Hvad er din favorit? Stem på det begreb den danske sprog mangler mest lige nu

Dukkha

Dukkha er den smerte man oplever, når man ikke kan finde ud af at give slip på det, der ikke er mere. Dukkha er et flere tusinde år gammelt buddhistisk nøglebegreb, der kan oversættes til fejlagtig bestræbelse. Livet er foranderligt og hele tiden i bevægelse og transformation. Der er nul, nix og minus stabilitet man kan klynge sig til. Den dårlige nyhed er at vi alle er i frit fald; den gode nyhed er at der ikke er nogen bund. Først når man indser denne sandhed, bliver livet frit og trygt og godt.

Det er sågu interessant, at inderne også sad for tusindvis af år siden og krampede fast til deres materielle goder / skriveborde / de nuttede børnesko og andre symboler. Når man står på livets 10 meter vippe, kan der opstå et ekstremt begær efter at holde fast. Og så hænger man der, og det bliver bare mere og mere pinligt. Det er så nemt at se på andre, når de har svært ved at give slip: lærerne lige efter reformen, bankfolk lige efter finanskrisen, den forsmåede lige efter skilsmissen. Men måske lider du også selv af dukkha?

I så fald skal du være glad – dit liv bliver så meget bedre lige om lidt, hvis bare du tør give slip på det, der var engang, men nu ikke er mere.

Ex: “Nåååh, du har da vist fået dukkha”.

Sisu

Sisu er et begreb, der stammer helt dybt inde fra den finske folkesjæl. Sisu er robusthed. Stamina! Modstandskraft! Det er når russerne har smadret hele din gård, dræbt din familie og efterladt dig med hovedet trådt ned i mudderet. Når du vågner, rejser du dig og arbejder videre. Du er sur, men det er ikke undskyldning for at blive liggende.

Kender du nogle stykker, der godt kunne bruge en dosis sisu, så skal du stemme på dette stærke, stolte, indebrændte ord. Glem ikke at udholdenhed var den vigtigste menneskelige kompetence indtil for ganske nyligt. Hvis man kunne udholde: sult, nød, sygdom, pest, bylder, krig, uretfærdighed, overgreb, mord, brand, lidelser og fattigdom – ja, så overlevede man. Indtil man døde. Mennesket er bygget til at kunne klare store mængder af modgang og smerte.

Ex: “Ej, det var en grim hudafskrabning lille ven. Du må hellere bruge noget sisu”.

Rebound

Rebound – det ord kender vi alle. Sig det højt. Det lyder fantastisk. Og det er umuligt at oversætte til dansk: bokseren-blev-slået-til-tælling-men-så-skedejdede-han-op-igen. Barndommens tumling er rebound-eksperten. Den der runde dukke uden ben, som man ikke kan få til at ligge ned. “She’s on the rebound”, siger amerikanerne, når en virksomhedsleder er gået konkurs, men naturligvis vender stærkt tilbage lige om lidt.

“Intet fantastisk kommer ind i menneskets liv uden en forbandelse”, sagde Sofokles. Og det kender alle med små børn og søvnløse nætter godt. Eller dem med det store talent. Eller den fantastiske karriere eller den stormende forelskelse. Højt at flyve dybt at falde, men ved vi at vi rebounder når vi rammer jorden – så tør vi jo godt. Igen og igen og igen.

Ex: “Jeg kan godt se, du ikke er helt på toppen for tiden, så er det ok vi først ses igen, når du er på rebound?” Eller “superfed rebound, du lavede der. Godt kommet igen efter din eklatante fiasko”.

Paskram

Paskram stammer fra det vilde og eksotiske Jylland. Kram er godt. Det er når noget objektivt fungerer som det skal, men det har også liiige det der ekstra sjønø se kua. Problemet er, at der er masser af kram i verden i dag (og masser af bras), og derfor er kram ikke så attraktivt som det har været.

Paskram derimod. Det er der fremtid i. Paskram er når kram passer sammen med andet kram. Når kuglelejet svupper ind i sit led, eller man kan få 4 børnesæder ind i bilen. Børnesæder er kram, bil er kram men hvis ikke det paskrammer, så der det ligemeget.

Hvis du vil lave paskram, så er det slut med at pumpe en ti meter længere medisterpølse ud i verden. Så skal du i stedet lytte, sammenføje, forbinde og koble. Paskram tilfører verden lige det, den mangler mest – forløsning, originalitet, samarbejde, disciplin, umage, fordybelse, flid, omtanke, omsorg og ro.

Ex: “Jeg er så glad for min bankrådgiver. Han gi’r mig bare så meget paskram”.