Fremtidens transport: et abonnement til det store mobilitetspuslespil

Vi står i begyndelsen af en kæmpe tsunami af forandringer inden for transport. Vores muligheder for at komme hurtigt fra A til B er større end nogensinde før. Vi skal ikke gå særligt langt for at få fat i en bycykel, en bybil, et løbehjul eller en af de utallige andre, grønne og bæredygtige transportmidler, der står til rådighed for os. Alligevel foretrækker rigtig mange stadigvæk trygheden i at have deres egen bil, også selvom de måske kun bruger den i under en time om dagen, og kører det meste af tiden alene. Hvordan kan det være?

Debatten inden for transport handler især om el-løbehjulet. Men er det ikke på tide, at vi kigger på de samlede mobilitetsudfordringer? Nogle synes løbehjul er livsfarlige og kan slet ikke forstå, at de er lovlige. Andre, både yngre og ældre, benytter sig af dem flere gange om dagen og mener i øvrigt at det er christianiacykler med motor, der burde forbydes på cykelstien. I en udsendelse på Go’ Morgen Danmark på TV2, diskuterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø de kontroversielle løbehjul.

 

Bliv klimatosse og styrk dit image

Måden vi hver især transporterer os på giver ofte andre mennesker en fornemmelse af, hvem vi er. Engang var det prestigefyldt at have den fedeste og dyreste bil og offentlig transport var til dem, der ikke havde råd til andet. I dag ser det anderledes ud. Flere og flere prøver at leve så bæredygtigt som muligt og værne om vores klima. Folk, der kører rundt i kæmpebiler symboliserer ikke længere “det gode liv” men bliver omvendt set som skurkene i samfundet. Nu er det dem, der kører elbiler, tager offentlig transport eller cykler, der modtager klapsalverne. Pludselig bliver “drømmen” symboliseret i det, at have tid og overskud til at passe på miljøet i midten af en travl hverdag.

Flere og flere vælger de mere miljøvenlige muligheder inden for transport, men det er stadigvæk langt fra alle, der dropper bilen helt. For selvom idéen om en bybil lyder nem, så skal man stadig både bo og arbejde inde i byen for at bruge den. Man skal også helst være tæt på et “hotspot” eller en ladestander, for at man er sikker på at kunne parkere den. Især det med at bo uden for byen kan blive svært, hvis man gerne vil have adgang til de grønne, bæredygtige muligheder. Så hvordan skaber vi noget, som alle har både tid, lyst og råd til at benytte sig af?

 

Fra ejerskab til adgang med et månedligt abonnement

Vi har allesammen abonnementer af forskellige arter. Vi betaler et, eller flere, faste beløb hver måned for ubegrænset adgang til forskellige goder. Og vi gør det også inden for transport. Vi har cykel-abonnementer, månedskort og green mobility. Hvad nu, hvis vi i fremtiden kunne betale et fast beløb på 750 kr., og til gengæld få fri adgang til alle, grønne transportmuligheder, både inde og uden for storbyerne? Ville vi så droppe privatbilerne? I en fremtid, hvor førerløse biler bliver en realitet, kunne det rent faktisk blive til virkelighed.

 

Debatten om fremtidens el- og selvkørende transportmidler er mere aktuel end nogensinde før. Se udsendelsen fra Go’ Morgen Danmark med Liselotte Lyngsø her, og skab din egen mening om trenden.

Se også hele udsendelsen fra Go’ Morgen Danmark her.

Keynote til rådgivere indenfor bo- og byggemønstre – hvordan vil vi indrette os?

Kalder fremtidens rådgivere! Der ligger et kæmpe potentiale i at tænke ud af boksen hvis du er en af dem, der skal rådgive om førerløse biler, forpligtende fællesskaber og selvforsørgende landsbyer.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø inspirere FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) med hvilke trends, vi kommer til at se indenfor fremtidens rådgivning.

 

Kombiner trends og kig efter skift i måden vi “plejer” at indrette os på

For at mestre fremtidens rådgivning må rådgivere, for det første, betragte tendenserne uden at ryste på hovedet i benægtelse. Vi må have et åbent sind og tænke “interessant, spændende”, når vi hører om de udviklinger, vi vil kunne komme til at opleve i den nære fremtid. Dernæst skal vi tænke forud, og kombinere tendenserne i et større perspektiv.
Den første udvikling, vi kan forvente i fremtiden er, at boligpriserne i de større byer vil stige mere og mere. Det vil derfor blive sværere for mennesker med en normal indkomst at blive boende i byerne, og derfor vil de flytte længere væk fra centrum. Heldigvis følger der en masse andre trends med som vi må benytte os af til at skabe nye, og måske bedre, boligløsninger. Allerede nu, bevæger udviklingen indenfor førerløse biler sig i topfart. Grunden til, at mange gerne vil bo inde i storbyerne er fordi, det er centralt og der er ikke langt fra A til B. Dem, der bor lidt udenfor byen bruger en masse penge og tid på enten at køre og finde parkeringsplads, eller på at tage offentlig transport. Med førerløse biler kan vi blive kørt ind til byen, og sende bilen hjem på vores egen parkeringsplads igen når vi er fremme. Hvis vi sidder i et vigtigt møde, og vores barn skal hentes hjem fra skole, får vi bare bilen til at hente! Ved at kunne komme fra A til B uden selv at skulle sidde bag rattet, vil vi få en masse ekstra tid, som vi kan bruge på at arbejde eller hjælpe vores børn med deres lektier på vej til skole. Og så virker den ekstra transporttid ind til byen lige pludselig ikke så slem.

 

Hvad siger du til deleøkonomi med dine naboer?

Den nye generation er vokset op midt i teknologiens opblomstring. Mange af dem bruger deres fritid på gaming, hvor de bygger huse og byer i en virtuel verden, fyldt med utallige muligheder. De kommer bestemt ikke til at acceptere en betonbolig i udkanten af København. Ligesom i deres videospil, vil de skabe deres helt egne landsbyer, med korte distancer mellem alt, hvad de behøver. Supermarkeder, venner, familie, skoler mm. Man bor side om side med folk, man selv har valgt, og i et fællesskab, som gavner alle på kryds og tværs. Her vil man ikke længere have ejerskab, men i stedet adgang til hinandens goder, både materielt og kompetencemæssigt. Måske har naboen en bil, som du låner i ny og næ og til gengæld er du en dygtig advokat, som hjælper dem når de har brug for det.

 

Lyt til hele oplægget, hvor Liselotte Lyngsø fortæller meget mere om, hvordan vi skal rådgive i en fremtid med forpligtende fællesskaber, selvforsynende landsbyer og hjemmehospitaler.

 

LÆS OGSÅ: Hvad vil du bruge tiden på når rattet kan slippes?

Du skal ikke være MERE leder – du skal være BEDRE leder

Den store sparekniv ligger i lederens hånd. Men der er ingen der har bedt dig om at bruge den til at begå harakiri. Det store problem i den offentlige sektor er at de ansatte bliver bedt om “at gå fra mere til mindre”. Dvs. de skal arbejde mere, levere mere – men for færre ressourcer. Det er ikke nogen supermotiverende hverdag at stå op til. Og det er et tegn på, at chefer er for dårligt klædt på til at spotte tidens trends for at finde nye og bedre veje. 
På kurset “Bliv fremtidens leder“, som afholdes i september 2019, vil fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard lære dig hvordan du gør det – hvordan du spotter de vigtige trends, og omsætter dem til handling og “noget bedre”i hverdagen.

 

Det er det store paradigmeskifte, vi står i. Vi behøver ikke gå fra mere til mindre. Det er ikke den store opgave for offentlige ledere at lave spareøvelser, men at finde ud af hvordan vi kan lave noget bedre til nogle flere mennesker med de rigtige ressourcer

-Anne Skare Nielsen

Ikke mere, men BEDRE!

Vi står overfor paradigmeskift og store trends i alle brancher og især i det offentlige vil der ske en masse. Nu er det ledernes opgave at komme dem i forkøbet.

“Hvordan kan vi lave noget bedre til flere mennesker med de rigtige ressourcer?” Det er spørgsmålet, som et godt lederskab skal kunne stille dem selv. Det handler nemlig om at kunne finde ud af hvad “bedre” er, og at “bedre” ikke er det samme som “mere”. Undervisningen på en skole bliver jo, for eksempel, ikke bedre af, at man hyrer flere lærere. Den bliver bedre af, at man hyrer bedre lærere.

 

Etisk sans og empati bliver menneskets helt store guldkorn i fremtiden. At kunne trække dem op ad hatten bliver det, der adskiller os fra robotter, og det vil spille en kæmpe rolle for det gode lederskab. Fremtidens leder skal kunne se fordelene i at ansætte mennesker med følelser fremfor kolde robotter, og vise sine ansatte sin værdsættelse overfor dem. På samme tid vil lederens egen udstråling af empati blive central for anderkendelsen af lederen. Hvis folk skal følge dig, skal de kunne mærke dig som menneske, og at du også rummer drømme og håb ligesom dem.

 

Læs artiklen og se den korte video om at gå “fra mere til bedre”, med Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard her.

 

LÆS OGSÅ: Fremtidens leder: skab magi!

Kosmetiske indgreb: en genvej til ungdom

10 procent danske kvinder har svaret ja til muligheden for at få foretaget kosmetiske indgreb indenfor de næste 10 år. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forestiller sig et tal, som er langt større end 10 procent og forventer desuden, at det ikke kun er kvinderne men også mændene, der vil lave om på deres udseende. 

Vi skal være 20 år resten af vores liv

Vi lever længere og flere vælger at blive på arbejdsmarkedet. Samtidigt har vi en ungdomskultur, hvor de ældre diskrimineres. Især, hvis de ser trætte og gamle ud. Vi skal fungere som 20-årige resten af vores liv, og det forstærker tendensen til at få foretaget kosmetiske ændringer på vores udseende. 

Der er et stigende fokus på, hvordan vi ser ud. Både på de sociale medier men også hvis du sender en ansøgning. Så skal den være med foto eller en lille video af dig selv. Dertil kommer en voksende mængde af influencers, der skaber et kunstigt idealbillede af skønhed og perfektion. Spørgsmålet er om der bliver  plads til de naturligt aldrende på fremtidens arbejdsmarked, eller om flere vil føle sig presset til at ty til det unaturlige. 

Dobbelt tabu

På trods af, hvor mange der får lavet kosmetiske indgreb er det ikke mange, der ønsker at sige det højt – det er fortsat tabu. Pointen er netop, at det skal se naturligt ud, så ingen kan se, at det  ikke er ægte. Det har den bivirkning, at ingen tør sige, at indgreb er grimme eller tager overhånd – for dermed siger man jo til personen, at de kan ses og at de ser unaturlige ud.

Du kan høre mere om tendensen og de tabuer, der følger i kølvandet, i udsendelsen fra TV2 nyhederne den 25/2 2019, med Liselotte Lyngsø.

The future parent: introducing the Baby Translator

Imagine always knowing exactly how your baby is feeling. A future where you can read your baby’s mind! Will mind reading solve the problems that we have in this world with lack of empathy? Or will it lead to huge conflicts? 

In a video created by NN Group, futurist Liselotte Lyngsø speaks about how we will soon be able to read brain waves and discusses the huge impact it might have on the world as we know it.

Mind reading and the end of privacy 

We already have technology that allows us to translate brain waves into language. What if you could buy an accessory or piece of clothing for your baby which in the same time makes it possible for you to understand exactly what is going on in its mind?

It’s not only the minds of babies that we have trouble figuring out. It’s not only a device for parents. Everyone would benefit from having access to a technology which makes it easier understand each other at a deeper level. Maybe it would even strengthen our ability to emphasize!

Watch the video with Liselotte Lyngsø here – would you buy the device?

Hvordan ser fremtidens uddannelse ud?

Kan det virkelig være rigtigt, at en god uddannelse betyder at sidde på rad og række i et klasseværelse, eller burde vi prioritere anderledes?

I en tid, hvor samfundet er i konstant forandring og hvor vi mennesker så småt begynder at give efter for de udviklinger vi står overfor er det mærkeligt, at en så vigtig ting som skolesystemet stadig ligner sig selv.

I et interview fra siden Æstetisk Læring, kommer fremtidsforsker Anne Skare Nielsen med sine tanker om, hvordan vi skal ændre uddannelsessystemet på.

Følg med tiden 

“Aflæring og genlæring” er kodeordene til, hvordan vi tilpasser os selv, vores arbejde og vores uddannelse til den udvikling vi står overfor. Det er evnen til at give slip på alle de rutiner og metoder, vi har brugt op til nu og acceptere det, der er bedre og nyere.

For at vi kan udvikle os, bliver vi nødt til at acceptere ændringer, og det gælder også hos lærerne. De skal, i stedet for at blive irriterede over en elev, der allerede kan stoffet, se det som en mulighed for nye undervisningsmetoder og et højere ambitionsniveau. Lærere skal selv finde frem til, hvad de tror er en god uddannelse for deres elever – de skal finde deres indre kompas.

 

Fremtidens uddannelse i dygtighed 

I fremtiden går læringsmetoderne ikke længere kun ud på at undervise i fagene som de er. De går ud på at skabe en undervisning, som den enkelte elev selv tilrettelægger udfra, hvordan personen lærer bedst. At uddanne elever i at uddanne dem selv.

Begrebet dygtighed betyder følelsen af at mestre noget, og det opnår man gennem teknik, metode og vedholdenhed. Hvis fremtidens elever går ud af skolen med dygtighed, så er vi allerede kommet langt i udviklingen af skolesystemet.

Hør mere om, hvordan man selv opnår – eller får andre til at opnå – dygtighed i interviewet med Anne Skare Nielsen. Her kan du også høre endnu mere om, hvordan vi skaber fremtidens uddannelse og undervisning.

Lyt her.

 

Læs også Anne Skare Nielsens artikel “10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære” fra Tid og Tendenser. 

 

Skab employability og fasthold dine medarbejdere

Hvad skal til for, at vi føler os trygge og lykkelige på arbejdet og hvordan skal vores chefer sørge for, at vi ikke hopper videre til noget nyere og mere spændende? Kodeordet til spørgsmålet er employability.

I en artikel fra Krifa, knækker fremtidsforsker Anne Skare Nielsen koden til, hvordan nutidens og fremtidens chefer fastholder deres medarbejdere.

”Jeg kan sige det kort og godt: Chefer, der ikke investerer i sine medarbejdere, er ikke gode chefer.”

-Anne Skare Nielsen.

 

Fra employed til employability

Begrebet “employability” betyder at investere i sine medarbejdere – at sørge for at de udvikler sig og får større og større værdi for hver dag de tilbringer på deres arbejde.

I fremtiden vil vi nemlig ikke blot arbejde for pengenes skyld, men for de ting, som vi selv får ud af det. Det er ikke længere kun cheferne, der stiller krav til medarbejderne men også medarbejderen, der har høje forventninger til chefen. Hvis vi ikke kan mærke, at vi udvikler os kompetence- og personlighedsmæssigt, eller vi ikke føler os nyttige det sted vi er, så er det ikke svært for os at sige op og finde et andet arbejde.

Vi vil nemlig være mestre i at genopfinde os selv hele tiden og især på arbejdsmarkedet. Vi ved, at alt er i konstant bevægelse og at intet varer for evigt, og i stedet for at ærgre os over det, udnytter vi det. Så snart vi kan mærke, at vi arbejder et sted som hverken vi eller vores arbejde får noget ud af, så flytter vi. Det bliver derfor ledernes opgave at skabe employability på arbejdspladsen, så de ikke mister deres medarbejdere.

 

Det handler ikke kun om at vide, hvad employability er men også om, hvordan man skaber det og det kan du blive klog på ved at læse artiklen “Sådan fastholder du dine medarbejdere” med Anne Skare Nielsen. Du kan også se videoen, hvor hun forklarer nærmere om det at investere i sine medarbejdere.

Project Zero, den store omstilling

Et fyrtårnsprojekt der kan vise vejen

Project Zero er visionen om at skabe økonomisk vækst og nye grønne jobs i Sønderborg, baseret på omstillingen til et CO2-neutralt samfund.

 

I programmet ‘Den Store Omstilling’ byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med sin vision for hvad der kan gøre den bæredygtige udvikling tiltrækkende både hjemme og internationalt samt hvad der skal til for at alle, unge såvel som gamle, får lyst til at indgå i projektet.

Det er ikke kun én person, som kan ændre miljøet og skabe en bæredygtig fremtid, men hvis vi står sammen, er der ikke langt til målstregen. Derfor skal vi have flere mennesker med på den bæredygtige bølge og ved at give dem et fælles mål gennem Project Zero, bliver ambitionsniveauet hævet. Projektet relaterer borgerne og giver dem en praktisk fornemmelse for at skabe en bæredygtig fremtid. Samtidigt fungerer Project Zero som et fyrtårn, der kan vise vejen for andre lande.

Fra bæredygtig til overskud af både glæde og energi

Vi er gået kold i bæredygtighed. Bare ordet ‘bæredygtig’ får os til at miste modet, da det associeres med noget, der skal tage endnu mere af vores tid i en allerede, travl hverdag. Vi kan roligt skrue op for ambitionerne om at det samtidigt skal føles godt. Det er ikke meningen, at vi skal blive mere travle. Lige omvendt skal det give os mere overskud. Vi skal se på bestræbelsen efter bæredygtighed som en investering, som skal bringe os god energi hele vejen rundt til både mennesker og planet. Det skal vi opnå gennem innovative løsninger, som gør det sjovere at være menneske.

 

Steen Hildebrandt, professor i organisations og ledelsesteori på Aarhus universitet er enig i, at kloden har taget en forkert drejning, og at vi skal arbejde sammen for at få den på rette kurs igen. Vi skal droppe forestillingen om, at vi ikke kan gavne kloden fordi vi er et så småt land og understreger, at selv et enkelt menneskes omstilling er med til at få klimaet på rette spor igen.

 

Vi skal have fat i de unge 

Ifølge Hildebrandt er det særligt de unge mennesker, som skal tages fat i, hvis vi vil have omstillingen til at lykkes. De unge og børnene har ikke fået så mange dårlige vaner endnu, og derfor er det nemmere at vende deres livsstil i en mere bæredygtig retning. Han pointerer, at de ældre selvfølgelig også skal tage del i projektet, blandt andet gennem mere samkørsel, flere delebiler og en større udbredelse af solceller.

 

Lige så vel som at vi er afhængige af kloden for at få mad og drikke, så er kloden også afhængig af os! Det handler om at mødes om et ambitiøst mål og derfor er netop projekter som Project Zero, der i sidste ende skal være med til at sikre vores samfund.

 

Se hele afsnittet af Den Store Omstilling og få fat i alle Liselotte Lyngsøs pointer her eller i videoen nedenfor.

 

Who owns the future?

Will we let the future be lead by “the big five”?

Google, Apple, Microsoft, Facebook and Amazon. These are the five big companies, that dominates the digital and virtual world today. Futurist Liselotte Lyngsø interviews Swedish Andreas Ekström about how this will affect our society. Will we let them dominate, or should everybody have that chance?

Will “the big five” create a society with more widespread democracy and make it easier for the world to come together? Or will it turn the other way and create an uneven devision of powers?

Liselotte Lyngsø interviews Andreas Ekström on what the main critical points of a world lead by “the big five” will be. Andreas Ekström talks about starting to shape our world view after the digital dominators and how much of our privacy we will be willing to show in the future.

Should we start creating more diversity, or should we stick to “the big five”?

Watch futurist Liselotte Lyngsø’s interview with Andreas Ekström below, or at this link.

 

Who owns the future?

Who will dominate the future?

Will “the big five” create a digital society with more widespread democracy making it easier for the world to come together – including those 3 billion who are still not online? Or will they create an uneven monopolistic division of powers?

 

Andreas Ekström is a journalist at Syd Svenska Dagblad, and a revolutionary, who wants to fight for equal access to the internet in the future. He is extremely worried about leaving the control over the internet to the “big five:” Apple, Amazon, Microsoft, Google and facebook. In September 2017, Andreas spoke at the IT Summit 2017 – Sustainable Societies, hosted by InfinIT with Liselotte Lyngsø as moderator. During his speech, the audience was able to send questions that are included in the following interview.

Five big companies dominate our digital world today – and as everything material is sucked into the virtual world – their power is likely to increase even further in the future. This development forces everybody else to be compatible – developing and thinking “inside the box”. This will will be lethal to our ability to truly innovate, our privacy and punish small countries and companies.

Or will it? Liselotte asks Andreas whether the big 5 may indeed have helped the global democratization process? Whether new technologies like the BlockChain will counter-act this development? And finally, they discuss how we might counteract theist monopoly both as people and as nation states.

 

Watch futurist Liselotte Lyngsø’s interview with Andreas Ekström below, or at this link