Posts

Hvad skal der blive af os, når robotterne kommer?

I dag er artificial intelligence og robotter nogle af de største samtaleemner. Vi snakker om, hvad der skal blive af os, når de i fremtiden kommer til at overtage vores jobs, og mange frygter udviklingen. I virkeligheden skal vi ikke frygte det, men omvendt omfavne og glæde os over de muligheder, der vil medfølge.

I fagforbundet HK Nordjylland har robotten Pepper smeltet mange medarbejderhjerter. Pepper er lige til at kramme og knuse, og det er der en grund til. Robottens formål på arbejdspladsen er at illustrere overfor de ansatte, at de ikke skal være bange for digitaliseringen og den udvikling, vi står overfor på arbejdsmarkedet.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forklarer i en artikel fra Nordjyske.dk om alle de goder, fremtidens arbejdsplads kommer til at ryste af sig.

 

Et opbrud med plejermentaliteten

Når robotterne kommer vil mange af de jobs, vi kender så godt i dag, forsvinde eller blive overtaget af maskiner. Det betyder, at vi kan rette vores fokus mod de opgaver, som kræver kreativitet og berøring – de opgaver, som robotterne ikke kan klare. Ved at give slip på de kedelige og fysisk hårde opgaver, får vi tid og overskud til at være innovative. Nærvær er i høj grad nøgleordet på fremtidens arbejdsplads.

Omstillingen er allerede i gang i butikkerne, hvor maskinerne sørger for at bestille de sko hjem til kunden, som ikke findes i butikken. Så har medarbejderne tid til at snakke med kunden om hvilken slags sko, de skal bruge. For det er i langt højere grad kunde-relationen, ansatte kommer til at beskæftige sig med. På en måde som vi ikke er vant til.

I fremtiden findes der ikke længere noget man “plejer” at gøre. Arbejdsmarkedet vil kræve, at vi hele tiden skal genopfinde os selv. At vi skal lære og aflære. Man bliver bedømt på, hvor innovativ man er, for der sker hele tiden nyt. Det forandres hele tiden.

 

“Vi står overfor en revolution i den måde virksomheder bliver drevet og ledet på. Vi vil se nye konflikter på arbejdsmarkedet, der handler om retten til at få sovet, om uforstyrret tid til fordybelse, om hjælp til at træffe langsigtede valg for både dig selv og for planeten. Om dataetiske rammer. Om feedback og træning.”

-Liselotte Lyngsø

 

Læs hele artiklen i det femte nummer af Nordjyske, og glæd dig til fremtidens innovative arbejdsplads.

 

LÆS OGSÅ: Hvilken rolle har du på fremtidens arbejdsplads?