Derfor kan du pludseligt din kongerække!
Kongerækken og tilbage til rødderne
Er du et af de mennesker, der har siddet klistret til skærmen for at se” The Crown”? Ovenikøbet alle 4 sæsoner. Så er du ikke den eneste. Og det er ikke tilfældigt.
Hvor kongerøgelse var yt i 60’erne og 70’erne, er kongehuset i dag blevet en dramatisk og kulørt ramme for at forstå vores historie. Og dermed også pirre vores ideer om vores fremtid. Det siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i denne artikel fra Berlingske.
Læren om kongerækken har fået en helt ny betydning
Udenadslære og den sorte skole. Det er hvad vi førhen forbandt med kongerækken.
I dag betragtes både konger og dronninger med nye og nysgerrige øjne. I eksempelvis Anne Lise Marstrands roman ‘Margrete I’, kan vi læse om en stærk kvinde, der begår sig i magtens centrum udelukkende omgivet af mænd. Det taler direkte ned i vores tids fokus på kønsroller og ligestilling. Hårrejsende og farverige historier om de kongelige bygger bro til den brede fortælling om Danmark og danskernes liv.
Fortid bliver til nutid – lige nu og her
Ifølge Liselotte Lyngsø, hænger den stigende historiske interesse, snævert sammen med streamingtjenesternes fremkomst.
Da Game of Thrones og Vikings udkom, var næsten alle besatte af vikinger og middelalderen. Samtidigt betyder bedre apps og udbredelsen af lydbøger, at flere kommer med på “læsevognen”. Vi henter viden om de bøger, vi læser og de film, vi ser. Vi spiller computerspil og rollespil. Og på den måde bliver historiske dramaer interaktive på en måde, som ligger i tiden, hvor vi helst vil skrive vores egne fortællinger. Og her passer kongerækken perfekt ind, siger Liselotte Lyngsø.
Faktisk har corona givet os et ordentligt skub ind i det royale pulterkammer. Under pandemien har vi oplevet en vis form for patriotisme, og det trækker bånd til interessen om kongerækken. Vi holder ferie i Danmark, tager til Helsingør og får rundvisning på Kronborg for at høre om Hamlet. Bridgeton som romantiserer de royale har været en af de mest sete serier på Netflix. Vi vil tilbage til rødderne – til “de gode & trygge gamle dage”.
For god ordens skyld: Liselotte har set alle afsnit af The Crown. Og hun har et blødt punkt for Prins Philip.
»Kongerækken rummer saftige historier, der er så dekadente, at de næsten overgår fantasiens verden.«
-Liselotte Lyngsø.
»Kongerækken er »vores allesammens«, og i en tid med uro og familiebånd, der slår sprækker, beskæftiger vi os mere med, hvem vi er, og hvad vi kommer af.«
Læs mere om vores voksende interesse for kongerækkens historie i artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø.
Kunne du tænke dig at lære, hvordan du sørger for altid at være med på bølgen af de seneste trends og tendenser?
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING
Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.