I fremtiden vil menneskeligheden komme i fokus. I takt med at maskiner overtager de gamle arbejdsopgaver, og at fortidens umuligheder bliver mulige, får vi langt mere frirum og desuden grund til at overveje hvordan vi bruger den nye teknologi. Fremtidens menneske skal være lige så godt som fremtidens robot skal være effektiv. Her er vores etiske sans og følelser centrale for hvordan vi  udvikler os selv og verden. Vi har brug for dagligdagens irritationsmomenter, og vreden over hvad der sker omkring os, til at skubbe os – til at ændre verden.

Som fremtidsforsker er det dog lige så vigtigt ikke at tage parti når det kommer til den etiske diskussion om fremtiden. Vi skal naturligvis være kritiske overfor hvad der kommer, men vi skal også se på hvilke fordele fremtidens teknologi bærer med sig. Vi behøver ikke nødvendigvis med dystopiske øjne, fokusere på hvordan den hiver os længere og længere væk fra hinanden og menneskeligheden. Vi skal også se på de virtual reality film, som forsøger at fremme menneskeheden. Her kan vi (nærmest) på egen krop opleve hvordan det er, at leve i krig og fattigdom, og dermed hjælpe os til at identificere os bedre med mennesker i krigszoner. Vi kan opleve livet på samme sanselige niveau som et barn i dets første måneder, og dermed få forståelse for vigtigheden af kommunikation og nærhed for et barns senere udvikling. Vi må altså undersøge hvordan selv de mest skræmmende fremtidsfænomener, kan vendes til det bedre. Vi skal vende vores irritation til innovation.

Morten Lindberg interviewer Liselottet Lyngsø om hvad det vil sige at være fremtidsforsker i sit program “Croque Monsieu” på Radio24syv.

Link:

http://www.radio24syv.dk/programmer/croque-monsieur/16786691/fremtidsforsker-liselotte-lyngso-cafe-krilo-af?start=0