Forandringer fryder – hvilke ændringer vil du holde fast i?

Vidste du, at 50% har oplevet så store justeringer af deres liv med venner og arbejde over det sidste år, at det har fået dem til at genoverveje måden, de lever på? Og at 66% af de 24416 læsere af artiklen allerede har skabt varige forandringer? 

 

Undersøgelsen er gennemført 4. maj 2021 som en webmåling. Målgruppen er danskere i alderen 18+ år. 1.129 respondenter har medvirket i undersøgelsen - kun de respondenter, der allerede har svaret, at de er helt eller delvist enige i, at de har lavet eller overvejer at lave større permanente ændringer i deres liv har svaret på dette spørgsmål.

Undersøgelsen er gennemført 4. maj 2021 som en webmåling. Målgruppen er danskere i alderen 18+ år. 1.129 respondenter har medvirket i undersøgelsen – kun de respondenter, der allerede har svaret, at de er helt eller delvist enige i, at de har lavet eller overvejer at lave større permanente ændringer i deres liv har svaret på dette spørgsmål.

 

 

 

Læs om det i denne artikel fra TV2 med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

Hvor er der sket den største forandring i dit liv?

Ud af godt 1200 mennesker, er næsten halvdelen helt eller delvist enige i, at pandemien har fået dem til at genoverveje måden, de lever på. Hele 30 procent af dem, har allerede handlet på det ønske. Det viser en undersøgelse, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken. 

De ændringer, vi har oplevet, er hovedsageligt sket i vores omgangskreds, fritid og arbejdsliv. Det er heller ikke så mærkeligt, da det er de tre områder, der har været allermest ramt.

Vi har ikke kunne holde kæmpemæssige fester for hundredvis af mennesker. Vi har skulle begrænse vores omgangskreds gevaldigt. Det har ændret måden vi har prioriteret vores sociale liv på – måske til det bedre – er der mange, der mener.

“Det, at vi har levet i bobler, har gjort det meget tydeligt, hvem der er i den inderste kreds, og hvem der befinder sig lidt længere væk.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vores tillid til hinanden skaber drivkraften for fremtidens arbejdsliv

Måden vi arbejder på har ændret sig for stort set alle under pandemien. Hvor mange af os før kørte flere kilometer ind til et kontor, sidder vi nu på vores eget hjemmekontor. Det har ændret dynamikken og tilgangen til, hvordan vi arbejder og banet vej for et skræddersyet arbejdsliv.

Vi går en fremtid i møde, hvor førsteprioriteten på arbejdspladserne bliver at gøre plads til alle slags mennesker. De, der har børn. De, der er B-mennesker og de, der gerne vil bo et år i udlandet. Mens vi har været i lockdown, har vi været nødsaget til at prøve nogle ting af. Vi har måtte tage konsekvenserne, når klaveret ikke spillede og høstet frugterne af de forandringer, der har gavnet os. Det ville aldrig have været sket uden den tillid, vi har vist hinanden. Sammenligner man med et land som Frankrig, hvor samfundet ikke på samme måde baserer sig på tillid, er arbejdslivet blevet fyldt med overvågning.

 

Pandemien har poppet champagneflasken, og ud af den er der kommet alle mulige nye måder at gøre tingene på. Der kommer til at være en periode med en afsøgningsproces om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Og så kommer tingene til at falde lidt til ro og finde et leje.

Vi kommer helt sikkert til at se nogle permanente forandringer.

 

Læs hele artiklen om fremtidens forandringer i artiklen med Liselotte Lyngsø.

 

Kunne du tænke dig at lære, hvordan du sørger for altid at være med på bølgen af de seneste trends og tendenser?

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

 

 

 

Vi er godt på vej til at forene investering og ligestilling

Kampen om ligestilling er efterhånden blevet sat på menuen i de fleste brancher. Det samme gælder når det kommer til investering. Hvor det før var et klart mandsdomineret felt, bryder flere og flere kvinder nu også ind i forsøget på at få deres penge til at gro. Og de er ikke så ringe endda – de har nemlig allerede god erfaring med det, selvom de på papiret først lige er kommet ind i kampen.

Læs artiklen fra Nordnet, hvor fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen inspirerer flere kvinder til at komme ind i investeringskampen.

 

Det er ikke kun idéen om investering, vi ikke rigtig har forbundet med kvinder før. Det er i det hele taget økonomisk overblik, der af en eller anden grund er blevet mændenes herredømme og område for ekspertise. Men det skal være slut nu.

 

”Den største udfordring for kvinderne er, at de tror, de ikke kan. At det er grådigt at investere. Men investering handler om at gøre noget for fællesskabet, gøre noget for sin familie og ikke mindst for sig selv”.

-Louise Fredbo-Nielsen. 

 

Kvinder har altid været eksperter inden for økonomi

Selvom kvinden ikke synes at fylde det store i økonomiens og investeringernes verden, betyder det ikke at hun ikke har en masse at skulle have sagt inden for området. I virkeligheden har kvinder altid været økonomisk fornuftige, når de har skulle holde styr på husholdningsbudgettet. Men nu handler investering jo ikke om at spare op. Tværtimod handler det om at få sine penge til at gro, og det skal vi have fokus på fremover.

En anden ting, kvinder er seje til, er at stå sammen. Især over de seneste år, hvor bevægelser som #metoo og #textmewhenyougethome er opstået. Bevægelser, der sætter fokus på nogle af de udfordringer og levevilkår, kvinder fra barnsben skal indordne sig efter på grund af det køn, de er født ind i. For hver en bevægelse og historie fortalt af verdens kvinder, vokser fællesskabet sig større og større. I det virkelige liv og især på de sociale medier.

Det er ikke kun historier, der bliver delt. Vi kan også finde støtte og hjælp i fællesskaberne. Også når det gælder investering.

”De løfter hinanden op, og der bliver talt på en anden måde end i grupperne med både mænd og kvinder. Det er så vigtigt med et forum, hvor det er okay at sige: ”Jeg er helt grøn. Hvordan starter jeg?”. Søstersind gælder altså også i forhold til økonomi”. 

-Louise Fredbo-Nielsen. 

 

Gør verden til et bedre sted med dine penge

Der er ingen tvivl om, at kvinder tog boksehandskerne på og kampen op mod ligestilling for lang tid siden. Det gælder inden for alle felter. Det gælder inden for investering. Og det kan også ende med at kaste en større fortjeneste af sig end blot den økonomiske del.

Vi skal se på vores investeringer som stemmesedler. For investerer vi i en sag, vi selv brænder for, så medvirker vi også til, at den får ben at gå på. Hvis vi skal give ligestillingen et katapultisk spark, så skal vi investere i virksomheder, der fokuserer på sagen.

 

Læs meget mere om investering og ligestilling i artiklen med Louise Fredbo-Nielsen lige her.



Louise Fredbo-Nielsen er fremtidsforsker og forfatter af bogen ‘Sæt Kursen’. En bog, som skal give gode råd, investeringsstrategier og et kærligt spark. Lige nu kan du finde hende på skærmen, hvor hun forsøger at sætte den rette kurs for deltagerne i programmet Luksusfælden. 

Skal vi have en EU sikret ret til at holde fri når vi har fri? 

Får vi nogensinde fri når arbejdet altid ligger lige for næsen af os?

 

Klokken er blevet 16, arbejdsdagen er slut og du er taget hjem. Alligevel tjekker du mailen, svarer på et opkald og finpudser dit powerpoint-show til dagen efter.

Vi er dårlige til at holde fri, når vi har fri – og det vil EU’s beskæftigelsesudvalg måske gøre op med i det nye år. Men er det rart at flexe lidt, så man også med god samvittighed kan tage fri tidligt med børnene ind imellem? Eller ville det være sundt med en regel om, at når dagen sluttede, gik man offline?

Lyt til podcasten ‘Ring til Due’ på P4 og hør fremtidsforsker Liselotte Lyngsø tale om, hvordan vi skal navigere i det fleksible arbejdsliv.

 

Vil du give dig selv fri når du bliver din egen chef?

De, der før mødte ind på et kontor, kan nu frit vælge, hvor og hvornår de vil arbejde. Det giver fleksibilitet og rådighed over eget liv, som får arbejdstidbegrebet til at runge helt anderledes.

Vi lever længere og længere og arbejder derfor også til vi er ældre. Pensionen bliver snart skiftet ud med pauser gennem livet, så det er afgørende for vores livskvalitet, at vi trives og brænder for vores arbejde.

Fleksibilitet med hensyn til hvor og hvornår vi skal arbejde lyder ikke som en hel dum idé. Men der er en bagside af medaljen. For hvordan sørger vi for ikke at svare på mails og tage opkald i den tid, vi burde have fri? Hvordan undgår vi at blive tidsslaver i det nye regime?

Hvornår har vi egentlig fri, når arbejdet kun er et klik væk?

 

Arbejd fleksibelt men behold ritualerne

Hybride arbejdstider er nyt for stort set alle. Måderne vi indretter os efter hybride arbejdstider på, bliver forskellige fra person til person. For nogen bliver det let som en leg – ligefrem en gave – at få lov at sove længe og have noget af dagen fri. Til gengæld trives de i at arbejde til langt ud på natten. For andre er det en stressfaktor hele tiden at være på vippen til at falde i arbejdsmode.

Finder transitionen fra ur til kompas sit naturlige leje, eller får vi brug for lovgivninger, der passer på os?

 

Når appen til mail, Instagram og LinkedIn ligger klods op ad hinanden på telefonen, kan det blive rigtig svært ikke lige at tjekke, om vi nogensinde fik svar på den mail, vi sendte tidligere. Vi kommer til at tage en tur i SoMe karrusellen, der varer 30 minutter mindst! Det bliver i det hele taget svært at skelne mellem arbejde og fritid, når begge foregår på samme telefon og under samme tag. Derfor skal vi blive gode til at sætte nogle regler op for os selv, så det hele ikke flyder sammen. Måske skal vi beholde nogle af de ritualer, vi plejede at have på kontoret. Frokost klokken 12 og fri kl. 17. Måske bliver det vigtigt for os at skifte tøj inden vi sætter os til at arbejde på hjemmekontoret. Heldigvis er hele verden i gang med at eksperimentere, og onesize kommer ikke til at passe til alle.

 

 

Det er okay at snuble

Vi går fra at være tidsslaver til at blive tidsejere. Arbejdsgiverne bliver dem, der lægger retning og deadlines. Derefter bliver der “fri leg” for medarbejderne. Vi er midt i overgangsfasen. Det er okay at snuble i processen. Det er fejl, der gør, at vi finder den rette måde at gøre tingene på. Og hvis vi stadig ikke lige kan finde balancen, skal teknologien nok gribe os. Vi går i forvejen rundt med ure, der måler på vores sundhed. I fremtiden vil de også holde øje med vores psykiske velvære og sørge for, at vi holder fri, når vi har fri.

 

Hør meget mere om hvorvidt vi skal have love, der passer på os, eller om det hele vil løse sig selv i podcasten med Liselotte Lyngsø. 

 

 

HUSK AT DU KAN TAGE ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING! 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Skal vi nogensinde kramme igen?

Måden vi hilser på hinanden er forskelligt. Nogle er vilde med at kramme – om de så aldrig har mødt personen før. Andre er en del mere lukkede, og så kommer det selvfølgelig også an på situationen. Og man må sige, at situationen har ændret sig gevaldigt over det seneste år. Vores måde at imødekomme hinanden har vendt på en tallerken. Den verdensomspændende pandemi har været at mærke i alles fingerspidser når vi har passeret hinanden. Hvordan skal vi navigere i, hvad vi må og ikke må i grænselandet mellem et delvist nedlukket og et genåbnet samfund?

Forvirring og ny grænsesøgning bliver ikke til at undgå når landet åbner helt op igen. I denne artikel fra Berlingske giver Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit input til, hvordan vi kommer til at gribe situationen an.

 

 

Giver du en krammer?

Nu får vi endelig lov til at stille den hudsult, vi har fået bygget op over det seneste år. Men det er langtfra os alle sammen, der har det behov. Synet på endelig at kunne socialisere, kramme og kysse igen deler vandene. På den ene side er der dem, der ikke kan vente med endelig at få lov til at føle nærheden i et kram fra en ven, et kys på en bar fra en fremmed eller bare et godt gammeldags håndtryk i mødet med et nyt menneske. Og så er der dem, der vælger at blive ved med at følge pandemiens regler. Ikke nødvendigvis fordi de er bange for at blive smittet, men også fordi de trives bedst med ikke hele tiden at skulle bukke under for sociale normer, der fortæller dem, at det skal de.

Om vores liv efter corona skal være fyldt med samvær og socialt liv eller egentlig mest bare skal forblive som det er, så kommer vi ud af nedlukningen på en facon, som bliver mere bevidst og opmærksom. Til en ny tid, hvor grænser, behov og indstillinger genskabes på gefühle fremfor automatpilot.

 

Hvordan skal vi navigere i, hvem der er til hvad?

Vi skal igennem en lang overgangsperiode, hvor ingen ved, hvordan de skal agere. Vores evne til at aflæse hinanden skal virkelig skærpes, så vi ikke træder hinanden over tæerne. Hver gang vi møder hinanden – om vi kender hinanden eller ej – skal vi finde ud af en måde at hilse på hinanden på en måde, der ikke bliver grænseoverskridende. Den sociale norm for, hvad er der er den rigtige måde at hilse på er blevet genstartet og laveste fællesnævner vil gælde. Efter et år i vores eget selskab, har vi virkelig fået lov til at finde ud af, hvad vi selv synes er rarest. Det kommer vi ikke bare sådan til at sætte over styr.

 

“I gamle dage gav man hånd for at vise, at man ikke bar våben. I dag er hænderne nu blevet selve våbnet.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Hvad siger en evolutionspsykolog om, hvordan vi kommer til at omgås med hinanden? Eller hvad med en antropolog? Det kan du læse dig frem til i artiklen med Liselotte Lyngsø lige her.

 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Håndværkerne får en nøglerolle i den grønne omstilling

Strøm på fremtiden!

Aldrig har vi haft brug for håndværkerne så meget, som vi har lige nu. Og det bliver ved. Ikke mindst for elektrikere. Hvis de vel og mærke formår at favne og forme fremtiden. Liselotte Lyngsø medvirker i seneste udgave af fagbladet Elektrikeren. Læs med når hun sætter ord på, hvad dygtige håndværkere skal kunne, når teknologien pludselig kan klare det hele. På den halve tid.  

 

Giv teknologien en chance

Elektrikerfaget er et af de fag, der altid har være bedst til at tage mod ny teknologi. Og lige netop derfor, spiller elektrikere en stigende rolle i store byggeprojekter. Uden den rette strømføring, de bedste og nyeste installationer og ikke mindst holdbare og pålidelige løsninger, kan hverken virksomheder eller hjem fungere. Tænk bare på din teenagere, når strømmen går….

Men nu er tiden kommet til at tage næste skridt! For moderne teknologi er ved at finde ind i alle afkroge af vores hjem og arbejdspladser. Det handler ikke bare om antal stikkontakter og muligheden for at have et stort køleskab kørende samtidigt med mikrobølgeovnen. Det handler om totalløsninger. Om Smart-homes, hvor flere og flere enheder og funktioner taler sammen. 

Vores hjem og kontorer bliver små videnscentraler, hvor data flyder gennem luften. Og fremtidens succesfulde elektrikere bliver dem, der forstår og kombinerer ny teknologi. Dem, som kan oversætte det tekniske sprog til almindelige menneskers virkelighed. Som kan træde ind på et kontor og se muligheden for at optimere kapaciteten samtidigt med at indeklimaet bliver bedre. Som forstår, at det elektroniske gardin ikke bare skal kunne styres fra din smartphone, men, at det også skal kunne tale sammen med din varmeregulering. Og for øvrigt skal være pænt. 

 

Fra elektriker til bærerdygtighedskonsulent

Ifølge Liselotte er det afgørende for elektrikerfaget, at man springer fra at se sig selv som udbydere af en begrænset service til at være førende indenfor totalløsninger. 

”Elektrikerne skal ikke blot implementere teknologien. De skal også informere kunden om den. Her bliver det en barriere, hvis en selvforståelse, er, at jeg-kommer-når-der-bliver-kaldt, hvilket er den gammeldags forståelse af service”

-Liselotte Lyngsø. 

 

 

Liselotte peger ikke mindst på bæredygtighedsdagsorden, som en gamechanger for branchen. Elektrificering er nemlig en af tidens vigtigste trends. Elektrikerne – og håndværkerne i det hele taget – har ifølge Liselotte muligheden for at blive en af den grønne omstillings helte. Men det kræver, at man griber den. At man lærer alt, der er at vide om bæredygtig elektricitet og grøn energi. I de private hjem. Og på de store arbejdspladser. Man skal være dem, der hjælper med, at beslutte, hvad den bedste løsning er. Ikke bare for morgendagen, men også på den lange bane. 

Hvordan tror du, at dit arbejde vil ændre sig når teknologien tager over?

Læs hele artiklen fra Elektrikeren med Liselotte Lyngsø lige her.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Et hjem i en trang storby? Den skal du længere ud på landet med!

Går du og overvejer at opgradere dit lille og dyre hjem i byen til noget mere rummeligt og luftigt – men længere væk fra byen? Så er du ikke den eneste.

Boligpriserne er helt i top, og især i storbyerne går det heftigt for sig. I København kan en 2-værelses lejlighed købes for samme pris som et kæmpe hus på Lolland. Det er prisen for at bo centralt. Til gengæld får vi så også glæden af at tage bad IMENS vi sidder på toilettet! Smart ikke?

Fortsætter den tendens eller er argumenterne for at flytte til en bedre og billigere beliggenhed ved at blive så gode at trenden vender?

I et indslag på TV News taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan måden – og hvor – vi vil bosætte os, vil udvikle sig fremover.

 

København er nutidens telefonboks

Der er ikke så meget at sige til, at vi gerne vil bo tæt på de steder, vi færdes i dagligdagen. Vores studie, arbejde, børnenes daginstitutioner og så videre. Derfor har det også altid været populært at bo i storbyerne frem for hvor kragerne vender og hvor det tager en krig at komme frem. Nu bliver vi mere hybride end nogensinde før. I løbet af det sidste år har vi stort set alle sammen prøvet at arbejde hjemmefra. Meget tyder på, at flere og flere vil komme til at skulle rykke kontoret ind i deres eget hjem permanent. HSBC har i England besluttet at nedlægge hovedkontoret og tilbyder et skrivebord til to medarbejdere! Det nye arbejdsliv kommer til at ændre vores bosætningsmønstre for altid.


Vi er frie til at vælge et hjem i de omgivelser, vi finder allermest attraktive. Med 5G, digitalisering og teknologi, der udvikler sig i susende fart, bliver det lettere og lettere for os at blive hybride og fleksible. 

Men hvad sker der, når vi ikke længere skal møde fysisk ind på arbejde? Hvordan kommer vores prioriteringer til at se ud for vores hjem, når det skal rumme et fast hjemmekontor, med alt hvad det indebærer?

 

“Det svarer lidt til dengang vi gik fra telefonbokse til mobiltelefoner. I lang tid gik folk stadigvæk ind i boksene for at tale indtil de fandt ud af, at de kunne gøre det lige præcis, hvor de ville!” 

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vi vil stadig have kultur nær vores hjem

Selvom det lyder idyllisk bare at rykke teltpløkkerne op og flytte på landet sammen med alle naboerne og vennerne, så er det ikke kun arbejdspladser og læreanstalter, der trækker. Biografer, koncerter, restauranter – og adgangen til et summende byliv virker magnetisk på de fleste – ikke mindst singlerne.

Når vi flytter ud af byerne er det ikke ensbetydende med, at vi skal til at være landmænd. Der vil opstå lokalpatriotisme og nye bysamfund i mindre skala. Ny teknologi vil desuden gøre os langt nærværende i form af feks hologrammer der kan kramme. Førerløse biler og en evt. turbo forbindelse med hyperloop vil kunne give os fantastiske oplevelser hvor end vi er – og gøre os langt mindre bekymrede for at skulle køre lang vej hjem efter en våd bytur.

Drømmen om en mere bæredygtig livsstil har fået øget appel. Med en voksende deleøkonomi bliver det også nemmere og nemmere. Vi vil indrette os i små lokalsamfund, hvor venner og familie bor dør om dør med hinanden. Hvor alle ikke ejer hver deres snerydder eller trailer, men der altid er én, man kan låne, lige rundt om hjørnet. Eller hvor alle børnene bliver hentet af nabolagets fælles selvkørende bil…

Hvad drømmer du om – bølger eller bilos?

 

Få inspiration til nye bosætningsmønstre i indslaget fra TV2 News med Liselotte Lyngsø lige her.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Kan man være en klimavenlig shopaholic?

Idéen om klimavenlig shopping har i sig selv eksisteret i lang tid. Den har bare været pakket ind i forskellige, samtidsrelevante indpakninger. Under og efter finanskrisen, blev  det populært at købe brugt, fordi vi kunne spare penge. Som årene er gået, og tiderne har ændret sig, er der kun kommet endnu flere fordele ved at genbrugsshoppe. Og selvom økonomien – ifølge Den Blå Avis genbrugsindeks fra 2020 – stadigvæk er det, der trækker mest i os, lister behovet for bærerdygtighed sig også derop af.

I magasinet Camping-fritid, persektiverer Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på den stadigt voksende tendens og interesse for klimavenlig shopping.

 

Det er sejt og moderigtigt at være klimavenlig

For bare to år siden udgjorde de 46 til 60-årige den største aldersgruppe blandt genbrugsshoppere. Over de sidste par år, har brugtkøb hjemmesiderne virkelig stepped up. Og der er blevet langt flere af dem. I dag er det lige så nemt at købe det perfekte par bukser på Trendsales, som det er at købe dem fra deres originale mærke. Forskellen er bare, at den genbrugte udgave er både billigere og klimavenlig. Og netop det bærerdygtige aspekt af handlen har gjort, at prisen for flest genbrugere i dag går til de 18 til 30-årige.

På bare to år er antallet af unge, der handler brugt, ifølge DBA’s genbrugsindeks steget med 37 procent. 88% af de 18-30-årige køber eller sælger i dag brugt.

 

Som studerende eller ny på arbejdsmarkedet er det klart at foretrække den billige løsning, når det kommer til shopping. Men det er ikke længere godt nok, bare at købe sit tøj fra billige kæder som H&M eller sine møbler fra IKEA. Ikke når et enkelt swipe med dankortet bidrager til den globale undergang. Derfor vælger vi at bruge pengene på det, en anden alligevel ellers bare havde smidt ud. Og det er ikke kun i klimavenlighedens tegn. Ved at købe brugt, får vi adgang til mærker af højere kvalitet, som kan holde i flere år og måske sælges videre igen.

 

“Vi er blevet mere bevidste om at investere i noget, der holder værdien, frem for bare at købe og smide væk. Og når vi skal sælge brugte ting, er det vigtigt, at det er mærker, som folk kender.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Skal vi bytte fritidsinteresse for en stund?

Interessen for genbrugsshopping er kun steget over de sidste år. Fra 2016 til 2020, er mængden af danskere, der har enten købt eller solgt brugt, vokset fra 59% til 77%.

Vil du være klimavenlig og passe på pengepungen? Så genbrug! Men genbrug åbner også for utallige andre muligheder for os. Især under Corona, har vi følt os indespærrede og klaustrofobiske. ALT har stået stille i over et år. Vi har brug for at prøve nye ting af – udfordre os selv. Men hvorfor købe splinternyt – og dyrt – udstyr til en interesse, vi ikke er helt sikre på vil holde? Hvorfor ikke købe det i lige så god kvalitet, men ikke nær så dyrt. Og måske fra en person, der har gjort sig umage med at skaffe hele pakken af ting. Når vi så er færdige med den hobby, kan vi sælge det videre.

Trenden omkring klimavenlig shopping vokser og bliver kun mere moderne og nem at betjene. Og lige så stille vil deleøkonomien også indtage sin plads. Den drøner allerede derudaf inden for biler, både, huse og udstyr. Om lidt bliver det en ren vanesag at leje fremfor at eje.

 

Vil du vide endnu mere om genbrugstendensen? Så læs hele artiklen fra Camping-fritid lige her. 

Post-pandemi: Vi kommer til at feste, kysse og danse til den lyse morgen

I Kina – smittens epicenter – er de allerede på den anden side af den globale pandemi. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har sammen med mange andre fremtidsforskere, skrevet en bog om, hvad vi kan forvente af en post-pandemisk hverdag. I indslaget her, fra TV2 Lorry, giver hun os en kort opridsning af, hvad vi kan glæde os til.

Hvad tør du give hånd på post-pandemi?

Tænk engang at vi for ikke mere end et år siden, helt uden at tænke over det, bare gav hånd til komplet fremmede mennesker. Mennesker, hvis hænder vi ikke på nogen måde kunne vide, hvor havde været siden sidste håndvask. Et år med pandemi og virus i luften har givet os helt nye handlingsmønstre. Gad vide, om vi nogensinde kommer til at give hånd igen? Mon håndtrykket og krammet bytter rolle, så kun de tætteste får æren af den fysiske berøring og krammet bliver den nye formelle måde at hilse på? I en kram kan man jo trods alt holde vejret og undgå berøring med modpartens bakteriebefængte hænder.

Og hvad så med druklegene? Når vi – forhåbentlig – snart får brugt med virus og vacciner er der ingen tvivl om, at fest og farver vender tilbage i stor stil. Det er næsten som om, at det seneste år kan beskrives som en flaske champagne, der bare er blevet rystet og rystet og rystet. Når Danmark bliver åbnet igen, og vi bliver sat fri, vil champagneproppen endelig blive skudt af. Festerne bliver større og vildere, og vi skal danse længe og tæt.

Men måden vi festede på før, har ligesom med alt andet, ikke kunne undgå forandring.

Vi skal vænne os til at spille den individualiserede udgave af beerpong, hvor alle har hver deres kop. Håndspritten er kommet for at blive og øl-bong? Ja, den er so pre-pandemic!

Life-work balance

En anden ting, vi godt kan glæde os til, er vores arbejdsliv. Især, måden det bliver struktureret på i fremtiden. Kontorerne står tomme nu, og det vil de i høj grad blive ved med at gøre. I hvert fald i en arbejdsmæssig forstand. Hvis vi skal beholde dem, vil de blive brugt som sociale samlingsrum, hvor kollegaer kan hente samvær, nærvær og sparring fra hinanden.

Kontoret, i sin traditionelle forstand, uddøde under pandemiens rasen. Til gengæld fik begreber som work-life balance og self-care en helt ny klang. Nu skal vi have life-work balance og arbejdsliv, der er skræddersyede til vores individuelle behov. Vi skal trives på jobs, der sætter pris på det arbejde, vi udfører udfra et kompas fremfor et ur. Og så skal vi især til at have fokus på, hvad vi selv er værd og hvad, vi gerne vil bidrage med.

“Tænk at alle de mennesker passede ind i den samme boks – på det samme skrivebord! Det var da fuldstændig gakket…”

-Liselotte Lyngsø

Vil vi rejse igen? Hopper vi direkte på en flyver så snart vi får muligheden, eller er vi faktisk blevet glade for staycation og Zoommøder? Bliv klogere på verden post-pandemi i indslaget fra TV2 med Liselotte Lyngsø.

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Sådan holder du dig sund i fremtiden

Hvordan holder du dig sund?

Lyt med til Danica Pensions podcast ‘Sunde Stemmer‘, hvor Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fortæller om de sundhedstrends, der er blevet kickstartet det seneste år og hvad vi kommer til at opleve på sigt.

Sundhed i susende udvikling

De fleste har nok mærket, at corona har sat gang i nogle udviklinger, som vi ellers havde troet, først ville komme om flere år. Sådan er det i den grad også gået i spørgsmålet om, hvordan man holder sig sund.

Hospitalerne og deres personale har stået klar siden marts 2020. Med værnemidler som krigsuniformer, har de rustet sig til at kunne håndtere pandemiens patienter. Siden marts har vores hospitaler ikke set ud som de plejede. Operationer, der før blev udført uden længere ventetid, bliver skubbet hele tiden. Patienter, der før havde deres vante gang på hospitalet, må ikke længere komme ind på grund af smittefare.

Og med hospitaler, der ikke længere ser ud som de gjorde en gang, er der opstået helt nye løsninger og tendenser. Vi er gået fra indlæggelse til hjemlæggelse.

De patienter, der normalt ville have gøremål på hospitalerne, er blevet behandlet på distancen. Angstpatienter har fået behandling over video!

 

Færre for tidligt fødte børn

Helt nye vaner er opstået i takt med, at vi ikke bare lige har kunne dukke op hos vores læge eller på hospitalet. Vi har hver især kunne mærke et langt større ansvar for vores egen sundhed. Det er slut med at lægge ansvaret over på sundhedspersonalet. Det er blevet op til os selv at holde os sunde og raske.

Vi har fået lov til at mærke efter på egen krop, hvad det vil sige at være syg. Og vi har også mærket, hvilke sygdomme, der helt er forsvundet i vores hjemmegående hverdag. For eksempel har det vist sig, at mange flere nybagte mødre har fået gang i deres amning hurtigt. Det, at det ikke har vrimlet med familie og venner efter fødslen har givet mødrene ro. Det har haft positiv indflydelse på deres mentale helbred.

 

De lette løsninger overlever pandemien

En ting, er de udviklinger, der er fremtvunget af pandemien, fordi vi var presset til at finde alternative løsninger. Men hvordan vil vores syn på, hvordan man holder sig sund, blive i fremtiden? Vil vi bevare løsningerne eller hurtigt vende retur til status quo?

Typisk vil de udviklinger, der er opstået ud af dovenskab, med sikkerhed få lov at leve videre langt ud i fremtiden. Vi har altid været enormt gode til at være innovative i dovenskabens tegn. Se bare på robotstøvsugeren og opvaskemaskinen! Under pandemien har vi fået lov til at gå til lægen hjemme fra vores seng, fordi vi ikke har måtte møde fysisk op. Det er lettere at få taget sig sammen til at se lægen, når det ikke kræver så meget af os. Mon ikke vi finder en måde at blive ved med det på?

En anden ting, der har fået sin helt store opblomstringstid under lockdown er sundhedsgadgets. Ure, apps, pulsmålere – you name it. Vi har pludselig fået tid til at gå op i at måle på os selv. Med lukkede kontorer, fitnesscentre og klubber har vi aktivt skulle rejse os op fra sofaen og dyrke motion, for at få rørt os i løbet af dagen. Vi er blevet vilde med teknologi, der kan hjælpe os med at holde styr på vores sundhed. Fra at tage til lægen for at få målt blodtryk, kan vi nu selv holde øje med, hvordan vores krop har det.

 

Sundhedsgadgets til den hybride medarbejder

Indenfor arbejdslivet er der også sket kæmpemæssige udviklinger. Langt de fleste arbejder hjemmefra, og kontorerne står uberørte. Det er rart, ikke at skulle køre i myldretrafik hver dag. For mange er det en kæmpe gave at kunne disponere over egen tid. Men vi mangler det sociale samvær, vi normalt ville hente på kontoret. Ikke kun fordi, det er rart at have en fysisk samtale, men også fordi vi ikke kan holde øje med hinanden på samme måde virtuelt. Vi kan ikke se, om en medarbejder har det skidt på et zoom opkald.

Det bliver især rigtig svært for lederne at holde øje med deres ansattes sundhed og mentale velvære. Ny teknologi bliver i stand til at måle, om vi har en depression, ud fra hvordan vi taster på tastaturet! Hvis vores leder kan holde øje med, hvordan vi har det – ikke ved at spørge, men ved at kigge på de faktiske tal – bliver vores sundhed måske bedre end den nogensinde har været før på arbejdspladsen?

 

Du er sund når du er aktiv fremfor passiv

Det, der især kommer til at definere vores sundhed i fremtiden er, om vi forholder os aktivt eller passivt i vores liv. Med årene og den udvikling, der har fulgt med, er det blevet nemmere og nemmere at gøre ting, mens man sidder på sin flade. Der er enormt stor forskel på at se Den Store Bagedyst til at gå ud og lave kagen selv. Eller på at spille FIFA og så selv at trække fodboldstøvlerne på.

Når vi er aktive, både psykisk og fysisk, er det den bedste investering for os selv og for samfundet. Youtuberne er allerede gode til det. Deres arbejde består simpelthen af at gøre nye, skøre ting. Og afprøve den seneste trend på TikTok! Vi skal udfordre os selv og være nybegyndere. Og give os i krig med at bage den kage, vi lige har set blive lavet i fjernsynet.

 

Er du interesseret i at blive klog på, hvordan fremtidens sundhed kommer til at se ud? Så lyt til hele podcasten ‘Sunde Stemmer’ med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Styrk din iværksætter muskel

Få fremtidsforskerens bedste bud på den succesfulde iværksætter.

Sådan forbereder du dig på de store skift i samfundet!

Har du de vigtigste redskaber i din værktøjskasse? Se med når Majbrit Kirkegaard møder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i videopodcasten ‘Kvindelige iværksættere’

 

Kæmper for at blive undværlig

Som iværksættere tænker vi ofte, at vi skal være uundværlige. Eksklusive. Liselotte arbejder for det stik modsatte. Hendes drøm er at demokratisere og globalisere fremtidsforskning, inden hun dør.

Og hun er ikke tvivl om, at iværksættere bliver mere succesfulde, hvis de er i stand til at give deres viden og evner videre. For først når vi kan læne os tilbage og se andre elske at mestre vores fag ved vi, at vi har opnået succes. Ikke bare i dette liv, men også i det næste.

“Jeg tror at det er kendetegnende, for særligt kvindelige iværksættere, at vi gerne vil investere i formål og projekter der er større og rækker længere end os selv.”

– Liselotte Lyngsø

Skab en legeplads af muligheder for dig selv og dine ansatte

I 2003 var Liselotte nyskilt og alene-mor til tre. Og så havde hun en iværksætter i maven. Men skulle hun springe ud i det? Var risikoen og usikkerheden for stor? Hun stillede sig selv fem spørgsmål.

  1. Hvad er jeg god til? Sådan for alvor. Hvad giver mig et sus i maven og glæde?
  2. Hvad kan jeg lide? Kan jeg få en god hverdag – og ikke en bootcamp der skal overstås. Sat helt på spidsen: Vil mine børn takke mig når de bliver store, for den fleksibilitet det gav at jeg var “herre” i mit eget hus.
  3. Hvilke kompetencer mangler jeg? Kender jeg nogen som kan hjælpe mig med at blive bedre og kan jeg tilbyde dem noget?
  4. Kan jeg skabe værdi og tiltrække kunderne? Kig på dine omgivelser. Den by, du bor i. Det samfund, du lever i. Den arbejdsplads, du er på eller kommer fra. Hvad mangler der? Hvor kan jeg skabe værdi?
  5. Er det et behov, der vil øges i fremtiden? Det er fantastisk at være tøndemager. Men måske ikke så sjovt, hvis ingen efterspørger dine tønder om 5 år!

 

Svarene var ja. Det besluttede Liselotte i hvert fald. En af de vigtigste erfaringer hun fremhæver er, at dine stakeholders skal være medskabere og føle sig værdifulde. Det er afgørende for en iværksætter at skabe en arbejdsplads, der giver alle muligheden for at opnå følelsen af at de bidrager.

“En sjov måde at leve på”

Arbejdet med fremtidsforskning har bragt Liselotte jorden rundt som foredragsholder og inspirator. Fra New Zealand til Norge. Og når verden åbner står Colombia i kalenderen. Selv fremhæver hun nogle mere håndfaste resultater, hun har bidraget til at udvikle. Eksempelvis Sammenholdet, en app til Kræftens Bekæmpelse, der hjælper pårørende. Samkørsel, en DIY revisionsplatform til SMEer, konstruktiv journalistik, vikarkit til skolerne, så eleverne kan undervise hinanden, ulvetime produkter til IKEA. Og nå ja, så har Liselotte også udviklet brætspillet Typisk. Og meget andet.

”I sin kerne handler fremtidsforskning om at være nysgerrig. Verden er pr. definition interessant og spændende. Fordomme skal man glemme alt om. Og det betyder, at du som iværksætter hele tiden har et skarpt blik for, hvor der et nyt sted at skabe værdi. Og så er det en sjov måde at leve på”.

-Liselotte Lyngsø. 

 

Fremtidsforskerens visioner for morgendagens kvindelige iværksætter

Ifølge Liselotte, er det en særlig frugtbar tid at være iværksætter i. For vi lever i en verden, hvor alt er rebooted på grund af corona. Alle bolde er blevet kastet op i luften, plejer er død og mange ting vil genopstå i nye formater. Den gamle bogklassiker Hvad Kan Jeg Blive findes ikke længere. For ingen ved, hvordan den skal skrives. Fremtidens job er ikke opfundet endnu

Læs Liselottes bud på 10 nye job som følger efter corona-krisen.

Som iværksætter er det afgørende at bruge dine omgivelser som pejlemærker – som inspiration. I det hele taget være opmærksom. Liselotte fremhæver Youtuberne som en gruppe, der konstant er på jagt efter det nyeste. De kigger på, hvad andre kommer op med af gode ideer i deres videoer, og så laver de noget lignende. Bare bedre. Pointen er, at vi ikke allesammen kan eller skal opfinde den dybe tallerken hele tiden. Men vi klarer os uendeligt meget bedre, hvis vi ved, at den eksisterer.

 

It takes a village to raise an entrepreneur

Iværksætteri er vores mulighed for at skabe værdi. Ikke bare for os selv, men også for vores omgivelser. Man tager fejl, hvis man tror det er en dans på roser. Og hvis du eksempelvis kommer fra en familie, hvor der ikke er selvstændige kan det virke helt uoverskueligt, at komme i gang.

Og her kan fremtidsforskning ifølge Liselotte give en tryghed. For den gør dig i stand til at navigere i en mere kompleks verden. Du skal kunne tappe ind i en global hjerne og samtidigt eksekvere lokalt. Og hun er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at være flere på rejsen. Faktisk mener hun, at det bliver uundværligt at have folk omkring os. Som kan støtte os og som kan spare med os. Og som vi kan støtte! Vi står i en hybrid tidsalder med pop-up kontorer, automatiserede regnskabsprogrammer og virtuelle netværk, hvor grænserne mellem lønmodtagere og iværksættere bliver mindre og hvor tærsklen for at komme i gang sænkes dramatisk.

Lyt med, når Liselotte Lyngsø inspirerer dig til at bruge fremtidsforskning til din fordel. Her giver hun dig desuden indsigt, i hvad der er særligt ved kvinder, når de gerne vil være selvstændige. Medstifter af kvindeligeiværksættere.dk, Majbrit Kirkegaard har lavet de spændende podcast rettet mod kvinder, der vil/har startet for sig selv.

Har du spørgsmål til Liselotte om fremtidsforskning og om, hvordan du skal bruge det i din virksomhed? Spørg på hendes Linkedin, eller find svar på futurenavigator.dk.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.