Spil Typisk! og træn dig til kærlighed

Det er for lang tid siden bevist, at vi mennesker elsker at elske. Vi har brug for kærlighed – for nærvær. Kærligheden skal plejes, for at den kan bestå, og der er empati og nærvær vigtige nøgleord. Evnen til at genkende og forstå hinandens følelser, både gennem ord og kropssprog. Den empatiske sans skal trænes, men det er svært i et online samfund af auto-sms’er og chatbots.

 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø vurderer, at vi er ved at miste evnen til at se, lytte og forstå hinanden. Derfor har hun brugt mange år, sammen med sin ven Per Striegler, på at udvikle et spil, der skal træne os i at se hinanden. “Typisk!” er et brætspil, der på en sjov måde træner din evne til at spille og gætte andre typer.

”Jeg oplever, at folk får sværere og sværere ved at sidde i en gruppe og samarbejde, og det er direkte samfundsskadeligt, at vi ikke snakker sammen mere i vores samfund.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Er fremtidens vej til kærlighed en robot?

I dag forgår meget af vores sociale liv på nettet. På Facebook og Instagram holder vi kontakten med vores venner. På TikTok og Youtube finder vi vores underholdning og gennem apps, kan vi swipe os til en ny kæreste eller noget mindre forpligtende. Hvor ender vi henne, når det gælder kærlighed? Snart kommer robotterne. De kan lytte til os og imødekomme vores behov, for de har ikke deres egne.

Hvis vi skal beholde kærligheden – for venner, kærester og familie – så må vi kæmpe for at genskabe vores empatiske evne. Vi skal kunne grine af konflikterne. Vi skal huske, at vi ikke altid tænker ens og er drevet af de samme ting. Men at vores forskellighed er det, der gør os gode for både hinanden og for samfundet.

 

Læs om, hvordan spillet træner vores empatiske muskel i denne artikel fra Gentofte Lokalavis og Villabyerne, med Liselotte Lyngsø. Du kan også se videoer og læse meget mere om spillet lige her. 

 

Digital wellness – det blev vi budt på i 2019

Digital wellness, gaming og livsfarlige EL-løbehjul. Hvilke teknologiske udviklinger husker du fra året, der snart er gået?

Endnu et år er så småt forbi, og vi bevæger os langsomt ind i et nyt. Et nyt år, men også et helt nyt årti. 2020 er lige om hjørnet. Om få dage skal mange af os, på traditionel vis, hoppe ned fra stole og borde for at fejre det nye kapitel. Men før vi gør det, skal vi udføre en anden tradition. Nemlig at kigge tilbage på det år, vi lige har været igennem.

I en artikel fra Avisen.dk, blev fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og Mette Sillesen, i december 2018 nemlig spurgt ind til, hvilke udviklinger vi kunne se frem til at opleve i 2019. Hvad mon de fik ret i?

 

Et år med wellness

Der var særligt én pointe i artiklen, som begge fremtidsforskere var enige i. Nemlig at vi i 2019 ville komme til at se en helt ny form for wellness – den digitale slags. Med digital wellness forbedrer man sig selv igennem teknologien. Gennem en app eller ens ur, får man hele tiden fif til, hvordan man kan holde sig sund – fysisk og mentalt. Så hvor wellness normalt handler om fysisk pleje: massage, ansigtsbehandlinger og så videre. Så handler digital wellness mere om at optimere ens krop og sind.

“Vi kommer ind i en tidsalder, hvor vi godt er klar over, at vores produktivitet bliver skadet af, at vi hele tiden bliver distraheret.”

-Liselotte Lyngsø.

I løbet af 2019 er der kommet mange bud på digital wellness, og trenden er især boomet inden for apps til smartphones. Med appen Sleep Cycle, kan du for eksempel monitorere dit søvnmønster og se, hvor lang tid du er i de forskellige søvnstadier. Relax & Sleep Well er en app, der hjælper dig med hypnoterapi og en beroligende stemme, Den får dig til at falde i søvn ved at fjerne eventuel stress eller angst, der måske holder dig vågen. Du kan også downloade Calm, der guider dig igennem en meditation, eller blive vækket på det helt rigtige tidspunkt om morgenen, med appen Good Morning Alarm Clock.

Inden for digital wellness, har personlig tracking også taget stor plads. Flere og flere af os måler konstant, hvad vi laver – og også hvad vi ikke laver nok af. Vi bruger vores ure, telefoner, og måske også snart en chip i huden. Udstyret tæller vores skridt, måler vores puls og minder os om at spise, drikke og motionere. Det er nutidens måde at holde sig sund og rask på.

Læs meget mere om det i artiklen “Personlig tracking: kan man måle sig sund, eller mister man kropsfornemmelsen?”, hvor Liselotte Lyngsø taler om nemlig det.

Netflix for gamere

Men digital wellness skulle ikke være det eneste, der vandt frem i 2019. I artiklen fra Avisen.dk, pointerede Liselotte Lyngsø også den store udvikling inden for den teknologi, der skal hjælpe os rundt i landet.

“Vi kommer til at have løbehjul med motor i storbyerne.”

-Liselotte Lyngsø.

 

2019 har stået i teknologiens tegn inden for mange områder. Især gaming har nydt godt at vores teknologiske færdigheder, og sporten er vokset som aldrig før.

Google Stadia er en ny spilleplatform, der blev lanceret af Google i november 2019. Det, der gør den særlig er, at den tilbyder et abonnement på dens tjenester. Så skal man ikke ind og købe hvert enkelt spil, som man for eksempel gør med FIFA eller nogen af de andre populære spil. I artiklen fra 2018, var trenden med  spilabonnementer også på tale. Her kaldte Liselotte Lyngsø det for “Netflix for gamere”.

 

“Hele forretningsmodellen vil nemlig blive ændret, når gamere ikke længere går i en butik eller online for at købe spillene et ad gangen, men i stedet får adgang via et abonnement.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Digital wellness, løbehjul i storbyerne og spilabonnementer… Hvad synes du om de teknologiske fremskridt, vi har gjort os i 2019? Og hvad mon 2020 kan finde på at diske op med?

Læs hele artiklen fra Avisen.dk med Liselotte Lyngsø og find ud af, om hun fik ret i flere af sine forudsigelser om 2019.

Vores rejser skal ikke inspirere os, de skal transformere os

Vi skandinavere rejser sindssygt meget. Vi elsker det, og vi smider gerne mange penge for at komme ud og opleve verden. Men tænk, at man engang skulle fysisk ned i en butik for at bestille en rejse. Man gik ned, talte med ekspedienten om, hvad man kunne tænke sig. Ville man et varmt sted hen, på badeferie? Eller var det skiferien, man lige gik og drømte om? I dag er det fysiske rejsebureau blevet digitalt. På få klik kan vi nemt og hurtigt få bestilt vores drømmeferie. Faktisk er det at skulle op fra stolen og ud og hente kreditkortet i pungen efterhånden den mest krævende del af købsprocessen.

En DIBS årsrapport om nordic e-commerce viser, at hver fjerde danske krone i nethandlen bliver brugt på køb af rejser. Og at danskerne desuden brugte hele 33,3 milliarder DKK på rejser online i 2018. Nordmændenes forbrug ligger lige under vores, og svenskernes er helt i top med et svimlende beløb på 113 milliarder SEK i 2018. Men er det, at det er blevet lettere og hurtigere at bestille en rejse grunden til, at vi rejser så meget i dag? Eller kan der være en anden årsag til vores kæmpemæssige rejsetrang?

I en artikel fra IT-Kanalen, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om nutidens rejsetendenser og om, hvad de måske skyldes.

 

Jo større en investering, jo mindre plads er der til fejl og spild

Når vi beslutter os for at trække stikket, vende arbejdet ryggen og forkæle familien, vennerne eller blot sig selv med en rejse, så er det er modsvar til vores daglige rutiner. Grænsen mellem arbejds- og privatliv er blevet så flydende i dag. Det kan være svært at finde ro og pause, hvis man ikke aktivt flytter sig selv et helt andet sted hen – måske endda til et helt andet land.

Mange af os sætter vores lid til rejsebureauerne, og vælger pakkerejse-løsningen. Men det skyldes ikke nødvendigvis, at vi er dovne eller ikke har tid til selv at nørkle med planlægningen. Rigtig ofte bunder det faktisk i præstationsangsten i at skulle designe den perfekte rejse. Vi har ikke tid eller penge til, at den mislykkes. At vi ikke bliver genopladet eller ikke vender hjem med unikke oplevelser. Rejsen er ikke bare en destination, men noget, der skal flytte os. Og den skal ikke bare inspirere os – den skal transformere os.

 

Vores behov for at rejse skyldes altså i høj grad det udbytte, vi får af det. Det er vores pause, vores frirum, vores mulighed for at blive transformeret. Men ligesom med så meget andet, så spiller de sociale medier også en stor rolle indenfor rejsetendensen.

 

“Vi er blevet græshopper, som spejler os i hinandens oplevelser. Vi rejser først virtuelt og så i virkeligheden. Det gør os langt mere eksperimenterende end tidligere.”

-Liselotte Lyngsø

 

Hvad er en god rejse for dig? Hvorfor bliver vi ved med at rejse? Hvordan kommer vi til at rejse i fremtiden? Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø om, hvorfor vi rejser så meget her. 

 

Vil du læse mere om tendenserne inden for rejser? Så læs også denne artikel om solorejsende med Liselotte Lyngsø.

Personlig tracking: kan man måle sig sund eller mister man kropsfornemmelsen?

Tror du, at konstant tracking og påmindelser om, hvad der ville være sundt for dig, gøre dig sundere?

Kigger man rundt på folk i dag, vil man på mange kunne spotte et ur på deres håndled. Men det er ikke længere et klassisk ur i guld eller sølv og med læderrem. Det er faktisk ikke engang særlig pænt, og det er i hvert fald ikke diskret. Men det er den helt nye mode. Uret kan nemlig tracke sin ejers skridt, kalorier, puls etc. Det minder dig om at holde dig sund – gå en tur eller tage et smut i fitness.

I artiklen “Din tracker bliver en skræddersyet GPS til sundhed” fra Avisen.com, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan tracking-værktøj vil påvirke og nudge os til at leve sundere i fremtiden.

 

Fra “one-fits-all” til skræddersyet

Vores velvære og sundhed har fyldt meget for os i lang tid. Flere mennesker nørder det helt ned til sidste detalje og har alle gadgets og værktøjer man kan få, til en konstant tracking af sig selv. Men der findes også dem af os, hvis førsteprioritet ikke er sundhed. Ikke nødvendigvis fordi vi ikke gider. Måske har vi ikke tid. Eller måske er det fordi det er et kæmpemæssigt og komplekst felt af viden. Hvem ved i virkeligheden, hvad sundhed er? Fremtiden byder på utallige af måleenheder, som vil gavne både den ene og den anden type. Wearables og sensorer, skræddersyet til din blodtype – din DNA!

I dag kan man allerede få armbånd, der måler fugtigheden i din hud og minder dig om at drikke vand. Tænk, hvis det armbånd også kunne minde dig om at spise og endda vide, hvad der ville være bedst for dig at spise!

Vi er allesammen forskelligt bygget. Nogle har gener der gør, at deres forbrænding kickstartes og forhøjes, når de træner. Andre tager hurtigt på af at spise fedt, men kan til gengæld indtage kulhydrat som det passer dem, uden påvirkning. Man kan også være gluten- eller laktoseintolerant. Alt det her, kan man allerede finde ud af om sig selv, ved at tage en DNA test. Og i fremtiden vil den info ligge i vores ur – eller i en chip i vores hud! På den måde vil vi blive informeret og nudget til at spise på en måde, der er god for os – og på den måde holde os sunde og raske.

 

Personlig tracking lyder som den perfekte løsning til at holde os sunde. Men er det hele guld og grønne skove, eller kan det også medføre negative konsekvenser? Læs meget mere om det, i artiklen med Liselotte Lyngsø. 

Fremtidens bolig: familiekollektivet

Hvem ville du kunne se dig selv dele bolig med?

I dag er grænsen mellem privat- og arbejdsliv stort set udvisket. Arbejdet ligger hele tiden og lurer nede i lommen, i vores telefoner. Når vi spiser, er på toilettet eller på vej i seng. For rigtig mange mennesker, har hverdagen aldrig været travlere. Derfor er mange børnefamilier begyndt at øjne muligheden for at bo tættere på hjælpen – nemlig svigerforældre, forældre og venner.

I en artikel fra ALT, beskriver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø livet i det moderne kollektiv som en måde at få enderne til at mødes på.

 

Vi kan li’ den kollektive livsstil

I en undersøgelse fra Vores Børn viser det sig, at 20% af os danskere synes, at det er en god idé at flytte sammen med vores svigerforældre. 35% af os kunne godt flytte sammen med vores egne forældre og for hele 41%, er det ikke en dum tanke at flytte sammen med venner eller beskendte. I Danmark er vi nemlig exceptionelt glade for socialt samvær – og hygge! Og fællesspisning og det at have gratis og tryg børnepasning lyder jo heller ikke værst. Men er vi i virkeligheden så overskudsagtige, når vi klokken 03 om natten, kun iført undertøj, møder svigerfar på vej ud til toilettet? Eller er der grænser for, hvad vi gerne vil dele?

I virkeligheden orker nutidens forældre ikke, at rum som badeværelset og køkkenet skal være fælles. Vi elsker samvær, men det er lige så vigtigt for os at kunne trække os tilbage i vores egen private sfære, når vi har brug for det. I fremtiden vil vi derfor stadig have vores egen bolig. Til gengæld skaber vi fællesskaber, hvor vi har adgang til en masse. Her samles ligesindede om børnepasning, praktiske gøremål og generel støtte, når der er brug for det.

“Det er ikke, fordi kernefamilien er helt lost, men den bevarer ikke sin monopolstatus som idealet, alle stræber imod.”

-Liselotte Lyngsø

 

Læs meget mere om det familie nære bofællesskab i artiklen fra ALT, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du læse mere om fremtidens forpligtende fællesskaber? Så læs også denne artikel med Liselotte Lyngsø.

Vil du også helst være solorejsende?

Det er dejligt at være på ferie. Altså, når man først har været igennem den 20. forventningsafstemning om, hvor man skal spise aftensmad. Eller fået løst konflikten om, hvis tur det er til at holde rygsækken, eller sidde på forsædet i taxaen. Så er det da skønt at være afsted med familie eller nære venner. Eller hvad?

I en artikel fra Jyllands-Posten, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan tendensen til at rejse alene, vil vokse i fremtiden.

 

Fra ensomhed til modighed

I lang tid, har de fleste af os ikke rejst alene. Om der så har været tale om en kort charterferie eller lang dannelsesrejse, så har vi foretrukket en kompagnon, når vi har skulle forlade reden for en stund. Men nu ser det ud til at vende. Tendenserne peger på, at flere og flere begynder at rejse alene. Hvad har mon ændret vores mening?

“Der er en tendens til, at vi har brug for at opfylde vores egne rejseønsker, uden at vi hele tiden behøver at blive enige med andre. Det kan være en kæmpe gave at rejse alene, hvis man ønsker fordybelse med sig selv, eller hvis man gerne vil møde nye mennesker.”

-Liselotte Lyngsø

 

At rejse for at møde mennesker og fordybelsesrejser vinder frem side om side, selvom de er stikmodsatte. Den ene er indadvendt, den anden udadvendt. Men fælles for dem begge er, at man er solorejsende og dermed er i selvudvikling hele vejen igennem. Det skal ikke være et tabu at rejse alene. I fremtiden vil folk ikke se den solorejsende som et ensomt menneske. De vil se personen som et modigt menneske, der tør at være alene og fordybe sig i sig selv.

Det bliver nemt at være solorejsende

Og man skal heller ikke selv være bange for at blive ensom, når man rejser alene i fremtiden. Faktisk er solorejsen netop en billet til andres selskab. Man er nemlig langt mere mere åben overfor nye mennesker, når man ikke rejser i flok. Derudover kommer der flere og flere tilbud specifikt til dem, som gerne vil rejse alene. F0r eksempel er mange lokale begyndt at tilbyde deres hjem til rejsende. På den måde får man automatisk en autentisk oplevelse af den lokale hverdag, det sted man er. Og ved at bo hos en lokal, føler man sig måske heller ikke så alene.

 

Ikke nok med, at vi begynder at rejse mere og mere alene, bliver vores rejser i fremtiden også langt mere velovervejede. Vi er midt i en kæmpemæssig klimakamp, og det at flyve vil kun blive et større og større tabu. Derfor skal vi virkelig føle, at vi kommer hjem fra vores rejser med hele rygsækken fyldt – og ikke bare af souvenirs! Vi vil gerne komme hjem med fornyet energi og inspiration i vores liv til, hvordan vi kan udvikle os selv. I fremtiden sætter vi os ikke længere ind i et fly for at tage på en passiv “badeferie”. Den må vi få gennem virtuelle briller.

 

Læs hele artiklen om solorejser med Liselotte Lyngsø, og bliv klog på fremtidens rejsetendenser.

 

3 ejerformer: er du rødvinsdrikker, ryger eller bange for skimmelsvamp?

Når det kommer til vores bolig, kan vi alle placeres i én af tre ejerformer. Vi kan være ejere, lejere eller andelshaver. Men vidste du at vores rødvinforbrug, hvor tætte vi er med vores naboer eller hvorvidt vi har et sommerhus, kan forudsiges udfra vores boligform?

Læs artiklen fra Bolius om ejerformer med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og bliv klog på, hvordan vi er ejere, lejere og andelshavere.

 

Økonomien skiller de tre ejerformer

“Danskerne i det byggede miljø (2019)” er en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Videncentret Bolius og Realdania. Den viser, at der er knyttet særlige værdier, livsstil og forbrug til de tre ejerformer. Her er nogle af resultaterne:

 

Boligvalg

  • Ejere: boligvalg skyldes nærhed til naturen.
  • Lejere: boligudgiftens niveau har stor betydning.
  • Andelshavere: nærhed til byen har stor betydning.

Mad- og drikkevaner 

  • Rødvin: ejerne bruger dobbelt så mange penge på rødvin om året som lejerne.
  • Sødmælk: lejerne køber over dobbelt så meget sødmælk som ejerne om året.
  • Fisk og skaldyr: ejerne spiser dobbelt så meget fisk og skaldyr om året som lejerne.
  • Rygning: lejerne ryger betydeligt mere end ejerne. Andelshaverne bruger færrest penge på tobak.

Største bekymringer 

  • Ejere: stigende skatter.
  • Lejere: stigende husleje.
  • Andelshavere: råd og skimmelsvamp.

 

Resultaterne viser, at økonomisk formåen ligger som en tydelig forklaringshætte over forskellen på de tre ejerformer.

 

Fra ejerskab til adgang til i trygge rammer

Overordnet set vil de fleste af os helst gerne bo i en ejerbolig. Økonomi og prioriteringer gør dog alligevel, at vi oftest starter med at leje i stedet for, i mens vi studerer eller lige når vi får børn. På det tidspunkt i vores liv, vil vi hellere bruge pengene på andre ting og det er først når børnene bliver store, at vi slår rødder. Når vi bliver gamle, fuldender vi ofte livscirklen og slår os ned i en lejebolig igen. På den måde skal vi ikke bekymre os om at stå for praktiske gøremål selv.

I dag taler flere og flere om, at vi i fremtiden ikke kommer til at være ejere længere. Til gengæld bliver vores samfund fyldt med mindre landsbyer af forpligtende fællesskaber, hvor alle har adgang til hinandens materielle og kompetencemæssige goder. Mon trenden med deleøkonomi kommer til at spejle sig i danskernes boligvalg? Eller bliver det netop endnu vigtigere for os, at vores bolig er vores egen, så vi i trygge rammer kan smide alt andet – bil, blender og biksemad – ind på fælleskontoen?

 

Læs artiklen “Sådan er vi ejere, lejere og andelshavere”, fra Bolius med Liselotte Lyngsø og reflekter over hvad, der afspejler dine egne boligvalg.

STOP MADSPILD og få fællesskabet tilbage

Der har aldrig været større fokus på klimaet, end der er i dag. Den 20. september 2019 havde vi international klimadag, hvor flere tusinde børn og unge fra hele verden var ude og strejke. Det er så vigtigt, at vi opretholder vores gejst, og hjælper vores planet så vi, og fremtidige generationer, fortsat kan leve trygt, sundt og godt.

Et kæmpe skridt på vejen mod mere bæredygtighed og minimal indflydelse på klimaet er forhindringen af madspild – og der er mange flere fordele ved det, end du lige går og tror! Læs med, når fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fortæller om, hvorfor du både bliver rigere, slankere og mere social ved at mindske madspild.

Fra consumers til prosumers

Online tjenester og apps som DBA og Trendsales, har haft kæmpemæssige gennembrud hos danskerne. Her køber og sælger vi brugte ting og tøj i stride strømme! Det samme er vi også begyndt at gøre med vores mad. I stedet for at smide resten af gryderetten ud, så tilbyder vi, at folk kan afhente den. Nogle går endda så langt, at de byder på fællesspisning, hvis de har lavet for meget mad. Mindskningen af madspild er blevet til en kæmpe trend – du er cool, hvis du spiser madrester. Men det er ikke kun miljøet, det er en fordel for. Det er også os som mennesker. Forsøget på at undgå madspild kan nemlig både gøre os slankere og rigere. Og hvis vi ikke spiser alene, bliver vi også sociale.

“I Sydeuropa, hvor man spiser frokost sammen næsten hver dag, spejler dem om bordet sig i hvad de andre spiser og det reducerer indtaget. Derfor er deres forekomst af hjertekarsygdomme også reduceret med 25 %. Hvis den næste generation ikke lærer ikke at lave mad og dele ud af den, så bliver de slaver af de store fødevareproducenter, der har et kæmpe monopol. Og så har du pludselig et problem mere end bare madspild.”

Liselotte Lyngsø

 

Fra nudging til snudging og 3 gyldne råd

Engang var, især aftensmaden, samlepunkt for danske familier. I dag bor 40% danskere alene. Den statistik, er størrelsen på mange madvarer ikke blevet tilpasset til. De portioner, man kan købe, er alt alt for store til vores individualiseringskultur! Derfor skal fremtidens forbrugere ikke kun nudges, men snudges til at handle rigtigt. Snudging er et begreb, der dækker over, at virksomheder og lovgivning, skal være med til at skabe de benspænd, der gør det sværere at lade mad gå til spilde.

Vi skal lade os inspirere af de sydeuropæiske lande. Her kan du købe lige præcis den mængde mad, du ved, du kan nå at spise uden at skulle smide noget ud. Selvom producenterne tjener gode penge på at supersize alle indpakninger, så må det altså holde op nu. Hver gang vi køber for store portioner, smider vi enten en masse mad ud eller spiser meget mere end vi har brug for. Nu skal vi bryde det tabu i samfundet der gør, at vi ikke tør spørge naboen om fællesspisning eller en tallerken med rester. Vi skal give plads til nye forpligtende fællesskaber, hvor vi laver mad til hinanden og nyder den sammen.

 

3 gyldne råd til dig, der vil stoppe madspild:
  1. Lad maden stå ude i køkkenet i stedet for at tage den med ind på middagsbordet.
  2. Lav mindre anretninger og portioner.
  3. Varier! Kødsovsen fra mandagens spaghetti bolognese kan sagtens piftes op og laves til en lækker lasagne tirsdag! Desuden findes der også en app, der designer opskrifter til dig udfra de madrester, du har i køleskabet! Den hedder For resten app.

 

Læs hele artiklen fra ALT med Liselotte Lyngsø, og få den komplette oversigt over, hvordan du forhindrer madspild i dit eget hjem.

Hospitalitybranchen kommer i opbrud

Nye arbejdsformer, bedre streaming, jagten på x-factor, etisk ansvarlige gæster og et stort behov for møder i levende live vil stille krav til møder og konferencer.

I en artikel fra Børsen, giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, sit bud på, hvordan konferencebranchen fortsat holder sig relevante. Følg de 3 råd, hvis du skal overleve et arbejdsmarked, der er i gang med at skabe nye møderitualer.

 

Fremtidens mødesteder skal have x-factor

For det første handler det om, at man som møde- eller konferencested skal turde at skille sig ud. Vi går mod et mere og mere digitaliseret samfund, og nye teknologiske muligheder skabes hele tiden. Men det betyder ikke nødvendigvis, at behovet for fysiske mødesteder mindskes. Faktisk bevæger vi os længere mod trangen til “touch” i takt med, at vi bliver mere og mere “tech” – vi går fra “high-tech” til “high touch”!

 

“At mødes i “live” er vigtigere end nogensinde før. Og der kommer de virtuelle muligheder til kort. Vi er mere hudsultne end før.”

-Liselotte Lyngsø

Der er også en kæmpemæssig forskel på det fysiske, og det virtuelle rum. Det fysiske rum danner bedre og mere naturlige rammer for en intim samtale. Her har vi lettere ved at tale om tabuer, og diskutere svære emner.

 

Selvom vi fortsat kommer til at bruge det fysiske mødelokale, vil meget helt sikkert forgå virtuelt. Der skal kæmpes i forhold til at skabe de bedste “living spaces” – det vil sige steder, hvor mennesket trives og blomstrer. Hvide vægge, dårligt indeklima og belysning bliver no-go! Det skal være rart og inspirerende at være i – teknologien skal være til stede men den må ikke “fylde”. Vigtigst af alt, skal det have identitet. Det kan være gennem kulinariske oplevelser, dufte, vægge, der benyttes som lærred eller specielle pop-up venues. Og så skal hospitalitybranchen gøre sig ekspert i at løfte sine kunders oplevelse og målsætninger med at mødes. Branchen skal være langt mere pro-aktiv og modig i forhold til at deltage tidligt i planlægningsprocessen og designet af møbler og konferencer. De skal være gode til at dele erfaringer og oplevelser, så den dybe tallerken ikke skal opfindes igen.

 

Læs hele artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø, og få endnu flere fif til, hvordan hospitalitybranchen kan holde sig “up to date”.

hospitalitybranchen

Liselottes 3 gode råd

hospitalitybranchen

Keynote til rådgivere indenfor bo- og byggemønstre – hvordan vil vi indrette os?

Kalder fremtidens rådgivere! Der ligger et kæmpe potentiale i at tænke ud af boksen hvis du er en af dem, der skal rådgive om førerløse biler, forpligtende fællesskaber og selvforsørgende landsbyer.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø inspirerer FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) med hvilke trends, vi kommer til at se indenfor fremtidens rådgivning.

 

Kombiner trends og kig efter skift i måden vi “plejer” at indrette os på

For at mestre fremtidens rådgivning må rådgivere, for det første, betragte tendenserne uden at ryste på hovedet i benægtelse. Vi må have et åbent sind og tænke “interessant, spændende”, når vi hører om de udviklinger, vi vil kunne komme til at opleve i den nære fremtid. Dernæst skal vi tænke forud, og kombinere tendenserne i et større perspektiv.
Den første udvikling, vi kan forvente i fremtiden er, at boligpriserne i de større byer vil stige mere og mere. Det vil derfor blive sværere for mennesker med en normal indkomst at blive boende i byerne, og derfor vil de flytte længere væk fra centrum. Heldigvis følger der en masse andre trends med som vi må benytte os af til at skabe nye, og måske bedre, boligløsninger. Allerede nu, bevæger udviklingen indenfor førerløse biler sig i topfart. Grunden til, at mange gerne vil bo inde i storbyerne er fordi, det er centralt og der er ikke langt fra A til B. Dem, der bor lidt udenfor byen bruger en masse penge og tid på enten at køre og finde parkeringsplads, eller på at tage offentlig transport. Med førerløse biler kan vi blive kørt ind til byen, og sende bilen hjem på vores egen parkeringsplads igen når vi er fremme. Hvis vi sidder i et vigtigt møde, og vores barn skal hentes hjem fra skole, får vi bare bilen til at hente! Ved at kunne komme fra A til B uden selv at skulle sidde bag rattet, vil vi få en masse ekstra tid, som vi kan bruge på at arbejde eller hjælpe vores børn med deres lektier på vej til skole. Og så virker den ekstra transporttid ind til byen lige pludselig ikke så slem.

 

Hvad siger du til deleøkonomi med dine naboer?

Den nye generation er vokset op midt i teknologiens opblomstring. Mange af dem bruger deres fritid på gaming, hvor de bygger huse og byer i en virtuel verden, fyldt med utallige muligheder. De kommer bestemt ikke til at acceptere en betonbolig i udkanten af København. Ligesom i deres videospil, vil de skabe deres helt egne landsbyer, med korte distancer mellem alt, hvad de behøver. Supermarkeder, venner, familie, skoler mm. Man bor side om side med folk, man selv har valgt, og i et fællesskab, som gavner alle på kryds og tværs. Her vil man ikke længere have ejerskab, men i stedet adgang til hinandens goder, både materielt og kompetencemæssigt. Måske har naboen en bil, som du låner i ny og næ og til gengæld er du en dygtig advokat, som hjælper dem når de har brug for det.

 

Lyt til hele oplægget, hvor Liselotte Lyngsø fortæller meget mere om, hvordan vi skal rådgive i en fremtid med forpligtende fællesskaber, selvforsynende landsbyer og hjemmehospitaler.

 

LÆS OGSÅ: Hvad vil du bruge tiden på når rattet kan slippes?