Køb dig til lykken

Den næste digitale bølge ruller ind over os og den tager bøvl, plejer og fordyrende mellemled med sig. Fremtidens firmaer skaber værdi og magi og gør det nemt for den brede befolkning at kunne bruge max tid på det der gør dem glade og lykkelige.

Citat fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen: “Det her er nogle goder, som før har været forbeholdt mennesker, der har været godt ved muffen, men sådan er det ikke længere. I dag er det et spørgs- mål om prioritering, fordi for at få råd til sund og økologisk mad og at få le- veret friske blomster hver uge er der nogle, der dropper at have en bil.”

Læs hele artiklen fra Børsen med Anne Skare Nielsen her

Udforsk fremtiden til morgenkaffe med Master Fatman

I fremtiden vil menneskeligheden komme i fokus. I takt med at maskiner overtager de gamle arbejdsopgaver, og at fortidens umuligheder bliver mulige, får vi langt mere frirum og desuden grund til at overveje hvordan vi bruger den nye teknologi. Fremtidens menneske skal være lige så godt som fremtidens robot skal være effektiv. Her er vores etiske sans og følelser centrale for hvordan vi  udvikler os selv og verden. Vi har brug for dagligdagens irritationsmomenter, og vreden over hvad der sker omkring os, til at skubbe os – til at ændre verden.

Som fremtidsforsker er det dog lige så vigtigt ikke at tage parti når det kommer til den etiske diskussion om fremtiden. Vi skal naturligvis være kritiske overfor hvad der kommer, men vi skal også se på hvilke fordele fremtidens teknologi bærer med sig. Vi behøver ikke nødvendigvis med dystopiske øjne, fokusere på hvordan den hiver os længere og længere væk fra hinanden og menneskeligheden. Vi skal også se på de virtual reality film, som forsøger at fremme menneskeheden. Her kan vi (nærmest) på egen krop opleve hvordan det er, at leve i krig og fattigdom, og dermed hjælpe os til at identificere os bedre med mennesker i krigszoner. Vi kan opleve livet på samme sanselige niveau som et barn i dets første måneder, og dermed få forståelse for vigtigheden af kommunikation og nærhed for et barns senere udvikling. Vi må altså undersøge hvordan selv de mest skræmmende fremtidsfænomener, kan vendes til det bedre. Vi skal vende vores irritation til innovation.

Morten Lindberg interviewer Liselottet Lyngsø om hvad det vil sige at være fremtidsforsker i sit program “Croque Monsieu” på Radio24syv.

Link:

http://www.radio24syv.dk/programmer/croque-monsieur/16786691/fremtidsforsker-liselotte-lyngso-cafe-krilo-af?start=0

Morkroppen vinder frem

Lidt flæsk på sidebenene og tunge bryster viser at du står fast, tør nyde livet og har dine prioriteter i orden – for nu kommer forandringerne alligevel så hurtigt at det ikke giver mening at fortsætte ræset.

Læs artiklen Mor Kend Din Krop fra bladet Vores Børn, med Liselotte Lyngsø.

Insekter er det nye ingefær

Brugen af insekter i den daglige kost er blevet moderne de seneste år og forskere er enige om, at trenden på længere sigt kan skabe arbejdspladser. Vi ser den allerede i blandt andet Holland og Belgien, som er frontløbere inden for brug af insekter i mad.

“Der er en masse nyt, der skal udvikles i forhold til insekter som fødevarer, og det kan skabe jobs” siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø blandt andet i artiklen på Avisen.dk.

Læs artiklen her

Den perfekte fødsel

Vores første møde med baby skal være perfekt og det clasher fuldstændigt med de offentlige systemer, som skærer fødselsoplevelsen bort som overflødig luksus.

Hør hvordan i radioindslaget med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i linket herunder.

DR netradio P4 02:09:08

Vi skal have drengene med fagligt

Pigerne udskiller sig fra drengene i kapløbet om de høje karakterer og vinder adgang til de videregående uddannelser og jobs det medfører. Det skaber en ubalance både på uddannelserne og arbejdsmarkedet som ikke er sund for fornyelsesevnen i samfundet.

I artiklen fra Tv2 forklarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor kønnede arbejdspladser er noget skidt.

Læs artiklen på Tv2

Det tager en landsby at opdrage et barn

De kommende forældre er – igennem computerspil og sociale medier – så vant til at sammensætte fællesskaber og virtuelle landsbyer, at det bliver naturligt for dem også at bestemme, hvem de vil bo med i den fysiske verden, når de bliver voksne.

 

Læs artiklen med Liselotte Lyngsø i MetroExpress herunder:

Det tager en landsby at opdrage et barn

Det tager en landsby at opdrage et barn

 

Hulemennesket lever

At være mobil har i flere år været kædet sammen med, at man flytter ofte, arbejder på andre kontinenter og konstant er i bevægelse. Men fremtidens mobilitet handler om at være mobil i sit eget hjem.

De hyggelige steder i boligen er ikke permanente, men nogle, vi skaber og piller fra hinanden efter behov.

Læs artiklen fra Politiken hvor Liselotte Lyngsø snakker om det fysiske i det teknologiske.

 

 

Hulemennesket lever

Hulemennesket lever

Køder du dig? Så drop bøffen

Vores kødforbrug kommer til at ligge under os som en tikkende bombe, og med snart ni milliarder mennesker på kloden er der ingen vej uden om de alternative proteinkilder.

Læs artiklen fra Femina, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forudser en anderledes måde at spise kød på.

Kødder du dig? Så drop bøffen

Fremtiden byder på åbne parforhold

Alle andre steder i livet sammensætter de unge tingene selv. De er vant til at sammen- sætte deres musik, omgangskreds, hobby og karriere. Det ville være meget underligt, hvis parforholdet var det eneste, der ikke var til debat, men skulle køre efter én opskrift.

Læs artiklen om Ejnar og Mia i Berlingske, hvor Liselotte Lyngsø kommer ind på hvorfor man vil se mere til åbne forhold i fremtiden.