Posts

Fremtidens bolig: familiekollektivet

Hvem ville du kunne se dig selv dele bolig med?

I dag er grænsen mellem privat- og arbejdsliv stort set udvisket. Arbejdet ligger hele tiden og lurer nede i lommen, i vores telefoner. Når vi spiser, er på toilettet eller på vej i seng. For rigtig mange mennesker, har hverdagen aldrig været travlere. Derfor er mange børnefamilier begyndt at øjne muligheden for at bo tættere på hjælpen – nemlig svigerforældre, forældre og venner.

I en artikel fra ALT, beskriver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø livet i det moderne kollektiv som en måde at få enderne til at mødes på.

 

Vi kan li’ den kollektive livsstil

I en undersøgelse fra Vores Børn viser det sig, at 20% af os danskere synes, at det er en god idé at flytte sammen med vores svigerforældre. 35% af os kunne godt flytte sammen med vores egne forældre og for hele 41%, er det ikke en dum tanke at flytte sammen med venner eller beskendte. I Danmark er vi nemlig exceptionelt glade for socialt samvær – og hygge! Og fællesspisning og det at have gratis og tryg børnepasning lyder jo heller ikke værst. Men er vi i virkeligheden så overskudsagtige, når vi klokken 03 om natten, kun iført undertøj, møder svigerfar på vej ud til toilettet? Eller er der grænser for, hvad vi gerne vil dele?

I virkeligheden orker nutidens forældre ikke, at rum som badeværelset og køkkenet skal være fælles. Vi elsker samvær, men det er lige så vigtigt for os at kunne trække os tilbage i vores egen private sfære, når vi har brug for det. I fremtiden vil vi derfor stadig have vores egen bolig. Til gengæld skaber vi fællesskaber, hvor vi har adgang til en masse. Her samles ligesindede om børnepasning, praktiske gøremål og generel støtte, når der er brug for det.

“Det er ikke, fordi kernefamilien er helt lost, men den bevarer ikke sin monopolstatus som idealet, alle stræber imod.”

-Liselotte Lyngsø

 

Læs meget mere om det familie nære bofællesskab i artiklen fra ALT, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du læse mere om fremtidens forpligtende fællesskaber? Så læs også denne artikel med Liselotte Lyngsø.

Velkommen til den aldersfrie fremtid!

Af fremtidsforsker Mette Sillesen

Gammel er død, og alder ophævet. I fremtiden lever vi ikke bare længere, men også bedre. Vi giver den gas og holder formen langt op i årene – måske helt til vi takker af som 142-årige. Så at betegne mennesker som gamle, når de har mere end halvdelen af livet tilbage, er jo absurd. Og hvad er gammel også? Min chef Anne Skare Nielsen har altid sagt, at gammel er intet andet end dårlig software – og nu bakker diverse eksperter og forskere hende op. Velkommen til den aldersfrie fremtid!

Flere mennesker lever længere

Lad os starte med at ridse banen op med lidt fakta:

#1 Fremtidsfaktum: Flere mennesker

I dag er vi 7 milliarder mennesker på jorden. Det er 3 milliarder flere end for blot 30 år siden, og det er 2 milliarder mindre end om 30 år, hvor vi har rundet de 9 milliarder – og stigningen fortsætter kun.

#2 Fremtidsfaktum: Flere “gamle”

For første gang i historien er der i dag flere mennesker over 60 end under 15. Pyramiden er vendt på hovedet. Om små 20 år vil hele 25 procent af populationen være over 65. Tænk lige over det: Hver fjerde person, du vil møde på din vej, vil være gammel i 2016-optik.

At kategorisere så stor en del af befolkningen som “gamle” er da ret meningsløst, ikke? Særligt hvis de ikke føler sig eller lever som “gamle”.

#3 Fremtidsfaktum: Vi lever længere

I følge prognoserne vil en baby, der fødes i dag (i 2016), leve 20 år længere end sin oldefar (født i 1925). Det er tæt på en levealder på 100 år. Og det er når vi ser bort fra ny og kommende forskning, medicin og teknologi, og kun forholder os til vor nuværende levestil og apparater. Her er der altså ikke taget højde for fx et gennembrud af mirakelmidlet rapamycin (som kan komme til at betyde, at vi bliver sådan cirka 142 år!), eller celleforskningens udbredelse (som allerede nu har vist, at det er muligt at sætte nogle celler i stå og endda skrue dem tilbage!).

Hvorfor lever vi længere – og bedre?

Forskning og innovation er de primære grunde til, at vi lever længere. For eksempel har opfindelsen af køleskabet betydet, at vi kan have mad på køl, uden at der går forrådnelse i det, sæben at vi undgår bakterier, vaccinen at vi er modstandsdygtige overfor sygdomme, etc. En af fremtidens hårdeste trends er eksponentiel acceleration, som betyder, at den teknologiske udvikling (samt udviklingen inden for mange andre områder) fortsat vil udvikle sig med eksponentiel hastighed. Det vil sige en fordobling af, hvad teknologien kan, og hvor hurtigt den opererer cirka hver 18. måned (på nuværende tidspunkt). Dette forhold har betydet, at vi siden år 2000 (altså på godt 15 år) har flyttet os mere, end vi gjorde i hele det 20. århundrede. Det betyder også, at vi de næste 5 år kommer til at udvikle os mere, end vi har gjort de sidste 15 år. Tyg lige på den!

Også oplysning udvikler sig eksponentielt. På grund af internettet og de voldsomme videnskabelige fremtidskridt vi tager hele tiden, er vi så utroligt oplyste i dag. Vi ved, hvad det gode, sunde, lange liv kræver – og vi begynder så småt at handle derefter: Vi spiser sundere, sover mere, motionerer bedre, lærer nyt, tænker positivt, stresser mindre, er mere tilstede og omgiver os med mennesker, der gør os godt.

Not oldies, but goodies

Hvis du synes, at denne tendens er svær at få øje på, så kan jeg godt følge dig. Fedme- og stress-statistikkerne peger jo på det modsatte. Men det er netop derfor: Med en trend, følger altid en modtrend. Med en udfordring, følger altid en løsning. Nuvel. Jeg giver mig en smule: “Flere mennekser lever længere” er en hård trend (et vilkår for fremtiden), mens “flere mennesker lever længere og bedre” kun er en blød trend (en plausibel fremtid). Men lad os abonnere på den konstruktive fremtid og gå med det plausible scenarie: I fremtiden er der få oldies og i stedet masser af goodies: Mennesker over 65 år, som er i topform fysisk, mentalt, emotionelt og spirituelt.

Lad os tage skridtet videre ved at gå aktivt til fremtiden. Det vil sige, lad os spørge os selv, hvad der skal til for, at vi bliver goodies og ikke oldies i fremtiden. Eller, sat på fremtidsforskerformel, oversætte den hårde trend, at vi lever længere, til egenskaber. Mit bud kommer her:

#1. Selvforståelse 

Den første og vigtigste egenskab er selvforståelse. Vi skal først og fremmeste gøre op med “gammel” og stoppe med at putte mennesker i kasser og bokse ud fra deres biologiske alder. Alder er et tal, der fortæller mindre og mindre om os. Og gammel er intet andet end dårlig software.

Alder fortæller mindre og mindre 

I dag er vi børn til vi fylder 11 – max. Herfra er vi unge til vi bliver forælder. Så bliver vi voksne for en stund, for så at blive unge (måske endda teenagere) igen. For så måske at stifte familie påny. Ellers skipper vi det helt og lever “straight out” som singler. Der er flere og flere måder at leve på, men en fælles tendens er, at livsfaserne forskydes eller helt udviskes. 40’erne er de nye 20’ere, og 60’erne de nye 40’ere. For nogle. Andre vælger mere traditionelle forhold, mens endnu andre har frasagt sig alder og normalitet for længst. Pointen er, at vi på en og samme tid lever mere ens (på tværs af alder) og mere fragmenteret (går vores egne veje). Og det betyder, at aldersbegrebet siger mindre og mindre om os.

Gammel er intet andet end dårlig software

Klichén “alder et bare et tal” holder altså. Og det gælder ikke kun måden vi lever på, men også måden vi tænker på. Det er nu videnskabligt bevist, at der en stærk sammenhæng mellem måden vi tænker på og måden vi ældes på. Dit humør, tanker, følelser påvirker direkte din fysiologi. Du har altså selv en voldsom stor indflydelse på, hvornår – og om – du bliver gammel. Det er først, når du begynder at fortælle dig selv, at du er gammel, at du bliver gammel. Fortæller du dig selv, at du er ung, frisk, dynamisk og har noget at bidrage med, så følger hjernen efter!

For eksempel, hvis du er 20 år og slår din hofte, så forventer du, at den bliver god igen af sig selv hurtigt – og det er hvad den gør. Er du 70 år og slår din hofte, fortæller du dig selv, at du er gammel og at din krop er ved at falde fra hinanden. Tænker du som den 20-årige, vil du med stor sandsynlighed hele hurtigere. It’s all about the mind!

Så hvis du gerne vil være ung hele livet, så tænk dig ung. Endnu bedre drop mærkaterne ung og gammel og fokuser på, hvad du gerne vil være. Opfatter du dig selv som sund, energisk, uovervindelig, er det det, du bliver.

#2. Pauser

En anden egenskab, der bliver vigtig, hvis vi vil være goodies og ikke oldies i fremtiden, er pauser. Vi skal igen droppe at tænke på alder som noget, der bare sker. Drop idéen om, at du skal på pension når du fylder 60. For hvorfor skulle du det, når du ikke er gammel og slidt? Og når du har sådan cirka 40 år endnu at gøre brug af? Øv dig i stedet på at holde pauser igennem livet. Fremtidens arbejdsmarked vil kræve af dig, at du genopfinder dig selv løbende og kontinuerligt udvikler din “employability”. I fremtiden bliver vi ikke bedømt på vores CV og alder, men på den værdi vi skaber. Og det er dit eget ansvar. Dermed er det også dit eget ansvar, at du er bæredygtig og ikke brænder ud som stresskanin som 42-årig. Det bliver derfor vigtigt, at du evner at tage pauser igennem livet – til genopfindelse, fornyelse, fordybelse, oplevelser, nærvær, samvær, m.m. Vi skal have små pensioner ind på arbejdsmarkedet. Og vi skal have pauser ind i hverdagen. Fordybelse og nærvær er ikke bare den nye luksus; det er top-nødvendigt i den evigt eskalerende fremtid.

I denne artikel Fra MBA til MBS kan du læse om, hvordan du træner din evne til at holde pauser og fremtidssikrer dig selv til det lange arbejdsliv.

#3. Partnerskifte

Også parforholdet præges af, at vi lever længere. Vi kommer til at have flere partnere igennem livet. Det skyldes ikke kun, at vi lever længere, men fordi vi insisterer på at leve bedre. For ikke så frygtelig mange år siden var det sådan, at en kvinde havde brug for en mand for at overleve og omvendt. Manden tjente pengene, og konen tog sig af børn og hjem, og et brud var så ødelæggende, at det ikke ansås som en mulighed. Sådan er det ikke længere.

I dag går vi ikke fra hinanden, fordi det ikke fungerer, men fordi vi kunne være lykkeligere et andet sted. Vi er i forholdet så længe det er godt. Og når det ikke fordrer os længere, vælger vi os selv og går hver til sit. Seriel monogami vil fortsat være den mest udprægede parforholdsmodel i fremtiden – trods flere og flere hopper ud i polygami, åbne forhold eller bevidst vælger et liv uden en partner. Partnerskifte bliver derfor en essentiel egenskab.

Luksusskilsmissen

At kunne danse med opbrud, håndtere svære følelser og acceptere – og måske endda nyde – at tingene forandrer sig bliver en stor styrke i fremtiden. I dag ses en tendens, hvor vi dyrker luksusskilsmissen. Det vil sige, at man fremskynder skilsmissen, således at man når at blive skilt, mens man stadig har følelser for hinanden, så man kan blive gode skilsmisseforældre. Endnu bedre: I fremtiden behøver vi formentligt ikke selv at hitte ud af, hvordan vi træner denne egenskab. Nej, den følger med på det obligatoriske skilsmisseforberedende kursus til alle nybagte forældre. Bonus!

Måske synes du, at denne model lyder både kynisk og overfladisk, men hvis det er det lange og gode liv, du bestræber, så er den faktisk slet ikke så tosset igen. Ny forskning viser, at hvis vi er i usunde forhold går det markant udover vores sundhed og hvordan vi ældes. Fjendskhed og dårlig trivsel udløser nemlig stresshormoner og nedsætter immunsystemet og fordøjelsen.

Elsk din nabo

Når det er sagt, viser forskningen også, at gifte personer i lange forhold lever længst. Men det er altså kun, hvis de er glade sammen. Forklaringen findes nemlig i, at ens partner giver følelsesmæssigt støtte og tryghed, hvilket medfører større glæde og mindre stress. Partneren er der desuden til at minde om, at du skal huske at tage dine piller og gå til lægen.

Men igen, hvis parret derimod forårsager hinanden stress, er det bedre at være alene, og så i stedet finde sparringen, trygheden og kærligheden blandt nære venner, familiemedlemmer eller måske din nabo.

Vil du vide mere om konsekvenserne af det lange liv, så hør denne podcast, hvor jeg sammen med en filosof, en parterapeut, en arbejdslivsforsker og morgenværterne på Radio24syv diskuterer den nye alderdom.

Af fremtidsforsker Mette Sillesen

Besiddelse er lig med lidelse

Citatuddrag fra fremtidsforsker Liselotte Lyngsø: »Før var lagre på loft og i kældre lig med rigdom. Nu er besiddelse lig med lidelse. At skille sig af med ting er en renselsesproces, for vi har behov for ro omkring os for at få ro i sindet«.

Læs hele artiklen om tendensen simple living her: Vi gider ikke at have så mange ting

 

Netflix-modellen holder ikke i alle brancher (Børsen)

Medstifter af Endomondo og mangemillionær Jakob Jønck har netop lanceret en digital kogebog, der skal revolutionere markedet. Livsstilseksperter er dog skeptiske overfor den høje pris.

Citatuddrag fra Liselotte Lyngsø: »Det er mange penge. 69 kr. – glem det! Den høje pris snævrer målgruppen ind til et hobbysegment, hvor få vil være med.«

Læs artiklen af Stefanie Mather på Berlingske Business her

 

 

Malebøger giver indre ro

Voksne finder ro og afslapning i en travl hverdag med malebøger, der er populære som aldrig før. Men hvorfor ser vi denne trend nu?

I følge Mette Sillesen findes en del af svaret i Slow Luxury trenden:

Tid er blevet den nye luksus. I dag optimerer vi altid på tiden, og det betyder, at tidskrævende ting ender med at blive den ultimative luksus. Vi har fået nok kompleksitet i vores liv og har derfor brug for simpelhed og simple living. I mange år har det været sådan, at jo mere teknologi, jo bedre. Vi er altid online, og som et resultat af det, har vi set stress i udpræget grad. Nu er vi kommet til punktet, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi skal tackle den. De næste mange år kommer til at handle om at finde balancen mellem det teknologiske og det fysiske, som er den tid, hvor du ikke er online.

Læs hele artiklen om den nye trend her

 

Tro det eller lad vær: Kliché er hot

KLICHE ER HOT! For et par år tilbage opstod fænomenet Normcore som en modtendens til hipster-bølgen, og ’stand out to fit in’ blev erstattet med ‘fit in to fit in’. Men nu er det Normcore, der står for skud og er ved at blive overhalet indenom af “den åbenlyse kliché”: Jo mere stereotyp du er, jo mere cool er du! Eller med andre ord: Det er blevet in at have udpræget dårlig stil!

Hvorfor? Find svaret her 😉