Kan man være en klimavenlig shopaholic?

Idéen om klimavenlig shopping har i sig selv eksisteret i lang tid. Den har bare været pakket ind i forskellige, samtidsrelevante indpakninger. Under og efter finanskrisen, blev  det populært at købe brugt, fordi vi kunne spare penge. Som årene er gået, og tiderne har ændret sig, er der kun kommet endnu flere fordele ved at genbrugsshoppe. Og selvom økonomien – ifølge Den Blå Avis genbrugsindeks fra 2020 – stadigvæk er det, der trækker mest i os, lister behovet for bærerdygtighed sig også derop af.

I magasinet Camping-fritid, persektiverer Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på den stadigt voksende tendens og interesse for klimavenlig shopping.

 

Det er sejt og moderigtigt at være klimavenlig

For bare to år siden udgjorde de 46 til 60-årige den største aldersgruppe blandt genbrugsshoppere. Over de sidste par år, har brugtkøb hjemmesiderne virkelig stepped up. Og der er blevet langt flere af dem. I dag er det lige så nemt at købe det perfekte par bukser på Trendsales, som det er at købe dem fra deres originale mærke. Forskellen er bare, at den genbrugte udgave er både billigere og klimavenlig. Og netop det bærerdygtige aspekt af handlen har gjort, at prisen for flest genbrugere i dag går til de 18 til 30-årige.

På bare to år er antallet af unge, der handler brugt, ifølge DBA’s genbrugsindeks steget med 37 procent. 88% af de 18-30-årige køber eller sælger i dag brugt.

 

Som studerende eller ny på arbejdsmarkedet er det klart at foretrække den billige løsning, når det kommer til shopping. Men det er ikke længere godt nok, bare at købe sit tøj fra billige kæder som H&M eller sine møbler fra IKEA. Ikke når et enkelt swipe med dankortet bidrager til den globale undergang. Derfor vælger vi at bruge pengene på det, en anden alligevel ellers bare havde smidt ud. Og det er ikke kun i klimavenlighedens tegn. Ved at købe brugt, får vi adgang til mærker af højere kvalitet, som kan holde i flere år og måske sælges videre igen.

 

“Vi er blevet mere bevidste om at investere i noget, der holder værdien, frem for bare at købe og smide væk. Og når vi skal sælge brugte ting, er det vigtigt, at det er mærker, som folk kender.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Skal vi bytte fritidsinteresse for en stund?

Interessen for genbrugsshopping er kun steget over de sidste år. Fra 2016 til 2020, er mængden af danskere, der har enten købt eller solgt brugt, vokset fra 59% til 77%.

Vil du være klimavenlig og passe på pengepungen? Så genbrug! Men genbrug åbner også for utallige andre muligheder for os. Især under Corona, har vi følt os indespærrede og klaustrofobiske. ALT har stået stille i over et år. Vi har brug for at prøve nye ting af – udfordre os selv. Men hvorfor købe splinternyt – og dyrt – udstyr til en interesse, vi ikke er helt sikre på vil holde? Hvorfor ikke købe det i lige så god kvalitet, men ikke nær så dyrt. Og måske fra en person, der har gjort sig umage med at skaffe hele pakken af ting. Når vi så er færdige med den hobby, kan vi sælge det videre.

Trenden omkring klimavenlig shopping vokser og bliver kun mere moderne og nem at betjene. Og lige så stille vil deleøkonomien også indtage sin plads. Den drøner allerede derudaf inden for biler, både, huse og udstyr. Om lidt bliver det en ren vanesag at leje fremfor at eje.

 

Vil du vide endnu mere om genbrugstendensen? Så læs hele artiklen fra Camping-fritid lige her. 

Den hybride medarbejder – buzzordet for fremtidens arbejdsform

Over det sidste år har det kontor, vi førhen mødte ind på og stemplede ud af om eftermiddagen, stået tomt. På dets skrivebordet kan vi skimte et imponerende lag støv. I cafeteriet har kaffemaskinen aldrig stået tom så længe ad gangen før. Men hjemme hos os selv er det lige omvendt.

Her bliver både spise-, sofa- og køkkenbord brugt som arbejdsstation. Visse dage når vi aldrig ud af sengen, før vi trækker computeren hen over skødet og går i gang med dagens pligter. Og stempelkanden – ja – den brygges som den aldrig har brygget før. Sådan har vores hjem set ud i snart et år. Spørgsmålet bliver, om vi fortsat vil leve med en udvisket grænse mellem privat- og arbejdsliv. I et hjem, som også er vores kontor? Hvor vores altan bliver til pauselokale og køkkenet vores kantine.

I en artikel fra Lindbak, diskuterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fremtidens arbejdsliv og krav til morgendagens kontorer. Hvordan vil vi indrette os? Hvilke omvæltninger og tendenser fra coronakrisen er kommet for at blive?

 

“Vi kommer til at arbejde med og i de kanaler, som er mest effektive. Hvor vi arbejder fra, bliver mindre vigtigt.”

-Liselotte Lyngsø. 

Fremtidens arbejdsform: fra fast til fleksibel

En forældet tankegang ville påstå, at arbejde er noget, man skal gøre for at leve. For at kunne bringe mad på bordet og have den livsstil, man ønsker. Men den idé er for længst udløbet. I hvert fald, hvis man spørger de nyere generationer. Dem, der skal tegne fremtidens arbejdsform.

For hvorfor acceptere at bruge halvdelen af vores liv på at arbejde, så vi kan leve i den anden halvdel? Hvorfor ikke leve hele livet igennem?

Teknologien vokser og er i konstant udvikling. Den bliver designet til at lave alt det grove arbejde, så vi kan lave det sjove. Den gør det muligt for os at leve for vores arbejde, så vi ikke skal arbejde for at leve. Det er det privilegium, som fremtidens arbejdsform vil blive drevet af. Det vil få flere til at ønske at blive på arbejdsmarkedet længere og det vil skabe mere rummelighed i forhold til flere mennesketyper og livsvilkår.

Gå på arbejde når det passer dig

Under coronakrisen har vi opdaget, hvor mange muligheder hjemmearbejde skaber for os. Så når vi, om lidt, begynder at kunne se lyset igen, ikke bare går tilbage til den gamle arbejdsform igen.

Vi har mærket på egen krop, hvordan et skræddersyet arbejdsliv føles. Og det kommer vi ikke bare sådan til at give slip på.

Men der er en bagside af medaljen.

Manglen på det kollegiale fællesskab, vi før kunne hente på kontoret, har slidt hårdt på os. Derfor bliver kontorerne fortsat ved med at spille en betydelig rolle på arbejdspladserne. Men fra at være dem, der skabte rammerne om vores arbejdsdag bliver det i fremtiden dem, der sikrer os et socialt og kollegialt arbejdsliv.

“De store kontorer vil snart være historie, men bedriftens lokaler bliver vigtige som socialt samlingspunkt. For kompetenceudvikling og innovation. Der vil blive brug for stillerum til fordybningssamtaler, bobler og møderum til mindre grupper.”

-Liselotte Lyngsø. 

Bliv din egen chef

Når vi nu skal til at have en fleksibel arbejdsform, bliver vi alle sammen mere eller mindre vores egen chef. Det bliver op til os selv at skabe grænsen mellem fritid og arbejde. Og det er en opgave, som mange frygter. I den teknologiske tidsalder har vi allerede set, hvor svært vi har det med at lægge elektronikken væk og være nærværende. Så hvordan bliver det, når arbejdet ikke længere ligger flere kilometer væk ovre på kontoret, men kun få meter væk i vores eget hjem?

Fremtidens ledere får til opgave at give os de nødvendige redskaber og metoder, så vi formår at opretholde en balance mellem arbejds- og privatliv. Også selvom det foregår i et og samme hjem.

Hvilken type chef kommer du til at være for dig selv?

Læs hele artiklen om fremtidens fleksible arbejdsform, fra Lindbak med Liselotte Lyngsø.

 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Sådan bliver du chef i dit fremtidige arbejdsliv!

En fremtidsforsker, en gadgetekspert og en rådgiver i digital præsentationsteknik… Sammen tager de temperaturen på en række af de megatrends, der kommer til at dominere arbejdsmarkedet.

Tør du hoppe med på bølgen? Så tag kurset: “Boost dit digitale arbejdsliv”.

Her kan du lytte gratis til de tre podcasts fra ELEKTRONISTA med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, forfatter til bogen The Skype is the limit og foredragsholder Kenn L. Hansen samt Sune Green fra Logitech.

 

Forbered dig: sådan bliver dit fremtidige arbejdsliv

I tredje del af kurset ‘Boost dit digitale arbejdsliv’, bliver du forberedt på, hvordan vores arbejdsliv vil forme sig i fremtiden.

Liselotte Lyngsø svarer på, hvilket slags arbejdsliv, vi kan se frem til.

Sammen med Helle Priss fra Doers Circle og Christian Bjørnskov, professor fra Aarhus Universitet, diskuterer de relevante emner. Skal vi til at bruge mindre kontorplads og færre parkeringspladser? Og flytter restauranter og caféer fra bymidten til lokalområderne, når flere arbejder hjemmefra?

 

Tag hele mini-kurset i, hvordan du booster dit digitale arbejdsliv, i denne podcastserie fra Elektronista. Her kan du også blive ekspert i at brænde igennem på virtuelle møder. Og så kan du desuden blive klogere på hvad, der bliver vigtigt at eje i hjemmekontoret.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fem nedslag fra coronakrisen

Coronakrisen har farvet vores verden grå. Sat den i stå – eller i hvert fald på pause. 2020 føltes, for mange, som både det længste og korteste år, de nogensinde har oplevet. Man skal virkelig have levet under en sten for ikke at vide, hvor mange ødelæggelser og katastrofer, den har forsaget. Arbejdsløshed, død, sygdom, afsavn, ensomhed.

Men graver vi dybere, kan vi godt finde lyspunkter i det herren 2020. Vores arbejdsmarked har fået en kæmpemæssig omvæltning. Der er dømt hjemme- og distancearbejde på fuld drøn, mens børn og andre familiemedlemmer suser om ørene på os. Det kan du læse mere om i denne artikel med Liselotte Lyngsø.

 

Vaccine med det vuns!

Det er ikke kun på arbejdsfronten, at der er sket store ændringer. Flere forbedringer har sneget sig ind i vores samfund – i verden – under coronakrisen. Noa Redington giver dig 5 af dem i dette debatindlæg fra politiken. Her bliver du mindet om, at vi gik fra at håbe på en færdig vaccine inden for 2 år, til at vi allerede regner med at have hele Danmarks befolkning vaccineret til sommer.

“På mindre end et år er der udviklet en vaccine. Flere. Nogen har en beskyttelsesgrad på ca. 95 procent, hvilket er helt uhørt højt. Vores kære epidemiologer sagde i begyndelsen af året, at der kunne gå halvandet til to år, før vi kunne blive stukket i armen. Og selv da ville der være tale om en historisk bedrift.”

-Noa Redington.

Fortabte Trump

Uden corona havde Donald Trump haft en fair chance for at vinde præsidentvalget. Han tabte overbevisende. Prisen for hans narcissistiske hurlumhej i Det Hvide Hus blev for stor.

En lektie fra pandemien er, at kvaliteten af regeringsførelsen er afgørende. De nordiske lande klarer det stærkt – Sverige er som bekendt et selvvalgt eksperiment. Ditto har de fleste asiatiske lande et imponerende greb om coronaen. Trumps regering faldt fra hinanden i en fatal rus af dårlige og vilkårlige beslutninger.

Joe Biden er ikke en mirakelmager, men han er en ny gammel start. Biden ved, hvad han gør, og hans overbevisning om USA’s vigtige rolle i verden er en af de få konstanter i hans alenlange politiske karriere. Verden har brug for en præsident, der er forudsigelig. Som tager klimakrisen alvorligt. Som ikke kissemisser med Putin, Erdogan og Bolsonaro.

20 januar 2021 er der vagtskifte i Washington. Det kan kun gå for langsomt.

 

Klimaets comeback i coronakrisen

Under coronakrisen har vores klima fået lov at trække vejret igen. Det har fået rent luft i lungerne efter at vores himmel næsten har været helt fri af flyvemaskiner og vejene stortset uden trafik.

Men det har ikke kun været den begrænsede trafik, der har givet klimaet plaster på.

“Der er sat turbo på den grønne omstilling. Epidemien har ændret på to fronter, dels tager verdens CO2 en puster, mens de store produktionshjul drejer langsommere under krisen. Det kan ses i tallene.

Det Internationale Energiagentur forudser, at den gode energi snart vil overtage kuls rolle, når det handler om at producere elektricitet. Der er lang vej endnu, men 2020 var præcis det vendepunkt, det skub, vi havde brug for.”

 

Samfundssind i særklasse

Det er ikke taget ud af den blå luft, at ordet “samfundssind” blev udnævnt som årets ord i 2020. Og det har bestemt heller ikke kun været inden for Danmarks grænser, at det er blevet udøvet. Den globale pandemi har været vores alles kamp at besejre. Og vi ville ikke have nået så langt, som vi er nu, hvis ikke vi havde kæmpet mod den sammen.

“Man skal formentlig tilbage til afslutningen af Anden Verdenskrig for at finde et forløb, hvor verdens lande har fulgt hinandens skæbner så tæt. Hvor så mange har håbet på det samme på samme tidspunkt.”

 

Læs hele Noa Redingtons indlæg på Politiken om, hvordan Covid-19 har ændret vores verden til det bedre på fem afgørende punkter.

Original artikel: Politiken.

Skrevet afNoa Redington.

Fra walk in closet til viktualierum

Sådan har corona ændret måden vores hjem ser ud på

 

Hvilke nye funktioner har dit hjem fået under pandemien?

Under Covid-19 har vi skabt mange nye vaner. Vores hverdag er vendt 180 grader fra måden den så ud på for præcis et år siden. Ting, vi aldrig drømte om at få tid til – eller lyst til – har sneget sig ind i vores dagligdag. Nogen er blevet enormt gode til at strikke, andre går og pusler om deres surdej, som var det deres barn. I takt med hjemsendelser og restriktioner er vi blevet tidsejere. Og det har dannet helt nye strukturer i måden, vi indretter os på. Og ikke mindst ændret, hvordan vores hjem ser ud.

Hvorfor vi ser den tendens, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på i denne artikel fra Børsen, skrevet af Marie Wiuff.

 

Fra fashion til fødevarer

Vi har været, og gennemgår stadigvæk, en global pandemi. Det kræver fleksibilitet, innovation, langsynethed. Vi arbejder alle sammen på højtryk på hver vores måde. Derfor har vi også i højere grad lyst til at forkæle os selv. For på en måde at give os selv en krammer. For at fortælle os selv, at vi er seje for at kæmpe. Men hvor vi før i tiden ville have stukket dankortet i lommen og givet os til at spendere i diverse modeforretninger, begiver vi os i stedet ned i fødevarebutikkerne. Måske fordi detailhandlerne er lukkede. Men også fordi, der er sket en ændring i vores fokus på fødevarer.

“Generelt ser vi et fald i forbruget af luksusvarer som tøj og makeup og et øget fokus på fødevarer. Vi går mere og mere op i, hvordan maden gavner os og vores helbred. Og i, at råvarerne bevarer deres smag og vitaminindhold og har de bedste betingelser med de rette temperaturer på plads.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

 

Hamstrer vi i smug?

Viktualierummet er på vej tilbage ind i vores hjem, og symboliserer vores forøgede behov for at passe på os selv med gode råvarer. Og så afslører det også en anden tendens, som vi har oplevet ved andre kriser.

Nogen husker måske hvordan folk stormede ud i supermarkederne og rippede dem for gær ved storkonflikten i 1998. I marts måned 2020 var det så toiletpapir. Samfundet var splittet i to, med hamstrerne på den ene side. På den anden stod resten af befolkningen og rystede forarget på hovedet af dem. Med Mette Frederiksens opråb om, at der altså ikke var grund til al det toiletpapir, blev det hurtigt gjort til en udskamningssituation, hvis en person havde en fyldt indkøbsvogn i supermarkedet. Også selvom hun blot handlede til sin familie. Vi tør ikke at hamstre længere – i hvert fald ikke åbenlyst. Men er det i virkeligheden alligevel det vi gør, når vi fylder viktualierummet derhjemme?

Det er ikke så mærkeligt, hvis vi har behov for at gardere os med fornødenheder i disse tider. Der kan når som helst komme udgangsforbud eller fuldstændig nedlukning. I gamle dage havde vi viktualierum, så vi kunne klare os igennem den næste verdenskrig. Og selvom vi ikke er midt i en krig, så vil vi stadig gerne sikre os selv, hvis nu alt bryder sammen.

 

Konserves er blevet til et kunstnerisk samlingsobjekt

Sardiner og fisk på dåse er blevet trendy. Både fordi emballagen er sej at se på og fordi der er noget retro og “de gode gamle dage” over det. Vi fermeterer som aldrig før og lever i harmoni med årstiderne.

En hel anden grund til at have et skab fyldt med lækre varer er, at vi ikke længere har adgang til kantinen på kontoret. Vi arbejder hjemmefra og skal selv stå for frokosten, og så bliver rugbrødsmadder altså kedeligt i længden!

 

Velkommen til mit kontor – og mit køkken

Hvis ikke vi havde et kontor i vores hjem før, så de fleste af os det nu. Vi er hjemsendt, og vores arbejde er fulgt med os og derfor skal vores bolig være langt mere funktionsinddelt.

Pludselig bliver vores køkken ikke kun brugt til madlavning, men også som mødelokale og samtalerum. Derfor er det væsentligt at få et sted, hvor vi kan gemme alting væk. Slut med åbne skabe med havregryn og konserves på display. Desuden har vi fået et helt nyt syn på renlighed under pandemien. Det er ikke kun vores hænder, der skal vaskes og sprittes. Det bliver et vilkår, at fladerne i vores hjem nemt kan rengøres.

Vi kan se frem til et hjem med rene linjer og flader. Men vi er ikke robotter. Vi får stadigvæk brug for andre dufte end sprit og Ajax og naturens farver. Når vi får det, kan vi gå ind i vores viktualierum. Her vil vi finde hjemmesyltede rødløg, frugt og grønt i alle regnbuens farver og krydderier så hatten passer. Det bliver vores tilflugtssted når vi længes efter noget vi kan lugte til, røre ved og smage på.

 

Læs mere om det genopståede viktualierum i artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Virtuelle rejser til en vild verden

Bliver dine fremtidige rejser virtuelle?

Vi befinder os på den tid af året, hvor mange – under normale omstændigheder – lige er vendt tilbage efter en udenlandsk juleferie. Flere er vendt hjem med tydelige tan lines. Nogens afslører omridset af badetøj, andres af ski goggles. Vi elsker at rejse. Især når vinteren herhjemme synes allermest mørk og kold. Men dem er der ikke så mange af i år.

En pandemi raser i hele verden, og har gjort det i snart et år. Men bare fordi vi ikke kan krydse landegrænserne fysisk, betyder det ikke at vi skal isolere os i vores hjemlande og glemme alt andet omkring os. Teknologien udvikles i hastig fart og mulighederne, den bringer med sig, er fantastiske. Vi arbejder og går i skole online. Vidste du, at du også kan rejse virtuelt?

I en artikel fra Jyllands-posten skrevet af Astrid Ellemo, beskriver malende hvordan en virtuel rejse kan foregå. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø giver desuden sit bud på, om fremtidens rejser vil gå til en fysisk eller virtuel destination eller om den ene form vækster den anden.

Hvordan foregår en virtuel designrejse?

“Japaneren Yukie Tonuma var træt af corona-blues. Under nedlukningen i foråret etablerede hun derfor en digital platform for virtuelle rejser for japanere, som gerne vil opleve dansk design.”

Sådan beskriver Astrid Ellemo det i sin artikel fra Jyllands-Posten. Hun tager os med på den rejse, hun blev taget på af Yukie Tonuma. En 54-årig japansk kvinde, der har grundlagt Eco Conscious Japan. Et rejsebureau, der indtil videre gennemført 40 virtuelle ture for over 600 deltagere.

Rejsen forløber næsten som den ville gøre ‘in real life’. Forskellen er bare, at den kan nydes hjemme fra sofaen. Faktisk bliver man gjort opmærksom på, at man helst skal sidde et rart sted, mens man rejser. Den starter i afgangshallen i lufthavnen i Tokyo. Flyveturen illustreres med Google Earth, der viser ruten hele vejen fra Japan til København, og med lyden af en flyvemaskine der letter og lander. Turen går både til Danmark, New York og Hakuba i Japan. I Danmark vises der billeder af de kendte, farverige huse i Nyhavn. Da det er en designrejse med temaet ‘Finn Juhl’, besøges både Designmuseum Danmark og Radiohuset. Arkitekten Thomas Sigsgaard er også med som turguide hjemme fra sin stue.

 

Virtuelle rejser giver en ekstra dimension før, under og efter

Vi har muligheden for at se hele verdens allermest fantastiske museer, seværdigheder og hovedstæder uden at skulle tage orlov fra arbejdet eller forurene jordkloden med flyrejser. Men er virtuelle designrejser fremtiden?

På den ene side kommer det at kunne skifte mellem forskellige designs eller udstillinger med blot ét klik til at skabe et helt ekstra dimension.

»Har et museum på Gl. Strand f.eks. en udstilling om moderne kvinder, vil det give mening at opleve, hvad museer ude i verden har af samme tema. Virtuelle rejser kan på den måde være en opsamlende mulighed, ligesom det kan give os mulighed for at komme ”behind the scenes”«

-Liselotte Lyngsø.

Det kan blive et utroligt supplement eller et ekstra lag til den fysiske verden. Men kan vi opleve ting ved at se dem over en skærm? Hvad med det, vi ikke ser, men normalt oplever med kroppen?

Den virtuelle verden bliver kun bedre og mere virkelighedsnær – om lidt kan vi for eksempel smage ved at slikke på en skærm og dufte er der allerede styr på. Det er utroligt, at vi allerede nu, kan rejse hele verden rundt uden at påvirke miljøet. Men er et godt slideshow med overlagte lydeffekter nok til at få os til at skifte den fysiske rejse ud med den virtuelle? Er det med til at gøre os endnu mere sultne efter en flyvetur? Hvad ville være nok for dig?

Læs hele artiklen fra Jyllands-posten med Liselotte Lyngsø, skrevet af Astrid Ellemo.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tid til et nyt år – her er hvad du kan vente dig af 2021!

2020 blev et år, vi sent kommer til at glemme. Et år, der – for de fleste – startede ud som et nyt år altid starter ud. Alkoholfri januar, skiferie i februar og et stigende, desperat behov for at få vores vinterdepression slået i stykker af farve på træerne og sol på himlen. Men da sommeren endelig kom, var det ikke årstiden, vi fokuserede på. En pandemi havde ramt os, og skulle vise sig at være altdominerende for år 2020.

Et herrens år er gået. Vi har lært at arbejde hjemme og holde afstand. Hvad venter os i 2021? Det giver professor og leder af HOPE-projektet Michael Bang Petersen og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø deres bud på i denne artikel fra Berlingske.

 

Det, der var nemt at fjerne, bliver også nemt at genetablere

Michael Bang Petersen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet. En omfattende undersøgelse af danskernes adfærd under coronakrisen. Ifølge ham, vil store dele af samfundet hurtigt være tilbage ved det gamle igen. Vi kan hurtigt komme til at tage til en koncert igen og holde store fester. Det, der bliver svært at lave om på er den nedgang vi har set i de nære relationer. Ensomheden er vokset og nærværet er forsvundet. Langtidseffekten af corona kommer til at vise sig psykisk.

 

Fremtidens arbejdsliv er ændret for evigt

Det har været en barsk omvæltning at skulle etablere hele vores hverdag i nye rammer. Vi har måtte hugge en hæl og klippe en tå. Aflære og genlære kundskaber, vi aldrig troede vi skulle kunne i vores arbejdsliv. Men det har sat fut i en udvikling, der aldrig ville have gået nær så hurtigt uden pandemien. Nogen gange skal der en eksplosion til, før der sker noget nyt. Ligesom da Airbnb eksploderede hotelbranchen!

“Dengang vi kun havde hoteller, tænkte vi, at det var den eneste måde at overnatte ude på. Så kom Airbnb, og vi så pludselig, at der var mange måder at overnatte på. Efter corona vil vi se, at der også er utroligt mange måder at indrette vores arbejdsliv på.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Hvad er et kontor for dig? Er det et bord med en computer og en chef, der fortæller dig hvornår du skal komme og gå? Er det noget, der danner rammen om dit arbejdsliv?

Da verden blev lukket ned i marts 2020 tydede det i et splitsekund på, at arbejdslivet også blev det. En eksplosion havde ramt os. Alt var stille. Alt gik i stå. Men selvom kontorerne stod tomme, sad lederne tilbage med en kæmpe opgave. At finde en måde at holde hjulene kørende på. Der gik ikke længe før mange af os havde fået vores egne hjemmearbejdspladser. Det var noget vakkelvornet i starten. Kameraer hakkede, mikrofoner skrattede og mange var tæt på at give op på et virtuelt arbejdsliv. Men øvelse gør – som bekendt – mester, og nu kan vi ikke længere forestille os at skulle tilbage til et fysisk kontor med et 9-17 skema.

 

Tillid til at alle redesigner deres liv til eget og fælles bedste

I 2020 var det ikke kun vores arbejdsliv, der har fik en makeover. Hele vores måde at leve vores liv på har fået nye ben at gå på, efter at vi er blevet sat fri af tid og i nogen grad sted. Vi har fået mulighed for at gå op i, hvem vi er som mennesker og leve derefter. I 2021 kan vi se frem til life-work balance, der er skræddersyet til dem vi er.

“Er jeg indadvendt eller udadvendt. Morgenmenneske eller aftenmenneske, og så tilpasser man sit arbejdsliv efter det. I stedet for at chefen siger, at du skal komme ind og sætte dig på din stol hver dag.”

-Liselotte Lyngsø

 

I Danmark har vi ikke behov for at overvåge vores ansatte for at sikre os, at tingene bliver gjort. Faktisk har vi hele 72% tillid til at andre gør det godt nok. For franskmændenes vedkommende er det tal helt nede på 24 procent. Derfor har netop danskerne enormt gode forudsætninger for, at det virtuelle arbejdsliv kan lade sig gøre. Det forstærkes af en solid digitalisering blandt alle borgere.

Tillid er afgørende for, at det virtuelle, skræddersyede arbejdsliv vil fortsætte med at blomstre efter pandemien. Virksomheder vil kunne rekruttere talenter, der bor langt væk. Ligesom at undervisere kan få relevante mennesker fra den anden side af Jorden til at gæsteforelæse via en videoforbindelse. 

 

Den forjættende frihed er ikke uden faldgruber

På grund af pandemiens nedlukning af samfundet og isolering af dets borgere, har ensomhed været et af 2020s allerstørste problematikker. Nærværet, vi ellers før har kunne hente på arbejdspladsen, har føltes som var det tusindvis af kilometer væk, når vi har siddet på vores hjemmekontorer hver for sig. 

Det at forene fællesskab med hjemmearbejde bliver én af fremtidens største ledelsesmæssige udfordringer. Snart får vi chatbots, der skal give os kurser og motivere os. Og vi kan få en følelse af, at vi er connected, fordi vi får feedback fra digitale møder og sociale medier. Men den helt nære relation, hvor der også er friktion og tabuer, får vi mindst lige så meget brug for.

 

Hvordan mon vores rejsevaner bliver?

Af helt åbenlyse grunde, har mængden af flyrejser og ferier været betydeligt mindre, end det har været før. Men kommer det til at vare ved når vi igen må mødes og skal indhente alt det tabte? Læs hele artiklen og mere om, hvordan vores rejsevaner i forhold til fritid og job bliver i 2021 i Berlingske med Liselotte Lyngsø og Michael Bang Petersen.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Ser du frem til at blive din egen chef?

Om lidt bliver vi alle sammen vores egen chef. Og så bliver det ikke længere arbejdstiden, men kun resultaterne der tæller!

 

Fra stationær til hybrid

I lang tid har de danske storbyer været populære boligområder – til trods for bilos, manglen på parkeringspladser eller de bittesmå københavnertoiletter, hvor man tager bad henover toilettet. Vi har søgt mod byerne fordi det var her, man kunne finde arbejde. Det er først nu, i pandemiens, teknologiens og digitaliseringens tidsalder, at vi begynder at se muligheder i at sprede os lidt ud. Covid-19 vil skabe helt nye samfund – til helt nye tider.

Idéen om at arbejde hjemme har ligget og luret under overfladen længe. Men vi er blevet i det, vi kender så godt. Selvom det har krævet en times lang køretur gennem morgenens myldretid og en firkantet arbejdstid på et firkantet kontor. En frokostpause, der altid ligger på samme tid og så lige en times køretur hjem igen. Covid-19 blev det endelige skub, der åbnede vores øjne for en helt ny arbejdstilgang. Og vupti! Pludselig har vi fået et hybridt arbejdsliv som vi selv skal iscenesætte og eksekvere.

 

Faktisk viser en undersøgelse fra HP Future of Work, at

 

Helt nye muligheder

For virksomhederne bliver det klart en fordel, at deres ansatte bliver mere hybride noget af tiden. De kan se frem til at omstrukture hele deres økonomi, når de ikke længere skal betale dyr husleje for diverse storrumskontorer. Men det er langt fra kun virksomhederne, distancearbejde kommer til at gavne.

Vi står overfor et arbejdsmarked, hvor det at pendle frem og tilbage hver dag ikke længere bliver et must. Muligheden for at blive rekrutteret til de allermest spændende opgaver, bliver større end aldrig før, når mobilitet ikke bliver et problem.

Kontorarbejdsdage, der før var rammesat efter den samme opskrift, bliver nu med vores helt eget design. Vi går fra at have en kontorplads, til at skabe omgivelser for os selv, der rummer den energi, stemning og de ritualer, vi har behov for.

 

“I stedet for at bruge frokostpausen på frokost i kantinen, kan du nu løbe en tur. Målet bliver at skabe det optimale arbejdsliv ved at kombinere hjemmet med hybride mødesteder og arbejdspladsen. Til sammen vil det give større kreativitet, fokus på den aktivitet der skal løses og en følelse af, at man slår til.”

-Liselotte Lyngsø

 

“Hvem skal så være min chef?”

Langt flere af os bliver vores egen chef. Vi skal finde ud af, hvilken arbejdskraft, vi har at bidrage med. Og hvornår vi kan bidrage med mest. Arbejder vi bedst om morgenen eller om aftenen? Har vi brug for struktur eller mere fleksibilitet?

Men selvom vi får langt større rådighed over vores egne arbejdsliv, vil virksomhederne stadigvæk stå med et enormt ansvar overfor deres ansatte. Kultur, brand og sikkerhed skal flyttes hjem til medarbejderne.

Konstruktiv kritik, respons og feedback vil fortsat spille en kæmpe rolle for fornyelse og onboarding på fremtidens arbejdsplads. Ledernes vigtigste rolle bliver at finde nye veje til at sikre helhed, synergi og fællesskab – så resultatet ikke bliver en masse individer der suboptimerer i deres egne bobler. I dag virker det mærkeligt at invitere kollegaerne hjem i privaten til et frokostmøde. Måske bliver det snart helt normalt?

 

Time is money – eller hvad?

Hvad kommer mere hybridarbejde og det, at vi bliver tidsejere til at betyde? Bliver vi work-aholics, der aldrig føler os færdige med vores opgaver eller bliver vi langt dygtigere til at nå både vores arbejde, fritids- og familieliv? Læs interviewet med Liselotte Lyngsø, i artiklen fra Ekstra Bladet.

 

Du kan også blive klogere på, hvordan hjemmearbejde allerede har haft kæmpestor indflydelse på vores efterspørgsel af teknologiske produkter. Det fortæller Peter Møller Kristensen, der er direktør for HP Danmark om.

 

Hybridarbejdstendensen ruller derud i hastig fart, i disse tider. Men gad vide hvor mange, der bliver permanente hybridarbejdere på den anden side af pandemien? Det kan du læse dig klogere på i denne artikel fra HP. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtidsforskere: Det vil krisen ændre for evigt

Mens verden kæmper med coronakrisen, er det vigtigt for al verdens fremtidsforskere at forholde sig til den næste horisont. Det kan hjælpe med at sikre, at de beslutninger, vi træffer, ikke blot bliver fundamentet for et nyt sæt problemer på længere sigt. Vi skal forstå de udfaldsscenarier, der kan opstå efter krisen. Så vi kan planlægge og forberede os på morgendagens muligheder. Læs med, så du kan tilpasse dig de nye muligheder, risici og udfordringer, der kan opstå, når en post-pandemisk verden udfolder sig.

 

Liselotte Lyngsø har, sammen med 24 andre fremtidsforskere, været med til at skrive bogen “Aftershocks and Opportunities – Scenarios for a Post-Pandemic Future”.

Scenarier for en post-pandemisk fremtid

Fast Future har inviteret forfatterne til at bidrage med provokationer, der tager den offentlige diskurs ud over den aktuelle debat. Bogen reflekterer over, hvordan vi kan skabe en tryg og mere bæredygtig verden, udover teststrategier, personligt beskyttelsesudstyr, lockdown-politikker, vaccination og økonomisk støtte.

En krise er et ideelt tidspunkt til at nulstille vores tænkning. Det giver os mulighed for at prøve nye ideer af. På den måde, kan vi skabe grundlaget for fremtiden. En fremtid, som forfatterne mener kan blive mere retfærdig, inkluderende, gennemsigtig og bæredygtig for nogen. Men som også risikerer at gøre kløfterne mellem rig og fattig og kvinder og mænd større. Alt handler om hvordan krisen gribes an.

 

Fire kernetemaer

I bogen præsenteres indsigtsfulde og handlingsorienterede ideer og provokationer fra fremtidsforskerne. Der dannes grundlag for forskningen af mulige scenarier og udviklingsveje på tværs af fire centrale domæner. Nemlig politikere, forretningsledere, civilsamfundets aktiviteter og vigtigst af alt, de helt almindelige borgere:

Kritiske skift – Bogens første tema undersøger udviklingen af vores kollektive tænkning som et resultat af pandemien.

Samfund og socialpolitik – I bogens andet tema, undersøges mulighederne for samfundets struktur og infrastruktur, når vi skal tackle udfordringer. Både de eksisterende og vedvarende såvel som de nye, der er opstået gennem krisen. Hvordan skaber vi en dagsorden for, hvad der kan udvikles i den “nye normal”?

Regering og økonomi – Tredje tema vurderer, hvordan regeringer kæmper og skal kæmpe mod udfordringerne og konsekvenserne af balancen mellem sundhed og økonomisk beskyttelse. Hvordan ser genopretningen af et samfund under og efter en pandemi ud?

Forretning og teknologi – Sidste tema skitserer muligheder for forretningers brug af teknologi. Temaet udforsker, hvordan vi kan løse kritiske spørgsmål fra pandemien og danne grundlaget for fremtiden på tværs af sundhed, uddannelse, sociale strukturer, handel og design af vores organisationer.

 

Pandemien giver os en fantastisk mulighed for at eksperimentere med morgendagens verden. Hvilke områder i livet kan ændre sig for evigt? Læs fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs kapitel: ”Et laboratorium for fremtiden”.

Eller se denne video, hvor Liselotte Lyngsø forklarer sit kapitel i bogen “Aftershocks and Opportunities – Scenarios for a Post-Pandemic Future”.

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Derfor er 53% kvinder utilfredse med deres krop efter graviditet

Graviditet. En tid, hvor kvindens krop udvikler sig på en måde, den aldrig ville gøre hvis ikke det var fordi, den var i gang med at skabe et menneske. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan hun oplever en graviditet. For nogen er det lig med 9 måneders kvalme. For andre er det den smukkeste ting i verden. Men det lader til, at der især er én ting, som mange kvinder kan nikkende genkendende til, når det gælder graviditet. Nemlig, at de er stærkt utilfredse med deres krop, efter de har født. Det viser en undersøgelse fra Vores Børn. 

Skal mødre lære at holde af deres kroppe efter graviditet? Er det ligefrem et tabu, hvis de ikke gør? I denne artikel fra ALT.dk, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på, hvorfor så mange kvinder er utilfredse med deres krop efter en graviditet.

 

Vi hyldes med likes, når vi viser træt maveskind og appelsinhud frem, men mødt af kritik, når vi ytrer et ønske om at forskønne kroppen

I lang tid har det været en tendens, at den slanke krop et blevet påskønnet i vores samfund. Alle andre kroppe – især tykke – har der ikke været plads til. De har ikke været “godkendt” i normens øjne. Idealet om at have en slank krop er blevet taget til ekstremer, og med kunstige indgreb og diverse fedtfrysninger, kan man nemt modarbejde kroppens naturlige udvikling.

Med en trend kommer der altid en modtrend. Og den buldrer afsted i samfundet lige nu. Folk har fået nok af idéen om at skulle leve op til én bestemt kropstype, og forsøger at skabe et bredere syn på, hvordan en “flot” krop ser ud. De sociale medier er spækket med influencers, der forsøger at overbevise os om, at alle kroppe er gode kroppe. Pludselig skal vi allesammen være “au naturel”. Det er gået fra at være forkert at være tyk, til at være forkert ikke at elske, at man er tyk.

“Der er aldrig nogen, der vil sige: Ad, du sidder og spiser økologisk. Det er meget sjældent, at vi peger fingre ad det naturlige. Men lige så snart noget er unaturligt, så får vi travlt. Vi har altid ret til at være naturlige – der er vi safe. I hvert fald på de sociale medier.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Hvad så, når det moderlige bliver lidt for rundt og looket lidt for tungt?

Selvom de sociale medier lige nu prøver at uddanne os i at være kropspositive og accepterende overfor os selv, så er det stadig en hårfin balance. For virkeligheden er stadig den, at samfundet dømmer os, hvis vi vejer “for meget”. Det er stadigvæk en udbredt fordom, at tykke mennesker er dovne og ude af stand til at passe på dem selv.

Det er altså svært at være naturlig i den virkelige verden. For nu. Måske ændrer det sig. Men indtil da, fortrækker folk stadigvæk at være slanke og opstrammede. Og de fleste er ikke blege for at tage den nemme løsning for at opnå det. Undersøgelsen fra Vores Børn viste, at 38 % af de adspurgte mødre godt tænke sig kosmetisk eller kirurgisk behandling, såfremt økonomi ikke var en hindring. Ud af dem vil 74% gerne have lavet bryster, 34 % opstrammet maveskind og 15 % have laserbehandlet deres strækmærker.

Det at få en ny morkrop er et fænomen i sig selv. En gaveidé, fædre kan give deres koner, efter de har født.

“Så kan maveskindet blive løftet, der kan rettes til hist og her, og fedtet flyttes fra det ene sted til det andet. De tjener flere og flere penge – og de går målrettet efter kvinder, der lige har født. Så det er ikke så underligt, vi konstant føler, vi skal flytte os.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Måden vores krop ser ud på, er blevet en indikator for, hvorvidt vi har tjek på vores liv

Der er en stor forståelse – og forventning – om, at vi konstant arbejder på os selv og optimerer hvor vi kan. Vi SKAL være tilfredse med os selv. Er vi ikke det, skal vi fikses. Enten ved at træne, arbejde med os selv hos en psykolog, eller med et quick-fix.

Vores personlige rigdom bliver ikke længere målt op i, om vi har et stort hus, en dyr bil eller generelt overskud på kontoen. Nu handler det om hvorvidt, vi har styr på vores krop og mentale udvikling. Vi skal kunne vise, at vi er omstillingsparate, og den kamp vil vi gerne dele.

 

Skal vi acceptere dem vi er, og ikke hele tiden forsøge at leve op til et urealistisk, samfundsskabt ideal? Eller er det okay at være utilfreds med sin krop? Og hvordan skaber man en balance, hvor både fysisk og mental sundhed er i fokus?

Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø, og hør Katrine Memborgs historie om, hvordan hun tog tyren ved hornene og blev glad for sin morkrop.

 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.