Gå på pension og barsel samtidigt

Når det kommer til ældre gravide, findes der utallige myter – men hvad er egentlig fup, og hvad er fakta? Det går journalist Kicki Thomas i krig med at få svar på i denne artikel fra ALT.

For at få svar på, hvilke myter, der er sande eller falske skal der både et biologisk og et samfundsmæssigt synspunkt til. Derfor har Kicki Thomsen hentet fertilitetseksperten Ursula Bentin-Ley og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind til at hjælpe sig.

 

Hvad er mest unormalt? Unge eller ældre mødre?

En myte, man ofte hører er, at det er unormalt at blive mor i en sen alder, men kigger man på vores kultur er det faktisk nærmere unormalt at få børn i en ung alder. Vores ungdomsliv varer lang længere i dag end det gjorde engang, og det er ikke mange, der har lyst til at vinke farvel til festerne og alt det sociale, der følger med.

Vi lever i en individualiseringskultur, hvor både mænd og kvinder gerne vil være i kontrol med alt, hvad de laver og skaber. Så fra at få flere børn og gerne tidligt, får vi i dag et eller to såkaldte “projektbørn”. Med dem stræber vi efter at blive perfekte forældre og overlader intet til tilfældighederne.

 

Er muligheden for fertilitetsbehandling skyld i alle de “ældre gravide”?

En anden myte, som man en gang i mellem støder på er, at forekomsten af flere ældre mødre skyldes fertilitetshjælp. Men her er det i virkeligheden samfundstendenser, vi kan skyde skylden på. Faktisk viser statistikker, at en stor del af kvinder på over 35 år bliver gravide helt naturligt uden lægevidenskabelig hjælp. Det vil altså sige, at modet til at få børn i en sen alder ikke nødvendigvis kommer af den hjælp man kan få til det. Kig bare på nutidens trend-sættende kendisser!

 

“Vi bliver helt klart også påvirkede af den no-aging trend, som vi blandt andet ser udtrykt ved at hollywoodstjerner og royale får børn sent i livet og i det hele taget er unge og hippe frem til pensionsalderen. Det er en trend, hvor man simpelthen insisterer på selv at bestemme, hvornår man vil de forskellige ting i sit liv – i stedet for at lade biologien råde.”

-Liselotte Lyngsø

 

Mon det er rigtigt, at det er sværere at blive gravid efter midten af 30’erne? Og er risikoen for abort større, jo længere man venter med at blive gravid? Læs hele artiklen og få sandheden om nogle af de største myter inden for ældre gravide.

Hack din hverdag og skab et bedre familieliv

Hvordan kan vi være mere aktive i vores familieliv, uden at det bliver til endnu et projekt i en hverdag fuld af gøremål?  Hvad kan vi gøre sammen, og hvad kan vi gøre hver for sig? Hvordan tilrettelægger vi vores hverdag, så dagligdagens logistik træder i baggrunden, og der bliver mere tid til nærvær?

Det er nogle af de spørgsmål den nye tænketank ’Hack din hverdag i børnefamilien’ skal komme med svar og konkrete løsninger på. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har også engageret sig i projektet, og du kan læse nogle af hendes “hverdags-hacks” på Facebooksiden Hack din hverdag – Gentofte Kommune.

 

Sunde fællesskaber

I forbindelse med projektet, blev der skabt et nyt koncept: Sunde Fællesskaber, som blev gennemført i perioden 2017-2018. Idéen var at fremme initiativer og aktiviteter, der inspirerede til at prioritere bevægelse og sunde madvaner i børnefamilier.

I en travl hverdag er der ikke altid tid og ro til at trække børnene med ud i køkkenet til en god og familiær madlavningssession. Derfor bliver diverse madlavningsskoler det andet-bedste valg. Her får de højt kvalificeret undervisning, bred sans for madkundskab og socialt samvær med de andre elever.

 

“Som fremtidsforsker ser jeg med bekymring på, hvor mange der ser Den store bagedyst, men ikke selvkan finde ud af at være aktiv i etkøkken. Der er meget langt fra at kunne se noget på YouTube og så til at turde/ville det selv. Vores sund- hed er dalende og hang til conve- nience food voksende. En køkken- skole er en dejlig konkret måde at klæde børn på med færdigheder som kommunikation, timing, empati, nærvær, samvær, fordybelse og det at ”knække koden” til selv at kunne skabe noget – alt sammen elementer vi får en god start på livet af.”

-Liselotte Lyngsø

 

Læs om det spændende projekt og få inspiration til en nemmere hverdag i Evaluering af Sunde Faellesskaber eller på Gentofte Kommunes hjemmeside.

Du skal ikke være MERE leder – du skal være BEDRE leder

Den store sparekniv ligger i lederens hånd. Men der er ingen der har bedt dig om at bruge den til at begå harakiri. Det store problem i den offentlige sektor er at de ansatte bliver bedt om “at gå fra mere til mindre”. Dvs. de skal arbejde mere, levere mere – men for færre ressourcer. Det er ikke nogen supermotiverende hverdag at stå op til. Og det er et tegn på, at chefer er for dårligt klædt på til at spotte tidens trends for at finde nye og bedre veje. 
På kurset “Bliv fremtidens leder“, som afholdes i september 2019, vil fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard lære dig hvordan du gør det – hvordan du spotter de vigtige trends, og omsætter dem til handling og “noget bedre”i hverdagen.

 

Det er det store paradigmeskifte, vi står i. Vi behøver ikke gå fra mere til mindre. Det er ikke den store opgave for offentlige ledere at lave spareøvelser, men at finde ud af hvordan vi kan lave noget bedre til nogle flere mennesker med de rigtige ressourcer

-Anne Skare Nielsen

Ikke mere, men BEDRE!

Vi står overfor paradigmeskift og store trends i alle brancher og især i det offentlige vil der ske en masse. Nu er det ledernes opgave at komme dem i forkøbet.

“Hvordan kan vi lave noget bedre til flere mennesker med de rigtige ressourcer?” Det er spørgsmålet, som et godt lederskab skal kunne stille dem selv. Det handler nemlig om at kunne finde ud af hvad “bedre” er, og at “bedre” ikke er det samme som “mere”. Undervisningen på en skole bliver jo, for eksempel, ikke bedre af, at man hyrer flere lærere. Den bliver bedre af, at man hyrer bedre lærere.

 

Etisk sans og empati bliver menneskets helt store guldkorn i fremtiden. At kunne trække dem op ad hatten bliver det, der adskiller os fra robotter, og det vil spille en kæmpe rolle for det gode lederskab. Fremtidens leder skal kunne se fordelene i at ansætte mennesker med følelser fremfor kolde robotter, og vise sine ansatte sin værdsættelse overfor dem. På samme tid vil lederens egen udstråling af empati blive central for anderkendelsen af lederen. Hvis folk skal følge dig, skal de kunne mærke dig som menneske, og at du også rummer drømme og håb ligesom dem.

 

Læs artiklen og se den korte video om at gå “fra mere til bedre”, med Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard her.

 

LÆS OGSÅ: Fremtidens leder: skab magi!

Naturlig eller unaturlig “natur”?

Det er efterhånden tydeligt for alle at se, at vi står overfor nogle seriøse klimaforandringer. Skolebørn fra hele verden strejker for klimaet, og udfordringen er den største kilde til frustrationer og uvenskab blandt nationerne. Det står klart, at fremtidens generationer formegentligt vil leve et liv fyldt med konsekvenser af denne generations handlinger.

Teknologien giver os uanede muligheder for at blande os i årstiderne – i naturen og i vores eget liv. Spørgsmålet er, om vi vil bruge teknologien som en hjælpende hånd til at “finde tilbage til naturen” – eller om vi er på vej i den stik modsatte retning?

 

2 scenarier for fremtidens klima

I en artikel fra magasinet Amen, kan du læse fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på, hvordan det muligvis kommer til at udspille sig, når vi skal håndtere fremtidens klima og klimaforandringer, og hun ser 2 scenarier for sig.

Enten kommer vi til at sige “pyt” til naturens gang. Vi er så teknologisk udviklede, at vi bare selv skaber den natur, som vi har brug for. Vi udvikler drivhuse, som kan dyrke hele klodens grøntsager alle dage på året. Vores egen naturlige udvikling siger vi også farvel til. Vi snyder alderen med teknologien, og fryser vores æg ned så vi kan gå på barsel og pension samtidigt.

I det andet mulige scenarie begynder vi at udnytte teknologiens muligheder for at leve i flow med naturen og os selv. Vi udvikler teknikker, som hjælper os med at leve aller sundest, og allermest bæredygtigt. Et eksempel på dette kunne være et køleskab, som forhindrer madspild ved at give dig opskrifter, der kun kræver ting, vi allerede har i køkkenet.

 

Må mennesker manipulere med miljøet?

Der findes faktisk kæmpe teknologiske muligheder, for at gå ind og manipulere med klodens klima. For eksempel har vi Geo-engineering, som netop handler om at bremse klimaforandringerne ved hjælp af nye teknologiske metoder. Men hvis vi kan bruge teknologien til at sætte en stopper for et af nutidens allerstørste problemstillinger, hvorfor kommer vi så ikke i sving? Spørgsmålet er, om der vil komme endnu større konsekvenser ved, at vi blander os. Vil det bare give flere grunde til at gå ud og svinde den naturlige natur til?

 

Læs meget mere om, hvordan vi kommer i kontakt med naturen igen i artiklen med Liselotte Lyngsø.

 

Boligindretning 2019: et opgør med nutidens produktbulimi

Boligindretning har i lang tid handlet om, hvor meget man har i sit hjem fremfor hvad man har. Nu er vi i 2019, hvor samtalen om miljøbevidsthed og bæredygtighed er mere relevant end nogensinde før, og det skaber helt nye boligtrends. 

I artiklen Boligtrends anno 2019:Forbrug eller brug for? fra Avisen.dk får du boligstylist Mette Helena Rasmussen og fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på de største trends inden for boligindretning i 2019.

 

Et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen

Ifølge Mette Helena Rasmussen, er der to tendenser inden for boligindretning, som begge er opstået i kampen mod overforbrugssamfundet. 

Den ene tendens stiler mod et naturligt look, hvor siv, kurveflet, hør og andre naturmaterialer præger indretningen, hvor den anden tendens udtrykker det stik modsatte. Den er præget af tanken om ikke at skrotte sine gamle sager, blot for at bytte dem ud med ligegyldige nye. Den mikser og matcher, blander allemulige stilarter sammen og fylder langsomt hjemmet op, men uden at det bliver manisk. 

 

Fremtidens boligindretning skal rumme moderne huleboere

“Vi har brug for opladningsrum, der får os til at føle os trygge, og som vi kan putte os i, fordi vores liv er så omskifteligt.”

Liselotte Lyngsø

I en tid, hvor grænsen mellem arbejds- og privatliv bliver fortsat mere og mere utydelig, og hvor vi næsten aldrig tager fri fra alt det bippende og båttende er det vigtigt, at vores bolig fungerer som et slags opladningsrum. 

Vores opladningshjem skal rumme tre sider. For det første skal det dyrke minimalismen – det simple og overskuelige rum. Dernæst skal det være indrettet på en måde, som fylder os med tryghed og varme fra vi træder ind. For eksempel med en masse billeder af dem, som vi holder nært. Sidst og vigtigst, skal vi omgive os med ting, der bevarer værdien. Altså ting, der enten har affektionsværdi, eller som vi hurtigt kan komme af med igen – gode mærker i god kvalitet. 

 

Vi vil gerne leve bæredygtigt og passe på miljøet, og derfor skal vi selvfølgelig også indrette os sådan!

 

Læs mere om, hvorfor vi skal gå fra “forbrug” til “brug for” når det gælder fremtidens boligindretning, i artiklen med Mette Helena Rasmussen og Liselotte Lyngsø. 

Læs artiklen her

Personligt udstyr vinder i vores bæredygtige fremtid

Takeaway-kulturen efterlader en syndflod af skrald, men personligt udstyr vinder frem. Den personlige, hjemmebragte kop hitter, imens papkrus og plastik bliver fortsat mere og mere kikset.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener i en artikel fra Politiken, at butikkerne roligt kan købe stort ind af diverse termokopper og bæredygtige to-go krus.

“Jeg tror, den personlige kop bliver et fast udstyr. Vi fylder op hjemmefra, går på gaden og får refill på en café”

Liselotte Lyngsø

Ud med plastik – ind med personligt udstyr

Med flere og flere digitale nomader, der arbejder fleksibelt og mobilt, vil personligt udstyr vinde frem. Når vi går rundt med headset på og taler i telefon, vil vi have vores egen termokop i hånden, og få refill på den nærmeste café.

Flaskevand mister også status når dyre, trendy restauranter med stolthed serverer postevand. Og i fitnesscentre har flere og flere deres egne, bæredygtige drikkeflasker med.

Behovet for bæredygtighed og en miljøvenlig livsstil vokser og trenden med personligt udstyr er derfor kommet for at blive.

Læs mere om trenden i artiklen “Henrik Beha: Jeg vil bruge min røde, skramlede drikkeflaske hele livet” med Liselotte Lyngsø.

Læs også: https://politiken.dk/forbrugogliv/art7033646/Ny-app-skal-vise-vej-til-fontæner-hvor-du-gratis-kan-fylde-din-vandflaske

Kosmetiske indgreb: en genvej til ungdom

10 procent danske kvinder har svaret ja til muligheden for at få foretaget kosmetiske indgreb indenfor de næste 10 år. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forestiller sig et tal, som er langt større end 10 procent og forventer desuden, at det ikke kun er kvinderne men også mændene, der vil lave om på deres udseende. 

Vi skal være 20 år resten af vores liv

Vi lever længere og flere vælger at blive på arbejdsmarkedet. Samtidigt har vi en ungdomskultur, hvor de ældre diskrimineres. Især, hvis de ser trætte og gamle ud. Vi skal fungere som 20-årige resten af vores liv, og det forstærker tendensen til at få foretaget kosmetiske ændringer på vores udseende. 

Der er et stigende fokus på, hvordan vi ser ud. Både på de sociale medier men også hvis du sender en ansøgning. Så skal den være med foto eller en lille video af dig selv. Dertil kommer en voksende mængde af influencers, der skaber et kunstigt idealbillede af skønhed og perfektion. Spørgsmålet er om der bliver  plads til de naturligt aldrende på fremtidens arbejdsmarked, eller om flere vil føle sig presset til at ty til det unaturlige. 

Dobbelt tabu

På trods af, hvor mange der får lavet kosmetiske indgreb er det ikke mange, der ønsker at sige det højt – det er fortsat tabu. Pointen er netop, at det skal se naturligt ud, så ingen kan se, at det  ikke er ægte. Det har den bivirkning, at ingen tør sige, at indgreb er grimme eller tager overhånd – for dermed siger man jo til personen, at de kan ses og at de ser unaturlige ud.

Du kan høre mere om tendensen og de tabuer, der følger i kølvandet, i udsendelsen fra TV2 nyhederne den 25/2 2019, med Liselotte Lyngsø.

Vi vil hellere have pauser end pension

Før i tiden var pension noget, som alle så frem til. Det betød, at vi endelig blev frie for at arbejde, så vi kunne nyde livet. Over de seneste år har idéen om pension ændret sig – nu vil vi blive på arbejdsmarkedet. 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommer i denne artikel fra Søndag med flere bud på, hvad der får os til at ønske at blive ved med at arbejde efter pensionsalderen. 

Vores arbejde er en vigtig del af vores identitet

1968-generationen, som er i pensionsalderen nu, er langt mindre udslidte end tidligere generationer. De foretrækker pauser i deres arbejdsuge, og har derfor ikke behov for at gå på pension. Nutidens ældre er også mere uddannede end tidligere generationer, og de er gode til at tænke ud af boksen. Hvis de ikke er i stand til at fortsætte med det, de plejer at gøre, så vælger nogle for eksempel at starte for dem selv.

De ældre har bolden i deres banehalvdel når de når pensionsalderen. Selvom de har et drive for at arbejde, og finder det meningsfuldt og identitetsdannende, så bliver det stadigvæk arbejdsgivernes opgave at gøre arbejdsmarkedet attraktivt for de ældre. At give dem mulighed for at skræddersy deres arbejdsliv, så det passer til deres behov og det, de er i stand til. 

Arbejdet opfylder vores behov for både sundhed og socialisering

Vores samfund har en dårligere sammenhængskraft end tidligere og 40 procent af den danske befolkning bor alene. Derfor bliver arbejdet et af de primære steder, hvor vi får opfyldt vores behov for socialt nærvær.

Udover vores behov for socialt samvær, kræver vi også at blive holdt igang, og de er de ældre meget opmærksomme på. Arbejdspladsen er som et fitnesscenter, hvor man træner både hjerne og krop. 

Der er altså mange forskellige grunde til at blive længere på arbejdsmarkedet fremfor at gå på pension. Læs mere om dem i artiklen med Liselotte Lyngsø. 

Læs artiklen i ugebladet Søndag eller lige herunder.

Fremtidens leder: skab magi!

Hvad er en god leder? Hvordan skabes en god ledelse, og hvem skaber det?

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, er sammen med tre andre forskere gået i dybden med overskriften “ledelsens DNA”, på vinterens LEDELSE I DAG-KONFERENCE.

“Visioner er gode, når man ikke ved, hvad man siger ja til”

Anne Skare Nielsen

Træn din tænkning

Verden er kompleks, men næsten alt kan lade sig gøre, så vi må finde en måde at navigere rundt i det hele på. Fremtidens ledelse får til opgave at arbejde med deres mindset, så de får et ekspanderet verdensbillede.

Det handler om at tænke mod – styre mod – visionerne. At tænke visionært! Har vi drømme, som vi ønsker at realisere, så må vi træne vores tænkning til at se bort fra det, der holder os tilbage. Vi skal kunne turde at være naive og skøre, og nedbryde de tabuer, der tynger os ned. Hvis fremtidens ledere konstant træner deres forestillingsevne, så vil de kunne skabe magiske øjeblikke og blive i stand til at navigere i vores verden af muligheder.

Vær nysgerrig fremfor negativ

Det kan hurtigt blive en kamp at skulle acceptere og vænne sig til noget nyt. Men en vigtig del af det at træne sin forestillingsevne betyder, at vi forholder os nysgerrigt til det ukendte. En ledelse skal kunne evne at finde nytænkning spændende, og inspirere deres medarbejdere til at have det på samme måde. Deres opgave bliver, at træffe beslutninger og efterfølgende gøre dem til de rigtige beslutninger.

Læs hele artiklen på lederne.dk, hvor en DNA-forsker, en ledelsesekspert og en digitaliseringsforsker også kommer med deres perspektiv på ledelsens DNA.

“IQ er den bedste markør i forhold til mange af de træk, der karakteriserer en moderne leder”

Eske Willerslev, DNA-forsker

“Organisationer er kaos, og det at være leder er latterligt krævende”

Anders Trillingsgaard, ph.d. og ledelsesekspert

“Vi kan ikke tænke vores organisation uden digitale teknologier – derfor skal vi finde ud af, hvordan vi vil bruge dem”

Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer

Ferie eller Ferrari – hvad vælger du?

Prioriterer du at tage på ferie, eller køber du en ny bil?

Vi vil i stigende grad eje vores egen tid i stedet for, bevidstløst at dele dagene op i arbejde og fritid. Vi nedprioriterer nye biler og nyt tøj, men higer til gengæld efter tid til os selv og rejser ud i verden. Det viser en ny måling, som Berlingske har fået foretaget.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommenterer på tendensen i denne artikel fra Berlingske.

Fra forbrug til transformation

Vores trang til ejerskab over egen tid, viser sig også ved, at flere end hver femte dansker drømmer om et liv som selvstændig. Denne drøm bunder for mange i, at bygge et anderledes liv op.

Det handler dog ikke om at tage fuldstændig fri fra alle forpligtelser, men om at skabe noget nyt med det, man allerede har. For eksempel kunne man blive digital nomade og arbejde forskellige steder i verden.

»Når vi sidder ved et middagsselskab, bliver det set som en luksus at kunne fortælle om de projekter, man har gang i. Det handler ikke længere om, hvilket nyt køleskab man har købt. Vi er gået fra at fokusere på forbrug til at fokusere på transformation.«

Liselotte Lyngsø

Vi vil have ejerskab over vores tid

»Vi ønsker i stigende grad at tage ejerskab over vores tid. Undersøgelser viser, at folk foretrækker maksimal mulighed for at styre deres egen tid og dermed få mest mulig indflydelse på deres liv, og de valg de træffer, frem for højere indkomst,« siger Søren Harnow Klausen, der er professor i filosofi ved Syddansk Universitet.

Sune Bang, som er reklamemand og kommunikationsrådgiver pointerer, at lykken ikke ligger i en splinterny sofa, men i det at have gode oplevelser og rejser i bagagen.

Læs hele artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø her.