Sådan gør vi virksomhederne post corona-krise klar

Om lidt skal virksomhederne åbnes op igen. De har overlevet en lock down. Nu skal de overleve en genåbning i et samfund, hvor alt er anderledes og hvor nye regler gælder. Men hvordan ved de, hvad kunderne har brug for?

I podcasten Inspire Monday, tager erhvervscoach Helena Risager en spændende og inspirerende snak med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. Her snakker de om, hvad fremtidsforskning er og hvordan man kan bruge det til at få fut i virksomhederne. Og så forsøger de at finde svar på, hvad vi skal forvente af den fremtid, der banker på døren når vores samfund skal være normalt igen. Mon vi nogensinde får lyst til at kramme andre igen?

 

Slut med nærvær?

Det at vi har været tvunget til at holde afstand har kridtet banehalvdelene tydeligt op, når det gælder typer. På den ene banehalvdel har vi dem, der har været lettede over at have en undskyldning for at undgå fysisk nærkontakt. De stortrives i vores nye, kram- og håndtryksløse verden. På den anden banehalvdel findes de typer, for hvem det gør kæmpe indtryk, at de skal undgå fysisk kontakt. Det er dem, der udtrykker deres følelser for andre gennem kærtegn, og som kan gå helt ned over ikke at måtte kramme deres nære.

Udeblivelsen af fysisk kontakt har tvunget os til at træne vores samtaleevne. Vi må ikke være sammen mange mennesker, og derfor udøver vi 1 til 1 walk’n talks som aldrig før. Vi får skabt nogle buddyteams, som i dykkerverdenen betyder, at vi har nogen, der har vores ryg og omvendt. Nogen, der hjælper os og giver os hudløs ærlig feedback. Det får vi ikke meget af i den tid, vi står i lige nu. Kun fra sociale medier og vores chatbots, der giver os de svar, vi gerne vil have! Mon buddyteams bliver et etableret begreb hos virksomhederne efter krisen?

 

Hop med på dovenskabsbølgen!

Det, der især får sin opblomstring lige nu, er teknologien. Hvor mange af os var skeptiske og tilbageholdende overfor digitaliseringen af hverdagen før, er flere begyndt at åbne op og se mulighederne i den. Vi har for eksempel set, hvor let det egentlig er at holde virtuelle møder. Det er gået op for os, hvor tidskrævende det var at tage hele vejen hen til kontoret, når man lige så godt kunne arbejde hjemme fra sengen. Mon vi går 100% tilbage til fysiske møder og 9-17 kontortider, når lock down bliver ophævet? Næppe, for dovenskab er den allerstørste drivkraft til innovation. Hvis der kan udvikles en lettere måde at gøre tingene på, så gør vi det! Se bare på avocadokniven…

Det, at vi konstant skaber nyere, smartere og lettere muligheder gør, at vores forventninger til service stiger og stiger. Og automatisering sætter turbo på kvalitetsskabelse ude i virksomhederne. Om lidt bliver den umotiverede kassemedarbejder skiftet ud med robotten. Men supermarkedernes personale skal ikke udryddes. De skal være en blanding mellem salgsassistenter og life coaches. Teknologien overvåger os allerede nu. Den kan se, hvilket slags tøj vi foretrækker og hvad vores madpræferencer er. Om lidt ved den også, om vi helst køber økologisk eller om vi er laktoseintolerante. Og det bliver et vigtigt værktøj, når medarbejderne i supermarkederne skal coache os til, hvad vi skal shoppe og hvorfor.

“Interessant – spændende!”

En anden stor drivkraft for nytænkning og innovation er vores irritation. Hvornår blev du sidst rigtig frustreret over noget? For Liselotte Lyngsø var det dengang hun altid skulle køre 30 kilometer hele vejen frem og tilbage fra sin farmor for at købe hendes yndlings te til hende. Hun var nemlig den eneste, der vidste hvor man kunne få den. Hun stillede ofte spørgsmålstegn til, hvorfor en af hendes naboer ikke kunne købe den med. De handlede alligevel i samme butik, som solgte teen. Men vi er i det hele taget ikke særlig gode til at bede om hjælp fra hinanden, i vores samfund. Og det er et stort problem – en irritation. Det resulterede i appen “Sammenholdet”, der gør det lettere for kræftpatienter at bede andre om hjælp i hverdagen. Den opretter nemlig et netværk af hjælpere, der kan slå til under sygdomsforløbet.

Virksomhederne gør altså klogt i at øve sig i at sige “interessant, spændende”, når de bliver frustrerede over noget. Hvem ved? Måske bliver deres irritation koden til en helt ny opfindelse.

Den tabte ungdom

Finanskrise, klimakrise og coronakrise vil koste den næste generation dyrt i forhold til manglende praktikophold, høje adgangskrav til uddannelse, arbejdsløshed og en klimaudfording, der stadigvæk skal løses. De er lagt i kakkeloven til generationskonflikter. Med mindre genopbygningen af samfundet bliver med en dobbelt bundlinje, der både har fokus på vækst og grøn omstilling.

Hør hele podcastepisoden med Helena Risager og Liselotte Lyngsø. 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Hvordan ser en post-corona hverdag ud?

I disse corona tider er vi vist alle efterhånden blevet bevidste om, at vores vante hverdag og måden, vi levede på før, ikke kan opretholdes længere. Sådan er det, når noget så uhåndgribeligt og ukontrollerbart som en virus, pludselig spreder sig. Så må vi vende op og ned på alt det, vi før kaldte normalt. Omstrukturere vores samfund og gentænke rutinerne. Lige nu skaber vi det, vi i fremtiden kommer til at kalde normalen. Og selvom forandring sjældent er nogens kop te, så er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, at vi får rusket lidt op i vanerne.

Fremtidsforskere Daria Krivonos og Liselotte Lyngsø giver i denne artikel fra TV2 deres bud på, hvad corona-epidemien kommer til at betyde for fremtidens hverdag.

Med corona er vi blevet tvunget til at udforske vores teknologiske muligheder

Når vi snakker om fremtiden, så er det ofte i vendinger som “det kommer til at ske” og “lige om lidt er alt helt anderledes!”. Det har vi længe gjort med den teknologi, der gør, at vi kan mødes virtuelt. I lang tid har vi diskuteret fordelene ved både fjernundervisning og det virtuelle mødelokale, men først nu, i corona-krisen, er vi begyndt at få det til at ske. Nu udvikler uddannelsesområdet sig med en hastig fart. Hvor mon vi ender henne?

Når vi først har set og mærket, at forandring fryder, så går vi sjældent tilbage til måden, vi gjorde ting på før. Vi må antage, at krisen på et tidspunkt kommer til at slutte, og så vil de positive erfaringer fra perioden leve videre.

 

“Man skal typisk bruge seks uger på at ændre adfærd, og det vel at mærke for ting, man ikke har lyst til at ændre på. Når man ser det gode ved ændringerne, tager det ikke så lang tid.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Selvdesignede arbejdstider

De virtuelle møder boomer derudaf og vi hjemmearbejder på livet løs. Det har vist sig at være fuldkommen uproblematisk at lade folk være ejere over deres egne arbejdstider. Nogen sover længe og arbejder sent ud på aftenen. Andre kombinerer arbejdet med morgenmad på sengen. Og kontorene? Ja, de savner ikke deres ejermand mere end de allerede gjorde før. Der stod de nemlig alligevel tomme om aftenen og i weekenderne.

Vi kan betragte den her corona lock-down som et eksperiment. Eksperimentet gik ud på at finde ud af, hvorvidt vi virkelig behøvede af et 9-17 skema og et kontor. Og konklusionen er – for rigtig mange af os – at nej, det gjorde vi ikke. Det skaber tværtimod kæmpe fordele for vores arbejdspladser. De vil ikke længere behøve at bruge ressourcer på plads, der ikke bliver udfyldt. Forskudte og fleksible arbejdstider lever videre efter epidemien. Og det giver arbejdspladserne mulighed for at skabe det bedst mulige arbejdsliv for deres ansatte.

 

Et kropsforskrækket, kontantløst samfund

Hvis der er én positiv ting, vi har lært efter coronavirussen så er det at være opmærksom på vores egen hygiejne. Der er opstået en fælles bevidsthed om, hvordan bakterier og virus spreder sig, og hvordan man undgår smitte. Det får os automatisk til at holde to meters afstand, når vi passerer hinanden på gaden, og flere af os er allerede nede på tredje hudlag efter al den håndvask.

Samfundet bliver forhåbentlig snart åbnet igen. Mon vi bare kan gå tilbage til knus og kram og “vil du smage min is?” igen? Kan den kropsforskrækkelse, krisen har påført os, udviskes?

 

“Nærkontakt bliver en luksus, storrummet erstattes af distancearbejde, og når vi endelig mødes, skal gruppen aldrig være større, end den kan dele to pizzaer, så vi kan få fuld gavn og feedback af hinanden.”

-Liselotte Lyngsø. 

Det er ikke kun nærkontakt, vi får problemer med at finde efter krisen. Kontanternes udfasning er i den grad også blevet sat på turbo. Mange butikker nægter at tage imod betaling, hvis det ikke er med kreditkort. De bakteriebefængte kontanter har ingen plads i et coronaramt samfund. Mon de kommer til at have det i post-corona tidsalderen?

 

Læs hele artiklen med Daria Krivonos og Liselotte Lyngsø og reflekter over, hvordan du tror vores samfund kommer til at se ud på den anden side.

 

LÆS OGSÅ: 10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Hvad er du værd i den selvledende arbejdsform?

Hvad ville du sige til en selvledende arbejdsform? Hvor alle var chefer over dem selv og havde frit slag til at bestemme deres egen løn, arbejdstimer- og opgaver?

Abzu er en lille virksomhed på 12 mand – hvor man selv vælger sin arbejdstid og sin løn. Dog skal man lige drøfte det med et par kollegaer først. Abzu har valgt at gøre op med den traditionelle måde at indrette en arbejdsplads på. Her bestemmer alle lige meget, alle har en andel i firmaet, og man vælger selv, hvornår man skal have lønforhøjelse. Inspirationen kommer fra Holland, hvor modellen har opnået stor succes. Den hollandske model er nu så småt nået til Danmark.

 

I et indslag af Go Aften Danmark, kommenterer Liselotte Lyngsø på den nye arbejdsmodel. Bliver det en arbejdsform, der passer bedre til den næste generation på arbejdsmarkedet?

 

Fremtidens arbejdsform er selvstyret

Vi er på vej i en hel ny retning, når det gælder arbejdsmarkedet. Og især, når det gælder ledelse. Vi står overfor en feedbackkrise, hvor ingen rigtig giver hinanden respons længere. Om lidt vil den eneste form for feedback vi får, være på de sociale medier eller fra vores chatbot – som er kodet til at give os ret! Det presser den traditionelle leder ud af billedet, og giver plads til en helt ny model. Nemlig den selvledende model.

I lang tid har ansvaret for alle medarbejderes toppræstationer, kun ligger hos én udnævnt leder. Nu bliver tendensen til at tage ansvar for vores eget arbejdsliv større og større. Vi vil gerne allesammen være med til at bestemme og have ansvar. En arbejdsform af selvstændige teams, der arbejder sammen, selvstruktureret og selvledende begynder at fylde mere og mere i vores arbejdsliv.

 

Men hvad sker der, når vi selv må bestemme, hvor meget vi skal have i løn eller hvor meget vi skal arbejde? Bliver arbejdsmarkedet så fyldt med overlønnede egoister, der udnytter systemet?

Udfordringen med en selvledende model, er den rådgivningsprocess, det vil kræve. Det at skulle samle sig mod til at spørge ens kollegaer, om de også synes, at man fortjener lønforhøjelse. Bare det at skulle bedømme sit eget værd, er for mange en kæmpemæssig udfordring. Den hårdeste chef, man overhovedet kan have, er sig selv. Så det at have en god gammeldags chef, hvis job det er at træffe – lette såvel som svære – beslutninger, bliver pludselig meget mere overskueligt.

 

Er den selvledende model en god idé for fremtidens arbejdsform?

Se indslaget med Liselotte Lyngsø her.

 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Er du praktisk eller romantisk, når du vælger bolig?

Er du typen, der elsker at reparere, fikse og pusle om din bolig? Eller er tanken om vedligeholdelse og malerprojekter noget, der hænger dig langt ud af halsen? Vi må erkende, at fingerfærdighed ikke just er alles spidskompetence, og derfor fortrækker næsten 3 ud af 4 boligejere et vedligeholdsfrit hus.

 

I en artikel fra Bolius, beskriver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor det at ønske sig en vedligeholdelsesfri sin bolig er en voksende tendens.

De ældre vil have egen – og egnet – bolig

For nogen kan det at reparere et tag, male en væg eller lakere et gulv, føles terapeutiske – meditativt. Især hvis det er i en lang sommerferie, hvor man har tiden til det. Eller her i corona-krisen, hvor vi pludselig ikke har andet end tid! Men for mange virker vedligeholdelsesopgaver som et stort stresselement i deres liv. De vil langt hellere bruge deres fritid på at slænge sig i haven end at skulle lappe det samme hul i taget, som de lappede for få år siden. Handy-work ligger fjernt for mange af os. Hvor det at være god med sine hænder var essentelt dengang vores forfædre levede, er det ikke noget, vi nødvendigvis behøver at mestre længere. I dag er det i langt højere grad vores hjerner, der skal være i top.

“Vedligeholdelse er ikke nær så glædesskabende som at se noget spire frem i din nye køkkenhave. Vi vil hellere investere i noget nyt end gå og vedligeholde noget gammelt og blive mindet om det forfald, der ligger bag.”

-Liselotte Lyngsø.

Rigtig mange af os ønsker sig altså en vedligeholdsfri bolig. Og det gælder for flere generationer. Flere og flere ældre bliver boligejere og de vil gerne investere i materialer, der ikke kræver meget vedligeholdelse. På den måde kan de nemlig have et hus, de kan blive boende i længe og som ikke kræver noget af dem.

 

Lang levetid = mere bæredygtigt

Der er gået sport i den, når de kommer til boligkøb og investering. Og den vedligeholdsfri bolig er klart en investering, der taler til nutidens generation af boliginvestorer.

“Vi kan mærke en stigende interesse for det vedligeholdelsesfrie, fordi folk prioriterer deres tid, og fordi der er fokus på miljøet. Og så oplever vi, at folk ser et vedligeholdelsesfrit hus som en investering.” 

-Uffe Leth, arkitektfirmaet Leth & Gori.

Vi vil gerne investere i noget, der holder længe. Så vi jagter den gode, holdbare kvalitet i stedet for at bruge pengene på dyr hjælp udefra.

Vores prioriteringer har ændret sig markant, efter vi har fået øjnene op for den klimakrise, vi står i. Derfor går vi også op i, at de materialer vi bruger, er bæredygtige. Og jo længere levetid det har, desto mere bæredygtigt er det.

Der skal være balance mellem det praktiske og romantiske

Vi er vilde med den vedligeholdelsesfrie bolig. Men der er dog grænser for, hvor langt vi vil gå. Det skal stadigvæk se pænt ud, være hyggeligt og give god stemning. Heldigvis formår producenterne af de vedligeholdelsesfrie materialer at få det praktiske og det pæne til at stemme overens. På den måde ender vi hverken med en tagterrasse af stål og plastik, eller et rodet villa Villekulla.

“Det kan godt se hyggeligt og sødt ud med sådan en Villa Villekulla, men hvis den skal males og vedligeholdes konstant, betakker vi os. På det punkt er vi mere praktiske end romantiske.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vores travle hverdag og konstante tidsunderskud har ædt vores lyst til at nusle om vores bolig. Nu står vi midt i en tid, hvor vi ikke har andet end tid. Og mange bruger tiden på småprojekter derhjemme. De maler vægge og giver stuen en makeover. Mon corona-krisen får gentændt vores lyst til håndarbejde?

Læs artiklen fra Bolius med Liselotte Lyngsø her. 

 

LÆS OGSÅ: “Downsizing på dagsordenen”, med Liselotte Lyngsø.

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

”Meget er kastet op i luften. Men en ting er jeg ikke i tvivl om. Corona-krisen vil skærpe vores sans for at navigere i fremtiden!”

 

Af LISELOTTE LYNGSØ, fremtidsforsker, direktør og stifter af Future Navigator.

 

Aldrig i nyere historie har så mange mennesker ændret deres adfærd i så stort et omfang på så kort tid, som vi ser i disse uger. Som fremtidsforsker gennem mere end 20 år har jeg ikke oplevet en situation, der var så radikal og dybtgående. Corona-krisen har kastet os ud på det helt mørke vand. Der er blevet sat en ekstra skub i trends, der allerede lå i tiden. Altså udviklinger og brudflader vi godt vidste var vigtige, men hvis betydning og potentiale, vi havde svært ved at se udmøntet, fordi meget var som ”det plejede”. Vi har fået serveret fremtiden under en kæmpe lup. Se bare på din egen familie, hvor vi pludselig skal være sammen på en ny måde. Se på din arbejdsplads, hvor vi skal lære at samarbejde uden at være sammen. Nye regler gælder. Verden er ufrivilligt blevet omdannet til et gigantisk laboratorium. Det giver os en enestående mulighed for allerede i dag at øve os i at håndtere morgendagens samfund. Men det kræver at vi kigger de rigtige steder. Jeg vil pege på 10 konkrete nedslag, som vil sætte deres præg på verden på den anden side af COVID-19 krisen.

 

1. Vi genopfinder vores tro på eksperter

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Efter en lang periode med begreber som fake news, alternative sandheder og det post-faktuelle samfund, hvor alt var ligegyldigt, så står vi nu som kollektiv i en situation, hvor viden er afgørende. Altså ægte viden. Adgangen til at mene noget og bidrage er baseret på faglige kundskaber og ikke antallet af likes, følgere på Instagram eller evne til at råbe højt. Alvor og viden klæder hinanden. Og det vil gælde i årene efter, at COVID-19 har lagt sig.

Eksperter er mennesker med en særlig dyb indsigt vi alle kan nyde gavn af. Vi vidste det godt. Men havde bare glemt det i de sociale mediers malmstrøm af holdninger og råberi. Det vil få afgørende betydning for vores mulighed for eksempelvis at løse klimakrisen, at vi forstår, at der er forskel på rigtigt og forkert.

 

2. Vi lærer at reagerer på farer som ikke er synlige

Corona var længe noget man havde i Wuhan, Kina. Kun de færreste havde fantasi til at forestille sig, at det ville komme til Europa, endsige Danmark. Vi kunne ikke se sygdommen. Ikke forstå den. Ikke mærke kinesernes skæbne i vores eget liv. Mange af fremtidens udfordringer bliver dem som ikke står tindrende klart – før de banker på vores dør.

Vi har gennem i årevis talt om eksponentialitet uden helt at forstå den som andet end matematiske formler. I denne tid begynder vi – på den hårde måde – at forstå princippet i en udvikling, der følger en eksponentiel kurve. Det bliver en fordel når den teknologiske revolution for alvor stempler ind. Eller når isen smelter med accelererende hast. Vi har fået en kollektiv lektie i hvorfor, det er vigtigt at handle i tide– og ikke vente til vi når tipping-point – og det er for sent!

 

3. Vi skal blive bedre til at forebygge en feedbackkrise

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Vores hjem er blevet omskabt til små digitale hubs. Møder afvikles online. Der bliver skåret ind til benet, mange vil opleve det som voldsomt effektivt. Hvor spildte vi dog meget tid på møder og ligegyldig snak! Distancearbejde var en trend, der allerede lå i kortene.

Det store amerikanske erhvervsmagasin Forbes Magazine pegede i februar på distancearbejde som det afgørende parameter for at tiltrække og fastholde unge talenter. Nu vil det buldre afsted. Men det fungerer kun, hvis vi også bliver bedre til at give og modtage feedback. Vi bliver godt nok konstant bedt om at ranke og rate. På TripAdvisor, TrustPilot, ja vi kan dårligt handle i en bager uden at skulle tage stilling til om servicen var god nok. Vores relationer bliver gjort til algoritmer i online-samfundet. Distancearbejde forstærker den udvikling. Men den forstærker også den feedbackkrise vi allerede står i.

For når vi gør feedback til anonyme tal, risikerer vi at gå glip af svarene på det vi ikke har spurgt om, men som er vigtige. Hvordan skal vi som mennesker reagerer på, at vi fik 5 i stedet for 6 på en skala fra et til 10? Og hvad med de tabuer, der kræver tillid og nærvær for at blive forløst? Der er en reel risiko for, at vi bliver afstumpede af hele tiden at kommunikere med maskiner og bots – digitale robotter, der svarer på vores spørgsmål – og som er designet til at give os ret. Skal vi forløse distancearbejdets enorme potentiale er det ekstremt vigtigt, at vi gør noget ved hudsult, træner vores evne til at lytte højt, er nærværende, konstruktive, nysgerrige og empatiske, når vi endelig kan mødes igen hinanden.

 

4. Vi insisterer på at spille hovedrollen i vores eget liv ved aktivt at slukke

 

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Netflix, HBO og alle de andre streamingtjenester har kronede dage. Gør din borgerpligt: Bliv på sofaen. For Danmark. Det er et kig ind i en fremtid, hvor flere og flere risikerer at blive passive tilskuere. Godt nok på et meget højt underholdningsniveau med konstant nye og endnu bedre tilbud. Men det er binging. Infotainment bulimi. I disse dage skal vi hver især vælge, hvordan vi aktivt forholder os til en situation, der opfordrer til passivitet. Lærer vi nye sprog? Bygger vi om? Melder vi os aktivt til at hjælpe i nærområdet – hvis man må? Har vi styrken til at sige nej til at lade nyhedsflowet overvælde os, og i stedet tage kontrol selv indenfor en meget begrænset ramme. Coronakrisen kan være det som udløser, at vi for alvor får trænet vores evne til aktiv fordybelse. Selv om omverden lokker, er usikker, bimler og bamler.

 

5. Vi dropper indlæggelse og satser på hjemlæggelse

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

I løbet af ultrakort tid er vi blevet sat i en situation, hvor vi skal tage ansvar for egen sundhed. Er jeg syg? Har jeg lidt feber? Ingen tør hoste mere – undtagen i smug. I det omfang vi overhovedet kan, bliver vi hjemme. Sygehuse er kun for de sygeste! Steder du for en hver pris bør undgå.

Det kræver at vi øger vores viden om egen sundhed. Vi skal monitorere vores temperatur, vores vejrtrækning, vores almen tilstand. Det rejser en række etiske spørgsmål.  Er den viden vi indsamler fælles eller privat? Skal vi dele med vores arbejdsgiver, hvis vi kan måle, at vi er ved at udvikle en forkølelse? Kan vores arbejdsgivere i fremtiden forlange, at medarbejderne bruger nye teknologiske muligheder for at følge eget helbred? Men vigtigst vi kommer til at se en eksplosion i frivillig selv-overvågning og diagnosticering, så vi sammen med chefen kan tage stress og forkølelser i opløbet.

 

 

6. Vi finder nye læringsstier til både børn og voksne

I uddannelsessektoren har man længe talt om mulighederne for fjernundervisning. Men det har været halvhjertet og mange har set det som et forsøg på at spare. Nu er der ingen vej uden om. Alt undervisning er flyttet over på onlineplatforme. Min søn skal registrere sin puls og løbeturene som en del af fjerngymnastiktimen. Han nyder at det sædvanlige hierarki med stræberne, der rækker hånden op på første række og altid bliver hørt, er blevet brudt. I stedet skriver de allesammen svaret i kommentarfeltet. Kunstig intelligens måler præcist på netop dine huller og finder adaptive øvelser, der passer præcist til dit niveau.

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Alle undervisere bliver kastet ud på digitalt vand – vi slipper for diskussioner om med eller uden skærmtid. Undervisere og elever er tvunget til at blive meget bedre til at udnytte potentialet i forskellige læringsformer så one size erstattes af my size. Min oplevelse er, at entusiasme hos både elever og undervisere er stor. Alle føler en forpligtigelse til at gøre det så godt som muligt i nødens stund. Det helt afgørende bliver en systematisk evaluering af erfaringerne fra det store digitale klasserum. Hvordan reagerer eleverne? Hvordan reagerer underviserne? Og hvordan kan det hjælpe os med livslang læring? Vi får aldrig en bedre mulighed for at blive klogere.

 

7. Vi stopper op og bliver bevidst nøjsomme

I disse dage stiller vi knivskarpt på vores forbrug – ikke mindst vores overforbrug. Jeg er næppe den eneste dansker, der har måtte afbestille påskeferien. Eller fået aflyst en fest eller udskudt en biograftur. Krisen har mindet os om, at alt har en ende og at den vigtigste ressource i vores liv er et godt helbred for os selv og vores nærmeste. Vi vidste det godt i forvejen. Vi havde bare glemt det.

Men nu er mulighederne for overforbrug skåret dramatisk ned og mange danskere – ja i hele den rige verden – vil sidde tilbage med en følelse af, at det egentligt var ok. Vi talte i forvejen om staycation (ferie i Danmark) og undersøgelser viser igen og igen, at en stor gruppe danskere drømmer om at geare ned. Det sker nu. Mange vil opleve, at det faktisk ikke er så tosset at arbejde smartere og forbruge mindre. Så er det hellere ikke vigtigere at komme til Rom.

 

8.Vi får styr på rammerne

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

37 familieformer har længe skulle passe ind i et boligmarked skabt til en kernefamilie med villa og vovhund. Corona-krisen kommer til at sætte sine spor i vores hjem. Når hele familien skal være hjemme så længe og børnene skal gå i skole og forældrene skal arbejde i hjemmet, så finder vi virkelig ud af hvad, der fungerer og hvad, der ikke fungerer. Den ultimative test.

Vi får multifunktionelle hjem, vi bygger huler, smider ud og ommøblerer på livet løs derhjemme: Så er stuen et mødelokale. Så er det fitnesscenter. Så er det workshop for børn, der skal lave kreative malerier. Vores hjem har fået en ny opgave: Det skal være mere situationstilpasset i forhold til hvad vi har behov for – fremfor, at beboerne skal passe til stuerne.

 

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

 

9. Time-out for hvor ender det?

Bliver jeg eller mine kære syge i denne COVID-19 bølge eller den næste. Mister jeg mit job? Hvad skal jeg leve af? Hvem har brug for mig? Hele oplevelsessektoren, der har levet trygt og ombejlet står pludselig med håret i postkassen og alle planer aflyst. Ikke underligt stresser det os helt vildt når vi pludselig selv skal finde på noget at lave og hverken kender de nye spilleregler eller kan gennemskue spillet. Usikkerheden virkede meget abstrakt og diffus i snakken om disruption og robotter, der ville tage vores arbejde.

Nu forstår alle, undtagen samfundets allervigtigste, hvad det vil sige at blive ”slået hjem”. Vi har fået et eksistentielt wake-up-call. Hverdagen som vi kender den kan faktisk slutte fra det ene pressemøde i Statsministeriet til det næste. Mange vil begynde at tage pension med pauser. Hvor vi tager timeout og forlader de daglige rutiner, for at overveje, hvad det er for en værdi, som vi kan og vil bidrage til samfundet med.

 

10. Vi bliver nysgerrige på andre lande

I årevis har vi talt om den globale landsby. Månelanding og begivenheder som de Olympiske Lege har gjort verden mindre og skabt et imaginært fællesskab af at være verdensborger. Nu får vi i fællesskab konkrete erfaringer med at være isolerede og kæmpe mod Corona. Vi har længe været offer i en politisk og ideologisk handelskrig mellem USA og Kina. Beskyldningerne er fløjet frem og tilbage. Nu vil borgerne vide mere om hinanden. Pludselig handler det om vores allesammens hverdag. Hvordan har de det i Spanien? Hvad er reglerne i Sydkorea? Er de holdt op med at kysse på kinden i Frankrig? Hvordan begraver italienerne deres døde? Og kan det nu passe at kineserne har fået inddæmmet smitten?

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Måske bliver vi alligevel til en slags globale verdensborgere, der har fingeren på pulsen i forhold til at lade os inspirere af andre måder at indrette os på. Vi har alle stået på samme side i den samme krig. De store internationale institutioner har med deres tavshed efterladt os til selv at konkludere. Meget er kastet op i luften. Men en ting er jeg ikke i tvivl om. Corona-krisen vil skærpe vores sans for at navigere i fremtiden!

 

 

Læs artiklen i Politiken her.

Copyright: Future Navigator 

Skal du også til at gå til nærvær?

I lang tid har vi set en udvikling, hvor fokus på nærvær er blevet mindre og mindre. Vi går allesammen går rundt i hver vores boble. En boble, der symboliseres ved de høretelefoner, vi har på når vi er ude og gå. Eller den smartphone, vi søger ned i når vi tager offentlig transport.

»Vi er gået fra en kultur baseret på nærvær til andetstedsværelse. Opfindelsen af smarttech har kastet os alle ud i en kollektiv feedbackkrise.«

-Liselotte Lyngsø 

Nu står vi midt i en krise, der tvinger os væk fra hinanden. Når vi endelig bevæger os ud fra hjemmeisolationen, så holder vi 2 meters afstand og vender os væk fra en hver form for smittefare og nærkontakt. Før virkede det uhøfligt at have hovedet begravet ned i mobilen, uden at se sig for. Nu er du en helt, hvis du holder dig for dig selv. Den boble, vi befandt os i før, er kun blevet forstærket af corona-krisen.

 

Coronavirus sætter turbo på feedback-krisen

En af grundene til, at vi i lang tid har bevæget os længere og længere væk fra hinanden, er teknologien. Den har gjort mange af de processer, der før krævede fysisk nærvær, virtuelle. For eksempel ser vi, at især arbejdsrelaterede møder, i høj grad bliver afviklet online i stedet for fysisk. Det er fantastisk, at vi er eksponerede overfor de teknologiske muligheder, som vi ser i dag. Især i den tid vi får igennem lige nu, hvor det fysiske fremmøde er umuligt – og også ulovligt til en vis grad. Men den vænner os også mere og mere til en tilværelse, hvor fysiske relationer bliver mere og mere fremmedgjorte.

Teknologien har også givet os smarte robothøjtalere som Siri og Alexa, der kan afkode, hvad vi trænger til. De kan også fungere som en “nem” kilde til samtale, fordi de giver os ret og kender til vores behov. Til gengæld kan de ikke afkode vores skjulte sider og frustrationer. De giver os heller ikke den feedback, vi skal bruge for at udvikle og forbedre os selv.

Corona-krisen sætter turbo på feedback-krisen. Den eneste feedback vi modtager for tiden, er den, vi læser på de sociale medier. Eller når vi bliver skældt ud nede i supermarkedet, fordi vi glemte at spritte af eller tage handsker på.

 

Vi bliver så dårlige til nærvær at vi skal begynde at gå til det

Om lidt bliver nærvær noget, vi aktivt skal vælge at have i vores liv. Med teknologien og kriser som den, coronaen har skabt, bliver vi mere og mere vant til en hverdag uden nærvær. Folk, der arbejder på kontorer, som ikke bliver udsat for meget fysisk bevægelse i hverdagen, skal aktivt vælge at dyrke motion ved at løbe en tur eller tage i fitness. Sådan bliver det også, når vi gradvist bliver dårligere til at være tæt på hinanden. Så må vi opfinde redskaber, der kan træne og holde vores nærværsmuskel ved lige.

Her kommer brætspillene til at gøre en stor forskel. Dem kan man nemlig ikke spille alene eller med sin chatbot. Om end de går ud på at spille sammen eller mod hinanden, så fungerer de som et samlingspunkt.

Liselotte Lyngsøs eget spil Typisk!, er udviklet netop til at træne vores empatiske muskel. Det handler om personlighedstyper, hvor man både opdager, hvilken type man selv er, og samtidig skal forlade sin egen personlighedstype for at træne at se verden gennem andres øjne. Deltagerne i spillet kan kun vinde, hvis de sidder sammen, taler sammen og samarbejder.

 

Mon vi skal til at gå til nærvær, på samme måde som vi har gået til fitness? I så fald, kommer du så til at skrive dig op til holdet? Læs mere om tendensen til at bruge brætspil som kilden til nærvær i denne artikel fra Berlingske med Liselotte Lyngsø.

 

Original artikel skrevet af: Sine Gerstenberg

 

LÆS OGSÅ: “Spil Typisk! og træn dig til kærlighed” med Liselotte Lyngsø.

International women’s day 2020: What has to change?

How did you spend your international women’s day 2020? What changes would you like to see for women and girls in your lifetime?

“Right now only 5.7% of Danish top executives are female. My guess is other ethnicities account for a fraction. Both men and women need to put change in motion on inequality as well as lack of diversity and inclusion.” 

Aram Ostadian-Binai.

Global Mentoring Walk is a flagship event created by Vital Voices. An organization founded in 1997 by Hillary Clinton and Madeleine Albright. It’s based on the desire to support other women’s “global voice” professionally, legally and politically.

Through Vital Voices’ Global Mentoring Walk, mentors and mentees come together to walk in their communities. To share challenges and solutions. And to form supportive bonds that foster growth, confidence and leadership.

Listen to someone you never dreamt of talking to

Futurist and founder of Future Navigator, Liselotte Lyngso gave a speech on the international women’s day 2020. She spoke about how important it is to get feedback from those who we actually can’t stand. They might be able to give us the last piece of the puzzle that we haven’t been able to complete. The future is already out there. Therefore, we have to train our ability to spot it. And not by doing Google searches. But by surrounding ourselves with work fields and people whose priorities and perspectives are completely different from our own.

Future Navigator were so provoked by an engineer who said that it was really easy to cheat in our boardgame, “Typical”. I mean, who decides to enter a game, just to sit and cheat!? But that provocation actually ended up becoming literally a game changer for the way we ended up designing the “engine”.  The result was a much better and smarter game with rules that made it impossible to bluff and lots of incentives to do your best.

 

What types of people would you benefit from listening to? Who really pisses you off?

 

Film maker: Maiken Kestner. Production: Inspire Film by Josefine Volqvartz

 

Thanks to cphmentoringwalk team for this important initiative

Anne Sofie Josephsen.

Ann Randrup.

Diana Grimberg.

Ritanshu Kashyap.

For fellow speakers who shared concrete tools to make the right change happen

Bente Dalsbæk.

Marie-Louise Rahbek.

Marianne Dahl.

Heidi Boye.

Eva Riedel.

Lone Bløcher Kjøge.

Astrid Haug.

Hanne Leth Andersen.

Liselotte Lyngso.

Charline Charli Skovgaard.

Photographer: Maiken Kestner.

Hvad står vi tilbage med efter Corona?

Vi står midt i en tid, der tvinger os allesammen til at kigge udover vores egen næsetip og stå sammen. Det er nu, vi skal vise omstillingsparathed, medmenneskelighed og næstekærlighed. Corona-krisen kommer til at have kæmpemæssige konsekvenser – personligt, økonomisk og samfundsmæssigt. Mange af dem vil være negative, det ved vi. Men hvordan kan det her komme til at få en positiv indflydelse på os? Hvad har vi vundet, når vi kommer ud på den anden side? Det har Villabyerne spurgt Karen Stevnsbak, Grøn Guide i Gentofte, Peter Birch, provst i Gentofte, Signe Wenneberg, forfatter og foredragsholder i Hellerup og Liselotte Lyngsø, Future Navigator om.

Vores forbundenhed med naturen bliver genskabt

Den mest optimale måde, vi allesammen kan forholde os på lige nu er at blive hjemme. Hele dagen. Det er bare ikke altid så let, hvis man har tre skrigende unger, der er vandt til at brænde al deres krudt af i skolegården. Eller hvis man ikke har en have, man kan sætte sig ud og nyde solen i. I denne tid er der derfor mange, der bruger naturen som et pusterum fra deres selvdesignede karantænebobler. Går vi en tur i skoven eller på stranden, vil vi se mange flere mennesker, end vi gjorde før. I hvert fald på den her årstid. Og næsten FOR mange mennesker. Selvom vi går igennem en svær tid lige nu, så vil mange af os nok også huske 2020 får det år, hvor vi rent faktisk så foråret folde sig ud.

Karen Stevnsbak er biolog og naturvejleder og håber netop på, at krisen vil åbne vores øjne op for, hvor dejlig naturen er og hvor meget glæde den kan give. Så vi, på den anden side af Corona-tiden, ikke kun suser tilbage på caféerne i indre by, men også husker at nyde den natur, vi har.

 

”Vi bliver mere afslappede og glade, når vi er i naturen. Og vores børn kan bevæge sig mere og bruge deres høje stemmer, uden det gør noget.”

-Karen Stevnsbak.

 

Det er tid til at tage kontrollen

Hvad skal vi gøre med al den tid, vi lige pludselig har fået foræret? Ironisk nok er mange af os mere stressede nu, end vi er i vores vante hverdag. Vi stresser over alt det, vi burde få gjort, nu hvor vi har tiden. Vi føler, at vi mister kontrollen over vores eget liv. Og det gør vi måske også, hvis vi bare lader os drukne i Netflix, lægger os fladt ned og venter på at blive lukket ud igen. Men sådan behøver det ikke at være. Det er netop nu, vi skal tage kontrollen. Sætte serien på pause og begynde at spille hovedrollen i vores egne liv.

En måde, vi kan tage kontrollen på, er ved at udnytte vores hjem. Nu hvor vi absolut skal blive inde, så bliver vi hurtigere rastløse. Især, når vi render rundt i det hjem, vi altid har boet i og som altid har set ud som det gør. Desuden fungerer vores bolig ikke kun som vores hjem længere. Nu skal det også være vores kontor, vores fitnesscenter og vores restaurant.

 

”Vi får multifunktionelle hjem lige nu, og vi bygger huler på livet løs derhjemme: Så er stuen et mødelokale. Så er det yoga retreat-sted. Så er det workshop for børn, der skal lave kreative malerier.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Vi vil se en revurdering af det fysiske fremmøde

Corona-krisen har i den grad sat mange af os på prøve, når det kommer til teknologi. Lærerne underviser online og SFO’ernes aktiviteter forgår i en live stream. Der er aldrig blevet holdt så mange Skypemøder, som der bliver gjort i denne tid. Det åbner op for en helt ny og løsningsorienteret tilgang på arbejdsmarkedet. En tilgang, hvor man revurderer, hvor vigtigt det fysiske fremmøde egentlig er.

 

“Måske vi indser, at vi ikke behøver lange og hyppige møder? Det væsentlige ligger i at få løst det, vi skal sammen, og lige nu lærer vi hinanden at kende som nogen, der gerne vil få tingene til at hænge sammen også for andre end os selv.”

-Provst Peter Birch.

 

Vores rytmer er vendt på vrangen. Der er mindre run på, mindre stress. Det giver os ro til at tænke over tingene og finde ud af, hvad der faktisk betyder noget. Lige nu bliver vi allesammen mindet om, hvor meget det betyder at kunne kramme og have hud-til-hud kontakt med hinanden. Selvom vi, for tiden, nøjes med FaceTime opkald og virtuelle fredagsbarer, så bliver vi mere og mere hudsultne! Empatien spiller en kæmpe rolle. Vi hjælper hinanden, spørger ind til, hvordan hinanden har det, køber ind og laver mad til hinanden. Det er ikke kun eksperterne og eliten, der kan bidrage med noget. Det er os alle sammen.

 

Slut med ligegyldige flyture og billigt bras

Corona-krisen er et paradigmeskifte, der vil forandre os for altid. Noget, der allerede har forandret sig, er vores forbrug. Vi er gået fra at shoppe fra de store kædebutikker til at støtte vores lokale forretninger. Og det, at vi ikke har mulighed for at flyve ud af landet, har inspireret mange til at udforske mere indenrigs.

 

”Jeg håber inderligt, at der ikke kommer så mange fly på vingerne igen. At der ikke kommer så meget forbrug af alt muligt billigt bras”

-Signe Wenneberg.

 

 

Hvad tror du, der kommer til at ændre sig i vores samfund, på den anden side af krisen? Hvordan kan vi udnytte situationen på den bedst mulige måde? Læs hele artiklen i Villabyernes Corona-refleksionstema lige her. 

Tilbage til Fremtiden #5: Hvad skal vi tro på?

I en verden af naturvidenskab synes der at være meget lidt plads til tro. Hvad kommer det til at have af betydning for fremtidens mennesker?

I sidste episode af podcastserien ‘Tilbage til fremtiden’ skal det handle om tro. Hvordan og hvorfor opstår tro og religion? Vært Nanna Winther, besøger Flemming Kaul, seniorforsker ved Nationalmuseet for at høre om, hvad oldtidsmenneskenes smykker og gravmonumenter kan fortælle os om deres sjæleliv. Senere taler hun med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator om, hvordan troen kommer til at forme sig i en verden, hvor naturvidenskaben tager over.

Bliver troen skiftet ud med viden?

Tro er et ubegribeligt begreb. Hvorfor tror vi? Tror vi kun, når vi ikke ved? Engang troede vi på, at dyrene vi jagtede og grøntsagerne vi høstede, blev bragt til os af guderne. Men det var før naturvidenskaben beviste det modsatte. Helt fra gamle dage og op til nu, har vi brugt troen til at fylde et tomrum af uvidenhed ud. Vi bruger den også som et slags værn mod den bevidsthed vi har. For eksempel at vi alle skal dø en dag. Størstedelen af verdens befolkning har en religion. Men når nu vi ved så meget – om vores verden, Jorden, vores eksistens – hvorfor har folk så stadig brug for at tro?

 

Selvom vi har fået svar på rigtig mange ting, så ligger der stadig store, eksistentielle spørgsmål og lurer hos mange af os. Hvor kommer vi fra, hvad er meningen, hvad sker der med os, når vi dør? Tro er endnu ikke blevet ligegyldiggjort og erstattet af videnskaben. Mon den bliver det, hvis videnskaben på et tidspunkt kan give os svaret på alt?

 

“Folk, der tror, lever længere. Det er MEGA sundt at tro. Vi burde få det på recept fra lægen.”

-Liselotte Lyngsø.

 

En nyttefunktion eller et fokuspunkt?

Kynikere vil sige, at tro og religion blot er en nyttefunktion. Et redskab, der får folk til at reagere og leve på en belejlig måde. Måske er det det. Måske ligger der noget dybere i det. Det vil typisk være sådan, at vi ser og lægger mærke til de ting, vi har fokus på. Det er vores tankeværk og vores tro, der er med til at skabe det liv, vi lever. På den måde vil tro altid komme til at fylde meget, og fungere som en selvforstærkende effekt. Desuden er det nærmest umuligt at forholde sig til, hvad andre tror på, uden at forme sin egen mening.

Tro er ikke noget, der bare sådan forsvinder. Globaliseringen har bragt en masse forskellige religioner sammen og inspireret folk til at finde ud af, hvor de selv hører til. I vores hyperindividualiserede samfund har vi op til flere parforhold gennem livet. Hvor vi møder forskellige mennesker, vokser med og fra hinanden og finder ud af, hvad og hvem vi er til. Sådan bliver det også med religion. Vi skal ud og prøve noget forskelligt. Smage og lugte til forskellige trosretninger. Være spirituelle og udføre ritualer, indtil vi til sidst kan vælge den troskåbe, som siger os allermest.

 

Troen kan give os et sprog til at tale om tabuer

Der findes utallige religioner. Også nogen, som har ry for at være konservative og fastholde ældgamle traditioner. Men kigger man udover dem, er der stadigvæk noget helt særligt, smukt over det at tro. Troen har sit helt eget sprog i sin helt egen verden. En verden, hvor der kan tales om emner, der ellers er tabubelagte i hverdagen.

Lige nu blomstrer der en ny trend – et ældreoprør – som gør op med døden som et tabubelagt emne. De ældre vil bestemme, hvor og hvordan de skal dø. Hvor de skal begraves. Det skal være helt slut med, at døden skal være svært at tale om. Så ligesom at gravide går til fødselsforberedelse, så går de ældre til dødsforberedelse.

Der er en ny generation på vej, der vil forholde sig til døden på en ny måde, som vi aldrig har set – og tilladt – i vores samfund før. Teknologien vil kun hjælpe og fremme den tankegang. Hvad ville du sige til at blive omformet til et VR-spøgelse når du stiller træskoene? Så kan vi have filosofiske samtaler med dig om 500 år og spørge dig, hvad du oplevede og tænkte på.

Lever vi i en simulation lige nu?

Der findes også mennesker, der tror at verden er en simulation. Især mange gamers tror på, at vi alle er et produkt af et “over-jeg”, der sidder et sted og bruger os i deres eget virtuelle dukketeater. Tænk nu, hvis en af verdens største religioner bliver tech-religionen om 50 år? Vi kan jo allerede abonnere på buddhistiske apps, som flere gange om dagen minder os om, at vi skal dø. For man lever ikke livet rigtigt, før man er bevidst om, at man skal herfra!

 

Mon vi allesammen har brug for at tro? Er det overhovedet muligt ikke at tro på noget som helst? Tag med på rejsen med vært Nanna Winther, og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, som reflekterer over, hvordan fremtidens tro kommer til at se ud.

Hør femte afsnit af podcasten Tilbage til Fremtiden fra Heartbeats her. 

 

Kunne du lide podcasten? Så LYT OGSÅ til første afsnit af podcasten om køn.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tilbage til Fremtiden #4: Penge er kun papir

Penge er et system, der kræver enorm tillid – og hvad sker der når tilliden brister?

Om lidt får vi et kontantløst samfund. Den chip, der sidder i vores dankort nu, skal snart sidde under huden på os eller kodes ind i vores fingeraftryk.

Gad vide, hvilken betydning det får, at penge ikke længere er fysiske? Hvad der sker, når tilliden til vores betalingsmidler smuldrer mellem fingrene på os? Det har vært, Nanna Winther, sat sig for at finde frem til i 4. afsnit af podcastserien ‘Tilbage til Fremtiden’. Og til det formål taler hun med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator om fremtidens betalingsformer og valuta.

Lyt også til arkæolog, museumsinspektør og møntekspert Line Bjerg, som fortæller om de første mønter i verden. Hvordan værdien af en mønt sikres, og hvad der sker, når fysiske penge forsvinder fra vores samfund.

 

Det kontantløse samfund – slut med sorte penge

Det er ikke så mærkeligt, at vi bevæger os væk fra penge i sin fysiske form. Engang havde vi alle mulige slags penge i både guld, sølv, bronze og andre spændende metaller. Så droppede man 1 ørerne. Så 10 ørerne. 25 ørerne behøvede vi heller ikke. I dag har vi alle vores penge på et sølle plastikkort! Eller rettere sagt havde – for med Corona er mange af dem forsvundet!

Pengene er på vej ud af den fysiske verden. Det kommer til at løse nogen problemer, men det vil også rive op i tabuer, som vi ikke vidste fandtes.

Et problem, som digitale penge vil løse, er sorte penge, der ikke kan beskattes. Når penge digitaliseres, vil vi kunne holde øje med hver enkelt krone, og så vil det blive slut med sort arbejde og penge under bordet. Alle penge vil blive beskattede. Det potentiale er så småt begyndt at gå op for verdens magthavere. Putin har allerede regnet ud, at han vil kunne kræve 30% mere ind i skat, hvis han går den kontantløse vej. Kineserne bruger allerede ansigtsgenkendelse som betaling. I virkeligheden er idéen om kreditkortet en meget skandinavisk ting. Hvad er det mon for nogle tabuer, som holder os tilbage fra at følge den digitale pengestrøm?

Digitale penge indhenter os på den ene eller den anden måde. Næste år bliver der indført nye reguleringer, der gør det muligt for os at betale med kryptovaluta. Så bliver det slut med de fysiske mellemmænd. Vi skal ikke længere have tillid til mennesker, men til den teknologi, der skal til at have med vores penge at gøre.

 

Usynlige penge får os til at vende det blinde øje til

Betalingsmulighederne udvikler sig kontant, og de bliver både hurtigere og lettere. Dagene, hvor vi fumlede med pungen for at finde vores kreditkort, er ovre. I stedet har vi allerede aflagt ordre og betalt, før vi overhovedet er nået frem til caféen, supermarkedet eller tøjbutikken.

Det er nemt og praktisk – og hygiejnisk – at afskaffe kontanterne – med Corona har de virusbefængte mønter og sedler for alvor fået dødsstødet! Men var det alligevel dem, der fik os til at tøve i vores pengeforbrug engang? Det at kunne se pengene blive taget ud af vores hænder, fik os til at overveje, hvorvidt vi virkelig også havde brug for det, vi købte. Hvad gør det ved os, når betaling bliver så let som at blinke, og vi desuden ikke længere kan se pengene fysisk for os? En ting er de små impulskøb, vi gør os. Men hvad med de større ting? Skal vi nu også til at impuls-låne og impuls-investere?

Det er her, vi får brug for finansfolkene. De skal ikke længere håndtere pengene – det klarer teknologien. Vi bevæger os mod et samfund, hvor penge er uhåndgribelige, og derfor skal de skal sørge for, at børn og unge bliver uddannede i det digitale økonomiræs. For eksempel ved at introducere influencers, der i stedet for at råde os til hvilket tøj vi skal købe, inspirerer til, hvordan vi skal investere vores penge klogt.

 

En ny slags rigdom

Når nu vi finder helt nye måder at måle penges værdi på, skulle man så overveje, om vi også skulle finde en ny måde at måle rigdom på?

New Zealands statsminister har forslået, at vi stopper helt med at måle på BNP. I stedet skal vi til at måle på trivsel. Det bliver fuldkommen irrelevant, hvor tung eller let vores pung er. Vores succes vil blive målt på, hvor mange venner vi har, vores tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor glade vi er, hvor aktive vi er! Penge kan ikke gøre os lykkelige når vi først har det basale dækket. Men det at et land har psykisk velvære kan til gengæld gøre os glade.

“Der er enormt mange interesser i at beholde det finansielle system som det er. Reguleringer og love gør det også utroligt svært at skabe en ny slags økonomi. Men digitaliseringen giver nogle helt nye måder at dele værdier på, som kunne være mere transparente. Det har et kæmpe potentiale.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Hvad ville du synes om at lade en avatar bestemme over din økonomi? Er der overhovedet nogen, der skal håndtere økonomien i fremtiden, eller får vi en helt ny valuta, hvor penge spiller en anden rolle?

Hør 4. afsnit af podcasten ‘Tilbage til Fremtiden’ fra Heartbeats, med Nanna Winther og Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.