Et hjem i en trang storby? Den skal du længere ud på landet med!

Går du og overvejer at opgradere dit lille og dyre hjem i byen til noget mere rummeligt og luftigt – men længere væk fra byen? Så er du ikke den eneste.

Boligpriserne er helt i top, og især i storbyerne går det heftigt for sig. I København kan en 2-værelses lejlighed købes for samme pris som et kæmpe hus på Lolland. Det er prisen for at bo centralt. Til gengæld får vi så også glæden af at tage bad IMENS vi sidder på toilettet! Smart ikke?

Fortsætter den tendens eller er argumenterne for at flytte til en bedre og billigere beliggenhed ved at blive så gode at trenden vender?

I et indslag på TV News taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan måden – og hvor – vi vil bosætte os, vil udvikle sig fremover.

 

København er nutidens telefonboks

Der er ikke så meget at sige til, at vi gerne vil bo tæt på de steder, vi færdes i dagligdagen. Vores studie, arbejde, børnenes daginstitutioner og så videre. Derfor har det også altid været populært at bo i storbyerne frem for hvor kragerne vender og hvor det tager en krig at komme frem. Nu bliver vi mere hybride end nogensinde før. I løbet af det sidste år har vi stort set alle sammen prøvet at arbejde hjemmefra. Meget tyder på, at flere og flere vil komme til at skulle rykke kontoret ind i deres eget hjem permanent. HSBC har i England besluttet at nedlægge hovedkontoret og tilbyder et skrivebord til to medarbejdere! Det nye arbejdsliv kommer til at ændre vores bosætningsmønstre for altid.


Vi er frie til at vælge et hjem i de omgivelser, vi finder allermest attraktive. Med 5G, digitalisering og teknologi, der udvikler sig i susende fart, bliver det lettere og lettere for os at blive hybride og fleksible. 

Men hvad sker der, når vi ikke længere skal møde fysisk ind på arbejde? Hvordan kommer vores prioriteringer til at se ud for vores hjem, når det skal rumme et fast hjemmekontor, med alt hvad det indebærer?

 

“Det svarer lidt til dengang vi gik fra telefonbokse til mobiltelefoner. I lang tid gik folk stadigvæk ind i boksene for at tale indtil de fandt ud af, at de kunne gøre det lige præcis, hvor de ville!” 

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vi vil stadig have kultur nær vores hjem

Selvom det lyder idyllisk bare at rykke teltpløkkerne op og flytte på landet sammen med alle naboerne og vennerne, så er det ikke kun arbejdspladser og læreanstalter, der trækker. Biografer, koncerter, restauranter – og adgangen til et summende byliv virker magnetisk på de fleste – ikke mindst singlerne.

Når vi flytter ud af byerne er det ikke ensbetydende med, at vi skal til at være landmænd. Der vil opstå lokalpatriotisme og nye bysamfund i mindre skala. Ny teknologi vil desuden gøre os langt nærværende i form af feks hologrammer der kan kramme. Førerløse biler og en evt. turbo forbindelse med hyperloop vil kunne give os fantastiske oplevelser hvor end vi er – og gøre os langt mindre bekymrede for at skulle køre lang vej hjem efter en våd bytur.

Drømmen om en mere bæredygtig livsstil har fået øget appel. Med en voksende deleøkonomi bliver det også nemmere og nemmere. Vi vil indrette os i små lokalsamfund, hvor venner og familie bor dør om dør med hinanden. Hvor alle ikke ejer hver deres snerydder eller trailer, men der altid er én, man kan låne, lige rundt om hjørnet. Eller hvor alle børnene bliver hentet af nabolagets fælles selvkørende bil…

Hvad drømmer du om – bølger eller bilos?

 

Få inspiration til nye bosætningsmønstre i indslaget fra TV2 News med Liselotte Lyngsø lige her.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Post-pandemi: Vi kommer til at feste, kysse og danse til den lyse morgen

I Kina – smittens epicenter – er de allerede på den anden side af den globale pandemi. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har sammen med mange andre fremtidsforskere, skrevet en bog om, hvad vi kan forvente af en post-pandemisk hverdag. I indslaget her, fra TV2 Lorry, giver hun os en kort opridsning af, hvad vi kan glæde os til.

Hvad tør du give hånd på post-pandemi?

Tænk engang at vi for ikke mere end et år siden, helt uden at tænke over det, bare gav hånd til komplet fremmede mennesker. Mennesker, hvis hænder vi ikke på nogen måde kunne vide, hvor havde været siden sidste håndvask. Et år med pandemi og virus i luften har givet os helt nye handlingsmønstre. Gad vide, om vi nogensinde kommer til at give hånd igen? Mon håndtrykket og krammet bytter rolle, så kun de tætteste får æren af den fysiske berøring og krammet bliver den nye formelle måde at hilse på? I en kram kan man jo trods alt holde vejret og undgå berøring med modpartens bakteriebefængte hænder.

Og hvad så med druklegene? Når vi – forhåbentlig – snart får brugt med virus og vacciner er der ingen tvivl om, at fest og farver vender tilbage i stor stil. Det er næsten som om, at det seneste år kan beskrives som en flaske champagne, der bare er blevet rystet og rystet og rystet. Når Danmark bliver åbnet igen, og vi bliver sat fri, vil champagneproppen endelig blive skudt af. Festerne bliver større og vildere, og vi skal danse længe og tæt.

Men måden vi festede på før, har ligesom med alt andet, ikke kunne undgå forandring.

Vi skal vænne os til at spille den individualiserede udgave af beerpong, hvor alle har hver deres kop. Håndspritten er kommet for at blive og øl-bong? Ja, den er so pre-pandemic!

Life-work balance

En anden ting, vi godt kan glæde os til, er vores arbejdsliv. Især, måden det bliver struktureret på i fremtiden. Kontorerne står tomme nu, og det vil de i høj grad blive ved med at gøre. I hvert fald i en arbejdsmæssig forstand. Hvis vi skal beholde dem, vil de blive brugt som sociale samlingsrum, hvor kollegaer kan hente samvær, nærvær og sparring fra hinanden.

Kontoret, i sin traditionelle forstand, uddøde under pandemiens rasen. Til gengæld fik begreber som work-life balance og self-care en helt ny klang. Nu skal vi have life-work balance og arbejdsliv, der er skræddersyede til vores individuelle behov. Vi skal trives på jobs, der sætter pris på det arbejde, vi udfører udfra et kompas fremfor et ur. Og så skal vi især til at have fokus på, hvad vi selv er værd og hvad, vi gerne vil bidrage med.

“Tænk at alle de mennesker passede ind i den samme boks – på det samme skrivebord! Det var da fuldstændig gakket…”

-Liselotte Lyngsø

Vil vi rejse igen? Hopper vi direkte på en flyver så snart vi får muligheden, eller er vi faktisk blevet glade for staycation og Zoommøder? Bliv klogere på verden post-pandemi i indslaget fra TV2 med Liselotte Lyngsø.

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Hjemmearbejde har givet os frie tøjler til at iscenesætte vores arbejdsliv

Coronakrisen sendte tusindvis af medarbejdere fra kontorerne til hjemmearbejde. Det har vist sig at være en stor succes, og mange leger med tanken om fuldstændig at droppe de fysiske kontorer, også efter pandemien er overstået.

 

Spørgsmålet er, hvem det kommer til at gavne mest? Chefen, der ikke længere skal stå med en dyr kontorleje? Eller medarbejderen, der undgår travle, trafikerede morgener og uoplagte arbejdstider? Det diskuterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, økonomi korrespondent Casper Schrøder og vært Nina Munch-Perrin i programmet “Råd  til Corona” på Dr1. Her taler direktøren af Netcompany, André Rogaczewski, desuden om, hvem hjemmearbejde har gavnet mest i hans virksomhed.

 

Fra autopilot til værdigt arbejde

Under corona har hver tredje dansker måtte skifte jakkesættet ud med pyjamassen og indrette sig i helt nye omgivelser – nemlig deres eget hjem. I private virksomheder, har hver tredje medarbejder arbejdet hjemmefra. I kommunerne har det været hver femte. Selv i regionerne, der rummer hospitalerne, har hver trettende medarbejder været hjemsendt. I staten hver anden. Alle, der har kunne løse deres opgaver hjemme, har også gjort det.

Vi har allesammen været på prøve under den globale pandemi. Vi er det stadigvæk. Hjemmearbejde har været en af de mest omfangsrige prøvelser. Og vi er blevet langt klogere på feltet. Vi har opdaget, hvad der fungerer i den virtuelle verden, og hvad der ikke gør. Hvilke opgaver, der kan afvikles online. Hvilke der er helt umulige at løse uden fysisk tilstedeværelse. Vores udforskende tilgang til det digitale rum har bragt os langt. Det har åbnet op for muligheder, vi aldrig havde drømt om, kunne lade sig gøre i vores arbejdsliv.

Arbejdsmarkedet er blevet revolutioneret. Der er ingen tvivl om, at hjemmearbejde er kommet for at blive. Også på den anden side af pandemien. B-mennesker får lov til at arbejde om aftenen, A-mennesker om morgenen. Der står ikke et kontor og venter på, at vi stempler ind kl. 9 og ud kl. 17 længere. Men det er ikke kun fleksible arbejdstider, der er attraktivt ved distancearbejde. Pludselig bliver vi “tidsejere”. Vi har fået frie tøjler til selv at opbygge og indrette vores arbejdsliv. Designe det alt efter hvor, hvornår og hvordan vi har lyst til at arbejde. Det giver os mere rum til at tænke over, hvad det egentlig er, vi laver, hvorfor det er vigtigt for os og hvad vi kan gøre for andre.

 

Kan man forene fællesskab og hjemmearbejdspladsen?

Lige nu fungerer hjemmearbejde rigtig godt. Smittetallene er højere end de nogensinde har været før i Danmark. Derfor passer det os fint ikke at skulle blande os i utallige smittekæder ude på arbejdspladserne. Men hvad vil der ske med det sociale aspekt af arbejdslivet, når vi får en vaccine og gerne må mødes fysisk igen? Hvad kommer vi til at gå glip af, hvis vi stadigvæk sidder hver for sig?

At skabe en tillidsfuld relation kræver mere end bare ord. Et vaskeægte håndtryk, kemi og øjenkontakt er nøgleord, der ikke kan ske virtuelt – endnu! Man kan ikke kigge ind i et kamera og samtidigt kigge sin kollega ind i øjnene. Rent teknologisk er vi ikke et sted, hvor vi kan gøre hjemmet til vores eneste arbejdsplads. Vi har stadigvæk brug for samtale, bekræftelse og feedback. Og den kan vi kun hente fysisk. Fremtidens arbejdsplads bliver som minimum tredelt – med tre forskellige formål. Den fælles arbejdsplads til torsdagsbar (fredag bliver national hjemmearbejdsdag), nærvær og socialisering. Hjemmet til løsning af opgaver der kræver fordybelse og ro. Og så bliver der skabt pop-up kontorer i nærområdet hvor vi kan lave møder og lære nyt – uden at pendle tredive kilometer for at sparre med kollegerne..

 

Hjemmearbejde – bedst for dig eller bedst for chefen?

Spørger man chefer og medarbejdere, har hjemmearbejde klart været et hit hos medarbejderne. Det bliver et kæmpe konkurrenceparameter for cheferne at tilbyde arbejdspladser med fleksible tider og mødesteder. 

De virksomheder, der afhænger af globale kontakter,  har haft flest bekymringer under pandemien og har været tvunget ud i radikal innovation. De har skulle revurdere hele deres salgsplan, messebesøg, mv. Omstrukturere hele deres måde at promovere virksomheden på. Selvom det har krævet nye strategier, har det også skubbet industrien i en ny og mere bæredygtig retning. Hybride, digitale løsninger, vil fremover erstatte en behovet for at flyve mange tusinde kilometer om året.  

Vidste du, at begrebet ‘hjemmearbejde’ faktisk allerede dukkede op i 90’erne, og at vi har en national hjemmearbejdsdag? Det kan du høre mere om i programmet ‘Råd til corona’, med Casper Schrøder, Nina Munch-Perrin og Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

10 jobs der kunne blive dine

Hvilke nye jobs kan du forestille dig, der kommer i fremtiden?

Drømmer du om at blive etikarkæolog eller chatfluffer? I takt med at vores arbejdsmarked ændres i turbofart, får gamle, stolte erhverv nyt indhold, og helt nye arbejdsopgaver dukker op. 

Opbrud der leder til nybrud

Under coronakrisen har både virksomheder og medarbejdere fået øjnene op for, at man ikke altid behøver at skulle fysisk ind på jobbet for at kunne lave sit arbejde. Og den tendens vil fortsætte.

Undersøgelser fra både ind- og udland viser, at vi drømmer om et liv, hvor arbejdet ikke fylder det hele. Vi vil selv bestemme hvor, hvornår og hvordan vi vil arbejde. Vores tid skal være noget, vi selv er herre over. Vi gider ikke at være tidsslaver, og samtidig hungrer vi efter fællesskaber, der giver os god feedback og opmærksomhed. Vi er blevet til socialt orienterede individualister.

Det vil skabe rift om at få job i virksomheder, der tilbyder et et udviklingsrum der rummer begge dele. Og som arbejdsgiver vil det blive en stor udfordring at navigere i.

“For lederne bliver det et kæmpe puslespil at få arbejdsopgaver, personligheder, livsvilkår og hjemlige rammebetingelser til at gå op i en højere enhed. Uden at gå på kompromis med onboarding, sikkerhed, fornyelse, brand, feedback og virksomhedskultur.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Maskinerne bliver langt dygtigere. Men de bliver ikke DIG!

Maskinerne vil komme til at overtage og automatisere en lang række af de jobs, vi kender fra særligt service og produktionsbranchen i dag. Men det betyder ikke, at vi kan trække stikket til arbejdsmarkedet – vi får bare travlt med andre ting. 

Selvom maskinerne vil kunne hjælpe os på næsten alle områder, så bliver de kun gode til netop at være maskiner. De vil give os frihed og tid til at skabe mere værdi og indhold i vores arbejde. Nemlig ved at sætte det medmenneskelige, etiske og visionære i centrum. Vi vil blive løftet af maskinerne, og derved blive i stand til at gøre nogle endnu vildere ting, med større rækkevidde end tidligere.

 

Du bliver nybegynder igen og igen

Når du kigger dig omkring i samfundet, er det let at blive møgirriteret over alt det, der ikke spiller. I stedet skal du tænke gudsketak og lov! Så er der da fortsat en masse jobmuligheder, som jeg kan kaste mig ud i. Vi kommer til at kigge os tilbage og tænke: hold da helt op, hvor var der meget rod dengang i 20erne! Klimaforandring, trængsel, ungdomsangst, integration af flygtninge, det værdige børne- og ældreliv, dårligt indeklima og uhelbredelige sygdomme, osv. Små og store benspænd i hverdagen vil alle, med tiden, blive til fremtidens jobbeskrivelser. 

Nye forventninger, livsstile og samfundsudfordringer vil generere jobs, som ingen havde set komme, dengang de tog deres uddannelse, i deres spæde ungdom. Derfor skal vi forberede os på at være nybegyndere mange gange i løbet af livet.

De klassiske professioner vil blive ændret. Revisorarbejdet vil blive erstattet af mønstergenkendende algoritmer. I stedet vil din revisor skabe værdi ved at gøre dit liv til en god investering. Flytte dig fra dumme lån og dårlige beslutninger på den korte bane, til at satse på aktiver på den lange bane. Derudover bliver de ansvarlige for, at de forslag maskinen kommer op med, holder og er til at forstå. Kasseekspedienterne bliver erstattet af hyggespredere i ulvetimen, måltidsinspiratorer og trendspottere. Så det at handle ind i den fysiske verden fortsat bliver mere inspirende og givende end online.

10 jobs født af pandemien 

 

 

Lyt med, når Liselotte Lyngsø fortæller om 10 nye jobs, vi kan glæde os til at opdage i fremtiden.

Du kan også læse om fremtidens jobs, i denne artikel fra Ekstra Bladet. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Bæredygtig bundlinje #4: Fra rejsedestination til krigsallieret

I fremtiden vil vi vælge vores rejsedestination med omhu. Barcelona, Paris og Rom bliver ikke længere blot populære feriebyer – nu er de også krigsallierede. Verden skal heldigvis ikke være lukket ned for evigt, men vores måde at opleve den på bliver komplet anderledes på den anden side af pandemien.

 

Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder skal tage med sig ud af coronakrisen. Tror hun, at den grønne omstilling stadig vil have plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Nysgerrigheden for andre kulturer er større end nogensinde før  – og den er kommet for at blive

For mindre end et år siden var det muligt at stå foran Trevi-fontænen i Rom på tre timer og trehundrede kroner. Stort set hele verden var til fri ferie-afbenyttelse 24/7, 365 dage i året. Nu er verden reduceret til et atlas af isolerede brudstykker. Og afstanden mellem dem har aldrig virket større.

Landegrænserne er lukkede. Men vores interesse for andre lande aldrig været støre.

Forhåbentlig kan vi snart få lov til at stige ombord på et fly igen og være i Rom 3 timer efter. Men det bliver ikke med samme intention, som for mindre end et år siden. Vores rejsementalitet er blevet vendt 180 grader. Rom bliver ikke længere blot hovedstaden i Italien – landet med det overdådige køkken og fantastisk vin. Vores rejser til Italien, Spanien, Frankrig og enhver anden rejsedestination, vi plejede at feriere i, vil blive opfattet med helt nye øjne. Og vores rejser bliver bestemt ikke rutineprægede, uovervejede eller tilfældige længere. For vi vil have været igennem en krig – side om side med vores rejsedestination!

 

“Vi vil opleve en form for global forbundethed, hvor vi vil tale sammen, og vi vil have det tilfælles, at vi har været i den samme krig.” 

-Liselotte Lyngsø.

 

Fra business til bleasure

Fremtidens rejse bliver med et langt større fokus på, hvad den skal gøre for os som mennesker. Hvordan kommer rejsen til at rykke os, hvilke nye erfaringer kommer vi hjem med?

Under Covid-19 har vi oplevet, hvor let det egentlig var at digitalisere en hel arbejdsplads. Tusindevis af kontorer står tomme. De tilhørende medarbejdere sidder rundt omkring og arbejder på diverse co-working spaces, caféer eller derhjemme. Og hvad så med forretningsrejsen? Hvad skal der mon blive af den?

Selvom verden er lukket ned, besøger vi stadig hinanden på tværs af landegrænser – bare virtuelt. Den klassiske forretningsrejse skal gentænkes fulstændig, hvis den skal overleve i det samfund, vi kommer ud til på den anden side af pandemien. Sender vi en medarbejder til Tyskland, bliver det ikke kun med arbejdet som prioritering. Solide, tillidsfulde møder og mindeværdige oplevelser kommer også i fokus.

 

Oplevelsesbranchen skal være med til at sætte rammerne for fremtidens rejsedestination. Vi er hudsultne som aldrig før og vi savner at møde hinanden. Verden kommer heldigvis ikke til at være gået i stå for evigt. Når hjulene igen drejer rundt, vil den rejse og krig, vi alle har været igennem, på vores eget lille brudstykke på atlasset, blive et samlingsbånd på tværs af lande og kulturer.

 

Du kan høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Bæredygtig bundlinje #3: Fra samfundssind til samfundsvind

Det er tid til at få gang i hjulene igen i oplevelsesøkonomien – og med helt nye features! Læs med og find ud af, hvordan vi går fra samfundssind til samfundsvind.

 

I Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder i oplevelsesindustrien skal tage med sig ud af både første og anden bølge af coronakrisen. Vil den grønne omstilling stadig have plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Lad os nu ikke presse citronen!

Covid-19 er en gevaldig mavepuster for virksomhederne rundt i verden. Nogle har måtte fyre en masse medarbejdere. Andre har været nødt til at lukke helt ned. Og selvom anden bølge af pandemien brager derudaf i det kolde efterår, skal vi alligevel forsøge at komme i gang igen. Derfor er feriepenge, og en lille slat ekstra SU, blevet delt ud i samfundet. Og derfor er det på tide, at virksomhederne lægger en ny slagplan for, hvordan de skal komme bedst ud af krisen.

Det ligger lige til højrebenet at frygte, at ansatte kommer til at løbe dobbelt så hurtigt under genopbygningen af samfundets virksomheder. Meget er gået tabt under nedlukningen, og nu er det bare om at få det skovlet ind igen. Men hvad nu, hvis vi tænkte i helt andre baner, end at presse vores medarbejdere helt ud til kanten? Hvad ville der ske, hvis vi ikke bare gik tilbage til måden, vi altid har gjort tingene på, men begyndte at tænke i helt nye baner?

 

Fra kvantitetsbuffet til kvalitetsbuffet

ALLE er pressede, og vi er tvunget til at tænke alternativt. Hoteller stiller værelser, der alligevel står tomme, til rådighed for folk i karantæne og sundhedspersonale, der ikke kan tage hjem. Vores samfundssind er blevet boostet. Stort set alle i restaurationsbranchen udbyder nu også takeaway. Alkoholproducenter er blevet en del af håndspritsindustrien! Det er innovation i en nøddeskal, og det er den slags tænkning, vi skal genåbne og genskabe vores virksomheder og samfund med.

Vi skal i gang med at brainstorme på, hvad vi skal bruge de tomme kontorlokaler til, efter at langt flere begynder at arbejde hjemme. Eller hvad, vi skal bruge de ekstra penge på, når vi ikke behøver at leje kontorer længere. Måske skal alle medarbejdere have et abonnement til Joes & Cos, hvor de får adgang til alle co-working spaces?

For hotel- og restaurationsbranchen bliver tiden efter Covid-19 en kærkommen lejlighed til at tænke ud af boksen. Buffeten har i lang tid været en stor kilde til madspild. Nu er den også corona UVENLIG! Der går ikke længe, før synet af en buffet vil få alle gæster til at løbe skrigende bort. Spørgsmålet er, hvad der skal erstatte den? Skal fremtidens hotelgæster styre hele deres ophold på en app? Så kan de købe behandlinger, lave tilkøb og bestille mad, helt uden at skulle røre ved andet end deres eget tastatur.

 

Hvilke nye anvendelsesformer kan du se for din virksomhed? Og hvorfor er det så vigtigt at invitere kunder og leverandører med ind i skabelsesprocessen?

 

Se videoen med Liselotte Lyngsø, om hvordan vi går fra samfundssind til samfundsvind.

 

Du kan høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtidsforskere: Det vil krisen ændre for evigt

Mens verden kæmper med coronakrisen, er det vigtigt for al verdens fremtidsforskere at forholde sig til den næste horisont. Det kan hjælpe med at sikre, at de beslutninger, vi træffer, ikke blot bliver fundamentet for et nyt sæt problemer på længere sigt. Vi skal forstå de udfaldsscenarier, der kan opstå efter krisen. Så vi kan planlægge og forberede os på morgendagens muligheder. Læs med, så du kan tilpasse dig de nye muligheder, risici og udfordringer, der kan opstå, når en post-pandemisk verden udfolder sig.

 

Liselotte Lyngsø har, sammen med 24 andre fremtidsforskere, været med til at skrive bogen “Aftershocks and Opportunities – Scenarios for a Post-Pandemic Future”.

Scenarier for en post-pandemisk fremtid

Fast Future har inviteret forfatterne til at bidrage med provokationer, der tager den offentlige diskurs ud over den aktuelle debat. Bogen reflekterer over, hvordan vi kan skabe en tryg og mere bæredygtig verden, udover teststrategier, personligt beskyttelsesudstyr, lockdown-politikker, vaccination og økonomisk støtte.

En krise er et ideelt tidspunkt til at nulstille vores tænkning. Det giver os mulighed for at prøve nye ideer af. På den måde, kan vi skabe grundlaget for fremtiden. En fremtid, som forfatterne mener kan blive mere retfærdig, inkluderende, gennemsigtig og bæredygtig for nogen. Men som også risikerer at gøre kløfterne mellem rig og fattig og kvinder og mænd større. Alt handler om hvordan krisen gribes an.

 

Fire kernetemaer

I bogen præsenteres indsigtsfulde og handlingsorienterede ideer og provokationer fra fremtidsforskerne. Der dannes grundlag for forskningen af mulige scenarier og udviklingsveje på tværs af fire centrale domæner. Nemlig politikere, forretningsledere, civilsamfundets aktiviteter og vigtigst af alt, de helt almindelige borgere:

Kritiske skift – Bogens første tema undersøger udviklingen af vores kollektive tænkning som et resultat af pandemien.

Samfund og socialpolitik – I bogens andet tema, undersøges mulighederne for samfundets struktur og infrastruktur, når vi skal tackle udfordringer. Både de eksisterende og vedvarende såvel som de nye, der er opstået gennem krisen. Hvordan skaber vi en dagsorden for, hvad der kan udvikles i den “nye normal”?

Regering og økonomi – Tredje tema vurderer, hvordan regeringer kæmper og skal kæmpe mod udfordringerne og konsekvenserne af balancen mellem sundhed og økonomisk beskyttelse. Hvordan ser genopretningen af et samfund under og efter en pandemi ud?

Forretning og teknologi – Sidste tema skitserer muligheder for forretningers brug af teknologi. Temaet udforsker, hvordan vi kan løse kritiske spørgsmål fra pandemien og danne grundlaget for fremtiden på tværs af sundhed, uddannelse, sociale strukturer, handel og design af vores organisationer.

 

Pandemien giver os en fantastisk mulighed for at eksperimentere med morgendagens verden. Hvilke områder i livet kan ændre sig for evigt? Læs fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs kapitel: ”Et laboratorium for fremtiden”.

Eller se denne video, hvor Liselotte Lyngsø forklarer sit kapitel i bogen “Aftershocks and Opportunities – Scenarios for a Post-Pandemic Future”.

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Bæredygtig bundlinje #2: Teknologisk udvikling ændrer forretningsmodellerne

Maskiner og teknologisk udvikling har fået et kick under corona. Hvordan skal vi integrere det i vores forretningsmodeller?

I Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder skal tage med sig ud af både første og anden bølge af coronakrisen. Får den grønne omstilling stadig en plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Giv maskinerne det grove, så vi kan lave det sjove

Teknologisk udvikling buldrer og brager under Covid19. For eksempel udvikles der monitoreringssystemer, smarte bygninger og smarte samfund. Alle, der er designet til at måle på folk hele tiden. De måler på vores mentale og fysiske helbred. Hvad der motiverer os – hvornår vi bliver begejstrede. Førhen brugte vi spørgeskemaer til at tage temperaturen på samfundet. Om lidt bliver vores mening noteret så snart vi er ude af biografsalen.

En teknologisk vej til at holde øje med samfundets tendenser skaber helt nye og anderledes forretningsmodeller. I lang tid har de fysiske butikker lidt på grund af onlineshopping industrien. De kan tilbyde os alle størrelser, billigere priser og muligheden for at købe nyt, helt uden at stå ud af sengen. Nu sker der en kæmpe teknologisk udvikling. Overvågning vil betyde, at butikker vil blive belønnet for at sælge os varer – uanset om vi køber det direkte fra forhandleren, eller om vi går hjem og shopper det billigere online. Den nye forretningsmodel vil igen gøre det rentabelt at lave god kundeservice.

Under corona har mange butikker måtte dreje nøglen om, fordi alt har været lukket og vi har måtte blive hjemme. Selv nu, efter samfundet er åbnet op igen, sender vi dagligt tusindevis af medarbejdere hjem, så snart de får en snært af forkølelse. Menneskets utilregnelighed har givet os et wake-up call. Derfor er det måske en bedre forretningsmodel at have robotter til at gøre det grove, kedelige fysiske arbejde? Så kan vi mennesker få lov til alt det sjove. Det, som kræver menneskelige færdigheder.

 

Hvad skal det gøre ved vores samfund, at vi har lukket alle fremmede ude af landet? Kommer det til at gå udover vores loyalitet overfor udenlandsk arbejdskraft?

Se med, når Liselotte Lyngsø giver sit bud på, hvad små og mellemstore virksomheder i oplevelsesindustrien skal tage med sig ud af coronakrisen.

 

Du kan også høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Bæredygtig bundlinje #1: Fra just in time til just in case

I Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder skal tage med sig ud af coronakrisen. Tror hun, at den grønne omstilling stadig vil have plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Fra global til lokal, bæredygtig og robust

Det er ikke længe siden, at en oversøisk leverandør var både den nemmeste og billigste mulighed for virksomheders produktion. Men så kom corona, og afstanden mellem Asien og Europa kom til at virke større end nogensinde før. I USA blev det umuligt at finde en brudekjole, fordi 80% af dem produceres i Kina. Tusindevis af virksomheder var på vej i afgrunden. Det globale netværk var ved at falde fra hinanden. Nu er det er alt for usikkert at være afhængig af en global leverandør. Derfor, har vi måtte lægge vores lid til lokal produktion.

Den lokale produktion har ikke kun sat gang i maskinerne herhjemme. Også fantasien og de faglige grænser er blevet udfordret og overtrådt. Da vi var tæt på at løbe tør for håndsprit, udvidede lokale alkoholproducenter deres ekspertise til håndspritsproducenter. Og der er stort set ikke én eneste restaurant, der ikke tilbyder take-away og hjemmelevering længere. Virksomhederne har været under stort pres. Men de er også blevet presset til at afprøve nye muligheder, idéer og løsninger af. Løsninger, der danner vejen for en mere bæredygtig og nytænkende forretningsmodel.

 

Staycation og hjemmekontorer

Vi var ikke vilde med tanken om ikke at komme på den årlige charterferie til Tenerife eller på interrail rundt i Europa. Vi har alle måtte ofre mange af vores udenlandske ferieplaner i sommeren 2020. Det har dog åbnet manges øjne for, hvad man kan få ud af at blive i nærområdet. Sommerhussalget er steget helt enormt. Derudover er utallige af kampagner er blevet lanceret, for at prøve at få folk til at gå på opdagelse i egen by. Tanken om en staycation lyder måske ikke så dumt alligevel – især hvis vi skal skabe en bæredygtig fremtid.

Men det er ikke kun ferierne, vi er blevet villige til at holde herhjemme. Vi er nemlig helt vilde med at arbejde uden for kontorene. Om det er derhjemme, på det lokale co-working space eller på vores yndlingscafé. Der sidder hundredevis af digitale nomader rundt omkring i byerne og arbejder. Virksomhederne får ikke lov til at gå tilbage til firkantede kontorer og 9-17 arbejdertider. Deres opgave bliver at skabe den mest attraktive arbejdsplads og de fedeste rammer for deres ansatte. Og det giver også kontorudlejerne en ny udfordring – de skal tænke i nye baner og hjørnekontorene skal have en helt ny funktion.

 

 

Hvorfor er det vigtigt at være en del af et innovativt partnerskab som virksomhed i fremtiden? Se med, og hør hvorfor Liselotte Lyngsø mener, at lokale netværk bliver centrale i arbejdet for at sikre robusthed og forsyningssikkerhed.

 

Du kan også høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtidens distancearbejde: hjemmekontorene fortsætter

Hvad skal vi forvente af fremtidens arbejdspladser efter coronakrisen? Vil distancearbejde fortsat være et hit? Måske ligefrem en dealbreaker?

 

Lige om lidt vi ikke længere have work-life balance men life-work balance. Hør hvorfor, i udsendelsen fra TV2 news, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, taler om fremtidens arbejdsliv.

 

Distancearbejde har været under opsejling længe

Der er ingen tvivl om, at vi alle har måtte hakke en hæl og klippe en tå, for at få hjemmearbejdet til at fungere under corona lockdown. Med børn og husdyr susende om ørene på os, har vi måtte tilpasse os et arbejdsliv på distancen – væk fra kontoret. Mange skulle vænne sig til de nye omstændigheder i starten, men så var det som om, der skete noget. Vi begyndte at slappe mere af. Arbejdet var ikke længere nødvendigvis i toppen af vores prioriteringsliste. Tid til familie, venner og ikke mindst os selv kom i fokus. Pludselig var det ikke længere slemt at skulle arbejde hjemme, for der spillede arbejdet ikke en så stor rolle, som det ellers ville have gjort på kontoret.

Udviklingen af distancearbejde har været opsejling længe. Forbes sagde allerede i februar, at hvis man skal have fat i fremtidens talenter, så skal man kunne tilbyde dem at arbejde hvor og hvornår de ville. Hos transportvirksomheden Über, kan du blive hyret og arbejde, helt uden nogensinde at møde din chef. Folk har arbejdet på distancen i lang tid, men under coronakrisen har mange flere virksomheder for alvor åbnet øjnene for de muligheder, det giver.

 

Bagsiden af medaljen

Selvom distancearbejde kan give os mulighed for at sætte vores egne behov over vores arbejdes, så er der også nogle udfordringer, der skal tages stilling til. Hvordan skaber man for eksempel tillid mellem fremmede mennesker, der snakker sammen online? Er tillid ikke noget, man skaber over tid og ved kropssprog og øjenkontakt? Og så forestil dig at skulle skabe nye koncepter og være kreativ sammen med mennesker, der ikke er fysisk til stede! Det kan være svært at tænke ud af boksen og være innovative sammen, hvis man ikke har et fælles, fysisk samlingspunkt at forholde sig til.

Og hvad med magtpolitik? Vi vil gerne bevise vores værd og have mulighed for at arbejde os op ad karrierestigen. Spørgsmålet er, hvordan vi skal gøre det, hvis vi ikke længere viser vores ansigt på kontoret og overfor vores chef?

“Magtpolitik handler om at blive forfremmet. Det handler om at være synlig og blive set. Det kan være svært at hæve flaget, hvis man sidder hjemme i stuen med et barn på skødet.” 

-Liselotte Lyngsø. 

 

Et arbejdsmarked, skræddersyet til DIG

Selvom der findes ulemper ved distancearbejde, så vil det fortsat bredde sig ud til mange flere virksomheder. Det, at vi kan få lov til selv at balancere vores arbejds- og privatliv er kommet for at blive. Vi kan selv bestemme, hvilket liv vi gerne vil have og designe det udfra vores individuelle behov. Er vi B mennesker kan vi arbejde om aftenen. Arbejder vi bedst i levende omgivelser kan vi tage på et co-workingspace eller vores yndlingscafé. Det vil revolutionere ferieplanlægningen, at vi pludselig kan arbejde hvor som helst og når som helst. I stedet for at vores arbejde definerer vores liv, vil vores liv komme til at definere vores arbejde.

Vi går en spændende digital fremtid i møde. Monitorering og kameraer vil afskaffe referaterne, som ingen alligevel læser og alligevel vil ingen glemme, hvad der er blevet talt om. Virtual reality muliggør, at vi kan udvikle projekter og løse problemstillinger, uden overhovedet at forlade det rum, vi sidder i.

 

Pop-up kontorer, øget fleksibilitet og en hel ny præstationskultur. Hvad får virksomhederne og medarbejderne egentlig ud af fremtidens distancearbejde? Hør hele indslaget med Liselotte Lyngsø her.

 

 

LÆS OGSÅ: “Work life balance efter corona”, fra Gjensidige med Liselotte Lyngsø. Der kan du læse endnu mere om det privat- og arbejdsliv, vi går i møde efter corona.

 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.