Vi er godt på vej til at forene investering og ligestilling

Kampen om ligestilling er efterhånden blevet sat på menuen i de fleste brancher. Det samme gælder når det kommer til investering. Hvor det før var et klart mandsdomineret felt, bryder flere og flere kvinder nu også ind i forsøget på at få deres penge til at gro. Og de er ikke så ringe endda – de har nemlig allerede god erfaring med det, selvom de på papiret først lige er kommet ind i kampen.

Læs artiklen fra Nordnet, hvor fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen inspirerer flere kvinder til at komme ind i investeringskampen.

 

Det er ikke kun idéen om investering, vi ikke rigtig har forbundet med kvinder før. Det er i det hele taget økonomisk overblik, der af en eller anden grund er blevet mændenes herredømme og område for ekspertise. Men det skal være slut nu.

 

”Den største udfordring for kvinderne er, at de tror, de ikke kan. At det er grådigt at investere. Men investering handler om at gøre noget for fællesskabet, gøre noget for sin familie og ikke mindst for sig selv”.

-Louise Fredbo-Nielsen. 

 

Kvinder har altid været eksperter inden for økonomi

Selvom kvinden ikke synes at fylde det store i økonomiens og investeringernes verden, betyder det ikke at hun ikke har en masse at skulle have sagt inden for området. I virkeligheden har kvinder altid været økonomisk fornuftige, når de har skulle holde styr på husholdningsbudgettet. Men nu handler investering jo ikke om at spare op. Tværtimod handler det om at få sine penge til at gro, og det skal vi have fokus på fremover.

En anden ting, kvinder er seje til, er at stå sammen. Især over de seneste år, hvor bevægelser som #metoo og #textmewhenyougethome er opstået. Bevægelser, der sætter fokus på nogle af de udfordringer og levevilkår, kvinder fra barnsben skal indordne sig efter på grund af det køn, de er født ind i. For hver en bevægelse og historie fortalt af verdens kvinder, vokser fællesskabet sig større og større. I det virkelige liv og især på de sociale medier.

Det er ikke kun historier, der bliver delt. Vi kan også finde støtte og hjælp i fællesskaberne. Også når det gælder investering.

”De løfter hinanden op, og der bliver talt på en anden måde end i grupperne med både mænd og kvinder. Det er så vigtigt med et forum, hvor det er okay at sige: ”Jeg er helt grøn. Hvordan starter jeg?”. Søstersind gælder altså også i forhold til økonomi”. 

-Louise Fredbo-Nielsen. 

 

Gør verden til et bedre sted med dine penge

Der er ingen tvivl om, at kvinder tog boksehandskerne på og kampen op mod ligestilling for lang tid siden. Det gælder inden for alle felter. Det gælder inden for investering. Og det kan også ende med at kaste en større fortjeneste af sig end blot den økonomiske del.

Vi skal se på vores investeringer som stemmesedler. For investerer vi i en sag, vi selv brænder for, så medvirker vi også til, at den får ben at gå på. Hvis vi skal give ligestillingen et katapultisk spark, så skal vi investere i virksomheder, der fokuserer på sagen.

 

Læs meget mere om investering og ligestilling i artiklen med Louise Fredbo-Nielsen lige her.



Louise Fredbo-Nielsen er fremtidsforsker og forfatter af bogen ‘Sæt Kursen’. En bog, som skal give gode råd, investeringsstrategier og et kærligt spark. Lige nu kan du finde hende på skærmen, hvor hun forsøger at sætte den rette kurs for deltagerne i programmet Luksusfælden. 

Podcast: Fremtidens arbejdsmarked

Hvordan bliver du uundværlig på fremtidens arbejdsmarked? Det har fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen snakket med Krifa om og du kan høre podcasten her:

Kvinde, kend din kurs! (Berlingske Tidende)

Når det kommer til investeringer, halter kvinder langt efter mænd. Berlingske har mødt fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen, der har lært sig selv at investere ved at lytte til lydbøger og podcasts.

»Vi skal vise, at investeringer ikke handler om at rage til sig og være grådig, men det er også et sted, vi kan sikre vores families økonomi i fremtiden. At den typiske investor ikke er Gordon Gekko (hovedkarakteren i 80’er filmen Wall Street red.), men også kan være din veninde eller din søster. Og at det ikke kun er et sted, hvor vi tager noget fra andre,« siger Louise Fredbo-Nielsen.

Læs hele artiklen Så kvinde; kend din kurs.

Berlingske TVKvinder går glip af rigtig mange penge

Fremtidens sociale medier handler ikke om skærme

Fremtiden kommer hurtigt from SIGNAfilm on Vimeo.

Teledildoer og sexrobotter

3D printede kønsorganer og virtuelle kærester… Den oppustelige Lolita dukke skiftes ud med sex-robotten Roxxxy, hvis personlighed og humør man selv kan indstille, og telefonsex udvides med teledildoer. Læs Louises 5 bud på  sex i fremtiden  her.

Vilde teknologier kan blive allemandseje i 2016

Artikel fra Berlingske Business, januar 2016

3D-printere, intelligente apparater og nye betalingstjenester. Teknologierne findes allerede og er nu modne til, at de store spillere som HP, IBM og Facebook er klar til at gøre dem til allemandseje i 2016. Fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen hjælper Berlingske Business med et bud på 2016.

Læs hele artiklen fra Berlingske Business her

Hvis jeg har det godt med min blævrende mås, så… (DR P4)

… vil jeg også have lov til at poste den på Instagram!

Siden Facebook for alvor slog igennem i Danmark i 2007-2008, har fokus hovedsagligt været på at fremstå ih og åh så perfekte på de sociale medier, med speltboller, trutmundsselfier, og vilde feriebilleder. Men vi ser nu en modtrend til den (lidt selvfede) “perfekthed”. For nu tør vi så småt godt fremstå mere uperfekte, menneskelige og vise vores blævrende mås  – og også på Facebook.

Af Mette Sillesen og Louise Fredbo-Nielsen, fremtidsforskere i Future Navigator

Læs hele artiklen her >>

Iværksætteri kan læres

Iværksætteri kan læres. Det handler om at have viden og talent til at skabe noget. De færreste er forberedte på, at det også kræver mange andre kompetencer

Af Birgitte Flyvholm 

Iværksættere siger om sig selv, at de brænder for at føre en idé ud i livet. De vil selv bestemme over deres tid og den kvalitet, som de kan give deres produkt. Om det er en bygning, en grafisk opsætning eller en frisure. Det er gode incitamenter for at starte en virksomhed. Og rigtig mange gør det.

Der oprettes ifølge SKAT omkring 45.000 nye virksomheder hvert år, en stor del af dem er dog ikke aktive. Det reelle tal ligger på 15-18.000 virksomheder.

”Når der er mange nye virksomheder, så siger det noget om optimismen. Men vi skal også se på, om de overlever. Der er en markant andel af alle dem, der starter, som er lukket igen, inden der er gået tre år og endnu flere, inden der er gået fem år,” siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Sigurd Schou Madsen.

Sælg dig selv
Iværksættere, der kommer fra et lønmodtagerjob, bliver overrasket over, at de nu selv skal tage ansvar for alle processer. De regner med at skulle være kreative og føre deres idé ud i livet. Men de skal også tage sig af at gøre rent, skrive fakturaer, bogføre, købe ind, reklamere, være superbruger i it-systemerne og selv sætte toner i kopimaskinen. Det kommer også bag på mange, at de skal sælge sig selv og deres produkt. Kunderne kommer ikke af sig selv.

”De er ikke vant til at sælge sig selv, at skulle forklare hvorfor det, de laver, er godt. De synes, de kommer til ulejlighed, som en støvsugersælger ved døren. Hvis de ikke kan fortælle kunden, hvorfor han skal købe produktet, så har de ikke noget at sælge,” siger forfatter og rådgiver Abelone Glahn.

Det er en udfordring for mange at skulle sælge sin idé. Fordi de har en viden og et talent for at lave et produkt, så er de ikke nødvendigvis en god sælger. Dansk Erhverv arbejder med crowdfunding, hvor nye virksomheder kan komme og pitche deres idé for investorer.

”Der er markant mange, der har en fantastisk idé, hvor jeg bare tænker, hold da op et potentiale, de har, men hvor er de dårlige formidlere,” siger Sigurd Schou Madsen.

Vejen frem er at finde en partner, der kan supplere med de kompetencer, iværksætteren ikke selv besidder. Eller at sætte sig på skolebænken og tage et af de utallige kurser, der giver netop de kompetencer, der er brug for.

”Hvis du er rigtig dårlig til at pitche din idé, så er du nødt til at træne den del,” siger direktør i Væksthus Hovedstadsregionen Marlene Haugaard.

Iværksætteri kan læres og skal derfor på skoleskemaet
De fleste danskere er lønmodtagere, og der er ikke en kultur i Danmark for at starte som selvstændig. Ofte ønsker forældre, at deres børn skal få et godt job, og kalder det en fase, de skal igennem, hvis de unge alligevel forsøger sig som iværksættere. I skolen og på uddannelsesinstitutioner har der ikke været tradition for at arbejde med iværksætteri.

”Der er en udfordring i den måde, vi har skruet vores uddannelsessystem sammen på. Vi opdrager børnene til at blive lønmodtagere. Vi skaber en kultur, hvor det handler om at gå ud og få et job,” siger Marlene Haugaard.

Det er først inden for de seneste ti år, at Fonden for Entrepreneurship har arbejdet med at ændre kulturen og få iværksætteri og innovation ind i uddannelserne. Både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og universiteterne.

”Der er flere og flere på universiteterne, der tager iværksætterfag og på den måde lærer noget om, hvad det vil sige at drive egen virksomhed. Og der er konkurrencer i iværksætteri på uddannelsesinstitutionerne. Det er med til at motivere og fortælle folk, at der er en anden vej end at gå ud og blive ansat,” siger Marlene Haugaard.

Du kan, hvis du vil
Den danske mentalitet er en hindring for dem, der kunne være potentielle iværksættere. De er bange for fiasko, for at de ikke kan få det til at blive til det, de drømmer om. De frygter, at andre vil se skævt til dem, fordi de har fejlet.

”Det er en helt grundlæggende kultur i Danmark. Der er janteloven; du skal ikke tro, du er noget, og du skal ikke være for storskrydende. Det er helt klart en barriere for folk,” siger Marlene Haugaard.

”Vi tror, at ham ovre på den anden side af gaden er meget bedre til at starte op, end vi selv er. Og det er jo noget fis. Vi har mange muligheder for at uddanne os. Vi kan jo tage kurser på Harvard online. Selvfølgelig kan du lige så godt som ham på den anden side,” siger fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen.