan være lige, hvad han vil, og når han vil – alt fra økologisk landmand til noget der minder om en kvinde. Men måske allerhelst skal han ville redde verden og kunne noget med sine hænder”, lyder det fra Liselotte Lyngsø.

Se indslaget neden for og bliv klog på fremtidens mand!

 

Derfor stemmer københavnerne på Alternativet

I sidste uge tog Poul Erik Skammelsen igennem det spredte Danmark for at blive klogere på begrundelserne bag valgkrydsene. Han var blandt andet et smut forbi vores hood på Vesterbro, hvor han fik en snak med Mette Sillesen, som er en af de mange københavnere, der satte sit kryds ved Alternativet.

Se udsendelsen fra TV2 Nyhederne her >>

Mette skulle give sit bud på, hvad hun mener ligger til grund for hvorfor Københavnerne stemmer alternativet. Det gjorde hun på ved at forklare, hvordan Alternativet formår at skabe en attraktiv vision, hvor de viser vejen fra “mere paradigmet” til “bedre paradigmet”. Men hun nåede ikke at få forklaret, hvordan hun ser, at partiet er identitetsskabende og bidrager til et opbrud i social status, så den kommer her:

Vi ser en ny social status, som ikke handler om identifikation i materielle ting, men om hvem man er som menneske, og hvad man gør. Status er at være et godt, empatisk menneske, som tager ansvar ikke bare for sit eget liv, men også for sine medmennsker og for kloden. Det handler om fællesskab og det, man skaber sammen. Alternativets seks kerneværdier er empati, generøsitet, mod, ydmyghed og gennemsigtighed, og derfor tapper partiet direkte ind i den nye sociale status. Derfor stemmer københavnerne Alternativet.

Se udsendelsen fra TV2 Nyhederne her >>

Vi elsker folkekøkkener

TV2 Lorry besøger folkekøkkener i Høje Gladsaxe og interviewer Future Navigators fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen om, hvorfor de fælles kødgryder igen er blevet så populære i diverse folkekøkkener.

Se indslaget hos TV2 Lorry her

Derfor har vi brug for at træne nærvær

Se indslaget med Liselotte i Konta@kt og bliv klogere på hvorfor det at træne nærvær er blevet “det nye sorte”.

Med overgangen til industrisamfundet kom sportscentrene til, fordi vi som konsekvens af mere stillesiddende arbejde fik et behov for at bevæge vores kroppe. På samme måde er det naturligt, at vi med digitaliseringen og en udbredt online livsstil, hvor computere og telefoner bipper og botter hele tiden, har fået et behov for at træne nærvær. Allerede i dag er der mange mennesker, som træner nærvær (mindfulness) flere timer om ugen. I fremtiden kan vi forvente, at sindet bliver noget, vi træner på lige fod med kroppen.

De unge generationer vil finde veje og ritualer til at begå sig med teknologien uden at miste nærværet med deres fysiske omverden. Se i det her lille videoklip hvordan Liselottes 4-årige datter Smila har fundet sin egen metode til at tilkæmpe sig og træne nærvær.