Posts

Teknologi gør os både klogere og dummere

De seneste samfundstendenser tyder på opblomstrende teknologi, demokratisering af uddannelserne og en helt nye form for professionalisme.

 

I en episode af podcasten Transformator, fra Teknologiens Mediehus, tager fremtidsforsker Liselotte Lyngsø os med under det kæmpestore lup, som coronaen har sat vores samfund under. Sammen med vært, Henrik Heide, får hun de seneste samfundstendenser vendt og drejet. Spørgsmålet er, om tendenserne får lov at blive, eller om vi falder tilbage i vores gamle vaner når vi når den anden side?

 

Nu ændres hele den globale læringsmetode

I snart to måneder har undervisningen af de danske skoleelever forgået virtuelt. Projekter er blevet præsenteret, opgaver er blevet afleveret og billedkunst er blevet ferniseret. Alt sammen over en skærm. Men det er ikke kun de danske elever, hvis skolegang er blevet vendt på hovedet. Lige nu kan hele verdens uddannelsessystem betragtes som et stort eksperimentarium. Hvor helt nye og banebrydende læringsmetoder bliver testet. For hvor meget er det egentlig muligt at lære hjemmefra?

På det überpopulære sociale medie Tik Tok, deler unge, helt ned til 7-års alderen forskellige “hacks” med hinanden. Fra at brygge en “simple iced-latte”, lave perfekte proptrækkerkrøller ved brug af strømper til at fabrikere slim i alle regnbuens neonfarver. Youtube kan lære selv den mest amatøragtige musiker at spille klaver med video på 3 minutter. Og på Netdoktor.dk kan vi spare os selv for en tur til lægen. De yngre generationer er allerede vant til at indhente deres viden fra internettet. Nu skal resten – lærere, ledere og undervisningsministrer – følge trop. Den klassiske frøken lærer skal gentænkes. Coronaen har startet revolution af verdens skolesystemer.

 

Alle vil have fat i fleksible arbejdstider

Det at have fleksible arbejdstider er ikke noget nyt koncept. I lang tid har folk taget deres laptop under armen og rejst ud for at arbejde på den anden side af kloden. Men det er langt fra de fleste arbejdspladser, der har kunne – og ville – tilbyde deres medarbejdere en sådan fleksibilitet. Nu står vi midt i en krise, hvor alle arbejdspladser er tvunget til at sadle om. De har måtte sende deres ansatte hjem fra kontorerne og 9-17 arbejdstiderne. Og vupti. Pludselig sad folk og arbejdede lige der, hvor det passede dem bedst. Og lige på det tidspunkt, der matchede deres behov.

Potentialet begyndte at vise sig – både for arbejdsgiveren og medarbejderen. Fordelen ved ikke at skulle pendle frem og tilbage hver dag. Ikke at skulle snakke almindeligheder før man kommer i gang med nødvendighederne. Coronaens hjemmekontorer har skabt et opbrud med arbejdsmarkederne som vi kendte dem engang. 9-17 arbejdstid er død. Nu vil vi være tidsejere fremfor tidsslaver.

Vi får brug for feedback

Vi bliver konstant forkælet med ny, fantastisk og banebrydende teknologi. Kunstig intelligens vil revolutionere inden for møder. Forestil dig at have en robot til at skrive referatet og desuden kun opsummere de allervigtigste pointer. At have teknologi, der kan undersøge, hive viden ind og generelt gøre møder mere intelligente end de nogensinde har været før! Men hvad så med alle de fordele, der var ved det fysiske kontorfællesskab? Når vi sms’er i stedet for at snakke. Når vores eneste og vigtigste sparringspartner pludselig er vores chatbot. Får vi så muligheden for at udvikle os, få ægte feedback og lytte højt? Hvis vi skal blive ved med at holde afstand lang tid endnu, så forstærker det kun den feedback krise, vi allerede var på vej ind i. Teknologi gør os klogere på rigtig mange ting. Men den kan også være med til at gøre os dummere.

 

Profession til professionalisme

 

Det er ikke alle, der har kunne arbejde hjemme. For nogen har krisen betydet, at de har måtte sidde derhjemme og trille tommelfingre, og vente på at kunne komme på arbejde igen. Og det har skabt en helt ny trend. Det har vist sig, at det at være stillestående for en stund ikke nødvendigvis er negativt. Folk har fået mulighed for at reflektere og gentænke deres arbejdsliv som aldrig før. Nu bryder flere og flere frem med helt nye måder at udføre deres arbejde på. Sprutproducenen producerer og sælger nu også håndsprit. Pizzamanden, der ikke har kunne åbne i 2 måneder, laver nu online madlavningskurser. Vi arbejder ikke længere i de samme gamle baner. Nu gentænker vi og udnytter hvert aspekt af vores profession.

Krisen har haft store konsekvenser for mange virksomheder. Men den har også givet et blik på, hvad der sker, når vi får lov til at stoppe op for en stund. Så skal vi i virkeligheden til at holde flere pauser gennem livet i stedet for at gå på pension? Og give os selv muligheden for at kan lære noget nyt og optimere os selv og vores evner. Revurdere vores arbejdsliv og tænke over, hvilken værdi vi har at bidrage med. Reflektere over, om det man laver virkelig er det vigtigste man overhovedet kunne tænke sig at lave.

 

 

Må din arbejdsgiver gerne bruge teknologi til at overvåge dit fysiske og mentale helbred? Lyt til podcasten med Liselotte Lyngsø og lær meget mere om, hvad coronakrisen kommer til at ændre på i samfundet.

 

LÆS OGSÅ: Sådan gør vi virksomhederne post corona-krise klar, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tilbage til Fremtiden #1: Køn

Han, hun, hen…? Er det vigtigt at man definerer sit køn, eller må det være op til den enkelte, hvem og hvad man er?

Historien om kvinder, der kæmper for deres rettigheder, rækker langt tilbage og er stadig højaktuel i dag. Men hvor langt er vi egentlig nået i kampen om ligestilling – og kommer vi nogensinde i mål? Det tager vært Nanna Winther og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø en snak om i dette første afsnit af podcasten “Tilbage til fremtiden”.

 

Er kvindernes undertrykkelse bare en myte?

I gamle dage var kvinder kun til for at føde børn og passe huset – mænd var “the real deal”. De var store og stærke, de skaffede føden og værnede om familien. Det er i hvert fald det, vi tolker fra historien. Men hvad nu, hvis kvindesynet i virkeligheden var helt anderledes i gamle dage, end vi tror?

Forfatter, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, Jeanette Varberg, stiller spørgsmål til, om vi rent faktisk kan være helt sikre på den tolkning, vi har om fortidens kvindesyn. Hun tager et kig tilbage på nogen af de allermest primitive samfund, vi har haft. Den gang, hvor man sloges med svær og skjold. Plyndrede og voldtog. Din magt blev defineret af, hvor stor og stærk du var – kvinder kunne umuligt have haft nogen som helst betydning! Eller hvad?

Det viser sig, at man faktisk er stødt på flere gravsteder tilhørende kvindelige krigshelte. I starten af 1900-tallet blev en kvinde fundet med et fiskespyd ved sin side. De mandlige arkæologer troede automatisk, at de havde fundet en mand, indtil det blev bevist at hun havde født op mod ni børn! Og selv der, var de stadig ikke overbeviste om, at kvinden selv havde været kriger. Det måtte jo bare betyde, at hun havde været gift med en kriger, og var blevet begravet med hans spyd.

Hvordan kan det være, at vi så gerne vil fortolke fortiden til mændenes fordel og til kvindernes tab? Måske mangler vi en ny fortælling, der tager højde for, hvor mange forskellige kønsrollemønstrer, der har været i fortiden. Vi må indse, at køn til alle tider har været til forhandling! Det er os selv, der definerer hvem vi er.

 

“Køn” – et begreb til evig forhandling

Liselotte Lyngsø er medstifter af virksomheden Future Navigator og har været fremtidsforsker i 20 år. Da hun begyndte sin karriere, var hun overbevist om, at kønsdebatten ville være endt for længe siden. Det blev hun dog stærkt modbevist i. Der er langt fra styr på, hvad køn er og ikke er, og nogen steder er vi nærmest trådt et skridt tilbage. Kommer vi nogensinde hen et sted, hvor diskussionen om køn er outdated?

Det tyder i hvert fald på, at en lang række samfundsmæssige strukturer skal ændres, før vi kan komme videre. For eksempel har flere undersøgelser vist os, hvilke konsekvenser det har, at et fag bliver feminiseret. I sundhedsvæsenet har det, at der har været et stigende antal kvindelige læger, forøget mobiliteten. Langt færre kvindelige læger er ikke interesserede i at flytte til udkants Danmark, lige meget hvor stor en stilling der venter dem der. De vil langt hellere blive der, hvor deres børn går i skole og hvor tingene spiller bedst for familien. Nogen vil også argumentere for, at lønninger og status også er nedadgående, så snart der kommer flere kvinder end mænd i et fag. Det er en kæmpemæssig stopklods i ligestillings- og kønsdebatten, at feminiseringen af forskellige fag skal have negative konsekvenser – både for mænd og kvinder.

Det kan godt betale sig at investerer i ligestilling. Aktiveringen af kvinder på arbejdsmarkedet vil skabe enorm social vækst i vores samfund, og det kan også betale sig økonomisk på længere sigt. Men burde man ikke også investere i kvinder af den simple årsag, at de er mennesker?

“Hvorfor skal kvinder kun være noget værd, hvis det kan give X antal kroner på en eller anden bundlinje? Det handler ikke kun om kønsroller, men også om diversitet.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Kvindernes opblomstring er mændenes revolution

Selvom vi endnu ikke kan prale med at have et 100% ligestillet samfund, så har kønsdebatten stadigvæk sat en revolution i gang hos kvinderne og deres selvopfattelse. I Japan er den helt store trend, at kvinderne gifter sig med sig selv. Det gør de som et symbol for deres egen frisættelse fra en ellers meget gammeldags samfundsstruktur. Kvindernes selvværd er i opblomstring i mange steder af verden. Vi lever i en tid, hvor de stort set kan erklære sig fuldstændig uafhængige af mænd – de behøver dem nærmest ikke engang til at lave børn med længere!

At kvinderne er blevet så frigjorte fra mænd, skaber naturligvis en modreaktion. Mændene står overfor deres egen kønsrevolution, hvor de skal kæmpe for retten til at være en anden slags mand, end man har set før. Allerede nu, har de svært ved at få lov til at være fædre. På jobbet kæmper de med at blive opfattet som uambitiøse, fordi de gerne vil have barsel. Derhjemme kæmper de med konen, som har været vant til at have hele barslen før.

Mænd, kom ind i kampen!

Hvor ligestilling før er blevet set på som værende kvindernes kamp, går vi mod en tid, hvor den også bliver mændenes. Der vil blot komme andre ting i fokus. For eksempel har vi et skolesystem, som er indrettet af og til piger, og hvor drengene har det svært. Og så vil udviklinger som p-piller til mænd, revolutionere deres rettigheder når det kommer til børn.

 

 

Hvordan vil køn udvikle sig i fremtiden? Får vi nogensinde knækket koden for lige forhold, hvad end man er mand eller kvinde? Hvis det skal lykkes, så skal vi i hvert fald igennem en ombrydning med kønnene. Det kan du høre meget med om, i podcasten med Nanna Winther og Liselotte Lyngsø her.

 

Vil du høre mere om, hvilken rolle kvinderne kommer til at spille i fremtiden? Så se denne videoblog med Liselotte Lyngsø og Kirsten Stendevad om fremtidens lederskab.

The future of X #1: the workplace

The future workplace is beyond the office. And our tools are becoming smarter and more powerful. How and why will our work change over the next 50 years? What does the next generation of the workforce care about? 

 

Futurist Liselotte Lyngsø, Future Navigator, is proud to be a part of OZY’s newest season of the podcast, The Future of X: The workplace. She talks about how frustration, curiosity and creativity is the key to success in the worklife of the future. To also give their input about the subject, was CEO of the Institute for Global Futures, James Canton and CEO of Smartsheet, Mark Mader. 

Based on OZY’s journalism and timely interviews with leading futurists, the podcast examines the ways in which technology will improve the contributions humans make to the world.

 

Watch out for the robots! Or what?

People often get really worried when they think about their future. Especially when it comes to their worklife, and especially in these times. Over the years, the technological era has really shown its face. The development of machines and robots is so fast, it’s hard to keep track of what we’ve got and what’s still yet to come. We talk about how almost every job that we see today is going to be a machine driven job in the future workplace and we ask: “well am I then going to be out of a job?”.

The truth is, human work has been evolving for a long time. It’s less than a 100 years ago that almost 100% of the jobs back then was found on farms. Who does the work on current farms? Machines! And the farmers are still not unemployed. They just found something better do do with their time. Doctor James Cantor states that as it is, humans aren’t event qualified to do future jobs. They need to learn new skills to stay in work. Human, emotional skills, that no robot can master.

We need to understand as individuals – as leaders of companies and organizations, as leaders of even nations – that we are in a seismic change in the workforce.”

-James Canton, CEO of the Institute for Global Futures.

From being an on-looker to doing!

Maybe the robots will overtake the future workplace. But does that stop us from working? Or does it give us room to do what we’re actually qualified to do? We no longer need to be machines and do the hard work. In the future, people will study to become great humans. Learning human skills and mastering human emotions.

“Everyone should be creative! And creativity needs oxygen which we’ll get when less meaningful work is done by AI and machines.” 

-Mark Mader, CEO of Smartsheet.

Think about the inventions and ideas that have been brought to life over time. Robotic vacuum cleaners, loan mowers etc. Where did they come from? Why did we start inventing machines in the first place? Because we didn’t want to do the boring housework ourselves! Frustration leads to a better, smarter solution.

 

“For me creativity is also being lazy. It’s also being irritated. It’s also being curious. It’s basically being all the stuff that machines are not.”

-Liselotte Lyngsø, Future Navigator.

That’s what the machines are for!

For the next generation, a job is never going to just be a job anymore. And future leaders will also expect so much more from their employees. Not just that they do the paperwork – the machines can do that. But that they bring creativity and innovation into every project that they’re handed. The future workplace is not about looking at what everyone else is doing. We have to make the best out of people and create mening wherever we go.

 

How do we prepare people for what to come? Are people without a degree in science or math going to be jobless in the future? Not according to Mark Mader, but that’s for you to hear about in the first episode of The Future Workplace by OZY.

 

You can also read more about the future workplace in these articles with Liselotte Lyngso.

 

Pension – derfor skal du spare op til fremtiden

Pension er super relevant i en tid hvor vi bliver ældre og skal genopfinde os selv mange gange. Alligevel er pension er ikke noget, vi lærer om i skolen eller finder sexet at snakke om.
I forbindelse med vores pensions- og sundhedsordninger, har PFA lavet en podcast, hvor Thomas Skov udforsker pension. Han snakker med Carsten Holdum, forbrugsøkonom hos PFA om hvorfor vi burde gå mere op i at spare op til vores fremtidige “jeg” og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø tegner et billede af, hvordan fremtiden kommer til at se ud i løbet af de næste halvtreds år.

 

Husk at spare op imens du har noget at spare af 

Ifølge Carsten Holdum, er det at have en pension vigtigt af mange forskellige grunde. Det er ikke mange mennesker, der har let ved at se sig selv som gammel og derfor er det sværere for os at lægge penge til side til vores pension, end det er at bruge dem på noget, vi finder glæde ved lige nu. Derfor skal man forestille sig at sætte sig tidsmaskine og gøre noget godt for den person, man kommer til at være i fremtiden.

Lyt til podcasten og find desuden ud af, hvornår du burde begynde at tænke på din pension og hvordan.

 

Fremtidens pension – pauser gennem livet

Vi skal ruste os til et mere bæredygtigt arbejdsliv, hvor vi bliver ældre og ældre og genopfinder os selv mange gange. Det skal vi gøre ved at kigge ud af vinduet og tage fat i de opgaver og problemer, som skal løses for at gøre verden til et bedre sted, og aller vigtigst skal vi give vores børn blod på tanden til at gøre det.
Hvilken slags verden er det overhovedet, vi sparer op til? Liselotte Lyngsø peger på en udvikling hvor vi ikke kommer til at se på pension som slutningen. I stedet kommer vi til at tage flere små pauser gennem livet, hvor vi træner og reorientere os til at arbejdsmarked i stor forandring.
Lyt til podcasten “Tidsmaskinen” med Thomas Skov og find ud af hvorfor det giver mening at tænke fremtiden ind i nutiden

Lyt her.