Danmarks sygeplejersker er og bliver uundværlige
Danmarks sygeplejersker er desperate. De oplever en umulig kamp for at få hænder nok. De skal håndtere etisk stress i takt med, at flere og flere sundhedsopgaver ændrer karakter. Kommer der lys for enden af tunnelen?
Det svarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på i en artikel fra Sygeplejersken. Læs med når hun, sammen med sundhedsøkonomen Jes Søgaard, tegner to bud på fremtidens sundhedsvæsen.
Behovet for sygeplejersker vil stige
Det bliver afgørende at fastholde sygeplejerskerne, hvis vi skal sikre et sundt og velfungerende sundhedsvæsen i fremtiden. Det mener Jes Søgaard, som pointerer, at den demografiske udvikling vil medføre over dobbelt så mange ældre i 2050, end vi ser i dag.
Rekrutteringsprocenten i velfærdsfagene ser dyster ud. Blandt sygeplejersker ender 4 ud af 10 forsøg forgæves. En tendens, som ifølge Jes Søgaard, har potentiale til at skabe en farlig og nedadgående spiral:
”Flere forlader det kliniske sygeplejerskearbejde pga. manglende kolleger, som skaber ringere arbejdsvilkår, hvilket så gør, at endnu flere forlader faget.”
-Jes Søgaard.
Vi, som borgere, vil blive mere krævende
Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, bevæger vi os ind i et præcisionssamfund. Et samfund, hvor vi giver den enkelte værdi fremfor at behandle alle ens. Hvor vi, ved hjælp af effektiv dataindsamling, bliver klogere på mennesket end nogensinde før.
Du har nok lagt mærke til, at flere i sin omgangskreds er hoppet med på ”selftracking” bølgen. Lige nu ser vi en 158% vækst af mennesker, der måler deres egen sundhed via diverse accessoires og gadgets. Får de nok søvn? Spiser de rigtigt? Hvordan står det til med blodtrykket? Det unikke ved den slags teknologi er, at det skræddersyer sig til den enkelte. En egenskab, vi som borgere kommer til at forlange af vores sundhedsvæsen i fremtiden. Og dét sætter store krav til sygeplejerskerne.
”På den ene side vil vi gerne have en kritisk masse af folk, der skal igennem forskning for at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Men på den anden side har vi også et ønske om at behandle individualiseret ud fra, hvad den enkelte ønsker og har behov for.”
-Liselotte Lyngsø.
I en digitaliseret verden bliver sygeplejersker altafgørende
Liselotte Lyngsø og Jes Søgaard er begge enige om, at vi får brug for flere sygeplejersker. Jes Søgaard foreslår, at løsningen på den kan være, at deres værd skal tales mere op, så de har lyst til at blive i faget.
”Et gammelt ordsprog lyder, at det, du måler, er det, der betyder noget. Det er ofte lægerne, der har ansvar for de enkelte ydelser, men det er sygeplejerskerne, der binder det hele sammen til omsorg for patienterne. Det glemmer man let og sygeplejerskernes indsats bliver ikke så synlig.”
-Jes Søgaard.
Ifølge Liselotte er det især sygeplejerskernes omsorgsgen, vi kommer til at efterspørge.
Vi ved allerede nu, at udviklingen går mod mere og mere digitalisering. Vi skal forvente, at 90% af al kommunikation kommer til at foregå digitalt inden for den nærmeste fremtid. Derfor bliver den slags omsorg, som sygeplejerskerne mestrer, altafgørende og vigtigere end nogensinde.
”De får tingene til at glide, både i behandlingssituationer men også i mellemrummene – som der kun bliver flere af i et sundhedsvæsen, der skal arbejde på tværs af fag og siloer.”
-Liselotte Lyngsø.
Læs meget mere om fremtidens sundhedsvæsen og dets sygeplejersker i artiklen fra sygeplejersken med Jes Søgaard og Liselotte Lyngsø.
Vil du læse mere om, hvad Liselotte Lyngsø har at sige om “self-tracking”? Læs med her!
Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!