Mobilen vokser ud af bukselommen

I følge Annette Sand, journalist på Berlingske peger smartphonemoden generelt mod modeller, der på skærmmål vokser sig ud af den klassiske smartphonekategori og bliver til såkaldte »phablets«, der er en mellemting mellem en smartphone og en tablet. Ligesom den også er på vej til at vokse ud af bukselommerne.

Allerede sidste år affødte de store mobiler forlydender om, at tøjproducenter overvejer større lommer for at give plads til dem. De har fået nyt liv med den seneste tids lanceringer fra blandt andre Apple, Samsung og Sony.

Liselotte Lyngsø mener dog, at gigamobilerne kun bliver en lidt »uhandy« mellemstation, hvor man venter på næste generation af smartphonemodeller. De vil igen blive mindre, men samtidig reelt gøre det muligt at skippe mange af de andre elektroniske enheder, man bærer rundt på.

Lige nu ser vi en »as big as it get’s«-tendens. Når producenter får de modeller fyret af, bliver der plads til næste generation, hvor enhederne er mindre, men vi i højere grad inddrager omgivelserne. Blandt fremtidsforskere ventes generelt, at der på længere sigt vil komme skærme allevegne, hvor vi blot har brug for en lille enhed, hvorfra vi kan benytte de platforme, vi er omgivet af.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *