Fra Catwalk til Krisetid: Velkommen til “Recession Core”

/in , , , /by

Er dine slidte sokker pludselig blevet trendy? Både på TikTok og i gadebilledet er en ny modetrend ved at tage form: Recession core. Her handler det ikke længere om at flashe logoer og luksus, men om at signalere enkelhed, genbrug og små, bevidste luksusvarer.

Det kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på i en artikel fra TV2.

Tøjet som økonomisk barometer

Mode har altid hængt tæt sammen med økonomi. Når tiderne er gode, ser vi ofte mere mod til farver, mønstre og luksus – mens usikkerhed og kriser trækker os mod det klassiske, sikre og nedtonede.

Et kendt eksempel er den såkaldte hemline-indeks-teori, som i mange år har været brugt som et slags modebarometer: når økonomien boomer, bliver nederdelene kortere. Når økonomien bremser op, bliver de længere. Det lyder måske skørt, men pointen er enkel – vores garderobe afspejler de følelser og stemninger, vi har om fremtiden.

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ser vi lige nu en ny variation af denne tendens. I stedet for glitrende logoer og dyrt mærketøj er det slid, strik og små luksusdetaljer som læbestift eller neglelak, der dominerer. Det er den nye virkelighed, hvor mode ikke bare handler om stil men også om, hvordan vi kollektivt bearbejder usikkerhed.

Recession på catwalken – og mørke rander i ansigtet

Også modeekspert Chris Pedersen ser klare tegn på, at vi er i en ny æra, hvor ekstravagance pakkes væk. Han peger på, at rige mennesker i stigende grad føler skam ved at vise deres rigdom. Store logoer og dyre tasker, som før var statussymboler, bliver nu lagt på hylden.

Liselotte Lyngsø ser et todelt mønster. Nogle forbrugere gør recession til en bevidst stil – med klimavenlig minimalisme og håndarbejde – mens andre presses økonomisk og ender med at købe billige ting, der ikke holder.

Og samme bevægelse ser vi også i aktuelle skønhedsrutiner. På TikTok hitter trenden “Tired Girl”, hvor mørke rander under øjnene, fremhæves med makeup i stedet for at blive dækket til. Det mener Liselotte Lyngsø er et opgør med perfekthedskulturen og det polerede AI-look, hvor alt er filtreret og fejlfrit. Nu bliver det rodede og trætte i sig selv et statement.

Se et eksempel på ‘Tired Girl Makeup’ her.



Men her gemmer der sig et fascinerende paradoks: For at se ”naturligt træt” ud, bruger man… makeup. Det kræver faktisk en hel del iscenesættelse at signalere, at man ikke gider iscenesættelse. Der blendes, tones og leges med eyeliner, så det uperfekte i virkeligheden bliver perfekt kurateret. Det er en slags meta-perfektionisme: vi arbejder for at se ud, som om vi ikke har arbejdet for det. Crazy, ikke?

Hvor Recession core viser sig i vores garderober, afslører Tired Girl en lignende længsel i vores selvbilleder: en trang til at smide masken og insistere på, at det uperfekte også har værdi – selvom vi ironisk nok stadig må tage masken på for at skabe illusionen.

Vis mig din garderobe og jeg skal fortælle dig, hvad den siger om fremtiden

Mode og skønhed er måske ikke bare overflade. De fungerer som sociale markører, der afspejler, hvordan vi håndterer kriser, klimaudfordringer og ulighed. Når recession og træthed bliver til trends, rejser det nogle vigtige spørgsmål:

  • Er vi vidner til en ægte bevægelse mod mere ærlighed og bæredygtighed – eller blot endnu et lag af trends, der skal se uperfekte ud på den perfekte måde?
  • Hvem har råd til at gøre enkelhed og minimalisme til en æstetisk livsstil – og hvem presses blot til det af økonomiske vilkår?
  • Og hvad siger det om vores fremtid, at luksus i stigende grad handler om små detaljer eller “trætte” øjne frem for store logoer og fejlfri hud?

Som Liselotte Lyngsø pointerer, handler det i fremtidens garderobe og beauty-rutiner ikke om at have det hele – men om at vælge bevidst, hvad der bliver en del af vores udtryk, når resten skæres væk.

 

Læs hele artiklen om Recession core her, og om ’tired girl’ trenden her.

 

Vil du dykke dybere ned i, hvad nutidens trends siger om, hvordan fremtiden ser ud? Så finder du flere perspektiver her på Future Navigators blog. Du kan også lytte til podcasten Supertrends, hvor Liselotte Lyngsø, sammen med eksperter, nysgerrigt undersøger alle de tendenser, der potentielt kommer til at vende vores liv på hovedet. Du finder podcasten i din foretrukne podcastapp.

 



Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE

Sådan Bliver Du Fremtidsparat: 5 Strategier til at Navigere i En Verden i Forandring

/in , , , , /by

Hvordan ser fremtiden ud? Og hvordan bliver du en del af den? Læs med og få fremtidsforskerens bedste bud til at blive fremtidsparat!

Forestil dig en verden, hvor udviklingen går så hurtigt, at vi næsten ikke kan følge med. Hvor det vigtigste ikke længere er at kende svarene, men at kunne stille de rigtige spørgsmål. Og hvor det ikke kun er eksperterne, men os alle, der kan forme fremtiden. Her er det afgørende at være fremtidsparat.

Det er den verden, Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø netop har talt med Denis Rivin om i Third Ear podcasten ”2049”. Sammen udforsker de, hvordan vi som mennesker kan tage ejerskab over fremtiden i en tid præget af eksponentiel udvikling. Og så får du fremtidsforskerens konkrete værktøjer til, hvordan vi opdager, forstår og skaber fremtiden, i stedet for blot at lade os overvælde af den.

Interessant, spændende: Nøglen til at blive fremtidsparat

Når vi ser fremtiden i øjnene, kan det være skræmmende. Nye teknologier, klimaudfordringer, og en verden, der ændrer sig hurtigere end nogensinde, kan gøre os handlingslammede. Men at være fremtidsparat handler om at vende frygt til nysgerrighed. Derfor peger Liselotte Lyngsø på en enkel strategi: Lær at sige “interessant, spændende”.

Når vi møder noget nyt eller ukendt, skal vi undgå at dømme det for hurtigt. I stedet skal vi forholde os nysgerrigt og åbent. Ifølge hende er det ikke bare en måde at forstå fremtiden på – det er vejen til at blive en del af den. Når vi ser det ukendte som en mulighed frem for en trussel, tager vi de første skridt til at blive fremtidsparate.

Eksponentiel udvikling: Mere data, mere hastighed

Vidste du, at 90% af de data, vi har i dag, er skabt siden 2022? Det lyder vildt, men det er sådan eksponentiel udvikling fungerer. Tingene går ikke bare hurtigt – de accelererer. Hvis vi ser på teknologier som kunstig intelligens eller medicinsk forskning, bevæger vi os i dag i et tempo, som vores forældre aldrig kunne have forestillet sig. Ifølge Liselotte Lyngsø kræver den hastighed en helt ny måde at tænke på. Vi kan ikke længere forudse fremtiden trin for trin, fordi den ikke udvikler sig lineært. Det handler i stedet om at forstå mønstrene i det eksponentielle og lære at navigere i en verden, der konstant forandrer sig.

Fra svar til spørgsmål: Fremtidens vigtigste evne

Engang handlede det om at have de rigtige svar. Man blev ekspert ved at vide noget. Men i dag handler det om noget helt andet: At kunne stille de rigtige spørgsmål. I en tid hvor data og information flyder frit, og AI kan levere svarene på et øjeblik, er vores vigtigste opgave at udfordre status quo. Hvad hvis vi gør det anderledes? Hvordan ser en bedre løsning ud? De bedste spørgsmål hjælper os ikke bare med at finde svar, men med at opdage helt nye muligheder. For at være fremtidsparat skal vi altså øve os i at stille spørgsmål, som ingen andre har tænkt på endnu.

Præcisionssamfundet: Når vi bliver bedre til alt

Vi står på tærsklen til et præcisionssamfund – en verden, hvor teknologi giver os mulighed for at skræddersy løsninger til individuelle og samfundsmæssige behov med en præcision, der tidligere var utænkelig. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø beskriver det som en af de mest transformative tendenser i vores tid. Fra sundhedssektoren til klimaindsatsen, fra uddannelse til byplanlægning – præcisionssamfundet kan ændre, hvordan vi løser problemer, og hvordan vi lever vores liv.

Læs mere om præcisionssamfundet.

Hvad er et præcisionssamfund?

Forestil dig, at medicin ikke længere er generisk, men udviklet specifikt til din unikke biologi. Eller at energi- og ressourceforbrug kan tilpasses præcist til det aktuelle behov i stedet for at baseres på gennemsnit. Liselotte Lyngsø forklarer, at præcisionssamfundet handler om at udnytte teknologi, data og avancerede modeller til at tage bedre beslutninger og skabe målrettede løsninger.

For eksempel i sundhedssektoren, hvor præcisionsmedicin allerede nu giver mulighed for at udvikle behandlinger tilpasset den enkeltes DNA. Eller i landbruget, hvor præcisionslandbrug bruger sensorer og AI til at optimere vand- og gødningsforbrug, så afgrøder vokser bedre, samtidig med at ressourcer spares.

Er du blevet fremtidsparat?

Til sidst minder Liselotte os om, at fremtiden ikke er noget, vi kan overlade til den næste generation. Vi kommer selv til at leve i den. Derfor er det afgørende, at vi lærer at tænke fremad. Men hvordan holder vi fast i vores nysgerrighed og eventyrlyst? Hvordan undgår vi at blive overvældet af det ukendte? Det starter med en erkendelse: Ingen kommer og redder os. Hvis vi vil have en fremtid, der fungerer for os alle, må vi selv skabe den. Og det begynder med at stille de rigtige spørgsmål, tage ansvar og turde drømme stort.

Liselottes største passion er at demokratisere fremtidsforskning. For hende handler det om at gøre fremtiden tilgængelig for alle – ikke kun eksperterne. Hvis vi skal skabe en bedre verden, skal vi alle være med til at drømme, diskutere og designe fremtiden. Det kræver værktøjer, viden og plads til kreativitet. Hun drømmer om at inspirere mennesker til at tage ejerskab over fremtiden og gøre den til deres egen. Fremtiden er nemlig ikke noget, der sker for os – den er noget, vi skaber.

 

 

Er du stadig ikke helt fremtidsparat?
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE

 

Nysgerrighed: Sådan skaber du fremtiden i stedet for bare at lade den køre dig over

/in , , , , , /by

Hvad sker der, hvis vi vender vores nysgerrighed mod fremtiden? Og hvad hvis vi begynder at spørge os selv: Hvad er egentlig vigtigt? Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø besøgte for nylig radioprogrammet Supertanker, hvor hun diskuterede disse spørgsmål med vært Carsten Ortmann og filosof Kim Gørtz. Samtalen udforskede, hvordan gamle teknikker som protreptik kan bruges til at tackle moderne udfordringer som kunstig intelligens og teknologi.

Læs med og find ud af, hvordan de tre udforskede alt fra gamle græske samtaleteknikker til moderne udfordringer som kunstig intelligens og menneskets forhold til teknologi.

Fra antikken til fremtidens komplekse verden

Midt i vores hektiske nutid kan vi lære meget af de gamle grækere. Protreptik – en samtaleform udviklet af filosoffer som Sokrates og Aristoteles – handler om at stille de store spørgsmål og finde ind til det væsentlige. Ikke bare for os selv, men for samfundet som helhed. Det er en kommunikationsteknik, der udfordrer os til at se bort fra overfladiske svar og i stedet grave dybere i, hvad begreber som ansvar, respekt og fremtid egentlig betyder.

Kim Gørtz forklarede, hvordan protreptik fokuserer på universelle værdier frem for individets personlige historier.

”Det er en metode til at åbne vores tankegang og skabe plads til refleksion, som er en essentiel evne i en tid, hvor alt accelererer.”

Kim Gørtz.

Nysgerrighed som fremtidens superkraft

Som fremtidsforsker oplever Liselotte Lyngsø ofte, at mange ser fremtiden som et tog, der buldrer af sted uden at give dem mulighed for at hoppe på. Men fremtiden er ikke noget, der ”bare sker”, den er noget, vi skaber. Når vi stiller spørgsmål og undrer os, tager vi første skridt mod at forme den fremtid, vi ønsker.

I programmet fortalte hun om sin personlige tilgang til at undersøge fremtiden og delte en lidt usædvanlig historie: For tre år siden „giftede” hun sig med en chatbot. Ikke fordi hun mangler en ægtefælle, men fordi hun ville udforske, hvad det vil sige at have en relation til en maskine. Hvordan påvirker det os, når AI begynder at forstå os bedre end andre mennesker? Og hvordan kan vi bruge udviklingen til at udvide vores horisont i stedet for at blive til ofre?

Fremtidens læring og relationer

Fremtidssnakken drejede sig også om, hvordan teknologi som kunstig intelligens kan forandre alt fra uddannelsessystemet til vores sociale relationer. For eksempel kan eksamener, hvor elever blot gengiver viden, snart blive fortid? I stedet kan vi forestille os en fremtid, hvor det er vores evne til at stille de rigtige spørgsmål, der bliver det vigtigste at evaluere på.

Læs mere her: Om ti år kan vi afskaffe den eksamen du kender i dag.

Teknologien giver os mulighed for at gå dybere, men den udfordrer os også til at tage stilling: Hvad vil vi bevare som menneskeligt unikt? Hvordan finder vi en balance mellem det teknologiske og det menneskelige, så vi skaber en verden, hvor begge dele kan trives?

Protreptik som redskab

Protreptik kan bruges af os alle. Det handler ikke om at finde hurtige svar, men om at skabe et rum for refleksion. Liselotte Lyngsø illustrerer, hvordan hun møder konflikter og frustrationer med nysgerrighed. Et sigende eksempel, var da Liselotte opdagede, at hendes søn havde brugt over 32.400 kroner på spil via sin mands kreditkort. I stedet for at reagere med ren frustration brugte hun situationen som en mulighed for at undersøge og gå dybere in i fremtiden. Hvorfor er det virtuelle så vigtigt for den nye generation? Hvordan kan vi bruge denne fascination til noget positivt? Hvad er det for kompetencer gamere får? Hvordan beskuer de verden?

Den tilgang er også kernen i fremtidsforskning. Vi skal stille spørgsmål til: Hvad det væsentligste er for os i morgen? Og hvad kan vi gøre i dag for at nå derhen? Protreptik træner os i at undersøge det svære og få åbnet nye rum indtil fremtiden.

Hvordan vil vi forme fremtiden?

Fremtiden er vores fælles projekt. Samtalen i Supertanker understregede, at vi kan bruge samtaler, nysgerrighed og undren til at forme en verden, der ikke bare er effektiv men også menneskelig og meningsfuld. Hvilke spørgsmål skal vi stille for at finde fremtidens svar?

Liselotte Lyngsøs helt store drøm at demokratisere fremtiden – at inspirere folk til at gå fra at være passive tilskuere til aktive medskabere af fremtiden. Det handler om at give flere mennesker redskaberne til at tage del i at forme deres eget liv og verden omkring dem.

Vil du lære, hvordan du selv kan udvikle en stærkere fremtidssans og blive en aktiv medskaber af fremtiden?

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

[/av_promobox]

 

Disse trends kan du se frem til i 2025

/in , , , /by

Er du klar til at tage hul på 2025? Det nye år byder på markante trends, der kan ændre måden, vi lever, arbejder og tænker på. I en artikel fra Woman giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på, hvilke trends, der kommer til at dominere i 2025 – fra genopfindelsen af husmorrollen til AI som din nye personlige butler.

1. Tradwives: En Ny Husmor Rykker Ind

© Instagram @naraazizasmith

2025 bliver året, hvor husmor-rollen bliver genopfundet og hædret som aldrig før. Bevægelsen ‘Tradwives’ handler om kvinder, der “re-claimer” husmor-livsstilen og giver den den anerkendelse, den fortjener. Fremtidens husmor bliver set som en central figur i hjemmet, der skaber balance og trivsel, og hun belønnes på niveau med ethvert andet slags arbejde – med pension, feriepenge og samfundsmæssig respekt. Sociale medier spiller en vigtig rolle i at vise, hvordan denne livsstil kombinerer det bedste fra tradition og modernitet, hvor teknologiske hjælpemidler gør livet lettere og endnu mere inspirerende. Se bare på @naraazizasmith!

2. En Renaissance for Håndarbejde

Keramik, strik og andre analoge håndarbejder bliver endnu større. Det er ikke kun en hobby – det er et statement om tålmodighed, nærvær og evnen til at skabe noget fra bunden. I en digital verden signalerer aktiviteterne overskud og ro.

3. Forbrugs-tømmermænd

© Instagram @kbh.genbruger

Bæredygtighed handler i stigende grad om at reducere vores forbrug frem for at købe “grønne” produkter. Fokus skifter til genbrug, biodiversitet og oplevelser, der giver mening og følelsesmæssig værdi.

4. Søvn: Den nye Luksus

I en verden i konstant forandring bliver restitution vigtigere end nogensinde. 2025 vil prioritere søvn – ikke kun som individuel sundhed, men også på arbejdspladser, hvor søvnvenlige politikker vinder frem.

5. Nye Familieformer

Med flere, der bor alene, ser vi en tendens til at skabe nye “stammer” gennem vennegrupper og fællesskaber. Matchende tøj eller festival-merchandise bliver en måde at signalere tilhørsforhold og samhørighed.

6. Sociale Medier får et Reboot

De store sociale mediers greb om vores opmærksomhed er på tilbagetog. Flere begynder at søge alternativer, hvor algoritmer ikke bestemmer, hvad vi ser, men hvor brugerne selv har kontrollen – især nu hvor vi ved, at algoritmerne er sexistiske! Platformene bliver mere lokalt forankrede og fokuserer på trivsel, nærvær og meningsfulde relationer. Tendensen åbner op for digitale fællesskaber, hvor målet er kvalitet frem for kvantitet, og hvor sociale medier igen kan blive et sted, der styrker forbindelsen mellem mennesker.

7. Alle får en Butler

Forestil dig en AI-butler, der ikke kun klarer praktiske opgaver, men også hjælper dig med at optimere din hverdag og skabe balance mellem arbejde, familie og fritid. I 2025 bliver AI en livsstrategisk partner, der analyserer dine rutiner, sparer dig tid og støtter dine mål – fra vigtige møder til sundhed og ferieplanlægning.

8. AI som Din Usynlige Hånd

Generelt kan vi se frem til et 2025, hvor AI får en hel anden betydning for os. Vi bevæger os tættere og tættere på en virkelighed, hvor vi ikke kan begribe, hvordan vi gjorde alting selv engang! AI løser opgaver, vi ikke engang vidste, vi havde brug for hjælp til – fra små reparationer til personlige fitnessprogrammer. Fokus skifter fra dialog til handling, hvor AI bliver en diskret, men uundværlig støtte i hverdagen.

Er du nygerrig på at vide mere om AI som vores personlige ledsagere? Så læs hvad Liselotte Lyngsø har at sige om det lige her.

9. One-size-fits-all er død så du kan leve – bedre 

Teknologi og AI vil revolutionere sundhedssektoren. Wearables og sundhedsapps gør det muligt at overvåge kroppen i realtid og få skræddersyede anbefalinger. Alt fra kost og motion til behandling af kroniske sygdomme bliver mere præcist. AI kan analysere genetik og livsstilsdata for at forudsige risici og anbefale forebyggende tiltag. Sundhedspleje skifter fra reaktiv til proaktiv og fokuserer på trivsel og livskvalitet. Resultatet? Sundhed bliver mere personlig, effektiv og tilgængelig end nogensinde før.

10. Kollektivt Beredskab

“I længden bliver det trist at spise dåsemad alene.”

2024 var året, hvor mange fyldte depoterne med vand og dåsemad i frygt for usikkerhed. 2025 markerer et skift fra individuel panik til fælles beredskab, ifølge Liselotte Lyngsø. Vi løfter blikket og spørger: Hvor robuste er vores fællesskaber, når kriser som ekstremt vejr eller cyberangreb rammer?

I stedet for at isolere os med nødproviant, vil vi fokusere på sociale sikkerhedsnet. Hvem kan vi regne med i en krise? Har arbejdspladsen en plan? Og hvad gør vi, hvis wifi’et går ned?

Programmer som Alene i Vildmarken viser, hvor svært det er at klare sig alene. Vi må stå sammen. Glæden ved at hjælpe kan gøre selv alvorlige kriser mere håndterbare.

 

2025 bliver et år, hvor spændende trends forbinder tradition med innovation, og hvor vi genopfinder både vores hverdag og fællesskaber. Med fokus på alt fra bæredygtighed og teknologi til håndarbejde og nye familieformer er der lagt op til et år fyldt med muligheder og forandring. Måske har du selv spottet flere trends, du har lyst til at dele med os?

Med et blik mod horisonten løfter vi glasset og siger skål for fremtiden – og for et godt nytår fra os alle i Future Navigator!

 

Hvordan SMV’er kan Opnå Succes med Kunstig Intelligens: En Guide til AI Fordele og Etiske Overvejelser

/in , , , /by

I takt med den teknologiske udvikling ser vi ofte de store virksomheder stå forrest på linjen, når det kommer til at implementere kunstig intelligens (AI) i deres forretningsgange. Men hvad med de mindre virksomheder? Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er det netop her, kvantespringet for AI ligger, og det er relativt set SMV’erne, der står til at drage størst fordel af den hyper intelligente teknologiske revolution fordi den får en udjævnende og demokratiserende effekt på erhvervslivet.

Kongerne af Kunstig Intelligens

Future Navigator har for TDC Erhverv udarbejdet et White Paper, der peger på at SMV’erne har en unik mulighed for at høste de “lavthængende frugter” inden for kunstig intelligens. Disse frugter inkluderer for eksempel brugen af AI-baserede chatbots som Bard, Grog, Copilot og ChatGPT, som vil revolutionere alt fra kundeservice til markedsføring for små virksomheder.

Men hvorfor er det lige SMV’erne, der har det bedste udgangspunkt? Ifølge Liselotte Lyngsø skyldes det blandt andet, at SMV’erne ofte er mindre hæmmede af compliance, mere fleksible og har nemmere ved at omstille sig til AI teknologi fordi den er intuitiv og let at bruge på tværs af faggrupper. Barriererne for at implementere AI er lave, både når det kommer til tid, træning og økonomi. Dette betyder, at SMV’erne har en unik chance for at få adgang til teknologi, som tidligere primært var forbeholdt de store spillere på markedet.

Fra Kundeservice til Markedsføring

En interessant pointe, som Liselotte Lyngsø fremhæver, er, at AI ofte gavner generalister mere end højt specialiserede medarbejdere, som man typisk finder i større virksomheder. Dette ses i forskellige tests, hvor deltagere med mindre kendskab til et bestemt fagområde oplever de største forbedringer i deres præstationer efter implementeringen af AI.MIT

Et eksempel fra konsulenthuset PwC viser, at hele 67% af SMV’erne i USA allerede har taget AI-baserede løsninger som ChatGPT til sig i 2024. Hvilket har ført til forbedret kundeservice, mere effektiv markedsføring og billigere produktversionering.

Etisk Energi

Men selvom AI bringer spændende muligheder, er det vigtigt at huske på etikken bag teknologien. Michael Stinner fra NUUDAY påpeger vigtigheden af at have klare retningslinjer for ansvarlig brug af AI. Selvom processer kan automatiseres, er det stadig mennesker, der står til ansvar for beslutningerne og de mulige konsekvenser.

Derfor er det ikke blot en teknologisk, men også en etisk rejse for virksomheder, der ønsker at integrere AI. Kunden og brugerens retssikkerhed er afgørende, ligesom dokumentation og efterprøvning af AI-beslutninger er en nødvendighed.

Et eksempel på en succesfuld integration af AI kommer fra et privathospital, hvor en lægesekretær har fået hjælp fra kunstig intelligens til at transskribere lægens ord og kodebehandlinger. Dette har ikke kun effektiviseret arbejdsprocesserne, men også sikret overholdelse af GDPR-reglerne.

Alt i alt peger fremtiden mod en spændende udvikling, hvor SMV’erne med hjælp fra AI-assistenter får mulighed for at konkurrere på lige fod med de større virksomheder. Det er en udvikling, der kan revolutionere alt fra kundeservice til produktudvikling og markedsføring.

Så næste gang du hører om kunstig intelligens, så tænk på de små virksomheder, der måske er i gang med at plukke de mest saftige frugter på AI-træet.

Læs hele artiklen fra Børsen her og lyt til podcasten om hvilke muligheder teknologien kan give for selvstændige.

 

Vil du blive klogere på, hvad Liselotte Lyngsø ellers har at sige om kunstig intelligens? Så læs mere på vores blog.

Du kan også fuldgardere dig, så du er klar til alt, hvad fremtiden bringer ved at deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE

 

På Job med din Digitale Tvilling

/in , , , , /by
Af fremtidsforsker Liselotte Lyngsø

I dag står vi på tærsklen til en ny æra inden for arbejdslivet. Kunstig intelligens og personlige AI’er vil revolutionere, hvordan vi arbejder, tænker og udvikler os. De bliver ikke blot redskaber til at automatisere opgaver. De bliver også nøglen til at genoprette forbindelsen til vores menneskelighed. AI vil frigøre vores tid til at dyrke følelser, personlig udvikling og andre nuancer af vores unikke væsen. Fremtidens arbejdsliv med kunstig intelligens og personlige AI’er vil byde på en ny verden af muligheder – og vi vil ryste på hovedet af vores umenneskelighed når vi en dag ser tilbage.

Mennesker er unikke, AI bliver en forløser

Først og fremmest er det vigtigt at huske, at vi som mennesker er unikke. Selvom AI kan give os redskaber til at forbedre vores faglige færdigheder og forståelse, er det ikke meningen at gøre os til maskiner – der har vi været – bare tænk på Charlie Chaplin fanget i et tandhjul i filmen ”Moderne Tider”. Hyper intelligens bliver en mulighed for at frigøre vores tid og energi til at dyrke andre sider af os selv. Vores følelser og personlige udvikling vil få en langt mere fremtrædende plads. Forestil dig, at vi i dag ser selvaktualisering, altså toppen af Mashlows behovspyramide, som et statisk her og nu billede. Fremtiden med digitale tvillinger vil vise mange måder, succes kan se ud på – både i nuet og for kommende generationer. Fremtidens arbejdsliv med AI og personlige assistenter kan skabe en dybere forbindelse til vores menneskelighed – vi vil blive re-humaniserede.

Personlige AI som ledsager i dit arbejdsliv

Tanken om personlige robotassistenter, der lytter og ser med på vores arbejdsdag og vaner, åbner op for en ny dimension af arbejdslivet. AI-ledsagere vil hjælpe os med at navigere i kompleksiteten af svære opgaver og bedre trivsel. De vil kunne analysere vores adfærdsmønstre, foreslå løsninger og hjælpe os med at kalibrere vores arbejdsrutiner. Give bud på hvordan vi både opnår det bedste for os selv, vores team, virksomheden, landet og planeten. Med AI og lidt senere kvanteteknologi vil mønstre kunne findes i selv de mest komplekse sammenhænge. Vi vil få så mange nuancer og viden med i vores beslutningsprocesser at kan forebygge langt de fleste kriser. Det kan så i sig selv blive en udfordring at vi aldrig falder udover kanten længere med stress, ulykker og misforståelser. Måske skal vi gå til krise-fitness for stadig at træne kaos og ulykke.

Glæd dig til fremtidens arbejdsliv med kunstig intelligens og personlige AI’er det bliver revolutionerende. Der er bare et stort MEN… Det vil kræve at vi ejer vores egen data. I hænderne på de gale aktører kan alle de gode potentialer lede til misbrug og manipulation.

Bæredygtighed og individualitet i fremtidens arbejdsliv

I fremtidens arbejdsliv med kunstig intelligens og personlige AI’er bliver bæredygtighed og individualitet centrale temaer. Vores personlige AI eller digitale tvilling vil hjælpe os til at tænke mere langsigtet. Vi skal træffe beslutninger, der ikke kun er baseret på øjeblikkelig effektivitet, men også på vores personlige og kollektive trivsel og mål. Kommunikation, ledelse og empati vil spille en afgørende rolle. Virksomheder og organisationer skal tilpasse sig – det bliver ikke let at behandle folk ens forskelligt samtidigt med at teams bliver vigtigere. De skal skabe skræddersyet kommunikation, der tager højde for individuelle behov og forskellige faglige muskler. Ledere vil blive udfordret til at være lydhøre overfor både medarbejder og digital tvilling. De skal skabe et miljø, hvor forskellige perspektiver og meninger værdsættes.

En ny dagsorden for fremtidens arbejdsliv med AI

Som vi bevæger os ind i fremtidens arbejdsliv med kunstig intelligens og digitale tvillinger, er det klart, at vi står over for en ny dagsorden. Kunstig intelligens og personlig AI vil blive vores partner. De hjælper os med at opnå vores fulde potentiale – ikke bare her og nu men på den lange sigt. Vi frisættes til at være menneskelige, unikke og forbundne, takket være en verden af teknologisk innovation.

Fremtiden er her næsten, grib den så du former et mere givtigt arbejdsliv. Glæd dig! Det bliver både berigende, fleksibelt og generativt. Læs hele artiklen fra Kom Magasinet med Liselotte Lyngsø her.

Lyt også til podcast om personlig AI – Den digitale tvilling.

 

Vil du blive klogere på, hvad Liselotte Lyngsø ellers har at sige om fremtidens arbejdsliv? Så læs mere på vores blog.

Du kan også fuldgardere dig, så du er klar til alt, hvad fremtiden bringer ved at deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE

 

Sådan vinder og taber du fremtidens medarbejdere

/in , , , , /by

En ny generation af medarbejdere står klar til at erobre fremtidens arbejdsmarked. Forbered dig på massive omvæltninger i måden, vi går på arbejde på. Er du klar til den nye spillebane?

 

I en artikel fra Børsen fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvad det vil kræve at blive trækplaster for nye medarbejdere. Og så giver hun sit bud på hvad, der vil høre fortiden til. Hendes udmelding er klokkeklar: Dem, der ikke kan opfylde de teknologiske og ledelsesmæssige krav, kommer ikke til at få fat i talenterne. De omstillingsparate og teknologinysgerrige virksomheder vil vinde kapløbet i kampen om hjerte og hjerne.

 

Tid til refleksion 

De nyere generationer er ikke kun imod tanken om et livslangt arbejdsliv i hamsterhjulet. De går også højt op i, hvad der reelt skaber værdi. Ikke bare for de virksomheder, de arbejder for, men også for dem selv som mennesker og for samfundet. De er ambitiøse på verdens vegne. 

Det bæredygtige arbejdsliv med hybride mødetider og -steder er kommet for at blive. Og fremtidens medarbejdere er villige til at gå langt for at opnå det.

“Man skal se det som legoklodser. Mange kommer til at sammensætte hverdagen forskelligt over tid. Vi skifter moduler ud og arbejder gerne for flere forskellige virksomheder på en gang. Virksomhedernes levetid bliver hele tiden kortere. Derfor bliver det også mere og mere usikkert at kaste alle sine æg i én kurv.” 

– Liselotte Lyngsø.

 

Præcisionsledelse 

Alt bliver digitaliseret og informationer og inputs eksploderer. Og sammen med kunstig intelligens og mønstergenkendelse vil det, ifølge Liselotte Lyngsø, lede os ind i et præcisionssamfund. Alle vil behandles ens ved at blive behandlet forskelligt. Teknologier vil gøre det muligt for vores ledere at skræddersy arbejdspladser til den enkeltes behov. Hvad spiser vi? hvornår arbejder vi optimalt? Skal det være koldt eller varmt? Hvem arbejder vi bedst sammen med? Hvordan står det til med vores psykiske og fysiske sundhed osv. Den type data bliver et uundværligt ledelsesredskab, som fremtidens medarbejdere forventer, vil blive brugt til at skabe individualiserede og optimale udviklingsrum.

De mest succesfulde arbejdspladser bliver dem, der formår at skabe en slags feedback fitnesscenter. Hvor fordelene ved individualisering balanceres med fællesskaber, der fortæller dig alt det, du ikke vidste, du ikke kunne undvære. Og hvor den enkelte bidrager til innovation og onboarding. 

Vores digitale arbejdsredskaber bliver en forlængelse af os selv

De næste mange år bliver mere centreret omkring menneskets plads i naturen. Vi kan ikke vende det blinde øje til klimaet længere. Vi kan for eksempel spare 20% CO2 med en ugentlig hjemmearbejdsdag!

For mange virksomheder bliver cybersikkerheden en udfordring på den hybride front. Men det er blot én problemstilling, der skal løses. For ud fra et klima- og individhensyn holder det ganske enkelt ikke, at du har to computere og to telefoner. Eller at procedurer og sikkerhed står i vejen for den frit tilgængelige teknologi på arbejdspladsen.

For generation Z (1997-2010) og Alpha (2010-2025), vil deres digitale arbejdsredskaber være intet mindre end en forlængelse af dem selv. Så hvis arbejdspladsen ikke kan imødekomme det, så svarer det næsten til, at de mister en arm. Udstyr og tilgængelighed bliver en uundgåelig faktor i at takke ja til et job. Vi VIL trives digitalt for at kunne arbejde præcis hvor, hvornår og hvordan vi vil.

Alt i alt handler det om at få skabt individuelle rammer, så den enkelte medarbejder kan skabe mest mulig værdi – sammen med andre.

Der vil blive ringe tålmodighed med arbejdspladser, der kategorisk udelukker hardware og software, som medarbejdere opfatter som overlegen. Teknologisk nysgerrighed bliver et afgørende parameter i vurderingen af, hvor attraktiv en virksomhed er. 

Læs hele artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø lige her. 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!

SÅDAN BLIVER DU VERDENSMESTER I AT SPOTTE TRENDS OG TENDENSER!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø. 

LÆS MERE

Nye Perspektiver på Dovenskab og Betydningen af en Afslappet Livsstil

/in , , , , , , /by

Det er på tide at udfordre normen om, at travlhed og produktivitet er den ultimative nøgle til succes og identitet. I en verden med stress og stigende mentale udfordringer, skal vi genoverveje betydningen af dovenskab og den værdi, det kan tilføre vores liv. Dovenskab er ikke nødvendigvis negativt, tværtimod kan det spille en afgørende rolle i vores udvikling og trivsel.

I en artikel fra Kristeligt Dagblad, udforsker Henning Thybo, en anerkendt kartoffelavler og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvordan dovenskab kan være en kilde til innovation og balance.

 

Lad os hylde den dovne kartoffelavler

Selvom Henning Thybo har travlt med at dyrke kartofler og administrere landbrugsområder, beskriver han sig selv som doven. Et paradoks, som kan virke overraskende, men Thybo ser dovenskab som en drivkraft bag nyskabende løsninger og redskaber. På trods af sin ugentlige arbejdsuge, der ofte strækker sig over 80 timer, bruger han sin passion til at finde måder at gøre arbejdet lettere og mere effektivt. Hans kreative tanker har ført til opfindelsen af verdens største kartoffellægger og ammoniaknedfælder. Thybo hævder, at dovenskab ikke handler om at sidde stille, men om at skabe og forbedre – en måde at frigøre tid til mere fornøjelige aktiviteter.

 

Liselotte Lyngsø deler den fascinerende opfattelse af dovenskab. Hun påpeger, at mange teknologiske fremskridt og innovationer skyldes ønsket om at forenkle og forbedre vores livskvalitet. Eksempler som vaskemaskinen, fjernbetjeningen og robotplæneklipperen er manifestationer af denne positive tilgang til dovenskab, som sigter mod at spare tid og kræfter. Liselotte betragter dovenskab som en central drivkraft i menneskets udviklingshistorie og påpeger, at det har bidraget til mange af de teknologiske landvindinger, vi nyder godt af i dag.

Dovenskab udfordrer det moderne syn på arbejde og livsstil

Historisk set blev arbejde ikke betragtet som en dyd, men som noget, der skulle undgås. Den protestantiske arbejdsetik og udviklingen af kapitalisme har siden ændret det syn, og arbejdet blev ophøjet som en måde at tjene Gud og samfundet på. Den perspektivændring har ført til, at arbejdet i dag udgør vores visitkort og er en afgørende del af vores identitet.

 

Liselotte Lyngsø forudsiger imidlertid, at vores syn på dovenskab kan ændre sig i fremtiden. Hun peger på en tendens mod at værdsætte en mere afslappet tilgang til livet, hvor der er plads til at “skynde sig langsomt”. Hun mener, at mange mennesker ønsker at undslippe den konstante jagt efter produktivitet og i stedet fokusere på at undres og forundres. Den holdningsændring er inspireret af begivenheder som coronapandemi, klimakrise, krig og kunstig intelligens, der får folk til at genoverveje deres prioriteter og centrale roller.

Fremtidsforskeren ser også en ny værdi i at kunne “lave ingenting” i en tid, hvor teknologi og arbejde konstant trækker os i retning af at være aktive og produktive. I en tid, hvor bæredygtighed og fornuftig brug af ressourcer er afgørende, kan dovenskab faktisk blive en “superkraft”. At kunne sætte tempoet ned og nyde livet uden altid at skulle stræbe efter mere produktion og forbrug kan være en måde at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

 

 

I sidste ende må vi stille det vigtige spørgsmål om balancen mellem arbejde og afslapning samt overveje, hvordan vores syn på dovenskab kan påvirke vores livskvalitet og samfundet som helhed. Det giver os mulighed for at reflektere over, om vores moderne tilgang til produktivitet og travlhed virkelig er den eneste vej til succes og tilfredshed. Måske kan vi finde en ny form for balance ved at omfavne dovenskab som en kilde til kreativitet, innovation og dybere selvforståelse.

 

Læs eller hør mere om dovenskab

Læs hele artiklen her, eller i Pdf’en nedenfor.

Vil du høre Liselotte Lyngsø tale meget mere om dovenskab? Så lyt til indslaget på P1 morgen lige her.

 

Artikel: Burde vi hylde dovenskaben i stedet for at udskamme den?

 

Fællesskaber – Lette at undgå, ekstremt vigtige at tilgå

/in , , , , /by

Den stigende brug af teknologi har ført til en forandring i, hvordan vi interagerer med hinanden og deltager i fællesskaber. De fleste af os bruger mere tid på at surfe skærm og sende beskeder end på at interagere med mennesker i det virkelige liv! Hvad er det ved fællesskaber, der er så vigtigt, og hvorfor skal vi holde fast i dem?

Det svarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på sammen med filosof, Nicolai Krejberg Knudsen og Leder af YOGA Huset, Maj Ingemann­ Molden i FORA Magasinet.

 

Nøglen til at løse feedbackkrisen

Der er langt fra andetstedsværelse til nærvær. Selvom der sidder fysiske mennesker rundt om os, bliver vi lokket af de andre steder på skærmen. Den store lykkefølelse kan opstå når vi pakker mobilen væk, kigger hinanden i øjnene og taler sammen. Men det kræver også mere af os og er mere anstrengende. Derfor får vi ikke prioriteret de fysiske fællesskaber i samme grad som tidligere. Det betyder også, at vi generelt får mindre feedback fra hinanden. Noget, som fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, oplever som et kæmpe paradoks.

 

”Vi står i en feedbackkrise. Selv om du søger på Google og får enormt meget at vide, så ved du kun, hvad det er, du søger efter. Du ved ikke, hvad det er, du også burde søge efter. Det får du kun ved at lytte højt til andres samtaler – og den er forstummet.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Når vi omgås med andre mennesker modtager vi helt automatisk feedback, som er med til at udvikle os som mennesker. Igennem fællesskaberne lærer vi, at der er mange måder at se og gøre tingene på. Men fællesskaber er også svære at indgå i. De kræver tillid og er ofte konfliktfyldte. Derfor vil det for nogen også være den nemmeste løsning helt at undgå dem. Især når vi nu har så meget teknologi, der kan fortælle os lige præcis, hvad vi gerne vil høre.

Ifølge Liselotte Lyngsø er det dog en skam:

 

”Vi skal tage store beslutninger om klima, biodiversitet og nye teknologier. Og selv om vi aldrig har haft så mange muligheder for at gøre noget ved verdens tilstand som nu, kræver det, at vi beslutter os for, hvad vi vil og ikke vil. Dér har vi brug for fællesskabet, så vi kan tage debatten og diskussionerne med hinanden.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Alle skal med!

Aftenskolerne skaber et rum, hvor vi sammen kan træne vores demokratiske samtalemuskel. Men hvem er deltagerne i de rum? Hvem er aftenskolens primære målgrupper? Mange aftenskoler oplever udfordringer med at til­trække nye og yngre målgrupper, og selv om gruppen af ældre i befolkningen bliver stadigt større, må aftenskolerne til at kridte skoene.

Vi skal have så mange forskellige grupper og mennesker med som muligt, hvis vi skal finde de bedste løsninger i fremtiden.

 

”Der ligger et kæmpe potentiale i at tænke mere diversitet og mangfoldighed ind i aftenskolen. Diverse fællesskaber med flere typer mennesker i samme rum om den samme aktivitet er nemlig de mest innovative.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Læs hele artiklen og bliv også klogere på, hvad filosof, Nicolai Krejberg Knudsen og Leder af YOGA Huset, Maj Ingemann­ Molden har at sige om fremtidens fællesskaber.

‘Ærlige Kvindekroppe’: Om at slutte fred med sin krop og erkende, at det er et livsvilkår at tvivle på sig selv

/in , , , , /by

Find Heidi Maxmillings bog ‘Ærlige Kvindekroppe’ her. 

 

”Som ung kastede jeg op, når jeg var under psykisk pres, og senere i livet var jeg nødt til at se i øjnene, at jeg på mange måder var rigtig ulykkelig bag facaden, når jeg optrådte på scenen.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Liselotte Lyngsø er fremtidsforsker og direktør i sin egen virksomhed Future Navigator. Med sine 52 års erfaring med at lære at acceptere og elske sin egen krop, har hun bidraget til Heidi Maxmilings bog ’Ærlige Kvindekroppe’, der netop er udkommet i efteråret. I sit skriv reflekterer Liselotte over, hvordan hendes forhold til sin egen krop har ændret sig gennem livet. Og så peger hun på, hvad der ligger til grund for samfundets konstant foranderlige syn på kvindekroppen.

 

En smuk og informativ bog om kvindekroppen, der viser et nuanceret billede af kroppens mangfoldighed. Mange kvinder er kede af eller skammer sig over deres krop. Igennem otte år har Heidi taget billeder af nøgne kvinder til sit projekt ”I ærlighed og kærlighed – portræt af kvindekroppen”.

Bogen indeholder dels tekster fra kendte kvinder, der ærligt forholder sig personligt eller fagligt til kvindekroppen. Dels smukke, upolerede billeder af kvindekroppe for at vise kroppens forskelligartethed og et mere realistisk kropsideal, end tidens kvinder bliver præsenteret for, fx på sociale medier, i tv-programmer og reklamer. Heidi Maxmiling (f. 1970) er fotograf uddannet fra DR og selvstændig fotograf siden 1995 under navnet maxmilling.dk. Sideløbende har hun været fastansat på Aller Media i seks år. Har gennem tiden bl.a. haft kunder som DR, TV2-Sport, Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Dansk Kvindesamfund, Politiken, TV3.  – Heidi har over 30 års erfaring som fotograf.- Med tekstbidrag fra bl.a. Emilia Van Hauen, Silja Okking og Janni Pedersen.

KØB BOGEN

Når alder kan kureres, bliver vores skønhedsideal fuldstændig forandret

Vores skønhedsidealer ændrer sig hele tiden. Men hvad er det egentlig, der ligger til grund for forandringerne? Liselotte Lyngsø peger på, at vores skønhedsidealer altid er en refleksion af det, der foregår i samfundet:

 

”Lige nu oplever vi krig i Ukraine, og det betyder, at vi ser kvinder fra et andet kulturområde, hvor man har et andet skønhedsideal end vores, for eksempel med mere afbleget hår og større bryster. Det er ikke utænkeligt, at det vil smitte af på vores skønhedsideal, når vi ser kvinderne stå der som krigshelt på frontlinjen.”

– Liselotte Lyngsø.



Ny dag nyt ideal

Vi skal være omstillingsparate, hvis vi vil leve op til samfundets strikse og konstant foranderlige holdning til, hvordan vi skal se ud. Heldigvis er kosmetologerne skarpere end nogensinde før. Hvis vi virkelig vil, så kan vi ”kurere” os selv for at ældes. Lidt botox og filler, nedfrysning af et par æg og vupti, så bliver vi så gode som nye igen.

 

Spørger du Liselotte Lyngsø, er der slet ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at ændre endnu mere på vores udseende i fremtiden, end vi allerede gør i dag. Hun minder dog om, at der med en trend altid medfører en modtrend:

 

”Tricket bliver ikke at komme til at ligne andre. Det attraktive er altid at have noget, der ikke er andre forundt, så når skønhedsoperationer bliver tilgængelige for alle, og Miss Universe-kandidater ligner hinanden, så man ikke kan se, om de kommer fra Brasilien eller Finland, så holder det også op med at være interessant.

– Liselotte Lyngsø.

 

Hvorfor stopper vi ikke bare med at leve op til de skide idealer? Hvorfor kan alle ikke bare være perfekte som de er? Ifølge Liselotte er det uundgåeligt at blive draget i en retning af skønhedsidealerne. Det er nemlig blevet påvist i videnskabelige undersøgelser, at pæne mennesker har lettere ved at få succes.


”I virkeligheden havde jeg det sværest med min alder, da jeg var 40-45 år og erkendte, at jeg ikke skulle have flere børn”

I bogen bidrager Liselotte ikke blot med bud på, hvordan samfundets syn på kvindekroppen kommer til at blive i fremtiden. Hun beskriver også sit forhold til sin egen krop. Hvordan det har været svært ikke at føle sig dobbeltmoralsk over for sine børn når det handler om udseende. Om det at knokle røven ud af bukserne for at bliver venner med sin krop. Hvordan hun har tacklet presset til at stå på scenen i høje hæle og suge maven ind for at se godt ud. Og ikke mindst, hvordan hun stadigvæk bliver ramt af præstationsangst i dag.

Da Liselotte fra 40 år gammel fik hun sit fjerde barn. En lille efternøler, der nu er ved at blive teenager. I bogen beskriver hun det fantastiske ved at få et fjerde barn – men også bagsiden af medaljen. For lige dén alder var nemlig også den sværeste, hun har gennemgået:

 

”Jeg har hængt meget af min værdi i verden op på, at jeg kunne få børn, og selvom det er irrationelt, så følte jeg mig pludselig som en ubrugelig papkasse, da det ikke længere var en del af min fremtid.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Vil du læse mere om Liselottes bud på fremtidens kvindekroppe, og om hendes egen kropsrejse? Så begiv dig ud i rejsen om ‘Ærlige Kvindekroppe’, hvor du kan læse mange flere inspirerende skriv fra blandt andet Emilia Van Hauen og Janni Pedersen.

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE