Sådan Bliver Du Fremtidsparat: 5 Strategier til at Navigere i En Verden i Forandring

/in , , , , /by

Hvordan ser fremtiden ud? Og hvordan bliver du en del af den? Læs med og få fremtidsforskerens bedste bud til at blive fremtidsparat!

Forestil dig en verden, hvor udviklingen går så hurtigt, at vi næsten ikke kan følge med. Hvor det vigtigste ikke længere er at kende svarene, men at kunne stille de rigtige spørgsmål. Og hvor det ikke kun er eksperterne, men os alle, der kan forme fremtiden. Her er det afgørende at være fremtidsparat.

Det er den verden, Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø netop har talt med Denis Rivin om i Third Ear podcasten ”2049”. Sammen udforsker de, hvordan vi som mennesker kan tage ejerskab over fremtiden i en tid præget af eksponentiel udvikling. Og så får du fremtidsforskerens konkrete værktøjer til, hvordan vi opdager, forstår og skaber fremtiden, i stedet for blot at lade os overvælde af den.

Interessant, spændende: Nøglen til at blive fremtidsparat

Når vi ser fremtiden i øjnene, kan det være skræmmende. Nye teknologier, klimaudfordringer, og en verden, der ændrer sig hurtigere end nogensinde, kan gøre os handlingslammede. Men at være fremtidsparat handler om at vende frygt til nysgerrighed. Derfor peger Liselotte Lyngsø på en enkel strategi: Lær at sige “interessant, spændende”.

Når vi møder noget nyt eller ukendt, skal vi undgå at dømme det for hurtigt. I stedet skal vi forholde os nysgerrigt og åbent. Ifølge hende er det ikke bare en måde at forstå fremtiden på – det er vejen til at blive en del af den. Når vi ser det ukendte som en mulighed frem for en trussel, tager vi de første skridt til at blive fremtidsparate.

Eksponentiel udvikling: Mere data, mere hastighed

Vidste du, at 90% af de data, vi har i dag, er skabt siden 2022? Det lyder vildt, men det er sådan eksponentiel udvikling fungerer. Tingene går ikke bare hurtigt – de accelererer. Hvis vi ser på teknologier som kunstig intelligens eller medicinsk forskning, bevæger vi os i dag i et tempo, som vores forældre aldrig kunne have forestillet sig. Ifølge Liselotte Lyngsø kræver den hastighed en helt ny måde at tænke på. Vi kan ikke længere forudse fremtiden trin for trin, fordi den ikke udvikler sig lineært. Det handler i stedet om at forstå mønstrene i det eksponentielle og lære at navigere i en verden, der konstant forandrer sig.

Fra svar til spørgsmål: Fremtidens vigtigste evne

Engang handlede det om at have de rigtige svar. Man blev ekspert ved at vide noget. Men i dag handler det om noget helt andet: At kunne stille de rigtige spørgsmål. I en tid hvor data og information flyder frit, og AI kan levere svarene på et øjeblik, er vores vigtigste opgave at udfordre status quo. Hvad hvis vi gør det anderledes? Hvordan ser en bedre løsning ud? De bedste spørgsmål hjælper os ikke bare med at finde svar, men med at opdage helt nye muligheder. For at være fremtidsparat skal vi altså øve os i at stille spørgsmål, som ingen andre har tænkt på endnu.

Præcisionssamfundet: Når vi bliver bedre til alt

Vi står på tærsklen til et præcisionssamfund – en verden, hvor teknologi giver os mulighed for at skræddersy løsninger til individuelle og samfundsmæssige behov med en præcision, der tidligere var utænkelig. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø beskriver det som en af de mest transformative tendenser i vores tid. Fra sundhedssektoren til klimaindsatsen, fra uddannelse til byplanlægning – præcisionssamfundet kan ændre, hvordan vi løser problemer, og hvordan vi lever vores liv.

Læs mere om præcisionssamfundet.

Hvad er et præcisionssamfund?

Forestil dig, at medicin ikke længere er generisk, men udviklet specifikt til din unikke biologi. Eller at energi- og ressourceforbrug kan tilpasses præcist til det aktuelle behov i stedet for at baseres på gennemsnit. Liselotte Lyngsø forklarer, at præcisionssamfundet handler om at udnytte teknologi, data og avancerede modeller til at tage bedre beslutninger og skabe målrettede løsninger.

For eksempel i sundhedssektoren, hvor præcisionsmedicin allerede nu giver mulighed for at udvikle behandlinger tilpasset den enkeltes DNA. Eller i landbruget, hvor præcisionslandbrug bruger sensorer og AI til at optimere vand- og gødningsforbrug, så afgrøder vokser bedre, samtidig med at ressourcer spares.

Er du blevet fremtidsparat?

Til sidst minder Liselotte os om, at fremtiden ikke er noget, vi kan overlade til den næste generation. Vi kommer selv til at leve i den. Derfor er det afgørende, at vi lærer at tænke fremad. Men hvordan holder vi fast i vores nysgerrighed og eventyrlyst? Hvordan undgår vi at blive overvældet af det ukendte? Det starter med en erkendelse: Ingen kommer og redder os. Hvis vi vil have en fremtid, der fungerer for os alle, må vi selv skabe den. Og det begynder med at stille de rigtige spørgsmål, tage ansvar og turde drømme stort.

Liselottes største passion er at demokratisere fremtidsforskning. For hende handler det om at gøre fremtiden tilgængelig for alle – ikke kun eksperterne. Hvis vi skal skabe en bedre verden, skal vi alle være med til at drømme, diskutere og designe fremtiden. Det kræver værktøjer, viden og plads til kreativitet. Hun drømmer om at inspirere mennesker til at tage ejerskab over fremtiden og gøre den til deres egen. Fremtiden er nemlig ikke noget, der sker for os – den er noget, vi skaber.

 

 

Er du stadig ikke helt fremtidsparat?
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE

 

Nye Perspektiver på Dovenskab og Betydningen af en Afslappet Livsstil

/in , , , , , , /by

Det er på tide at udfordre normen om, at travlhed og produktivitet er den ultimative nøgle til succes og identitet. I en verden med stress og stigende mentale udfordringer, skal vi genoverveje betydningen af dovenskab og den værdi, det kan tilføre vores liv. Dovenskab er ikke nødvendigvis negativt, tværtimod kan det spille en afgørende rolle i vores udvikling og trivsel.

I en artikel fra Kristeligt Dagblad, udforsker Henning Thybo, en anerkendt kartoffelavler og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvordan dovenskab kan være en kilde til innovation og balance.

 

Lad os hylde den dovne kartoffelavler

Selvom Henning Thybo har travlt med at dyrke kartofler og administrere landbrugsområder, beskriver han sig selv som doven. Et paradoks, som kan virke overraskende, men Thybo ser dovenskab som en drivkraft bag nyskabende løsninger og redskaber. På trods af sin ugentlige arbejdsuge, der ofte strækker sig over 80 timer, bruger han sin passion til at finde måder at gøre arbejdet lettere og mere effektivt. Hans kreative tanker har ført til opfindelsen af verdens største kartoffellægger og ammoniaknedfælder. Thybo hævder, at dovenskab ikke handler om at sidde stille, men om at skabe og forbedre – en måde at frigøre tid til mere fornøjelige aktiviteter.

 

Liselotte Lyngsø deler den fascinerende opfattelse af dovenskab. Hun påpeger, at mange teknologiske fremskridt og innovationer skyldes ønsket om at forenkle og forbedre vores livskvalitet. Eksempler som vaskemaskinen, fjernbetjeningen og robotplæneklipperen er manifestationer af denne positive tilgang til dovenskab, som sigter mod at spare tid og kræfter. Liselotte betragter dovenskab som en central drivkraft i menneskets udviklingshistorie og påpeger, at det har bidraget til mange af de teknologiske landvindinger, vi nyder godt af i dag.

Dovenskab udfordrer det moderne syn på arbejde og livsstil

Historisk set blev arbejde ikke betragtet som en dyd, men som noget, der skulle undgås. Den protestantiske arbejdsetik og udviklingen af kapitalisme har siden ændret det syn, og arbejdet blev ophøjet som en måde at tjene Gud og samfundet på. Den perspektivændring har ført til, at arbejdet i dag udgør vores visitkort og er en afgørende del af vores identitet.

 

Liselotte Lyngsø forudsiger imidlertid, at vores syn på dovenskab kan ændre sig i fremtiden. Hun peger på en tendens mod at værdsætte en mere afslappet tilgang til livet, hvor der er plads til at “skynde sig langsomt”. Hun mener, at mange mennesker ønsker at undslippe den konstante jagt efter produktivitet og i stedet fokusere på at undres og forundres. Den holdningsændring er inspireret af begivenheder som coronapandemi, klimakrise, krig og kunstig intelligens, der får folk til at genoverveje deres prioriteter og centrale roller.

Fremtidsforskeren ser også en ny værdi i at kunne “lave ingenting” i en tid, hvor teknologi og arbejde konstant trækker os i retning af at være aktive og produktive. I en tid, hvor bæredygtighed og fornuftig brug af ressourcer er afgørende, kan dovenskab faktisk blive en “superkraft”. At kunne sætte tempoet ned og nyde livet uden altid at skulle stræbe efter mere produktion og forbrug kan være en måde at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

 

 

I sidste ende må vi stille det vigtige spørgsmål om balancen mellem arbejde og afslapning samt overveje, hvordan vores syn på dovenskab kan påvirke vores livskvalitet og samfundet som helhed. Det giver os mulighed for at reflektere over, om vores moderne tilgang til produktivitet og travlhed virkelig er den eneste vej til succes og tilfredshed. Måske kan vi finde en ny form for balance ved at omfavne dovenskab som en kilde til kreativitet, innovation og dybere selvforståelse.

 

Læs eller hør mere om dovenskab

Læs hele artiklen her, eller i Pdf’en nedenfor.

Vil du høre Liselotte Lyngsø tale meget mere om dovenskab? Så lyt til indslaget på P1 morgen lige her.

 

Artikel: Burde vi hylde dovenskaben i stedet for at udskamme den?