fbpx

Alderdommens høje krav til kærlighed

/in , , , , /by
Frygten for at skulle være alene som gammel, idéen om at finde kærlighed og den ene person, som du vil  bruge resten af dit liv sammen med er måske en uddøende tendens. I stedet blomstrer det op med nye senior bofællesskaber og alder handler i højere grad om, hvor gammel du føler dig end din fødselsdato.
Frisættelse af seniorlivet kunne være en af årsagerne til at antallet af skilsmisser i aldersgruppen 50-70 år er steget markant over de sidste 10 år. Læs fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på fremtidens erfarne generation i en artikel med temaet “Sen skilsmisse” i magasinet Søndag.

68-generations opbrud – ikke for enhver pris 

68-generationen er aktiv, dyrker motion, arbejder mange år efter den gennemsnitlige pensionsalder og lader sig ikke definere af deres alder. De er ved at sparke døren ind til en hel ny senioridentitet, som ikke minder om tidligere generationers. De har gennem livet revurderet karriere, samliv, kærlighed og livsstil flere gange og ikke er bange for, at skifte gammelt ud med nyt. Hos dem er følelserne i et ægteskab afgørende, og hvis de fader ud – er det legitimt at vælge skilsmisse.

 

Ét enkelt klik til “frihed”

Det har aldrig været nemmere at komme ud af dit parforhold. I dag kræver det ét klik på computeren at sige farvel til sine vante rammer og starte et nyt kapitel. Det kan du også læse om i artiklen, hvor Dorthe Rehder Mathiasen fortæller om sin oplevelse med at blive skilt efter 37 års ægteskab og i en alder af 54 år. I artiklen fortæller den 64 årige Inger Søndberg også om, hvorfor hun besluttede sig for at blive skilt fra sin mand gennem 44 år.

 

“Tidligere var det socialt stigmatiserende at blive skilt, nu er det stigende antal skilsmisser blandt ældre et tegn på, at de tager deres liv alvorligt. Vi vil have god livskvalitet.”

– Liselotte Lyngsø

 

Det individualiserede samfunds let-omskiftelige livsstil

Datidens vaner er blevet skiftet ud med nutidens forandringsafhængige samfund. Verden omkring os er hele tiden i bevægelse og vi må sørge for at følge med, så hvis vi befinder os i et stillestående parforhold, må vi skifte det ud med noget nyt. Vi ved, hvad vi vil have og vi er ikke bange for at være egoistiske på vejen til at finde vores egen lykke – viljen til at sætte sig eget liv på hold for et andet menneske er i frit fald.

 

Læs hele artiklen om hvorfor flere og flere vælger at blive skilt, i det 31. nummer af bladet Søndag.

Hvad bliver din næste jobtitel?

/in , , , , /by

Kunne du tænke dig at blive virksomhedens Ole Lukøje eller CO2-coach? Her kommer fem fremtidige jobtitler, som Liselotte Lyngsøs krystalkugle har kastet af sig.

 

“Hvad kan jeg blive?” bogen er konstant under omskrivning. I takt med, at teknikker og teknologier ændrer sig, så ændrer vi også vores syn på, hvilken slags medarbejder vi har brug for, til at holde vores virksomhed aktuel og i fremgang. For eksempel er grænsen mellem privat- og arbejdsliv ved at flyde helt ud, og det gør os dårligere til at holde fri. Det vil skabe stillingen som virksomhedens “Ole Lukøje”, som skal sikre, at medarbejderne overholder deres sengetider.

Det miljøfokus vi har lige nu kommer kun til at vokse, og det vil medbringe CO2-coachen. Jobbet kan sammenlignes med nutidens svar på en revisor, men i stedet for at holde styr på dine penge, så sørger “miljørevisoren” for, at din “grønne konto” hele tiden er i plus.

De nye generationer tænker ikke på, hvor mange penge de tjener eller hvilken status de har på deres arbejde. De søger nærvær, anerkendelse og mening med det de laver. Derfor vil fremtidens jobtitler fokusere mere på, hvilken værdi jobbet skaber, fremfor hvilket hierarkiniveau det befinder sig på.

 

Hvilket job kommer til at blive aktuelt, når gamer-generationen skal på arbejdsmarkedet og hvem skal holde styr på, hvad der er sande eller falske bedømmelser på internettet? Læs artiklen om de jobtitler, der venter dig lige rundt om hjørnet.

Læs her.

The future office

/in , , , , /by
What will the perfect working space and future office look like?
We all know how it feels to have tons of work to do, but no focus or energy to get it done. In a situation like that, a nice and quiet office can be a great way to get into a productive working mood. An office symbolizes something that we can step out of, once we’ve finished our work. It allows us to work when we have to work, and relax when we’re off.
Through time, the idea of what an office looks like has changed a lot. Today, most people don’t even have one. Some people consider every comfortable chair or space as a proper office. Just look at all the people who gets their work done at Starbucks and other hip cafés. Many people work from home, which allows them to stay in bed all day!

 

In the article “Office Space Timeline: Past, Present and Future” we take a look back at some of the previous decades’ office trends. Futurist Liselotte Lyngsø’s gives her thoughts on what the future office is going to look like. Together with another futurist, Yesim Kunter, Liselotte points out future office-trends involving culture-, design- and attire.

Offices through the decades 
A timeline from the past to the future illustrates office culture-, design- and attire. Is also states the amount of women in the workforce!
The office of the future 
What will an office be like in 2030 & what will it look like in the 2100s century?
2030s: Influence of technology 
The cultural aspect of the 2030-office evolves around how we’re going to manage people working from home, being digital nomads, while still needing a space to meet up in real life.
The design focusses on technology, sustainability and wellness. Offices will be designed based on the need of every single individual and not “one size fit all”.

How will working hours be distributed and how will women be considered?

“It is more likely that a woman is raised valuing empathy. While it’s difficult to feel empathetic towards a workforce of 200, it’s much easier for a workforce of 20. The progressive decentralisation of work will provide women with more opportunities to become leaders.”

-Liselotte Lyngsø

2100s: From high-tech to high-touch 
The fact that we’re already becoming digital nomads today and that the level of actual human interaction is becoming smaller and smaller will result in a gigantic need of intimacy later on.

Read the article and discover how this will have an influence on different aspects of the 2100-office.

Read the article on this link to the BBC radio program.

 

Want to read more about what the future office will look like? Listen to “The future of X #1: the workplace”. A podcast with Liselotte Lyngso.

Fire trends i fremtidens familie

/in , , , , /by
I tilbageblik har “den perfekte familie” set meget anderledes ud, end hvad den gør i dag. Rammebetingelserne for at være en familie ændrer sig konstant, og selv om familiebegrebet ikke har udviklet sig nær så hurtigt som for eksempel arbejdslivet, vil også morgendagens “perfekte familier” blive defineret af den nye type samfund vi er på vej hen imod. Typisk vil de værdier, som ikke alle er forundt, få status – dvs i et samfund kendetegnet ved ensomhed vil fællesskabet blive attråværdigt.
I en artikel for Gjensidige, byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med fire scenarier for fremtidens familie. Scenarierne er tænkt som debatoplæg, som den enkelte familie aktivt kan forholde sig til.
“Det kan føles som om, at vi ikke kan andet end at se passivt til, mens fremtiden overrumpler os – især, når der samtidig skal passes familie og karriere. Men vi skal kigge fremtiden i øjnene, så vi kan tage stilling til, hvem vi har lyst til at være og hvilke værdier vi har. Fremtiden kommer ikke om 50 år, men inden for de næste fem til ti år.”
-Liselotte Lyngsø

Børnene med førertrøjen på 

Det helt utrolige ved forholdet mellem børn og deres forældre i dag er, at deres generationer adskiller sig så tydeligt fra hinanden på grund af børnenes opvækst i et meget mere teknologisk og digitaliseret samfund. Børnene lever nærmest i et virtuelt parallelunivers hvortil de færreste voksne har adgang og indsigt. I scenariet kan du læse om, hvorfor det vil resultere i, at barnet i stigende grad bliver “den voksne” for de voksne. Sommerens diskussioner om, hvor vidt børn skal have adgang til online universet i skoletiden er et godt eksempel på nogle af de spørgsmål som er svære for de voksne at svare på.

Den alvidende offentlighed

Fremtiden er spækket med information, som er tilgængeligt for den enkelte hele tiden. Med blot få klik kan du få svar på din usikkerhed i stedet for at skulle basere en beslutning på din egen fornemmelse. Dette gælder også for forældre, der spørger læreren til råds. På den måde bliver det offentligheden, der kommer til at styre børneopdragelsen. Denne trend vil få medvind af kunstig intelligens og dataforudsigelse, der for eksempel kan udpege skole-drop-outs, depression, ADHD og misbrugstendenser længe inden mor og far.

Fremtidens landsbysamfund 

Den næste generation af familier er vant til at designe deres egne spillelister, uddannelser og venskabspræferencer. De vil nægte at bo i en “boks” sammen med tilfældige naboer. De har gennem hele deres opvækst designet deres egne drømmesamfund gennem diverse computerspil, og det vil få stor indflydelse på deres deltagelse i samfundet. I spil som Minecraft og The Sims har børnene bygget minisamfund, som de vil vække til livs i den virkelige verden. På den måde vil fremtidens børnefamilie ikke kun have deleøkonomi indenfor hjemmets rammer, men også i det samfund, de lever i. De vil med førerløse biler og et hurtigere WIFI blive sat fri til at planlægge og bygge deres egne familiefællesskaber lige der hvor de har lyst.

Læs mere om landsbysamfundet i en anden artikel med Liselotte Lyngsø her.

Den superambitiøse familie

Der ses en stigning i antallet af meget ambitiøse børnefamilier der ser børneopdragelsen som projekt, som var det en virksomhedsopstart. Udover sex er den gode børneopdragelse blevet det mest efterspurgte emne i søgemaskinerne. Den ambitiøse familie har typisk kun et barn, er oppe i årene og hunderæd for, at børneprojektet ikke bliver en megasucces. Det er en familie som sætter hensynet  til gode skoler langt højere end hensynet til arbejdslivet. For eksempel forældre, der spiller klassisk musik for deres børn under graviditeten, tager barnets navn til numerolog, henter barnet tidligt “men aldrig tidligt nok” og gerne kører de ekstra 30 km til den gode (privat)skole. Den ambitiøse familie vil fylde meget i det offentlige rum, fordi de er ekstremt engagerede i skolebestyrelser, på SkoleIntra, på some og nogle vil endda deltage i barnets første ansættelsessamtale. De vil sætte fokus på rene toiletter, retten til økologisk mad og alkoholkontrakter i stedet for feks inklusion, integration, lus og fravær.

Læs artiklen med Liselotte Lyngsø, og mere om tendenserne indenfor fremtidens børnefamilie her.

Fra arbejdsplads til plads til dig

/in , , , , /by

Nutidens arbejdsplads ser ikke ud som den har gjort. I dag kommer den i mange forskellige størrelser og på vidt forskellige steder. Der er nemlig ingen grænser for, hvor og hvornår folk udfører deres arbejde. Den klassiske 9-17 ordning er blevet udskiftet med andre arbejdstider, der passer til den enkelte medarbejders behov.

Det giver den enkelte frihed til at være herre over sine egne pligter og udførelsen af disse, men det betyder også,  at grænsen mellem arbejdsliv og privatliv er blevet langt mere utydelig. Vi glemmer, hvornår vi har fortjent at tage en pause fra at please vores chef, familie eller ven og rent faktisk gøre noget godt for os selv, og det mener mange danskere, at vores arbejdsplads skal hjælpe os med at få ændret på.

En tredjedel adspurgte danskere ønsker, at fysisk aktivitet, kostrådgivning samt hjælp til rygestop burde kunne findes på arbejdspladsen.

I en artikel fra Finans, har fremtidsforsker Anne Skare Nielsen givet sit syn på udviklingen af arbejdspladsen. Behovet for at have muligheden for at passe på sig selv på arbejdspladsen kommer fra den udvikling, der er sket i forholdet mellem job og fritid.

»Arbejdspladsen er stadig det sted, hvor vi bliver udsat for faste rammer og disciplin. Det er bare nemmere at møde ind på arbejde sammen med de andre og træne nye gode vaner i stedet for at være overladt til os selv og falde i det franske hotdoghul kl. 5 om eftermiddagen,«

-Citat fra Anne Skare Nielsen.

 

 

Læs artiklen fra Finans med Anne Skare Nielsen her.

Ét klik til fællesskab

/in , , , , /by

TastePlease er en ny app og hjemmeside, som forbinder middagsgæster og værter. Hvis du for eksempel holder konfirmation og får afbud fra 4 gæster kan du sælge kuverterne til nysgerrige fremmede. Tanken er at skabe et globalt fællesskab, hvor brugerne bliver i stand til at finde og dele måltider overalt i verden.

I en artikel fra Lørdagsliv, giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på tendensen med at søge tættere på fremmede.

“Når vi rejser, er det for at få autentiske oplevelser ind under huden. Så når vi har krydset seværdighederne af, så er det næste vi vil at møde en rigtig lokal familie og spise den lokale mad. Vi vil ikke bare gøre det samme hver gang, vi rejser eller går ud.”

Middagsselskabernes svar på Airbnb 

Ligesom AirBnB har revolutioneret hotelbranchen, så vil det her kunne blive en øjenåbner for restaurationsbranchen og være med til at skabe fornyelse. Det kan blive kæmpestort, især på turistmarkedet, men det bliver ikke en konkurrent for vi dropper ikke at spise på restauranter.

I takt med, at alt bliver digitalt, bliver vi sultne efter rigtige oplevelser og derfor passer konceptet perfekt ind. Nærværet og samværet har trange kår i dag, men de fleste vil det i virkeligheden gerne. Vi er nysgerrige på at kigge ind i andre folks hjem og få nye indtryk.

Adgangsøkonomiens opblomstring

I Danmark har vi tendens til at være tilbageholdende overfor fremmede, men adgangsøkonomi og deleøkonomi har gyldne tider i Danmark lige nu. Det ser vi for eksempel i Den Blå Avis, loppemarkeder og fællesspisning i Absalon kirken på Vesterbro.

Læs artiklen og find ud af hvilke udfordringer der ligger i Appen og om det kunne være noget du selv kunne finde på.

Læs her

 

Fremtidens landsby

/in , , , , /by

Er du en af dem, som har et brændende ønske om at bo på landet, men som bor i storbyen fordi det er tættere på arbejde, mere praktisk og meget nemmere? Så glæd dig til fremtidens landsby, som måske vil lade din drøm gå i opfyldelse, helt uden bøvl og besvær.

Er du gamer, så er du vandt til at bygge dit eget virtuelle samfund. Har du disciplinen til at arbejde hjemme, så kan du lige så godt bo på landet med de andre digitale nomader, som i storbyen. Bliver biler førerløse, så bliver det nemmere end nogensinde før, at bo langt væk fra centrum med børn. Og så har du måske en drøm om at være selvforsynende? Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, skal vi til at ændre vores forestilling om, at vokseværk er noget, storbyerne har patent på. I stedet skal vi komme ensomhedstrenden til livs selv ved at skabe landsbyer der kan få os længere på literen.

 

Fra luksus til nærvær

Vi prioriterer ikke længere ejerskab af den dyre bil eller lejlighed, men vil langt hellere have adgang til forpligtende fællesskaber og nærvær med naboer, som vi selv har valgt. Fremfor at flytte alene bliver forhindringerne for at flytte i flok gradvist fjerne så vi kan bo, arbejde og holde os sunde sammen med dem vi holder af.
Rasmus Johnsen tog i 2006 skridtet, og rykkede hele sin familie fra storbyen til Klitmøller, og den lille by på kanten af Vesterhavet er et af de områder, som har undergået en stor forandring på grund af øget tilflytning. Der er nemlig efterhånden mange danskere, som søger at bo et sted, hvor de kan slappe af og koble af, hvilket kan være svært at give sig selv lov til, når man bor i storbyen.
Liselotte opfordrer kommunerne til at droppe den nuværende forestilling om, hvad der skal til for at skabe vækst i landdistrikterne og begynde at tænke i fællesskab fremfor individ:
“Forestillingen om, at man skal gøre sig attraktiv for den enkelte børnefamilie er helt forfejlet, man skal tænke meget større og være sig bevidst om, at man henvender sig til en kritisk masse. Vi flytter ikke kun for at få et billigt hus, men også for at leve et sted, der passer til vores værdier.”

Læs hvad Liselotte Lyngsø mener, at fremtidens landsby kommer til at byde på, og samtidigt hvad kritikpunkterne kommer til at være, i artiklen fra Aoh.dk her.

 

Læs desuden artiklen Det tager en landsby at opdrage et barn,  med Liselotte Lyngsø.

Digitale trends skaber modtrends

/in , , , , /by

De digitale trends og muligheder rykker forbrugerne og deres forventninger til indkøbs- og spisesituationer. Det stiller særlige krav til leverandører og detailhandlen og deres samarbejde. Men til de digitale trends er der ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø også modtrends, som branchen samtidig skal have for øje.

 

Hvordan ser fremtiden ud for detailhandlen og leverandørerne? Hvor og hvordan skal vi møde forbrugerne? Hvordan kan vi engagere kunderne og fremme salget? Hvilken spisekultur er det, vi skal imødekomme i fremtiden? Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener, at hele branchen skal disruptes og at dette vil ske ved forskellige metoder – blandt andet ved at dyrke empatien, spotte tabuer og genfinde nærværet.

Liselotte Lyngsøs pointe er for eksempel, at der skal genfindes en balance mellem det fysiske og det teknologiske. At vi, i takt med at alt bliver digitaliseret, får mere og mere brug for at røre og fornemme.

En anden pointe fra Liselotte Lyngsø er, at selvom det er blevet nemmere end nogensinde før at gøre alle de ting, som tidligere krævede meget af os, så er vi blevet mindre produktive fordi vi konstant bliver forstyrret og bombaderet med indtryk. I artiklen kan du læse hvordan vi opnår convenience på den overskudsagtige måde.

I fremtiden vil vi have robotter, som skal overtage alt det kedelige og systematiske arbejde. Du har måske hørt om gourmet-robbotten, som laver et måltid til dig, der måler sig med den allerfineste gourmet mad? I artiklen kan du læse om, hvordan dette rent faktisk kommer til at begrænse os på nogle punkter. Hvordan kan vi sikre os, at sjælen følger med?

 

Det bliver fedt at være forbruger i fremtiden. De allermest tech firmaer er nemlig allerede begyndt at “diagnosticere” deres forbrugere gennem mønstergenkendelse, sådan at de ved præcist hvornår de falder for deres produkter. Dette vil give mulighed for nye prismodeller.

Fra forbrug til BRUG FOR

Skal vi blive ved med at lave buffeter, når ingens livret er buffet? Skal vi tilbyde flere reparationer frem for brug og smid væk? Kan borgere, detailhandel og leverandører arbejde sammen om at skabe nogle sunde, nærværende og inspirerende lokalområder?

De begyndende digitale trends skaber også modtrends, og dem kan du læse om i artiklen fra Mærkevareleverandørerne, med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø  her.

 

Se desuden artiklen Fremtidens fysiske onlineshopping hvor Liselotte Lyngsø også snakker om fremtidens forbruger, detailhandel og leverandør.

5 hacks til at blive en digital nomade

/in , , , , /by

Vil du være en digital nomade? Så læs Liselotte Lyngsøs 5 hacks til at opnå drømmen om at bo i udlandet.

Mulighederne for at bo og arbejde i udlandet er bedre end nogensinde før. Det gælder bare om at finde de fedeste steder og nogle fællesskaber, som du har lyst til at være en del af. I dag kan langt mere arbejde klares på distancen uden hensyn til tid og sted.

At rykke hele børnefamilien til udlandet og opnå eventyret uden for vante rammer er for mange mennesker drømmen, men den er ikke uden bekymringer. Derfor har Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø 5 gode råd, som måske kan hjælpe.

 

I artiklen Drømmen om udlandet, 5 gode råd i magasinet Vores Børn, minder Liselotte Lyngsø dig om hvorfor der i dag ikke er grund til bekymringer omkring det, at flytte til udlandet med familien. Hun giver børnefamilier fem fif, som kan give dig svar på spørgsmål som hvornår det er bedst at flytte til udlandet, hvor i skal flytte end og hvordan det skal gøres.

Læs artiklen nedenfor og bliv klar på dit næste store eventyr.

Ud med det traditionelle julekort – eller kan det noget særligt?

/in , , , , /by

Hvordan kommer fremtidens julekort til at se ud?

 

Undersøgelser viser, at vi i dag sender markant færre breve end vi har gjort tidligere og det går især udover det klassiske julekort – måske kan du huske stakkene af kort med den glade julehilsen der bare skulle signeres og evt tilføjes en lille personlig hilsen? Den digitale tidsalder er slået igennem overalt og det fysiske julekort er ved at være en sjældenhed, som måske vil være helt forsvundet om nogle få år.

Digitaliseringen gør det nemmere for os at kommunikere hurtigt og ofte med vores nærmeste. Bagsiden af medaljen er dog en overfladisk ligegyldighed fra både afsender og modtagers side. Vi drukner i information men tørster efter tid, nærvær og at blive set. Måske vil “nemheden”  gøre det, at gå den tunge omvej med at finde pen, papir, tid og postkasse til din nærmeste endnu mere værdifuldt.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er enig med livstilsekspert og kommunikationsrådgiver Henrik Byager i, at vores lyst og behov for at sende kærlige hilsner omkring jul og nytår vil blive ved med at være der. I artiklen på TV2 kan du læse om hvordan den 174 år gamle juletradition kæmper for sin overlevelse.

 

Læs hele artiklen på TV2.