Iværksætteri kan læres

Iværksætteri kan læres. Det handler om at have viden og talent til at skabe noget. De færreste er forberedte på, at det også kræver mange andre kompetencer

Af Birgitte Flyvholm 

Iværksættere siger om sig selv, at de brænder for at føre en idé ud i livet. De vil selv bestemme over deres tid og den kvalitet, som de kan give deres produkt. Om det er en bygning, en grafisk opsætning eller en frisure. Det er gode incitamenter for at starte en virksomhed. Og rigtig mange gør det.

Der oprettes ifølge SKAT omkring 45.000 nye virksomheder hvert år, en stor del af dem er dog ikke aktive. Det reelle tal ligger på 15-18.000 virksomheder.

”Når der er mange nye virksomheder, så siger det noget om optimismen. Men vi skal også se på, om de overlever. Der er en markant andel af alle dem, der starter, som er lukket igen, inden der er gået tre år og endnu flere, inden der er gået fem år,” siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Sigurd Schou Madsen.

Sælg dig selv
Iværksættere, der kommer fra et lønmodtagerjob, bliver overrasket over, at de nu selv skal tage ansvar for alle processer. De regner med at skulle være kreative og føre deres idé ud i livet. Men de skal også tage sig af at gøre rent, skrive fakturaer, bogføre, købe ind, reklamere, være superbruger i it-systemerne og selv sætte toner i kopimaskinen. Det kommer også bag på mange, at de skal sælge sig selv og deres produkt. Kunderne kommer ikke af sig selv.

”De er ikke vant til at sælge sig selv, at skulle forklare hvorfor det, de laver, er godt. De synes, de kommer til ulejlighed, som en støvsugersælger ved døren. Hvis de ikke kan fortælle kunden, hvorfor han skal købe produktet, så har de ikke noget at sælge,” siger forfatter og rådgiver Abelone Glahn.

Det er en udfordring for mange at skulle sælge sin idé. Fordi de har en viden og et talent for at lave et produkt, så er de ikke nødvendigvis en god sælger. Dansk Erhverv arbejder med crowdfunding, hvor nye virksomheder kan komme og pitche deres idé for investorer.

”Der er markant mange, der har en fantastisk idé, hvor jeg bare tænker, hold da op et potentiale, de har, men hvor er de dårlige formidlere,” siger Sigurd Schou Madsen.

Vejen frem er at finde en partner, der kan supplere med de kompetencer, iværksætteren ikke selv besidder. Eller at sætte sig på skolebænken og tage et af de utallige kurser, der giver netop de kompetencer, der er brug for.

”Hvis du er rigtig dårlig til at pitche din idé, så er du nødt til at træne den del,” siger direktør i Væksthus Hovedstadsregionen Marlene Haugaard.

Iværksætteri kan læres og skal derfor på skoleskemaet
De fleste danskere er lønmodtagere, og der er ikke en kultur i Danmark for at starte som selvstændig. Ofte ønsker forældre, at deres børn skal få et godt job, og kalder det en fase, de skal igennem, hvis de unge alligevel forsøger sig som iværksættere. I skolen og på uddannelsesinstitutioner har der ikke været tradition for at arbejde med iværksætteri.

”Der er en udfordring i den måde, vi har skruet vores uddannelsessystem sammen på. Vi opdrager børnene til at blive lønmodtagere. Vi skaber en kultur, hvor det handler om at gå ud og få et job,” siger Marlene Haugaard.

Det er først inden for de seneste ti år, at Fonden for Entrepreneurship har arbejdet med at ændre kulturen og få iværksætteri og innovation ind i uddannelserne. Både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og universiteterne.

”Der er flere og flere på universiteterne, der tager iværksætterfag og på den måde lærer noget om, hvad det vil sige at drive egen virksomhed. Og der er konkurrencer i iværksætteri på uddannelsesinstitutionerne. Det er med til at motivere og fortælle folk, at der er en anden vej end at gå ud og blive ansat,” siger Marlene Haugaard.

Du kan, hvis du vil
Den danske mentalitet er en hindring for dem, der kunne være potentielle iværksættere. De er bange for fiasko, for at de ikke kan få det til at blive til det, de drømmer om. De frygter, at andre vil se skævt til dem, fordi de har fejlet.

”Det er en helt grundlæggende kultur i Danmark. Der er janteloven; du skal ikke tro, du er noget, og du skal ikke være for storskrydende. Det er helt klart en barriere for folk,” siger Marlene Haugaard.

”Vi tror, at ham ovre på den anden side af gaden er meget bedre til at starte op, end vi selv er. Og det er jo noget fis. Vi har mange muligheder for at uddanne os. Vi kan jo tage kurser på Harvard online. Selvfølgelig kan du lige så godt som ham på den anden side,” siger fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen.

Små iværksættere er klar til fremtidens arbejdsmarked

Iværksættere er drivkraft for vækst og udvikling. De er også klar til fremtidens arbejdsmarked, hvor freelancere og projektansættelser bliver normen

Af Birgitte Flyvholm

Der er en direkte kobling mellem økonomisk velstand og iværksætteri. Det er alle enige om. Vækst måles traditionelt på omsætning, jobskabelse og eksport. Her spiller vækst-iværksættere en stor rolle, og det er også dem, samfundet satser på.

Det store fokus på vækst-iværksættere og økonomisk vækst har måske været med til, at personer med andre ambitioner har mistet lysten til at blive iværksætter. De føler måske, at der ikke er plads til dem i samfundet.

”Det er vigtigt også at fokusere på de mindre virksomheder. Der er rigtig mange, der har startet en tømrervirksomhed eller åbnet en frisørsalon, og som ikke har ambition om vækst. Der må jeg erkende, at vi ikke udadtil har brugt tid nok på at kalde dem iværksættere,” siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Sigurd Schou Madsen.

”Der mangler et andet begreb end vækst for det, iværksættere kan være med til at udvikle,” siger forfatter og rådgiver Abelone Glahn.

Hun mener, at iværksættere i høj grad understøtter andre former for udvikling; netværksudvikling eller afledt vækst ved brug af underleverandører. Eller at små iværksættere er med til at skabe liv i landsbyerne.

”Jeg ville også gerne gøre det op i livskvalitet, for dem selv og deres kunder,” siger Abelone Glahn.

Fremtidens fleksible arbejdsmarked
I de seneste år er der blevet flere iværksættere. Det er især de unge og de ældre, der starter for sig selv.

”Det skyldes nok, at vi er blevet mere individualiserede i Danmark. Folk tør i højere grad prøve deres idé af. At føre deres drømme ud i livet,” siger Sigurd Schou Madsen.

”Vi kan se, at der kommer til at ske en ændring i den måde, vi ser iværksættere på. For vi bliver mere og mere bevidste om – og det viste krisen også – at det altså ikke er trygt at have et 8-16 job mere. Det er lige så utrygt som at være sin egen herre,” siger fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen.

De unge vokser op i et andet samfund. For dem er det normalt, at de er ansat i nogle år, og så går de ud og starter egen virksomhed. De vil opleve, at de store virksomheder i højere grad vil ansætte til tidsbegrænsede projekter og anvende underleverandører og freelancere.

”De unge vil zappe ind og ud af arbejdsmarkedet. Det bliver også mere normalt at have en virksomhed ved siden af et job, og der vil være mange freelancere,” siger Louise Fredbo-Nielsen.

Ny teknologi giver nærvær
Det er ny teknologi, der giver de nye muligheder til fremtidens arbejdsmarked. Nye teknologier gør det muligt at købe fra freelancere i hele verden. Men det gør det også muligt for en masse små iværksættere at finde kunder og levere til flere. Ny teknologi er med til at skabe en nærhed til kunderne, selv om man er langt fra hinanden.

”Teknologien ændrer den måde, vores samfund fungerer på. Det gør, at der skabes en masse forretningsområder for iværksættere og dermed positiv påvirkning på fremtidens arbejdsmarked. Endomondo er et fantastisk eksempel på, at nærheden til brugerne skabes med de nye teknologier. Det fungerer jo kun, når vi har smartphones og internettet,” siger Louise Fredbo-Nielsen.

Empati – den nye sociale status

Det handler mindre om at vise, at du har den rigtige taske og mere om, hvilket menneske du er. Derfor vælger mange danskere at arbejde frivillig i deres ferie.

Mange vælger at bruge ferien på frivilligt arbejde. Den seneste undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at knap to millioner danskere udfører frivilligt arbejde. I følge Mette Sillesen vil endnu flere danskere bidrage i fremtiden. Vi befinder os nemlig midt i paradigmeskiftet ”fra mere til bedre”:

»På mange områder i livet fokuserer danskerne ikke på at få mere, men på, at det, de får, skal være af bedre kvalitet og have større betydning for dem. Det gælder også frivillighed, hvor mange spørger sig selv: Hvad vil jeg gerne bruge min sommerferie på? Gavner det mig, som menneske, at sidde på en strand – eller vil jeg gerne skabe noget værdi på en anden måde? Og så vælger mange at arbejde for en god sag i deres ferie,« fortæller Mette Sillesen og forklarer yderligere:

»Til forskel fra for 10 år siden, hvor man var meget fokuseret på sig selv og det materielle, bevæger man sig mod nye værdier i dag. Der er et stærkt fokus på fællesskabet og det, at føle et ansvar over for andre end os selv. At flere og flere søger fællesskabet er også en del af megatrenden, ”high tech, high touch”. Det skyldes, at de fleste lever et mere og mere digitalt liv og derfor har et større behov til at føle nærvær med andre mennesker. Men det skal være nærvær af en vis kvalitet, og det finder mange i et fællesskab, hvor man arbejder for det samme.«

Hent hele artiklen Empati er den nye måde at vise sociale status (af Christina Hasselbalch Langpap, Jyllands-posten den 27. juni 2015).

Ja tak til irritation

Hver gang du bliver irriteret i dit arbejdsliv, bør du, frem for at lade dig rive med, stoppe op og gennemtænke situationen. For irritation er en vej til indsigt, mener foredragsholder og fremtidsforsker Henrik Good Hovgaard.

Læs hele artiklen her på side 42
Perspektiv · Maj 2015

Uddrag

Tag JA-hatten på og sig JA TAK til irritation. Når du bliver irriteret, sker der typisk det, at din hjerne smider en røgbombe, der gør, at du lader dig rive med af negative følelser. Det fortæller fremtidsforsker og foredragsholder fra Future Navigator Henrik Good Hovgaard, der mener, at du ved at lade dig rive med gør dig selv en bjørnetjeneste, fordi din irritation i stedet kan og bør bruges konstruktivt. Derfor skal du sige Ja tak til irritation.

Da vi i sin tid stod på savannen, og farerne lurede alle vegne, var irritation med til at holde os væk fra potentielle fjender. Men i dag er de fleste af den slags farer væk. Samtidig er verden så kompleks, at vi ikke bare kan køre på autopilot. Vi har så mange valgmuligheder, og der er så mange informationer og input, vi skal tage stilling til, så vi har brug for hinanden. Vi har brug for vores kolleger. Og kører vi på autopilot, bliver vi i dårligt humør, sure og i sidste ende angste og deprimerede, siger han. I stedet for bør vi, når vi mærker irritationen blusse, tænke over, hvad det var, der skete, og hvorfor; Ja tak til irritation.

Hjerneforskningen siger, at når noget gør os irriterede, er det, fordi der ligger noget bagved, som er vigtigt. Der ligger et budskab i vores irritation, forklarer Henrik Good Hovgaard. Ifølge ham gælder det irritation på alle niveauer. Når han er ude at holde foredrag, taler han blandt andet om robotter som et eksempel på udviklingen i samfundet. Robotter er noget, som mange stejler over, men i stedet for at blive irriteret over dem, kunne man tænke: Hvordan bruger jeg dem til min fordel? Hvad er vigtigt for mig i det her? siger han, der ikke mener, vi når nogen vegne ved bare at følge irritationen…

 

Læs hele artiklen her på side 42
Perspektiv · Maj 2015